Projektet startede da jeg endelig fik fingrene i en 85´er 900 Ninja. Eller som den hedder helt korrekt: "Kawasaki GPz 900R "Ninja" A2". -"Ninja" er egentlig en amerikansk betegnelse der først senere blev brugt i Europa. Jeg har før haft Kawasaki, men det har været den "forkerte" GPzér og selv om den lignede en del, var det ikke helt den rigtige. Jeg har oplevet at specialister fortalte mig at der er MEGET mere motorcykel i Ninjaén end den mere skrabede GPzér, men det tillagde jeg ikke anden betydning end at det var feinschmekkeri. -Det er dog GPzére begge modeller og er fede cykler begge 2, men jeg må nu nok tilslutte mig at der rent faktisk ér mere motorcykel i en Ninja. -Den kører simpelthen bedre!! -Det eneste Ninjaén ikke har, som den rene GPzér i særdeleshed har er den FEDE LYD, som KUN en rå luftkølet 4ér har. Jeg savner lidt det grove brøl som den gamle GPzér havde, men det er vist også det eneste sted at Ninjaén ikke kan være med, da den er vandkølet og har en mere afdæmpet lyd.
Er du forvirret??? -Det kan jeg godt forstå og jeg forstår egentlig heller ikke at man fra Kawasaki´s side har haft 2 sideløbende specialmodeller der ligner hinanden SÅ meget. Fakta er bare at sådan var det i en del år og at de bliver benævnt "GPz" begge 2, er blot med til at gøre forvirringen komplet. De allerførste GPzére var med stålrørsbagsvingere og en ret beskeden kåbe. -En rå og flot cykel, hvis motorkraft langt oversteg cyklens køreegenskaber og det var ikke sjældent at de ville voble. I 1984 kom Unitrack modellerne med alubagsvingere og monoshock og så var det problem løst. GPz 900R Ninjaén var den mest luksuriøse, men GPz 1100 var den stærkeste med sine 125 HK. -Faktisk regnede man 1100éren for den hurtigste gadecykel i verden på det tidspunkt, selv om GPz900R havde samme tophastighed pga. en lidt bedre aeorodynamik. -Omkring 250 km/t. Efter min smag er der dog rigeligt med kræfter i begge maskiner.
For at illustrere forskellene på de 2 modeller, har jeg sat billeder ind af begge 2 herunder.
Min goé gamle GPzér. Havde den fedeste lyd. :-D
Min GPz 900 Ninja som den så ud da jeg købte den.
Jeg kunne sagtens finde bedre billeder til at vise forskellene, men nu har jeg valgt at vise billeder af nogle af mine egne cykler. Ninjaén er som den så ud da jeg købte den, malet med matsort spraymaling og porno-orange fælge.
Da jeg i 1986 så filmen "Top Gun", faldte jeg pladask for den cykel. Jeg har aldrig kunne slippe den fra mit baghoved, selv om det er rigtig drengerøvscykel. Da jeg så endelig fik mulighed for at købe en, begyndte det at boble i mig igen og alle motorcykeldrømmene fra min ungdom, var nu pludselig inden for rækkevidde.
Det mekaniske udgangspunkt
Da jeg købte den, så den ud som på billedet ovenfor. Af negative ting var at den ikke helt stod original, da bagsvinger, forgaffel, forskærm og hjul, er fra en ZX10. Bagskærmen er savet af og udstødningen var skiftet til en 4 i 1, men værst af alt var dog at den var overmalet med SPRAYDÅSEMALING. Desuden var akslen til gearpedalen i stykker. Af positive ting var at den var billig og med en nyudskiftet motor, kan den nu nok køre langt endnu. Kædekit og dæk var bestemt heller ikke slidt op. Desuden var monoshockén udskiftet med Ölihns bud på samme og er en ret dyr, men også meget bedre løsning. Desuden må jeg erkende at den med de bedre dæk, dæmper og bremser, simpelthen kører bedre end den originale. - Jeg fik de originale dele med i købet, men jeg har valgt at bibeholde den som den var.
Jeg fik bestilt nogle stumper hjem fra England via en side til formålet : http://www.gpzzone.co.uk/ Det er en fed side for GPz-ejere, hvor man kan købe et bredt udvalg af reservedele til rimelige priser.
Der i blandt købte jeg de originale Kawasaki mærker, da jeg havde til intention at male cyklen som animationen nedenfor.
Hvordan ser den egentlig ud, den maskine i "Top Gun"???
Jeg var medlem af et entusiastforum i England: http://gpz900r.org. Desværre blev det nedlagt, da ophavsmanden blev syg af kræft og ikke kunne overkomme at køre siden videre. Alle her ejede en GPz og har hver sin indgangsvinkel til den. Det var et utroligt nyttigt forum, hvor alle var indstillet på at hjælpe hinanden og her var der naturligvis også nogle der havde malet deres GPz "Top Gun style". Faktisk har jeg set flere billeder af cykler, hvor man har prøvet at efterligne den, men ingen af dem lignede helt. Til gengæld fik jeg blod på tanden og ændrede mit mål til at kopiere lakeringen helt og ikke kun næsten. Dermed opstod der et problem, for der var ingen der kunne levere et eneste godt billede af cyklen. Her var sgu en udfordring og jeg begyndte en jagt på nettet efter billeder, samtidig med at jeg kiggede de filmsekvenser med cyklen igennem, billede for billede. Jeg havde vel brugt mere end 100 timer på projektet, da der endelig kom et gennembrud: Jeg fandt frem til den mand der havde leveret cyklen (cyklerne) til filmen i 1985. Han hedder Mr. Chris Dolan og stadigvæk bosiddende i San Diego og er stadigvæk motorcykelgal, selv om han har solgt sit værksted. En særdeles hjælpsom mand, der uden videre sendte billeder og informationer over til mig af flere gange. Nu vidste jeg pludselig hvordan cyklen så ud, eller mere korrekt: Hvordan CYKLERNE så ud, for der var 2 og for at det ikke er løgn er de ikke engang ens!?!?!? Det gav jo en god forklaring på hvorfor jeg ikke kunne få det til at hænge sammen, da jeg kiggede filmen igennem, billede for billede. Nå... Jeg bestemte mig for et design som jeg mener er det mest dækkende.
Billeder fra filmen. Bemærk at klistermærkerne er placeret uens på de forskellige billeder.
Mr Chris Dolan
Mr. Chris Dolan har været en uvurderlig hjælp i dette projekt. Han havde tidligere en motorcykelforretning i San Diego, og han var manden som leverede motorcyklerne til filmen i 1985. Chris mailede mig nogle af sine private billeder af motorcyklerne. Han leverede også en masse kendskab om motorcyklerne og besvarede en hel masse spørgsmål. Ud over det begravede Chris endelig en gammel diskussion: Motorcyklen i filmen er selvfølgelig en 900 ccm - Ikke en 750...
Chris gav mig tilladelse til at vise nogle af sine billeder her på sitet - så her er de:
Stickers!!!
Hvor skaffer man så de Navy Squadron mærker? Her var forumét en hjælp igen og jeg fik en side opgivet: http://www.military-graphics.com/. De har godt nok en hel del mærker og såmænd også de fleste til opgaven. Til gengæld har nogle af mærkerne ændret design en smule siden 85´. Desuden var der også nogle civile provokationsmærker på cyklerne og dem kunne jeg heller ikke finde på nettet alle sammen og i øvrigt var teksten med de forkerte typer på de mærker jeg kunne finde. Jeg besluttede mig for at genskabe hele molevitten i Photoshop og her var Chris Dolan igen en stor hjælp, da han kunne huske de detaljer jeg ikke kunne se ud af billederne. Efter en kattens masse timer fik jeg det gjort og en skiltemaler printede dem ud i det rigtige materiale... :-)
Efter som at jeg har brugt MEGET tid på de forbistrede klistermærker, er jeg også rendt i en del baggrundsviden omkring motiverne. Man kunne fristes til at tro at det var tilfældigt udvalgte mærker, især da man ikke engang har gjort sig umage med at gøre cyklerne ens, men der er faktisk en rød tråd i symbolerne, som passer perfekt til historien i filmen. I det efterfølgende vil jeg kort redegøre for de enkelte motiver.
"Unitid States Navy Fighter Weapons School"
Dette er det officielle navn for "Top Gun". Det er en skole hvor piloterne i alt enkelhed lærer Air to air combat - "dogfight". Skolen lå i midt firserne, i Miramar, Fightertown. -Omkring San Diego ved Los Angeles.
Dette mærke er placeret flere steder på cyklen. De sidder på begge sider af tanken, på begge sideskjolde, samt på hækken.
"Fighting 114"
"Fighting 114" = "VF-114", som er en Navy Squadron, der har haft en omskiftelig tilværelse. "VF-114"s historie går helt tilbage til 1945, hvor den hed "VBF-19". Senere blev den ændret til "VF-192", for til sidst i 1950 at ende med "VF-114". Denne squadron har i sagens natur fløjet med mange forskellige flytyper og deltaget i adskillige slag, bla. Korea. I 1975 fik "VF-114" tildelt flytypen "F14 Tomcat". "VF-114" har sejlet med flere forskellige hangarskibe, men var i midt firserne tilknyttet "CVN-65 USS Enterprise", som også er skibet i filmen. På samme tidspunkt (1985) havde squadronen en del træning, netop i Miramar.
Dette mærke sidder på hver sin side af tanken, placeret uens i forhold til hinanden.
"VF-213"
"VF-213" = "Black Lions", som også er en Navy Squadron, blev oprettet i 1955 og fik i 1961 base i NAS Miramar Fightertown. I 1976 fik "VF-213" tildelt "F14 Tomcat" og blev samme år tilknyttet "CVN-65 USS Enterprise". Da filmen blev lavet, var denne squadron således til stede på skibet og fløj med Tomcat, så også her hænger historien sammen. Borten har siden dengang skiftet farve fra hvid til sort.
Dette mærke er ligeledes placeret på hver side af tanken, men er heller ikke ensartet sat i forhold til hinanden.
"No 55"
Dette er et civilt provokationsmærke, som signalerer en utilfredshed med hastighedsgrænsen på landeveje i USA, som er 55 Mph, svarende til lige i underkanten af 90 Kmt. 55 Mph-grænsen blev sat for at spare på brændstoffet og er en af de få steder hvor amerikanerne tvinges til energibesparelse. Et tiltag der bestemt ikke falder i god jord hos alle amerikanere. Rockmusikeren Sammy Hagar har lavet en sang om emnet, som hedder "I can´t drive 55". Mærket eksisterer i handelen i dag, men er skrevet med andre typer end dengang...
Mærket er placeret bagerst på hækken.
"No Bullshit"
"No Bullshit" er endnu et civilt provokationsmærke og taler næsten for sig selv. Betydningen kan vel oversættes til "Jeg finder mig ikke i noget pis fra din side". Også dette mærke eksisterer i handelen i dag, men er af en eller anden grund blevet spejlvendt...
Mærket sidder på den ene side af tanken. -Underligt nok ikke på samme side af tanken på begge cykler!?!?
"No Wimps"
"No Wimps" er ligeledes et civilt provokationsmærke. Oversat må betydningen være "Ikke for tøsedrenge". Jeg har ikke kunne finde dette mærke i handelen, så det er sikkert udgået fra markedet.
Mærket sidder på den ene side af tanken, men også her sad de på modsat side, cyklerne imellem. -Det kan faktisk ses i filmen og må siges at være en decideret brøler.
"No Turkey"
"No Turkey" er det sidste af de civile provokationsmærker på cyklerne. Igen er der en symbolik i billedet, da ordet "Turkey", både kan betyde "kalkun", "Tyrkiet", "tyrkisk", "fiasko" og "Skvadderhoved". Oversættelsen må derfor blive noget i retningen af "Ikke for tabere".
Mærkerne var egentligt sat på begge cykler, men åbenbart pillet af igen, da de kun er at se i klippet fra havnen om aftenen. Jeg har valgt at undlade dem på min cykel.
"VF-51"
"VF-51" = "Screaming Eagles", var den ældste Navy Squadron da den blev opløst i marts 1995. Squadronen havde rødder helt tilbage til 1927. VF-51 har deltaget i flere krige, bla 2. verdenskrig og var også de første som anvendte jetfly i kamp under Koreakrigen, hvor de også var den første squadron som vandt sejre i luft til luft kampe (under Koreakrigen). VF-51 deltog også med succes under Vietnamkrigen.
I 1985, da filmen blev lavet, var VF-51 stationeret i Miramar og flere af deres Tomcats deltog i filmprocessen, både i filmen men også som kamerafly. Mike "Viper" Metcalf (Tom Skerritt) nævner også VF-51 på et tidspunkt i filmen. Nogle af VF-51´s piloter nævnes i rulleteksten.
Dette mærke er placeret oven på tanken, lige foran sadlen.
"Tomcat"
"Tomcat" er modelnavnet for flytypen "F14", der således får sit fulde navn "F14 Tomcat". Der findes et hav af forskellige stickers med Tomcat og de fleste ligner det viste.
Jeg har placeret dette mærke oven på tanken, hvor VF-51 mærket sidder på de originale cykler. Da jeg lavede min cykel, havde jeg ikke kunnet identificere det rigtige mærke...
"Navy Wings"
"Navy Wings" er et symbol for at man er pilot i US Navy. Piloterne bærer et messingemblem af samme form, på deres uniform.
Jeg har valgt at sætte en på hver side af tanken, hvor der er en skramme på den originale cykel. -Af en eller anden vanvittig grund, ønskede produceren at cyklerne skulle se misholdte ud og lavede skrammer hele vejen hen af siderne på dem. -Latterligt, da man slet ikke kan se det i filmen. En af de store skrammer er netop på tanken hvor jeg har sat disse "Navy Wings" i stedet.
"USS Enterprise"
"CVN-65 USS Enterprise" er det hangarskib der er i filmen. Historisk set, holder historien vand i forhold til mærkerne, da de på cyklen forekomne squadronmærker, faktisk var tilknyttet skibet dengang.
Mærket eksisterer ikke på cyklerne.... Heller ikke på min, men er blot medtaget her for oplysningens skyld.
Den nye plan for at nå dette resultat . . . er vist i billeder neden under
Spraymaling
Som nævnt var cyklen overmalet med spraymaling. Jeg snakkede med en ven der er autolakerer og han var ikke i tvivl: Spraymaling kan IKKE arbejde sammen med autolak, så hele skidtet skulle vaskes af med fortynder. Jeg behøver vel ikke at forklare hvad jeg mener om den laaange dag, da det skidt skulle vaskes af. Hvis andre skulle komme i samme situation, kan jeg oplyse at tricket er at lade en fortyndervædet klud, ligge på emnet nogle minutter og herefter vaske det rent med fortynder i en balje. Nå.... Frem kom en A2ér i blå og sølvgrå farver med røde staferinger.
Tumpearbejde
Uvidenhed er en ond ting og da hverken min far eller jeg er autolakerer, måtte vi lære det på den hårde måde. Min gamle far bliver rodet ind i det her afsnit fordi han havde en spand med sort "Maskinlak" stående. Jeg ringede til autolakereren og spurgte om vi kunne bruge det til den sorte bundfarve. Han svarede at hvis det ellers var med hærder, kunne det fint gå sammen med det andet lak. Det der maskinlak MED HÆRDER, viste sig at være ganske nemt at arbejde med og i løbet af et par timer var alt lakeret sort, oven på fillerén naturligvis. Vi ville lige undersøge om vi kunne få det i alle farver, så jeg ringede til det nummer på producenten, som stod på bøtten. Da jeg havde talt med dem i 5 minutter, stod det klart at netop den type maling absolut ikke kunne arbejde sammen med autolak, heller ikke klarlak. Jeg havde autolakereren i røret 1 minut senere... Han ringede til en konsulent, men der ikke var noget at gøre.... Vi måtte vaske hele lo.... af med fortynder IGEN. - Det var ellers så flot...
Autolak
Vi nåede op over bakken, da jeg fik købt de rigtige materialer. Jeg har en rigtig god Sagola-sprøjte, så det gik egentlig meget godt. Der hvor man kan se at det er et amatørarbejde, er langs striberne, hvor kanten er lidt grov nogle steder fordi at malingen er rendt ind under tapen. Ellers er arbejdsgangen nogenlunde sådan: Spartel, Grundmaling, Filler, Sort, Rød, Hvid, Mærker, Klarlak og Klarlak igen...
Mekanik
Da cyklen nu var helt skilt ad, var det jo let at komme til motoren. Bo havde sagt at de øverste olierør skulle skiftes, hvis de ikke allerede var det, da de er underdimensioneret fra fabrikken og derfor kunne medføre skader på knastakslerne. Bo er ekspert på området og har givet en hel del gode råd og tips igennem de sidste mange år. - Mere om Bo senere.. GPz-motoren fik også justeret ventiler, samt skiftet olie og filter. Til sidst blev den malet, så den matcher resten. Jeg drejede en ny aksel til gearvælgeren i et stykke rustfrit stål og monterede det i skjoldet med både en Unbracoskrue og Araldit. - Dén holder!!!
Endelig færdig
Til sidst var det jo bare at samle stumperne og nyde synet.
En glad dreng med sin opfyldte drengedrøm.. :-)
Jeg synes at resultatet lever op til forventningerne og så kan man jo ikke forlange mere. Selv om det har været et hobbyprojekt, var jeg ikke kommet langt uden hjælp og er en del mennesker tak skyldig. Herunder vil jeg fremhæve nogle af dem:
•Speciel Thank´s to mr. Chris Dolan, for making this possiple with pics and information from the past.
•Min far.. Tak for rigtigt godt selskab i de hyggelige timer, samt naturligvis kvalificeret hjælp.
•The people at http://gpz900r.org . Thank´s for advice, pics, interest and backing. -Miss you...
•Bo.. For stumper og uvurderlig rådgivning. - Bo er ikke én der laver meget støj af sig selv og reklamerer ikke ret meget. Faktisk er der nogle der har haft lidt svært ved at finde hans værksted og det duer jo ikke.
Bo´s Mc
Bo var i mere end 20 år ansat hos Danmarks største motorcykelforretning. Han var chefmekaniker og er kendt af de fleste i motorcykelbranchen som værende knalddygtig og særdeles pålidelig. Bo er ekspert i cykler fra 70érne og 80érne og er kendt som guru på området blandt motorcykel-ejerne. Personligt har jeg oplevet at flere motorcykelmekanikere har erkendt at de ikke kendte svaret vedr. et mekanisk problem og derfor har henvist til Bo, som så på forunderlig vis har vidst hvad der var galt. Han kender de svage steder på et hav af modeller og jeg har efterhånden lært at jeg lige så godt kan starte med gå til Bo, hvis der er noget galt med det gamle øg. Han er nu selvstændig og arbejder naturligvis også med nye cykler og har desuden et eller andet projekt kørende med at finde og hjemtage nogle V-Max i særlig god stand, så hvis du kender en der mangler en fin V-Max, så...
Jeg kan kun give Bo min varmeste anbefaling til reparation af motorcykler.
Du finder Bo på: Sabroesvej 2 8600 Silkeborg, eller på Tlf.: 61848685
Kawasaki GPz 900R - Mekaniske svagheder
Adskillige gange, er jeg blevet kontaktet af folk som ved at jeg har rodet en del med modellen. Enten kender de mig personligt, eller også har de læst på siden her og konkluderet at jeg måtte vide noget om GPz 900R. Alle har de spurgt til modellens svagheder og ville have mig til at fortælle lidt om det, enten fordi at de vil, eller har købt en. Dertil må jeg svare at det er en meget stærk motorcykel, som sjældent er problemer med. Men vi må huske at det er en ret gammel model og ingen motorcykler undgår mekaniske problemer, efter 30 år på gaden. I det perspektiv, er der selvfølgelig nogle ting som går igen, på en del af cyklerne. Endelig må vi også huske at modellens karakter, appellerer til fartglade motorcyklister. Den kørte fra alt andet, da den kom på gaden i sin tid og var nok den første generation af supercykler. Ikke alle ejere har været gode ved deres cykler, så en del af dem har fået tæsk og bank, ved at køre ræs på dem.
Skulle jeg ud at købe endnu en GPz 900R, ville jeg være opmærksom på følgende:
Smørerør
På de første årgange, havde man underdimensioneret de øverste smørerør. Resultatet var at knastakslernes lejer blev for varme og blev revet. Kawasaki uddelte disse smørerør gratis i en periode, så alle GPz-ejerene selv kunne skifte dem. På trods af det, blev ikke alle cyklerne forsynet med nye rør. De er ikke ret dyre, så jeg vil anbefale at skifte dem, hvis det ikke allerede er sket.
2. Gear
Nogle af maskinerne, er blevet slidt i gearkassen. Det sker oftest på de cykler der er blevet kørt meget hårdt. Resultatet er at de begynder at springe i frigear, fra 2. gear, særligt hvis der accelereres ret frisk. Det er meget dyrt at reparere og betyder reelt at hele motoren skal skiftes ud, da det er billigere end gearkassereparationen.
Kåben
Kåbedelene er ret dyre. Man kan skaffe reproduktioner i glasfiber, men det er ret dyrt og bliver ikke billigere af at det også skal en tur til maleren. Desuden passer monteringsbeslagene ikke helt, så der skal trylles lidt, inden det ser pænt ud. Et svagt sted, hvor de ofte går i stykker, er bag de forreste blinklys i styrkåben. Særligt styrkåben er vanskelig at skaffe, netop fordi at så mange er blevet skadet. Det kan være svært at se, men hvis man forsigtigt, vrider lidt i blinklysene, ses det let.
Gaflerne
De første årgange af modellen, blev monteret med den gammeldags standard for hjul. Det betyder at man ikke kan montere moderne dæk på fælgene, da der ikke er plads til de nye standarder i de gamle svingere og gafler. Dermed er man tvunget til at køre på gamle modeltyper af dæk og det fremmer ikke vejgrebet. Jeg husker at Metzler Phantom var blandt de bedre dæk i 80érne, men aner ikke om de eksisterer længere.
Brændstofhanen
En lidt speciel detalje ved GPz-cyklerne, er brændstofhanen som er vakuumstyret. Man kan dermed ikke lukke for hanen, da den selv skal gøre det, så snart at motoren ikke kører. Det er fedt at køre med, da man ikke skal huske på at åbne og lukke for hanen. Mindre fedt er det når den bliver utæt og ikke kan lukke helt af for benzinen mere. Det lyder måske banalt og uskyldigt, men det er reelt en kæmpetrussel for motoren. Lukkes der ikke af for benzinen, løber den ned igennem karburatorerne og videre ned i motoren. Stempelringene kan ikke holde benzinen tilbage, så det løber forbi stemplerne og ender nede i olien. Derved mister olien totalt sin smøreevne! Startes motoren, med benzin i olien, går der ikke lang tid inden motoren brænder sammen og det har kostet mange GPz-motorer igennem tiden. Med andre ord: Hvis motorcyklen lugter af benzin, så bare få lavet den benzinhane! Et reparationskit, med nye membraner, koster i øvrigt ikke ret meget.
Tanken
En del af brændstoftankene er rustne og utætte. Er tanken fugtig af benzin langs med samlingerne i bunden, kan den være rusten og dermed kasserbar. Det gælder i øvrigt alle ældre motorcykler.
Udstødningerne
Også en del af udstødningerne er rustet op. Kig godt efter langs de lavtliggende dele af udstødningen og se efter rust. Findes der rust, så slå forsigtigt på det med en skruetrækker eller tilsvarende og lyt efter om det klinger af stål.
Speedometeret
Ofte bliver drevet til speedometeret slidt op. Det kan løses ved at skifte dele af kabeldrevet ud, i forhjulsnavet. Det kan dog volde problemer at skaffe stumperne!
Vandpumpen
Alting slides og det gør vandpumpens pakninger og pakdåse også. Det betyder at der vil begynde at løbe olie, eller kølevand ud af vandpumpens drænekanal, når utæthederne bliver store nok. Der eksisterer 3 forskellige vandpumper på modellen. De 2 af dem kan repareres med et reperationskit, så lejer og pakninger skiftes. Den 3., kan ikke repareres og må skiftes helt ud. For at bestemme typen, må vandpumpen pilles af motoren. På GPz-Zone, kan man købe stumperne, samt finde en rigtig fin billedserie, med masser af forklaringer: http://www.gpzzone.co.uk/acatalog/Flexible_hoses__pump__Thermostat__coolant_etc.html
Endelig er der alle de generelle ting, man altid bør kigge efter, som utætte forgafler, støddæmperne, er stellet lige, mislyde, vibrationer, skrammer og lignende.
Kølerproppen
De første modeller, blev monteret med en kølerkapsel, der var justeret til et kølertryk på 0,9 bar. Det var ikke nok og resultatet var at kølevandet begyndte at koge og man risikerede at overophede motoren. De senere modeller, fik en prop som var justeret til 1,1 bar. Kig på toppen af proppen og se hvad den er kalibreret til, (det står stemplet). Hvis den kun kan klare 0,9 bar, så skift den til en 1,1 bar model.
Læderjakke
Da cyklen stod færdig, virkede det naturligt at kigge lidt på jakken også. Jeg kan godt selv se at det er noget pjat og sådan set også lidt latterligt. Modsat er jeg nok ikke typen som tager mig selv alt for seriøs og er til tider ret ligeglad med hvad andre tænker. I hvert fald begyndte jeg interessere mig lidt for den jakke...
Jakken er en amerikansk pilotjakke som har været anvendt af piloter i den amerikanske flåde og kystvagt i rigtig mange år. Modellen hedder "G1", en rigtig fed jakke som er ret karakteristisk med sine store lommer foran og de strikkede kanter ved håndled og talje . Den findes original i sort og brun og kan være lavet af okse eller gedeskind. I dag flyver de naturligvis ikke med disse jakker, men anvender specielle flyvedragter i kunststof under flyvningen.
Derimod har jakken en traditionel betydning og bæres af mange af piloterne i deres fritid. Desuden er det en almindelig jakke i gadebilledet i USA og findes i et hav af udgaver, da den er kopieret i en uendelighed.
Der er åbenbart en del forskellige producenter som fremstiller den ægte vare i form af originale navy eller coastguard jakker. De kan kendes ved at de er mærkede i pløsen langs lynlåsen ved at der med huller er skrevet USN i navyjakken og USCO i coastguardjakken.
Jeg bestilte jakken hjem fra USA via en internetbutik på Ebay. Husk at der kommer en røvfuld af told og gebyrer oveni!
Patches
Jakken i filmen skal forestille at være Maverick´s fars gamle jakke og mærkerne kommer fra vidt forskellige steder og tid, både fra Duke Michell og Pete Michell´s (Maverick) tid. Så man må konkludere at det skal forestille at både far og søn har syet mærker på jakken.
Jeg har ikke haft held til at identificere alle mærkerne og jeg må erkende at det sikkert vil komme til at tage lang tid at finde ud af oprindelse og betydning for alle sammen. Umiddelbart er det ikke noget som jeg vil gøre et stort projekt ud af, men hvis jeg falder over noget, bliver det selvfølgelig skrevet her... Hvis du kender noget til en eller flere af dem, er du meget velkommen til at skrive til mig....
Jeg var lidt heldig at finde et komplet sæt mærker. Amerikaneren som solgte mig dette patchsæt, forsikrede mig at samtlige mærker er korrekte i både former, motiver, farver og størrelser. -Han påstod hårdnakket at have studeret den originale jakke og derfor var sikker i sin sag. -Sjovt nok var dette sæt også noget dyrere end de øvrige sæt på markedet, men han var nu også ret overbevisende og kunne let påpege de små ting som gjorde forskellen.... Hvis jeg ikke havde snakket med ham, ville jeg aldrig selv have bemærket disse småting...
Her er de og for at danne et billede af størrelsen på de forskellige mærker, har jeg fotograferet dem på et stykke papir hvor jeg har tegnet en slags målestok i centimeter:
Galleri :-)
Noget tyder på at jeg ikkke er den eneste "Top Gun bike crazy" fyr i verden. Rent faktisk har jeg modtaget E-mails fra stort set hele verden med kommentarer til dette website, alle meget positive. Jeg er sågar blevet kontaktet at ejeren af een af de originale motorcykler. Rart at vide, at man har interessefællesskab med andre! ;-)
Nogle af disse vidunderlige mennesker har sågar lavet et projekt som ligner mit. Jeg modtog billeder fra nogle af disse projekter. Ejerne har givet tilladelse til, at jeg må vise billederne her så vi i fællesskab kan nyde dem. Tak til alle som har sendt billeder af deres fantastiske "bikes".
