Fluefiskeri for begyndere

Fiskeoplevelse

En sensommerdag stod jeg ved åen og fiskede efter aborrer med flue. Aborrerne er sjove på fluegrejet, da de fighter dygtigt, selv om de ikke er kæmper.

Det var lidt besværligt at stå med fluegrejet. Bevoksningen stod højt og der var dårligt plads til at lave et ordentligt kast. Det er den største problematik ved fluefiskeri i åen. -Pladsen er altid en udfordring, da kastet jo netop kræver det. Nå... Det var jo sådan forholdene var og det måtte jeg jo bare indordne mig under.

Aborrerne var ikke særligt bidevillige og der skete ikke noget. Da jeg havde fisket en halv times tid uden nogen form for kontakt, overvejede jeg at finde et andet sted at fiske. Jeg havde bevæget mig nogle hundrede meter ned af åen under fiskeriet og selv om jeg havde fisket mange fine steder af i den brede å, var der intet sket. På tilbagevejen fiskede jeg flere af de samme steder af igen.

Pludselig kom der et hårdt og tungt hug ude midt i åen.
Efter få sekunder stod det klart at der absolut ikke var tale om nogen aborre. Fumle med linen og panikagtigt fik jeg løst en sammenfiltring af løkkerne, mens linen kontant og solidt blev trukket ud igennem øjerne.
Fisken var tung og bomstærk, så der måtte bare gives line. Ligegyldigt hvor meget pres jeg lagde på det ellers hårdt arbejdende forfang, trak fisken blot ned af åen. Jeg pressede fisken så hårdt jeg turde, men lige lidt hjalp det. -Jeg måtte ud at rende efter fisken!
Efter en ret lang fight og jeg selv placeret upraktisk 20 meter længere nede af åen i en smal passage i de høje siv, begyndte fisken at give op.
Da den endelig lagde sig på siden og lod sig kane ind til bredden, viste det sig at det var en stor brasen som havde taget fluen. -Fluen... En stor glinsende tivoliflue i blændende farver, taget af en stor brasen! -Jeg fattede det næsten ikke, da det var imod al lystfiskerlogik.
Logik eller ej. -Et kvarter senere skete nøjagtigt det samme og jeg måtte endnu engang ud at løbe efter fisken. En stor brasen i stærkt strømmende vand er så absolut ikke uden magt når den stiller sig på tværs.

Jeg har utallige fantastiske fiskeoplevelser med fluegrejet. Denne skiller sig ud på en speciel måde, men det er der også mange andre ture der gør. Fluefiskeri er og bliver noget helt særligt!

Fantastisk ser det jo ud, når en rutineret fluefisker står og holder mange meter line i luften og dynamisk trækker dem frem og tilbage i flotte buer. Endnu mere imponerende, er det når selve kastet udføres og linen strækker sig ud og fluen lander forsigtigt på vandet. Dette oven i købet med stor præcision. Drømmen om at blive en af disse "Linernes Herre", er drivkraften for mange fluefiskerspirer. Denne drøm afløses ofte af noget helt andet når man kommer i gang med fiskeriet. Den meget kontante kontakt med fiskene, som fluefiskeriet byder på, netop fordi at man holder linen imellem fingrene, er stærkt vanedannende. For mig er det denne unikke føling med fiskeriet som er størstedelen af drivkraften i fluefiskeriet.
Jeg kan kun sige: Prøv selv! -Så ved du præcis hvad jeg taler om!

AFTM-klasser? Skydeline og skydehoved? Weight Forward? Densitet? Poly Leader? Streamer? Nymfe?

Disse og flere andre begreber, kan enhver nystartet fluefisker nemt fare vild i! Jeg husker selv hvor overvældende jeg oplevede bjerget af nye begreber, da jeg stod som nystartet fluefisker.

Jeg synes at der var så mange ting jeg pludselig skulle vide og kunne slet ikke finde logik i galskaben. Jeg husker også den strøm af sort snak som ekspedienten præsenterede, da jeg stod og ville købe mit første fluesæt.

Da jeg kom lidt ind i tingene, viste det sig at der både er logik og fornuft i det. -Det er altså ikke så slemt som det ser ud til ved første øjekast.... :-)

Denne side er tilegnet de lystfiskere som ønsker at komme i gang med fluefiskeriet, samt nystartede fluefiskere der har lidt svært ved at finde rundt i "Flueverdenens begreber".

Jeg vil prøve at præsentere tingene på en måde så det virker logisk og letforståeligt.
Der er absolut ingen grund til at forsøge at få det her til at lyde som kvantefysik for Nobelprismodtagere!

Lidt historie

Fluefiskeriets oprindelse kendes ikke præcist, men fluefiskeri som tilnærmelsesvis ligner det vi kender i dag, er udviklet af englænderne. Englænderne har anvendt fluefiskeri i århundreder og det første litteratur om emnet stammer fra omkring år 1500.
I det 19. århundrede, udviklede den engelske overklasse fiskeriet, men så vidt jeg ved, var det en amerikansk violinbygger som fik æren for Splitcanestangen i 1845. Dog er man noget usikker på oprindelsen, så det kan meget vel være en konstruktion som engelske håndværkere har opfundet. -Dette er faktisk det mest sandsynlige, da de engelske imperialister havde let tilgang til bambus. -I hvert fald blev splitcane-konstruktionen et kvantespring i fluefiskeriets udvikling i midten af det 19. århundrede.

Fluerne blev bundet af fjer og pels fra fugle og dyr fra fjerne egne, endda ofte fra truede dyrearter. Nogle af de fine klassiske engelske laksefluer var rene kunstværker og kostede en formue i eksklusive materialer. Man troede simpelthen at de dyre materialer, fra sjældne dyr, fangede bedre. Dette må tilskrives snobberi og uvidenhed, for fluerne i dag er bundet af helt andre materialer, men fanger absolut lige så godt. Med andre ord er fluebindingen blevet en relativ billig affære og ikke kun for overklassen.

Fluelinen blev udviklet og bestod i mange år af en flettet line i silke, som var imprægneret med linolie. -Egentligt lignede det en lakeret murersnor. Dette var en stor forbedring i forhold til de tidligere liner som eksempelvis kunne bestå af hestehår.
Efterhånden blev linernes form også udviklet, således at linerne ikke var lige tykke/tunge i hele linens længde, men flettet på en måde så de var tykkest på midten og spidsede til mod enderne. -På den måde blev selve fluekastet muligt og man behøvede ikke længere at lade strømmen i åen rette linen ud. Nu kunne man faktisk opnå kastelængde, dog i beskedne dimensioner.
Der blev endda udviklet et system som beskrev linernes egenskaber. Dette bestod i al enkelthed i at man inddelte de forskellige tykkelser i en eller anden måleenhed og navngav dem med et bogstav. De oftest dobbelt taperede liner, blev opgivet med 3 bogstaver, så at enderne blev opgivet med et bogstav, og midten et andet bogstav.
i 1950érne kom de syntetiske liner på markedet og sparkede stort set silkelinerne ud af handelen. De syntetiske liner blev hurtigt udviklet så de kunne købes med forskellig densitet, så man kunne bestemme om linen skulle være flydende eller synkende. -Præcis som vi kender det i dag.
På stangsiden var der også sket noget, da de første glasfiberstænger kom på markedet i slutningen af 1940érne. Disse fulgte splitcanestængerne side om side i årtier, men til sidst opnåede glasfiberstængerne så store fordele at Splitcanestængerne måtte se sig slået. Splitcanestængerne fremstilles dog stadigvæk af entusiaster som værdsætter det fine håndværk, men rent fisketeknisk er det et levn fra en svunden tid.

I slutningen af 1970érne kom kulfiberstængerne på markedet og det var her at nådestødet kom, ikke bare for splitcanestængerne, men også for glasfiberstængerne.
De lette kulfiberstænger er alle andre konstruktioner overlegne og det er også det vi anvender og videreudvikler i dag.

I dag er fluefiskeri ikke længere noget som tilhører overklassen.
Et fluesæt koster ikke ret meget mere end et spinnesæt og er dermed opnåeligt for enhver. Rent kasteteknisk er sættene også meget bedre og lettere at kaste med end tidligere.
Derved er fluefiskeriet blevet både billigere og lettere end det nogensinde har været.

---

Grejet

Grejet består af selve fluestangen, et fluefiskehjul, en bagline, en flueline (eller en skydeline og et skydehoved) og et forfang. Det lyder jo meget enkelt, men det er altafgørende at tingene passer sammen!

Inderst på spolen er der mellem 50 og 200 meter bagline.

Dernæst fluelinen som kan bestå af enten:

• En skydeline, omkring 20 - 25 meter, samt et skydehoved, omkring 9 meter.
• Eller en Weight Forward line.
• Eller en Dobbelt Taperet line

Til sidst et forfang og en forfangsspids. -Typisk imellem 2,5 og 3,5 meter ialt.

Alleryderst er fluen bundet i enden af forfangsspidsen.

Illustrationen herunder viser linernes sammensætning. Til eksemplet vises skydehovedsystemet.

En ulempe ved fluefiskeriet er bagkastet. Fluefiskeri med et normalt overhåndskast, kræver god plads bagtil. Det betyder at man skal være opmærksom på eventuelle forbipasserende, samt bevoksning og genstande bag sig. Man kan lære at kaste på en måde så man undgår et bagkast, men det koster kastelængde og er svært at lære.
Billedet herunder viser at linen når langt ind over stranden i bagkastet, selv om fiskeren står et godt stykke ude i vandet.

Fluerne

Der eksisterer et hav af fluer. Mange fluefiskere ønsker at prøve nye ideer af og går i gang med at binde sine helt egne fluer. Nogle af disse fluer bliver kendte og får navne, så der kommer hele tiden nye fluer frem. -Nogle af dem bliver så populære at de bliver produceret til salg i grejbutikkerne. "Opskriften" eller bindevejledningen til en flue, kaldes for et "fluemønster". Disse fluemønstre kan findes på internettet, i bøger, blade og på DVD-film. Har man et mønster og et billede af fluen, kan en rutineret fluebinder binde en flue som ligner. -Måske får du også lyst til selv at binde dine egne fluer en dag. Hvis du overvejer det, kan du måske finde noget information på denne side: Fluebinding for nybegyndere.

Fluerne er opdelt i forskellige kategorier. Jeg mener egentligt ikke at disse begreber er særligt vigtige for fiskeriet og de er kun medtaget her for helhedens skyld.

Overordnet kan fluerne opdeles i to kategorier: "Tørfluer" og "Vådfluer".

Der eksisterer undergrupper af disse to kategorier. Klassiske eksempler på disse undergrupper kan være "nymfer" og "streamere".
Der er dog kommet flere undergrupper til med tiden, som yderligere opdeler fluerne. De fleste af disse opdelinger hentyder til hvilke typer materialer som fluerne er lavet af.

Eksempler på dette er: "Zonker" (kaninskind), "Muddler" (hjortehår) og "Flashfluer" (syntetisk flash).

Lad os prøve at kigge lidt på nogle eksempler....

---

Tørfluer 

En tørflue kan flyde og skal fiskes på vandoverfladen! Det er i al enkelthed definitionen på en tørflue! -Sværere er det ikke...

Vådfluer 

Vådfluer er fluer som ikke kan flyde og er beregnet til at fiske under vandoverfladen. Disse kan endda være belastet med metal for at de skal synke ekstra hurtigt. Man kan dermed fiske en vådflue i alle dybder. Vådfluer er det mest anvendte i fluefiskeriet og kan anvendes hele året rundt.
Lad os se lidt på nogle vådfluer.

+ - Nymferne kan bindes i mange størrelser og farver, men formen er ret ensartet Click to collapse

+ - En vægtbelastet nymfe med hoved af metal Click to collapse

Nymfen herover er vægtbelastet med et hoved af metal. Denne nymfe vil synke hurtigt og fungere ret dybt under overfladen.

+ - Vådflue af typen "streamere" Click to collapse

En lidt anden type vådflue er de såkaldte "streamere". En streamer er egentligt et udtryk for en vådflue som ligner en lille fisk, et krebsdyr eller en fantasiflue. Streameren herover er et ret typisk eksempel.

+ - Herunder en anden typisk streamer Click to collapse

+ - En helt anden slags streamer Click to collapse

En helt anden slags streamer, er den viste kunststofflue herunder. Den ligner en lille tobis og er meget livagtig med sine øjne og reflekterende skælagtige krop. Hovedet er belagt med et epoxymateriale og derfor kalder mange denne type for "Epoxy fluer".

+ - En populær havørredflue Click to collapse

Denne streamer er en populær havørredflue. Der findes flere fluer som ligner den i større eller mindre grad.

I dag er man ikke så bundet af de traditionelle begreber og der er kommet mange nye ord til listen over fluetyper. Disse mere eller mindre hjemmelavede begreber er dog oftest ganske logiske og ligetil at forstå. -Selv for udenforstående!
Eksempler på nogle af disse nye inddelinger er "Rejefluer", eller "Børsteormsfluer". Det siger jo sig selv at fluerne i disse kategorier er imitationer som svarer til navnet. Dette på trods af at fluerne i de to nævnte eksempler, principielt er tilhørende i typen "Streamer".

Endnu mere flydende er det når man deler fluerne op efter deres virkeområde, eksempelvis "geddefluer" og "P&T fluer".
Fluen herunder er en ret populær "P&T flue", selv om det naturligvis også er en "nymfe", for slet ikke at tale om at det er en "vådflue". -Det er noget rod!

Lad være med at bruge ret mange kræfter på at analysere hvilke kategorier de enkelte fluer tilhører. Det har ingen praktisk betydning og er egentlig kun relevant hvis man ønsker en dybere snak om tingene. I forbindelse med selve fiskeriet, er det i alt fald underordnet. Det som det drejer sig om, er at man fisker med nogle fluer som man selv tror på!

Som nystartet fluefisker, kan det være svært at vælge de fluer man vil fiske med. Det er med god grund, da der næppe er to fluefiskere som har samme holdninger og erfaringer for hvilke fluer som er bedst. Med risiko for at andre fluefiskere er dybt uenige med mig, vil jeg alligevel gerne komme med nogle få bud på egnede fluer. Dette er nyttigt, hvis du er på helt bar bund og slet ikke ved hvilke fluer du skal vælge.

• Til laks er store streamere med stærke farver gode. Ofte foretrækkes de, bundet som rørfluer.
• Til havørreder vil jeg foreslå imitationer af rejer og småfisk. "Grå Frede", "Magnus", "Alive Reje", "Pattegrisen" og "Glimmerreje".
• Til P&T vil jeg foreslå lidt buskede og store fluer, gerne i skrappe farver. "Wolly Bugger" og "Montana Nymph" er gode bud.
• Til Gedder er valget let. Store voldsomme fluer i kunstigt flashmateriale er sagen, gerne sølv- eller guldfarvede.
• Til aborrer vil mindre flashfluer fungere godt. Altså fluer med masser af farve og glimmer.
• Til fredfisk er bittesmå nymfer sagen.

Stangen

Fluegrej kan købes i alle prisklasser, præcis som i alle andre afkroge af lystfiskeriet. Det er dog ikke sikkert at en dyr stang til 4000 - 6000 kroner er bedre at fiske med end en relativt billig stang er. De meget billige fluestænger til 300 - 400 kroner er derimod oftest ret svære at bruge og jeg vil bestemt ikke anbefale folk at købe disse. Jeg vil absolut opfordre til at starte med at skaffe en ordentlig stang som er let at kaste med. Disse starter prismæssigt omkring 1000 - 1500 kroner, men nogle gange kan man være heldig at finde dem billigere.

Hjulholderen er placeret under håndtaget. Denne kan være fremstillet i metal eller kunststof og disse kan ose af kvalitet, men også se noget tarvelige ud.

Under hjulholderen kan der være endnu et stykke håndtag. På tohåndsstængerne er det det mest normale, da det i al enkelthed skal bruges til at holde ved under selve kastet. På enhåndsstængerne er det slet ikke meningen at man skal holde ved dette stykke, men blot bruge det til at støtte stangen mod kroppen under fighten. På enhåndsstængerne kaldes det for en "fighting butt" og kan ofte let skrues af og på.

Vær opmærksom på at der er stor forskel på stængernes egenskaber! -Nogle er bløde og langsomme med helaktion, andre lynhurtige med topaktion. Jeg vil klart anbefale en stang med såkaldt "progressiv aktion", som kastemæssigt ligger et sted i midten. En progressiv stang er som regel lettere at kaste med end de øvrige.
Jeg bør nok nævne at en dygtig kaster, kan opnå mere kastelængde med en hidsig stang med topaktion, men hvis du spørger mig, er det ikke besværet værd. -For mig er det vigtigste selve fiskeriet og jeg gider ikke stå og koncentrere mig intensivt om kastet. Af samme grund arbejder jeg kun med stænger som er lette at kaste med og er ligeglad med de sidste par meters kastelængde, stangens mærke og pris.
Enhåndsstængerne ligger normalt imellem 8 og 10 fod, hvor tohåndsstængerne har en længde på 11 og 14 fod. Jeg vil anbefale en enhåndsstang imellem 9 og 10 fod til at starte med.

Stængerne er inddelt i et klassesystem som angiver kastevægten. Systemet hedder "AFTM" (American Fishing Tackle Manufactures) og er som navner siger en amerikansk standard. Den er dog logisk og enkel i sin inddeling og fungerer så godt at det er blevet den standard som anvendes over hele verden. Jeg kommer nærmere ind på vægtinddelingen når jeg beskriver linerne, men her vil jeg prøve at give et bud på hvad stangklasserne oftest anvendes til.
AFTM er inddelt i klasser fra 1 til 12. Disse benævnes ofte på stængerne, samt i salgstekst med en såkaldt havelåge (#), eksempelvis "# 6-7". På stængerne kan klasserne også være angivet med teksten "AFTM", eksempelvis "AFTM 6-7". Således betyder "# 6-7" og "AFTM 6-7" det samme.
Som regel er stængerne opgivet med et interval som springer med en klasse, præcis som i førnævnte eksempler, hvor klasserne "6" og "7" var opgivet på samme stang. Det betyder absolut ikke at man frit kan vælge liner i disse klasser! Derimod at en Dobbelt Taperet line skal købes i den mindste klasse og en Weight Forward line, samt skydehoved, skal købes i den øverst opgivede klasse.

Nå... For at gøre det lidt enkelt, vil jeg, som sagt, prøve at inddele stangklasserne i deres anvendelsesområder, så du har en ide om hvilken klasse du skal købe.

AFTM 1 og 2 er så lette at de kun meget sjældent bruges i praksis.
AFTM 3 og 4 er til det helt lette tørfluefiskeri til sø, å og bæk efter stalling og mindre ørreder.
AFTM 5 er fin til tørflue og lette vådfluer til sø, å og bæk til ørreder og aborrer.
AFTM 6 og 7 er fin til både å, sø, kyst og P&T. Våd og tørfluer. Fin til ørreder i alle klasser og vande. En rigtig "all round" stang.
AFTM 8 og 9 er gode til kysten i blæsevejr, samt elvens, åens og søens tunge fisk. Store ørreder, gedder og laks kan håndteres på dette grej.
AFTM 10 er i den tunge ende og er ofte tohåndsstænger. Stænger i denne klasser er som regel beregnet på målrettet laksefiskeri i elvene.
AFTM 11 og 12 ses sjældent i Skandinavien, men er gerne i brug til tropisk havfiskeri.

Billedet herunder viser teksten på et par 9 fods stænger i AFTM klasse 7-8.

Det bedste vil egentligt være at låne en stang og få lidt kasteinstruktion på en græsplæne. Når så at kastet fungerer, er det tid til at købe sit eget sæt. Det er fristende at købe en stang over nettet til billige penge, men for begynderen vil det ofte være et dårligt valg. Find en seriøs grejbutik med kvalificerede ekspedienter som kan guide dig! Her vil du også kunne prøve stængerne inden at du køber dem og derved finde den helt rigtige stang til dig. Desuden vil du få hjælp til at sætte tingene sammen så det passer til hinanden. Sidstnævnte er meget vigtigere end de fleste forestiller sig, men det kommer jeg ind på senere.

Skal jeg favorisere et bestemt mærke i min samling, vil jeg nok vælge Scierra. Jeg har selv en del forskellige Scierrastænger,CTC, MPA, EDP i en- og tohånds, SST+, 2 forskellige klasser af Avalanche, Sweep, HMS Saltwater,3 forskellige HMS samt HMS 2 i en og tohånds og de er alle lette at kaste med. -Dog vil jeg betegne Sweep- og måske Avalancestængerne som noget slatne, men det er også de eneste i flokken af mine Scierrastænger som ikke er fine. Det er egentlig forkert at fremhæve et bestemt mærke, når jeg jo bestemt ikke har prøvet hvad der findes på markedet. Alligevel er det min overbevisning at disse stænger, generelt er lette at håndtere og mere eftergivende end de fleste andre i samme prisklasse.
-Og dog... Jeg har købt en TFO BVK #6 (Temple Fork Outfitters). Den er rimelig i pris og virkelig god at kaste med. -Fornemt design med fine fittings. -En virkelig god stang, der med sin lethed og aktion gør den meget behagelig at fiske en hel dag med. TFO´s garanti er der heller ikke noget galt med.
Af øvrige stænger i min samling kan jeg nævne ABU, Ron Thompson, Lindblad, BromanoDell og Hardy. -Ingen af dem ligger lige så godt i hånden på mig som mine Scierrastænger gør, dog undtaget TFO BWK. Når det er sagt, vil jeg gerne understrege at vi alle kaster forskelligt og det som jeg synes er perfekt til mig, er ikke nødvendigvis særligt godt for dig. Som nævnt i afsnittet ovenfor, bør du prøve tingene af før du køber det.

Fluelinerne 

Først og fremmest vil jeg nævne at der findes flere forskellige liner og linesystemer og det virker meget uoverskueligt i starten. Jeg prøver at dele tingene lidt op, så det bliver lettere at forstå begreberne.

Baglinen er inderst på spolen og er bare en flettet line i kraftig kvalitet. -Det er dumt at sætte de svageste led inderst! Egentligt kan man sagtens anvende almindelig kraftig fletline, så hvis man har noget line i overskud da man fyldte sit store pirkehjul op, kan man sagtens anvende det. Decideret bagline (Backing Line), er ofte i stærke farver i gule, røde og orange nuancer.
Man anvender imellem 50 og 200 meter bagline afhængigt af fiskeriet.
Efter baglinen kommer fluelinen.

Fluelinen er den som ligner en tynd tørresnor eller en ledning.

Ser man på selve fluelinens bestanddele, deles de op i to typer. Dem med en kerne af monofilline og dem med en kerne af flettet line.

Jeg vil absolut anbefale typen med den flettede kerne (Braided Core)! Grundene hertil er at de ofte er stærkere, mere smidig og har mindre "hukommelse". Sidstnævnte er et udtryk for hvor meget tendens linen har til at holde den runde form som den har i opspolet tilstand.

En line med "meget hukommelse", "husker" den runde form og vil ligge sig i små runde løkker selv om den er trukket af hjulet. -Det er ikke noget gavner hverken kontrol, kastelængde eller fiskeriet og bør undgås.
Desuden er liner med flettet kerne bedre at lave samleløkker på. Samleløkker giver mulighed for at samle linernes bestanddele med "Loop til loop" systemet, som er hurtigt, stærkt og effektivt.

Med andre ord: Køb en line som har flettet kerne (Braided Core), selv om den måske er lidt dyrere.

 

Man kan selvfølgelig vælge en dyr flueline til 500 - 600 kroner, men hvis man ved hvor man skal søge og hvad man skal søge efter, kan mindre også gøre det. Linerne herover er Dobbelt Taperede liner som jeg har købt til at lave skydehoveder af. Som det ses på mærkaten, er prisen på et skydehoved ikke noget der ruinerer nogen (der bliver jo 2 skydehoveder af hver Dobbelt Taperet line). Jeg har før købt liner ved pågældende butik og selv om at det er 2. sorteringsliner og der kan være farvefejl og lignende, er de ganske fine. I enkelte tilfælde har jeg oplevet en knast på en line, men heller ikke det har nogen fiskemæssig betydning.
En anden og bedre mulighed for at få billige liner, er at vælge en model som er ved at udgå. Her kan man ofte få virkelig fede liner til fornuftige penge og her er kvaliteten givet på forhånd og mindre tilfældigt end ved "No-name" -linerne. For en nystartet vil en god WF-line nok være et fint udgangspunkt. Henrik Mortensen er manden bag linerne "Scierra HMS" og "Scierra Avalance" og selv om det er "forældede" liner nu, er de stadigvæk glimrende. -Dem er jeg bestemt ikke bange for at anbefale!
På samme måde kan man finde fine liner fra Rio og andre fabrikater, så hvis du har mulighed for at prøve nogle forskellige liner og møder en line som er let at arbejde med... Så skriv navnet på linen ned og find sådan én som passer til din stang.

https://www.grej.dk

Et andet og absolut (mindst) lige så godt alternativ til at købe gode liner til fornuftige priser er denne side:

https://pro-fish.dk

Profish er en seriøs butik med gode varer til fornuftige priser. Det bedste er den positive holdning og forståelse for kundernes behov. Skulle du få en line med en monofil kerne i stedet for en flettet og det ikke er opgivet i varens beskrivelse, bliver den byttet uden vrøvl, også selv om coatningen er strippet af i enden. DET er god service!

AFTM systemets inddeling af linerne

For at linen lettest kan fungere sammen med stangen, er det bedst at de passer sammen vægtmæssigt. Er linen for let, er det meget svært at spænde stangen op og få fart på linen. Er den derimod for tung, kan stangen ikke "trække" den og der skal kompenseres af kasteren, hvilket er ret vanskeligt. Resultatet er i begge tilfælde at hele kastet let kollapser og linen falder til jorden. Faktisk er det ufatteligt små vægtforskelle som afgør om det fungerer eller ej og det er præcis her at det ofte går galt for uerfarne fluefiskere i indkøbsfasen. Kommer man hjem med et sæt som ikke passer i sammensætningen, kan det være komplet umuligt at kaste med for en nystartet!
For at imødekomme problematikken er også linerne benævnt efter AFTM systemet. Her har man skåret igennem og besluttet sig for at standarderne for linernes AFTM inddeling, alene afgøres af vægten af de yderste 9,15 meter. 9,15 meter!!?? Det er da et underligt mål... Eller hvad?
Nej.. Det er der skam en grund til! For at tingene virker logiske, skal man huske at AFTM systemet kommer fra Amerika og det af samme grund er amerikanske målenheder som ligger til grund for systemet. 9,15 meter er det samme som 30 amerikanske (engelske) feet (fod). Man har ganske enkelt besluttet sig for at en gennemsnitlig fluekaster har 30 feet line uden for topøjet lige inden han slipper linen i selve kastet. Derfor er det netop vægten af dette stykke line som udgør kastevægten og skal passe meget nøje til stangen.

AFTM systemets klasse/vægt ses i tabellen herunder:

Igen giver AFTM systemet kun mening når man ser de amerikanske "grains". Der går 15,529 grains til et gram.

Nu er det sjældent at linerne fysisk har så præcise vægte som står opgivet her, så der er selvfølgelig tolerancer. Når det er sagt, synes jeg at den snævre vægtinddeling imellem klasserne understreger hvor bittesmå tolerancerne egentlig er. Nogle erfarne fiskere anvender ofte liner som ligger langt udover de klassegrænser som AFTM anbefaler. En dygtig kaster, kan opnå mere længde med et skydehoved som er tungere end standarden anviser.

Desværre følger producenterne ikke længere de stramme linevægte, men laver stænger og liner efter mere eller mindre tilfældige vægtangivelser. Det er blevet noget uigennemskueligt at overskue hvad de enkelte lineklasser står for i dag. På den måde, er det blevet svært at sætte tingene sammen så det passer perfekt. -Ikke mindst for en nystartet fluefisker! -Få hjælp af en erfaren til at sætte et sæt sammen.

Linesystemerne

Så er der de forskellige linesystemer. Her taler man om vægtfordelingen på linen. Den er nemlig ikke lige tyk/tung over det hele. For at det ikke skal være løgn, er der også forskel på den måde som vægtfordelingen er på og det giver linerne forskellige egenskaber. Her anvender man de engelske betegnelser på linemodellerne: Shooting Head "SH", Weight Forward "WF" og Double Taper "DT".
Lad os se lidt nærmere på det...

DT - Double Taper - Den dobbelttaperede line

DT linen er den som ligner den oprindelige flueline mest. Hvis du undrer dig over navnet, kan jeg oplyse at "tapering" betyder at linen spidser til ud mod enden/enderne. DT liner er ens i begge ender og kan endevendes uden problemer. Egenskaberne for denne type line er at den bliver markant tungere for hvert lille stykke line som kommer uden for topøjet. Det gør den ret svær at kaste med. Samtidigt udgør den tykke konstruktion af selve skydestykket, større modstand igennem øjerne under kastet og koster kastelængde. Alligevel er der fluefiskere som helst vil anvende denne type, oftest dog til let tørfluefiskeri i åen. En dygtig kaster kan præsentere fluen ganske diskret med denne type, uden at lave for meget ballade i nedslaget.
Hvis der står 2 AFTM klasser opgivet på fluestangen, skal en DT line matche det mindste tal. Eksempel: Hvis stangen er opgivet til AFTM 6-7, skal DT linen være AFTM 6.

DT linerne sælges typisk i længderne 80 feet (24,4 meter), 90 feet (27,4 meter), 100 feet (30,5 meter).

Skematisk ses formen på illustrationen herunder.

WF - Weight Forward

WF linerne er markant tykkere på den forreste del af linen, kasteklumpen, end den bagerste ende. Egentligt er det kun de yderste ca. 9 meter som er tykke, da det er dem som udgør kastevægten. Den bagerste del af linen er så tynd som muligt for at formindske modstanden i stangøjerne.
WF linerne er de mest anvendte blandt fluefiskerne og er ret lette at kaste med. Dog kan det være svært for en uerfaren fluefisker at vurdere hvor den rette mængde line har forladt topøjet og dermed spænde stangen optimalt til et langt kast. For at imødekomme dette, har nogle af lineproducenterne lavet en farveforskel præcis der hvor linen spænder stangen bedst. Så kan fluefiskeren jo se præcist hvor meget line der skal gives, inden kastet. Systemet kaldes forskellige ting, eksempelvis "Loading Zone".
Hvis der står 2 AFTM klasser opgivet på fluestangen, skal en WF line matche det største tal. Eksempel: Hvis stangen er opgivet til AFTM 6-7, skal WF linen være AFTM 7.

WF linerne sælges typisk i længderne 80 feet (24,4 meter), 90 feet (27,4 meter), 100 feet (30,5 meter).

Skematisk ses formen på illustrationen herunder.

SH - Shooting Head - Skydehoved

Skydehovedsystemet kræver 2 liner. En Skydeline (Runningline) og et Skydehoved (SH - Shooting Head). Disse samles med "loop til loop" systemet.

Skydelinen er ret tynd for at minimere modstanden i stangøjerne under kastet. Skydeliner kan være lavet af flere forskellige materialer, lige fra en opbygning som ligner en almindelig flueline, til en monofilline. Monofillinernes egenskaber svinger meget og hukommelse er ofte et problem som vil give linekludder. Mærkerne Rio, Scierra og Zpey laver nogle meget fine monofile skydeliner med minimal hukommelse. Særligt de ovale bløde modeller fra Scierra og Zpey er fine. For begynderen vil en skydeline med flettet kerne være lettest at styre, men mange kystfiskere foretrækker de monofile typer på grund af kastelængden.

Her under ses glimrende monofile skydeliner, lidt forældede, men prismæssigt billige at finde. Vær opmærksom på at monofile skydeliner er relativt stivere og har mere hukommelse, jo tykkere at de er. I det lys, er der absolut ingen grund til at vælge en tykkere monofilline end nødvendigt!

 

Skydehovedsystemet bliver mere og mere populært, især iblandt kystfiskerne, fordi at dette system giver de længste kast. En anden fordel ved systemet, er at man aldrig er i tvivl om den optimale linemængde, da det er let at se samlingen imellem skydelinen og skydehovedet.

Hvis der står 2 AFTM klasser opgivet på fluestangen, skal skydehovedet matche det største tal. Eksempel: Hvis stangen er opgivet til AFTM 6-7, skal skydehovedet være AFTM 7.

Et færdigt skydehoved er oftest omkring de 30 feet (9,15 meter). Dette gælder for fiskere som anvender overhåndskast, i hvert fald i traditionel tankegang. Et specielt skydehoved til underhåndskast eller meget lange overhåndskast er noget kortere og oftest også tungere.
-Er du forvirret? -Det kan jeg godt forstå!

Skematisk ses formen på illustrationerne herunder. Skydehovedet udgør kun den tykke del. Den tynde del er skydelinen. Som det ses på eksemplerne her under, kan skydehovederne se vidt forskellige ud og har dermed lige så forskellige egenskaber.

Skydehovedet kan købes færdigt, men man kan selv lave dem af en halv DT-line, eller en WF-line. Man kan således få 2 skydehoveder ud af en DT-line, men det kræver lidt arbejde med at tilpasse vægten og lave loops. Bemærk at man oftest laver disse hjemmelavede skydehoveder af en DT line som er mindst en AFTM-klasse over det som stangen er opgivet til. Eksempelvis vil en DT #8 kunne blive til 2 skydehoveder i AFTM klasse 7. I visse tilfælde er der dog fordele ved at lave et skydehoved af en WF-line på grund af kasteklumpens form (tapering). Der er nemlig ret stor forskel på form og vægtfordeling og dermed egenskaberne på en DT og en WF og for at det ikke er løgn er WF-linerne vidt forskellige i udformningen. Med rette indsigt, kan man lave et skydehoved af en line og opnå helt andre egenskaber end oprindeligt tiltænkt med linen. På den måde kan man lave et skydehoved som passer præcist til kaster og fiskeri.

De nedenstående liner er egentlig skydehoveder, men har ganske andre egenskaber end de traditionelle skydehovedsystemer har, da de alle er designet til at undgå bagkast. Til såkaldte Underhåndskast, Rullekast, Skagitkast og Speykast, er linens udformning altafgørende i forhold til hvor let det er at kaste med og hvor langt man overhovedet kan kaste.

Skagit

Jeg vil godt starte med at fortælle at dette system er ret nyt for mig og at jeg bestemt ikke er ekspert på området! Men jeg har alligevel lavet en del af disse skydehoveder og forfang og det har givet lidt indsigt i hvordan systemet fungerer. Det er et genialt system til praktisk fiskeri hvor der ikke er plads til et bagkast, så jeg synes at budskabet skal udbredes. -Derfor denne beskrivelse!

Ryan "Speydoc" Jøhncke Christensen satte mig godt i gang med Skagit. Han er en af pionererne i Danmark som tog systemet til sig for mange år siden og har arbejdet meget intenst med det. Ryan er kommet med meget værdifuld information, tips og tricks og har lånt mig grej så jeg selv er kommet godt i gang.
-TAK Ryan! :-)

Et Skagit-setup er egentlig blot et et specielt skydehoved, kombineret med et synkende forfang. -Alligevel skiller systemet sig så meget ud fra de traditionelle skydehoved-opsætninger, at det fortjener et begreb for sig selv. Skagitopsættet gør underhåndskastene væsentligt mere effektfulde og der kan opnås anseelige kastelængder. Faktisk gør systemet underhåndskastene noget lettere at udføre, så fisker man på steder hvor kun underhåndskast fungerer og et Speykast fylder for meget bagtil, bør man overveje Skagitsystemet.
Ulemperne er en lidt uelegant præsentation, da det tunge linesystem klasker ret hårdt ned i vandet. En anden ulempe, er at det ikke er særligt velegnet til overhåndskast. I de fleste tilfælde overstiger fordelene dog ulemperne så væsentligt at valget er let, hvis målet er at trække store fluer ud på større afstande og der ikke er plads bag ved kasteren. -Man fristes næsten til at kalde Skagit-systemet for fluefiskeriets Bombarda.
Skagit-systemet er fantastisk til geddefiskeri med store voldsomme fluer og til fiskeri hvor der er påkrævet meget lange kast.

Skagitsystemet består af et kort og ret tungt skydehoved/kasteklump, samt et synkende forfang.

Skydehovederne kan købes færdiglavet til switch- og tohåndsstænger, men er lidt svære at finde til enhåndsstænger. Til lettere klasser enhåndsstænger, kan man selv lave skydehovederne af klumpen fra en svær flydende WF-line, eksempelvis klumpen fra en WF #12F til en enhåndsstang #6.
Skagitklumperne er meget korte, typisk mellem 5,5 - 7,5 meter.

Forfangene er ofte bare en hurtigtsynkende Poly Leader, men der kan også købes nogle helt specielle utaperede modeller, netop til dette system. Der findes også nogle typer hvor en del er synkende og resten flydende.
Det er meget vigtigt at forfangets evne til at gribe fast i vandet, "Sustained Anchor Effect", "-Anseelig Drivankereffekt", er nøje afstemt med vægten på skydehovedet. Den drivkraft som er i det tunge kompakte skydehoved, skal være stor nok til at trække forfanget op ad vandet, uden at tage farten af kastet. Modsat skal ankereffekten i det synkende forfang yde modstand nok til at stangen spændes (loade).
Så...
-Hvis forfanget er for lille, kan man ikke spænde stangen og kastet taber al energi i samme øjeblik at forfanget slipper vandet midt i kastet. Resultatet er at kastet ikke fungerer og vil give en høj linebue uden kastelængde.
-Hvis forfanget er alt for langt, vil skydehovedet ikke være i stand til at rykke det ud af vandet og al kasteenergien forplanter sig direkte i stangen. -Gæt hvem der lærte det på den hårde måde og knækkede den dejligste Scierra HMS midt i et kast.
-Er tingene afstemt nøje til hinanden, er sættet en drøm at kaste med.

En sidste væsentlig ting som skal regnes ind er fluen. Det er bestemt ikke ligegyldigt om det er en lille havørredflue, eller en enorm geddeflue. Den store geddeflue har selvfølgelig en meget større ankereffekt i vandet, end den lille havørredflue har. Så skal man på geddefiskeri med dette system, skal man lige have tilpasset et forfang som passer sammen med de store geddefluer.

Jeg har valgt at lave mine forfang af en DT #4FS. Det er beskrevet nærmere i afsnittet om Poly Leaders, længere nede på siden.

Der eksisterer også en kastestil som kaldes Skagitkast. Det er lidt kompliceret at udføre og kræver en del øvelse at mestre, men på den måde kan der opnås hidtil uanede kastelængder.

Profilen på et Skagitopsæt ses herunder. Bemærk den korte kompakte klump. Den sorte spids symboliserer det synkende forfang.

Hvis du ønsker at prøve systemet af, kan Skagit-hovederne købes til rimelige penge på denne side: https://www.balticflyfisher.info
Du kan finde dem under Switch- og To-håndslinerne. Skal du bruge hovederne på en enhåndsstang, vil jeg anbefale at købe et hoved som mindst er et par klasser mindre end opgivet på siden. -Ellers kan det være en hård omgang for din stang.
Når du skal tilpasse et forfang, så start i den korte ende og øg gradvist længden indtil det passer! -Ikke omvendt! -I hvert fald er det ikke en god ide at starte med et meget langt forfang som ikke kan trækkes ud af vandet!

Den gyldne mellemvej - Den fedeste løsning til underhåndskast og rullekast

Til praktisk fiskeri er det ofte nødvendigt, eller rart, at undgå bagkastet. For at det kan lade sig gøre, må der et rullekast, et Speykast eller et underhåndskast til. Til danske søer og åer, hvor man som regel står i vand til livet så snart man er nogenlunde fri af bevoksningen, er det endda smart med et kast hvor fluen konstant er foran fiskeren og samtidigt kan opnå fine længder. -Helst uden at der er noget stort D-loop som fylder bagtil. Det kan dette system levere! Fisker man i en sø fra bredden, eksempelvis i et P&T, er der også god mening i at undgå bagkast, da der tit vil gå mennesker bag ved fiskeren. -Ofte er der også bevoksning eller andre forhindringer som umuliggør et bagkast. Med dette system, kan man kaste lige ud i søen, uden bagkast og alligevel opnå lange kast.
-Lyder det for fantastisk? -Det troede jeg i hvert fald inden jeg selv prøvede det, men nu ved jeg jo hvordan man gør. Hemmeligheden ligger i et helt specielt udformet skydehoved, en monofil skydeline, altsammen nøje afstemt til stangen.

Første gang jeg blev præsenteret for systemet, var ved en fiskesø hvor der stod en anden fluefisker (Jørn Fischer) og kastede det ene fantastiske underhåndskast efter det andet. -Med en enhåndsstang. Efter at have sagt "hej" og "goddag" og "har du fanget noget" og hvad man ellers siger, spurgte han om jeg ikke kunne tænke mig at prøve at kaste med hans opsætning. Det ville jeg da gerne. -Jeg havde nær tabt både næse og mund! Sættet kastede ganske simpelt fantastisk og jeg måtte konstatere at det slet ikke lignede noget jeg kendte til. Sættet var til gengæld ikke egnet til overhåndskast.
Jørn og jeg, har siden taget rigtigt mange fisketure sammen, både i ferske og salte vande.

Flere producenter af liner har lavet linesystemer som er lette at lave underhåndskast med. Til underhåndskast er linens udformning og tilpasning til stangen virkelig altafgørende! Den gammeldags Speyline med den meget lange klump, er ret svær at arbejde med og kræver meget øvelse, meget plads og er i det hele taget vanskelig at gå til. -Desuden er det gammeldags Speykast ikke særligt anvendeligt i Danmark, da det kræver plads til en enorm linebue, "D-loop", bagtil. Langs de store brede åer og i søer, står man jo i vand til livet så snart man er fri af bevoksningen. Et mindre underhåndskast er noget mere praktisk, da det vitterligt ikke må fylde ret meget bagtil.

Det handler med andre ord om at finde en line som gør underhåndskastet let at udføre og samtidigt kan kaste langt. -Helst uden at det lyder som en faldende træstamme når linen rammer vandet. Skagit har fordelene ved at det ikke fylder bagud og kan kaste meget langt, men det går noget hårdt i vandet. -En lettere og mere elegant løsning er ofte at foretrække.

Jacob Holdt Hansen er en inkarneret tohåndskaster og har præsenteret mig for et fint system som kaster meget let, langt og elegant. Systemet er fra Rio og hedder "Scandi Short Versi Tip". Det er et todelt system, så man kan udskifte den forreste del af skydehovedet med forskellige densiteter. Det kaster som sagt rigtigt godt, men er usmageligt dyrt! Rio Advanced Flight Spey er et andet eksempel, men også dette system er voldsomt dyrt.
Andre har lavet liner som også har lignende kasteegneskaber, både todelte skydehoveder, skydehoveder og hele WF-liner. Fælles for dem alle er en kort bagtung klump og kun laves til tohåndsstænger.
Men... Mindre kan også gøre det. Hvis man bliver lidt kreativ, kan et underdiminsioneret Skagithoved og en halvlang Poly Leader fungere fint. -Også uden at det virker alt for Bombardaagtigt. Prøv eksempelvis et 390 grains Skagithoved og en 8 fods synkende Poly Leader på en #8 eller #9 tohåndsstang. -Det kaster glimrende og koster kun det halve af hvad de øvrige løsninger gør.

Apropos Jacob Holdt Hansen. Jacob har ført mig ind i tohåndsstængernes verden på en fin måde. Jacob er en aldeles glimrende kaster og mestrer en del forskellige kast. Han er god til at lære fra sig og på en stille men overbevisende måde, har han givet mig indblik i tohåndsstængernes kvaliteter og muligheder i Danmark.
Jacob har også suppleret grej til mine forsøg, testet mine resultater og kommet med meninger, input og ideer til projektet
-TAK Jacob! :-)

Der er som sagt flere producenter som har lavet disse systemer til tohåndsstænger. Det pudsige er at der, mig bekendt, ikke er nogen producenter som har lavet et tilsvarende overbevisende system til enhåndsstænger!? Det nærmeste jeg har set endnu er "Royal Wulff Ambush". Den kan såmænd kastes ganske langt, især når man tænker på at det er et hellinesystem, hvor skydeline og klumpen er samlet i en line. -Den er bare tung at danse med og har langt fra samme lethed og trækkraft som hvis vægtfordelingen var lavet rigtigt. Til Royal Wulff kan jeg kun sige: "Godt forsøgt, men i er lysår fra et optimalt system. -Det er en OMMER".
Jørn Fischer har til gengæld arbejdet en del med emnet på privat plan. Jørn er opfindsom og fingernem og stædig nok til at blive ved til tingene lykkes og det har han også opnået her.
Jørn har skabt et system som er intet mindre end genialt!
-Det kaster så godt at man opnår meget fine længder med en enhåndsstang og et underhåndskast, endda helt uden besvær. Det er relativt let at kaste med og selv en total nybegynder kan hurtigt lære at arbejde med systemet. -Jeg har selv set en ganske grøn fluefisker, lave hæderlige kast med sættet, efter 10 minutters instruktion. -Dog må man regne med at de fleste skal bruge længere tid til at trimme kastet ind.
Systemet kaster som intet andet jeg kender!
Jørn har foræret mig en line som jeg har studeret. Jørn har også videregivet mig sine observationer og kommet med sine ideer og råd.
TAK Jørn! :-)

Jeg har efterhånden klippet mange (MANGE) liner i stykker for at opnå det ønskede resultat og har også nået målet. Jeg har flere sæt i klasserne 5, 6 og 7 som kaster fantastisk godt. Disse oplysninger vil jeg gerne dele med alle interesserede, men.... Der er et lille problem! -Jeg har lavet en del skydehoveder som ligner hinanden rigtigt meget når man måler og vejer dem, men de har alligevel helt forskellige egenskaber. -Nogle er gode, andre mindre gode og nogle fungerer slet ikke!? Jeg fortsætter mine forsøg i det omfang at det er muligt for mig økonomisk. -Liner er jo ikke gratis!
-Hvis jeg ender ud med en konklusion som holder i praksis, vil det jo være det bedste.
Alternativt finder jeg en kendt line og oplyser hvilket stykke der skal klippes ud og hvilken stang det vil fungere på og så kan folk jo selv gå i gang efter opskriften.
Det allerbedste vil være at overbevise en producent om at denne type skydehoved skal produceres og markedsføres. Et linesystem som kaster så let og godt at stort set alle kan lave underhåndskast med fine længder. Jeg har spurgt Henrik Mortensen om det var noget for ham, men han er hængt hårdt op for tiden og kan ikke afsætte tid til det. -Nu må vi se hvad det ender med.. Jeg håber at det her ender ud med at en producent vågner op og ser potentialet i systemet. Nogle producenter er lidt på sporet, men er lysår fra målet. -Der eksisterer ikke noget på markedet til enhåndsstænger som kan det samme som disse effektive og sjove skydehoveder. -Ikke engang tæt på!

Nå... Som opfølgning på forrige afsnit er den foreløbige status at der ikke umiddelbart dukker nogen klar konklusion frem. Jeg har lavet omkring 40 af disse skydehoveder nu og nogle er bare bedre end andre, uden at det klart skinner igennem hvorfor. Der er ingen tvivl om at det er måden som linerne er taperet på som giver forskellene, men det kan hverken du eller jeg jo bruge til noget praktisk.
Jeg kan der imod oplyse hvordan jeg har opnået de bedste resultater, så du kan kopiere systemet hvis du har lyst til at prøve det af. -Også uden at du skal klippe liner for en formue i stykker! ;-)

Det eneste generelle jeg kan sige om skydehovederne er at de alle er omkring 5,8 - 6,5 meter lange og vejer imellem 16 og 20 gram. De fleste har en relativt lang tapering mod spidsen, men ingen bagtapering og er dermed godt bagtunge i profilen. Samlet set giver den færdige lineprofil noget der ligner billedet herunder.

Fremgangsmåden har været som følger:

Alle linerne er blevet afprøvet med både en 10 fods intermediate, samt en 8 fods og en 6 fods hurtigt synkende Poly Leader. -Kastemæssigt er der ikke den store forskel på de tre Poly Leadere, så man kan roligt montere den som man synes passer bedst til sit fiskeri. Jeg bør dog indskyde at det kræver mere timing og øvelse at anvende et synkende forfang, så et intermediate vil altid være det letteste i starten.
-Enkelte af skydehovederne er efterfølgende blevet monteret med en anden Poly Leader som jeg mener passer bedre. Start dog med en 8 fods Intermediate, eller en 6 fods hurtigtsynkende Polyleader. Det er ret let at kaste med og er et godt udgangspunkt.

Hver gang har der været monteret en forfangstip på en lille meter, samt en halvstor vådflue.

Hver test er foretaget med en monofil skydeline: Rio SlickShooter 35lb 15,9 kg.

Alle linerne er testet på følgende stænger: Scierra CTC #5, Scierra SST+ #7, Scierra Avalanche #7 og en Scierra MPA #7. Enkelte er prøvekastet på en Scierra Sweep #6 men den er lidt for blød til at håndtere de kompakte skydehoveder. Grunden til at jeg nævner stængerne ved navn og klasse er at der er ret stor forskel på stængernes egenskaber og ikke mindst klassernes egenskaber de forskellige fabrikater imellem. En klasse 5 af det ene fabrikat, kan nemt svare til en klasse 7 hos et andet firma og det gør man klogt i at huske.
I dag bruger jeg selv mest en TFO BVK # 6 eller en Scierra CTC #5 til systemet. -På kysten kan jeg finde på at bruge tungere stænger med linesystemet.

Jeg vil nu nævne lidt eksempler på forskellige specifikke liner som jeg har lavet gode resultater af. Regn dog med at du skal justere længden lidt, inden at det passer perfekt til din stang. Jeg har opgivet længdeintervaller på skydehovederne, så hvis du starter med det længste mål og arbejder dig indad, når du målet.

Jeg har også lavet fine skydehoveder ud af billige noname- og andensorterings-liner, så det behøver ikke nødvendigvis at være en af de viste for at det fungerer. Faktisk er en af de absolut bedste skydehoveder lavet af en WF12F-line fra Grej.dk til 130,- kr og for at det ikke er løgn, kom der et rimeligt godt skydehoved ud af bagtaperingen også. -Modsat har jeg også lavet nærmest ubrugelige skydehoveder ud af tilsvarende liner. Jeg har også prøvet at samle et skydehoved af stumper fra flere forskellige liner med godt resultat.

Som nævnt ved Scierra Avalanchelinen og Rio Norvegian, kan der ofte blive to fine skydehoveder af en WF-line eller et skydehoved, så hvis du har nogle kraftige gamle tohåndsliner til at ligge, så er det bare med at forsøge sig. I nogle tilfælde er det oven i købet det bagerste stykke af klumpen som fungerer bedst.

Loops til skydehovederne

For at systemet bliver så fleksibelt som muligt, bør det være ret let at skifte et skydehoved eller en Poly Leader. -Eksempelvis hvis man pludselig ønsker at fiske med et synkende forfang. Derfor vil loops i enderne være den bedste løsning og det vil jeg klart anbefale.

Hvordan jeg laver mine loops, afhænger lidt af forskellige ting.... Lad mig prøve at forklare lidt nærmere:

Et svejset loop med krympeflex er hurtigt, billigt og let at lave. Det fungerer bare ikke i bagenden af skydehovedet, da det vil sætte sig fast i stangøjerne under fiskeriet.
Til gengæld bruger jeg det ofte til forenden, da den jo ikke skal igennem øjerne under fiskeriet.

Et Braided Loop, en "Sok", er en god løsning til skydehoveder med en monofil kerne.
Det er lidt omstændigt at lave og ikke så elegant, men det er stærkt og kan med lidt god vilje, fiske uden at det kiler sig fast i øjerne på stangen. Helt fantastisk bliver det dog aldrig, men det er alligevel den løsning jeg oftest bruger til liner med monokerne.

Det bedste loop er og bliver et loop som er lavet af en flettet kerne. Det er billigt og stærkt, men man skal lige lære at lave det.
Fiskemæssigt slår det alle de øvrige løsninger, da det helt problemfrit kører igennem stangøjerne. Favoritløsningen over dem alle, men det kræver jo at linen er med en flettet kerne.

Du kan se hvordan man laver de forskellige loops på siden om fiskeknuder.

---

Skydeline / Runningline til systemet

For at systemet kan fungere så optimalt som muligt og lange kast opnås, er en monofil skydeline at foretrække. Modstanden i øjerne er mindre med monofile skydeliner og så må man leve med den højere hukommelse som denne type liner har.
Men... Der har også været en udvikling i gang på dette område og der er faktisk ret stor forskel på monofile skydeliner/runninglines. De senere år er ovale og ret bløde monofile skydeliner kommet på markedet og selv om at de er alt for dyre, er de værd at overveje. Den mindre hukommelse giver mindre modstand i øjerne og ikke mindst væsentligt mindre linekludder. -Sidstnævnte er bestemt ikke uvæsentligt! Scierra og Zpey har meget fine skydeliner i deres program og dem anbefaler jeg gerne. Cortland har også en brugbar line på markedet og selv om at den ikke når samme kvalitet som Scierra og Zpey, fungerer den fint.
Som tidligere nævnt, er det absolut en fordel at vælge en ret tynd skydeline. Jo tyndere, jo mindre hukommelse og så taler fordelene for sig selv.

En anden fordel ved de bløde typer, er at de lige nøjagtigt er så bløde at en fletline kan "bide" så meget i linen at man kan lave et loop uden at binde en knude på skydelinen. Brænder man linen i enden så man får en lille klump, har man et godt "stop". Så lægges linen dobbelt så loopet dannes og dette fikseres med en Nailknot og stramme halvtørn ud til enden. Til sidst fikseres tacklet med lim. Jeg har brugt "Loon UV Knot sense" til formålet på billedet herunder.

Fordelen ved at lave sit loop på skydelinen som vist her, er at det helt ubesværet kører igennem stangøjerne og man undgår at den "hugger i" under fighten.

Generelt...

De korte skydehoveder fungerer ikke til overhåndskast. De slår ganske simpelt over og lander alt andet end udstrakt på vandet og det dur jo ikke. Til gengæld er de meget lette at kaste underhåndskast med og har dermed en kæmpe fordel hvor der ikke er plads til et bagkast. Det sjove er at de retter sig fint ud ved et underhåndskast og lander pænt udstrakt på vandet. De kompakte hoveder klasker dog lidt hårdt i vandoverfladen og systemet er ikke særligt egnet til tørfluefiskeri, men det kan lade sig gøre. (Jørn bruger selvfølgelig systemet i Norge til tørflue efter stalling og brownies, endda med stor succes).
Jeg har prøvet at bruge systemet på kysten i blæsevejr og derved undgået at få en vindfanget flue i nakken. I stærk rygvind på kysten bruger jeg ikke andet og kaster lige så langt som mine fiskekammerater gør med overhåndskast.
Til sø og en bred strømmende å er de suveræne, da der altid er masser af bevoksning som umuliggør et bagkast.
Til P&T er det oplagt at bruge dem, da der ofte går folk bagom. -Jeg har flere gange set forbigående blive kroget i et bagkast ved P&T vandene.
Foretager man et almindeligt underhåndskast, giver linesystemet mulighed for at stå på en bred og kaste 20 - 25 meter vinkelret ud i vandet. Er det medvind eller plads til et decideret Speykast kan der selvfølgelig opnås længere kast.

Der er selvfølgelig også ulemper ved systemet. Den største ulempe er at linehastigheden ikke er så stor som ved et overhåndskast og det går ud over både præcision og retningsstabilitet i tværvind. Det gør også at det ikke har ret meget magt i modvind og det går relativt hårdt ud over kastelængden. Som tidligere nævnt, laver skydehovedet også en del ballade i vandet når det lander.

Skal man have alle muligheder med systemet, vil det optimale være at have både et flydende og et intermediate skydehoved. Dertil 3 forskellige Poly Leadere: 8 - 10" flydende, 7" intermediate og en 5" hurtigt synkende. -Så kan man klare de fleste fiskesituationer. Som tidligere nævnt, kræver et synkende forfang mere timing at kaste med og det kræver øvelse at undgå at det hænger fast i vandet. På samme måde er det heller ikke ligegyldigt om man ønsker at fiske med en nymfe eller en geddeflue som består af en halv kasse julepynt. En stor flue skal løftes op så den skøjter i overfladen for at trække den ud af vandet. Forsøger man at kaste når en stor geddeflue er en ½ meter nede i vandet, vil det koste kastelængde, eller måske vil kastet slet ikke fungere. Start med en intermediate Poly Leader, samt en flue som ikke er alt for stor og lær at kaste med det. Når kastet sidder i armen, så monter en synkende Poly Leader og lær det at kende også og så kan du klare de fleste fiskesituationer.
For at systemet fungerer optimalt, er det en forudsætning at skydehovedet og forfanget er meget nøje trimmet. Den fejl de fleste begår, er netop at montere en Poly Leader som er for lang og det går hårdt ud over funktionaliteten!

Kastemæssigt er der lidt lektier som skal læres. Underhåndskast er noget uvant, måske endda helt nyt for mange fluefiskere og det skal selvfølgelig indøves. Dertil kommer manøvrer til at lave hurtige retningsskift og her er "Perry Poke" og "Snap Tee" uundværlige. På grund af systemets korte længde er det let at ændre kastevinkel med disse manøvrer. Det lyder teknisk og ser vældigt imponerende ud, men faktisk er det ikke særligt svært at lære. -Det er ingen af delene, men der skal alligevel afsættes øvetid til det inden at det fungerer i praksis. Altså må du acceptere at bruge noget tid på at lære at bruge systemet, præcis som da du lærte at kaste overhåndskast.

Fordelene er til gengæld indlysende, da det giver mulighed for at fiske med flue på steder som ikke umiddelbart tilgængelige på grund af pladsmangel. Den største fordel ved systemet er at det er sjovt at kaste med. Der kommer mange hen og spørger lidt til kastet og de kan ikke forstå at det kan lade sig gøre at kaste så langt med et underhåndskast.... Så let!

Selv fisker jeg stort set ikke med andet, når jeg fisker med flue....

Se systemet i brug på dette korte filmklip, hvor Jørn kaster lidt med det:

https://youtu.be/rCsb2j53bmI

Det ser let ud og det er det også når man kan, men husk at der er et kast der skal læres før det fungerer. ;-)

Jørn Fischer. Ren troldmand til at lave skydehoveder som næsten kaster sig selv i et underhåndskast. -Gamle ræv!

Grass Leader

Apropos underhåndskast.....
Det bedste sted at øve underhåndskast, vil altid være ved vandet. Da man jo ikke har noget bagkast, har man brug for at linen "hænger" lidt i vandet for at kunne spænde stangen og dermed opnå kasteenergi. Denne "Anchor effect", drivankereffekt, er i virkeligheden er sværeste ved underhåndskast i enhver form, da det er en hårfin ballancegang. Er der for lidt ankereffekt, slipper linen vandet inden stangen bliver spændt og kastet bliver slattent. -Modsat er for meget ankereffekt også skidt, da der skal bruges energi til at trække forfanget op ad vandet og det kan kun trækkes fra kasteenergien.
Som andre steder i fluefiskeriet, er det en stor fordel at forfanget er trimmet og tunet præcist til linen, da det gør det lettere at kaste med.
Det kan man kun øve ved vandet.

Men det betyder ikke at man ikke kan øve et underhåndskast, uden at komme til vandet. Det kan lade sig gøre på en græsplæne med en "Grass Leader". -En Grass Leader er designet til at gribe fat i græsset og på den måde simulere den ankereffekt et normalt forfang har i vandet. Med lidt tilvænning fungerer det egentligt okay.

En Grass Leader er let og billigt at lave af et stykke kraftigt monofilline. -0,50 - 0,60mm er passende, men både tykkere og tyndere liner kan også gøre det.
Man binder ganske enkelt en masse stumper line sammen med Blodknuder, så man ender med et forfang med en række blodknuder med cirka 20 cm imellem hver. De strittende lineender ved hver knude, klippes af omkring 2 - 3 cm fra knuden. Resultatet er en line med en masse strittende "ben", som kan gribe fat i græsset og lave ankereffekten. Længden af forfanget tilpasses det grej som det skal bruges på.

Herover ses en Grass Leader. -Billigt at lave. -Selv om Blodknuderne driller lidt i starten, lærer man hurtigt at binde dem og så kan man snart lave sådan en sag.

Lineloops - Loops

Ønsker man at lave sine egne skydehoveder, får man brug for at lave loops i enderne. Jeg har prøvet mange forskellige løsninger, men jeg vender altid tilbage til den løsning som jeg viser på siden om knuder (Flyline Loop). Dette loop kræver dog at det laves på en linetype med en flettet kerne (Braided Core).
Der findes færdiglavede loops i et flettet materiale som bare skal skubbes ned over linen og sikres med et enkelt tackel og lidt lim. De fungerer fint hvis de er lavet rigtigt, men er lidt mere klodsede end førnævnte loop. Til gengæld er de fine til liner med monofil kerne, hvor det ikke dur at lave et loop af kernen.
Jeg har også prøvet at lave loops med krympeflex og en lighter. Denne løsning ser ganske godt ud, da selve loopet jo er coatet, men det dur bare ikke i praksis. Det coatede loop er alt for klodset og har en kedelig tendens til at gribe fat i stangøjerne under indtagningen og det er mildt sagt irriterende. Jeg bruger denne type loop i spidsen af mine skydehoveder, da de er hurtige at lave og ikke behøver at komme igennem topøjet under fiskeriet.
Alle tre typer loops er præsenteret på siden om fiskeknuder, hvor man kan se hvordan de laves.

Herunder ses loop til loop systemet. -Sådan skal det være!

Loopet herunder er lavet med krympeflex, (krympeflex er beregnet til at forsegle ledninger, bruges ofte i autobranchen). Man stikker ganske simpelt fluelinen ind igennem et stykke krympeflex og tilbage igen, så det danner et loop i den størrelse man ønsker. Herefter varmes krympeflexen forsigtigt op med en lighter så fluelinen smeltes sammen. -Krympeflexen pilles af igen når den er afkølet. Pas på ikke at varme for meget, så fluelinen bliver sort. -I så fald er det en ommer.
Med lidt øvelse, er det hurtigt og let at lave sådan et loop. -Desværre fungerer det dårligt, for selv om loopet ser meget elegant ud, hugger det i stangøjerne og er til gene for koncentrationen. -Prøv selv! -Så ved du hvad jeg mener..
Til gengæld er det glimrende til det forreste loop på linen/skydehovedet, da det ikke skal trækkes igennem stangøjerne under fiskeriet.

Loopet herunder er lavet med "Nailknots", præcist som vist på siden om knuder (Flyline Loop). Den er noget mere tidskrævende og omstændigt at lave og er oven i købet ikke nær så elegant at se på. Til gengæld fungerer den meget bedre i praksis og det er absolut den løsning jeg selv foretrækker!
Det eneste denne løsning kræver er at linen har en flettet kerne (Braided Core).

Til liner og skydehoveder med monofil kerne (ikke flettet kerne), er et "Braided Loop" en god løsning. Det er dog noget dyrt og besværligt at lave, hvis det skal laves ordentligt.

---

Fluefiskerens lim

Når der skal laves et nyt loop i enden af en line, kan man få brug for lim til at låse knuder og tacklinger. Jeg har prøvet Epoxylim og såkaldt Superlim som tørrer så hurtigt at man risikerer at blive fast forbundet med det man limer, hvis man får det på fingrene. -Jeg har forkastet begge dele og holder mig til de nedenstående limtyper, når det drejer sig om at arbejde med fluelinerne.

Liquisole og Aquaseal giver de bedste resultater, men er besværligt at arbejde med, fordi at det tørrer meget langsomt.
Knot Sense svinder meget under tørringen og er uegnet til at "coate" noget som helst.
UV-Knot Sense er den letteste at arbejde med, da det størkner på sekunder når det rammes af UV-lys. Til gengæld er det ret stift og uelastisk.
De forskellige limtyper har dermed sine styrker og svagheder. Det eneste at de har til fælles er at de er alt for dyre at købe!
-Lad os kigge lidt nærmere på de forskellige typer lim..

Limen her hedder "Loon Knot Sense" og er rigtig god til det som navnet antyder: Forsegle knuden så den ikke går op. Den tørrer på cirka 20 minutter og er ret stærk. Den er kun egnet til at låse knuder og tacklinger og kan ikke bruges til at reparere coatning og da slet ikke til "kunstig coatning", da den svinder meget.

Der eksisterer også en udgave af limen som hærder lynhurtigt i UV-lys. Det er såmænd meget fikst, men det er en dyr løsning, da man jo også skal have en speciel lommelygte med UV-lys (Solarielys og sollys fungerer også). Her hjemme er UV-lygter ret dyre, men de kan findes på Ebay til små penge. Søg efter "UV light LED".
Den UV-hærdende lim er også mere stiv i hærdet tilstand, end den selvhærdende er. Til gengæld svinder den UV-hærdende lim ikke under hærdning og kan dermed lave en slags coatning omkring knuderne.

"UV - Knot Sense" ses herunder.

Aquaseal og Liquisole udmærker sig ved at være det absolut bedste materiale til at lave "kunstig coatning" omkring en knude, eller til reparation af en skadet linecoatning. Det bliver sejt og fleksibelt og meget stærkt.
Det er også den bedste lim til at lappe waders, reparere skosåler og gummistøvler.
Det har simpelthen nogle fantastiske egenskaber når det er tørret og leverer det absolut bedste resultat.
-Men så holder lovprisningen også op, da det har nogle andre kedelige egenskaber: Det er besværligt at arbejde med på grund af en ulidelig lang tørretid og vil gerne "løbe" i timevis. Det er besværligt at opbevare, da det skal fryses ned når tuben ikke er i brug. Det kan lime låget på tuben uhjælpeligt fast.

Med andre ord, er der nogle udfordringer som man skal overveje inden man vælger denne limtype, men vil man have det bedste, er der ikke noget alternativ til Aquaseal og Liquisole.

Hvis du vælger denne limtype, kan du gøre alting lettere for dig selv ved at tage følgende foranstaltninger:

Start med at skrue låget, uden at anbryde folien i toppen af tuben.

Smør gevindet godt med vaseline eller hobbyolie, inden tuben tages i brug. Så er der en chance for at låget ikke limes fast.

Skru låget på tuben og fordel vaselinen godt i gevindet. Herefter kan du anbryde folien. Undgå dog at få lim på gevindet i det omfang at det er muligt.

Cotol-240 er et hærdemiddel til Aquaseal og Liquisole.

Det speeder processen voldsomt op og gør limen realistisk at bruge til liner.
Til et par waders kan det måske være ligegyldigt, men til en flueline kan det ikke nytte noget at limen "render" og er halvflydende i timevis.

Ved at blande Cotol-240 i limen i et forhold 1 : 3, bliver limen formstabil i løbet af et kvarters tid og kan derefter hænges til tørre uden at det ændrer sig.
Det er dyrt, men uundværligt.
-Til gengæld har man hærder til mange mange flueliner!

 

Når du er færdig med at bruge limen, så læg den i en plastikpose og put den i fryseren. Så holder den MEGET længere!

Densitet

Endnu en faktor i fluelinernes opbygning er densiteten. Det er et udtryk for linens vægtfylde. Det er nemlig sådan at linerne ikke har samme vægtfylde og det giver muligheder for at styre fiskedybden. Nogle liner er flydende, andre synker langsomt og selvfølgelig eksisterer der også liner som synker hurtigt. Nogle producenter har forsøgt at lave en talinddeling, men den absolut mest udbredte betegnelse er med bogstaver som beskrevet herunder.

F = Floating = Flydeline. Linen flyder på vandet. God allroundline til brug sommer og efterår. Let at kaste med.
I = Intermediate = Samme vægtfylde som vand. Linen er i praksis meget langsomt synkende. God til kysten da den synker lige under bølgerne og dermed er mere strakt end en flydeline vil være.
ST = Sink Tip = Synkende spids. Linen er flydende, undtaget de yderste meter som er synkende. God til fiskeri under overfladen ned til 1 meters dybde.
S = Sinking = Synkende. Linen synker middelhurtigt. Fin i let strømmende vand. Også god til brug i koldt vand.
FS = Fast Sinking = Hurtigt synkende. God til brug i strømmende vand og til fiskeri på bunden i koldt vand.
UFS = Ultra Fast Sinking = Superhurtigt synkende. Går til bunden med et brag. God i voldsomt strømmende vand og til bundfiskeri i koldt vand.

Sammendrag af linerne

Hvis man samler informationerne om linerne, giver følgende tekst pludselig mening: "WF 7 ST". Teksten er typisk for betegnelserne på emballage, annoncer eller internetbutikker.

WF, betyder jo "Weight Foreward".
7 er AFTM klassebetegnelsen.
ST betyder "Sink Tip".

"WF 7 ST" er altså en Weight Foreward line, i klasse 7, med en synkende spids. Så enkelt er det! :-)

Forfanget

Man kan godt bare sætte et stykke monofilline på fluelinen og anvende det som forfang. Jeg har set det i brug, men i praksis er det svært at strække et sådan forfang og løsningen må betegnes som uelegant.
Der skal en taperet løsning til for at få forfanget til at fungere optimalt. Taperet betyder, som tidligere nævnt, at forfanget er tykkest inderst og bliver tyndere og tyndere ud mod spidsen. -Lige som en pisk.
Forfangets længde svinger lidt efter fiskeriet. Normalt er forfanget omtrent samme længde som stangen, måske lidt længere, altså omkring 3 - 3½ meter. Hvis der skal fiskes med meget store fluer, er man nødt til at anvende et kortere forfang, eksempelvis til geddefiskeri.

Monofilforfang

Man kan sagtens lave sit eget hjemmelavede taperede forfang. Dette gøres ved at binde flere stykker line sammen i forskellig tykkelse. Hertil kan man anvende almindelig nylonline, men endnu bedre er fluorocarbon. Fluorocarbon er noget dyrere end nylon, men absolut også bedre, da det både er stærkere og næsten usynligt under vand. Jeg plejer at vælge en mellemløsning, hvor jeg anvender nylonline inderst og fluorocarbon yderst.

Et typisk hjemmebundet taperet forfang kan bestå af 80 cm 0,50 nylonline, 70 cm 0,40 fluorocarbon, 70 cm 0,30 fluorocarbon og 80 cm 0,25 fluorocarbon som spids. -Oftest vælger jeg en lettere løsning og samler mit forfang af 3 stykker på en meter hver, måske det yderste stykke lidt længere. Stumperne bindes sammen så forfanget bliver tyndere og tyndere. Dette gøres lettest med "Dobbelte Uniknuder". -Man kan godt anvende "Dobbelte Blodknuder", men Uniknuderne er meget lettere at styre. Til loopét vil jeg anbefale et "Perfection Loop" eller en "Dobbelt Kirurgknude".

Flettede forfang

Der findes flettede forfang i handelen. Disse er lette og giver en elegant præsentation af fluen. De er velegnede til tørfluefiskeri, netop på grund af den lette vægt.
De flettede forfang er beregnet til at man selv binder den tykkelse forfangsspids på man ønsker og er derfor lidt korte, omkring 2½ meter.

Der findes også synkende modeller af flettede forfang, men de anvendes stort set ikke mere.

Poly Leader

En Poly Leader eller et Polyforfang er en coatet taperet monofilline. Også disse forfang er beregnet til at man selv binder den ønskede forfangsspids på. Polyforfangene er meget lette at rette ud i kastet og dermed et godt valg for begynderen. -Det er de sådan set også for øvede og jeg bruger oftest en Poly Leader.

De eksisterer i forskellige densiteter og kan således anskaffes i flydende, intermediate, synkende og hurtigt synkende udgaver. Det gør Polyforfangene meget fleksible i brug og giver god kontrol over fiskeriet. Desuden er de ret stærke og holder længe. Bemærk at de eksisterer i visse AFTM intervaller og det gør man klogt i at overholde. Det er uheldigt at få et stort tungt Polyforfang til en #9 på en lille tynd #4 stang.

Der er dog også ulemper. Polyforfangene er vanvittigt dyre. Desuden går de noget hårdt i vandet og er ikke velegnede til tørfluefiskeri i stille vand.

På billedet herunder har jeg bevidst ladet prisen sidde på pakken. En Poly Leader er usmageligt dyr!

 

Som nævnt, er en Poly Leader alt for dyr. Man kan dog lave et passende alternativ selv.

Fordelene ved Poly Leaders er flere, men den største må siges at være at de eksisterer i forskellige densiteter. Så skal man lave et alternativ, må dette selvfølgelig også gå igen. Man kan købe materialet i ruller, men sådan set kan man jo også bare købe en billig flueline i en tilpas lille lineklasse og klippe den op til forfang.
Jeg har oftest en eller to flueliner til dette formål i skuffen, så jeg hurtigt kan lave mig en Poly Leader i den længde jeg ønsker. -Det kan være praktisk når man eksperimenterer med at optimere en lineopsætning. Linen som ses herunder er en DT #4 FS og kan bruges til forfang til lineklasser fra 6 og opefter. I sagens natur er det kun enderne som kan laves til taperede forfang, så forfangene som er lavet af stykkerne i midten, bliver ikke taperede. I praktisk fiskeri, har det ikke nogen betydning, men man kommer ikke uden om at den mest elegante præsentation af fluen, opnås med et taperet forfang.

Der bliver 5 - 8 forfang af sådan en flueline, afhængigt af længden, så der skal ikke meget regning til at fastslå at det er væsentligt billigere end de færdige typer koster.

Den største fordel ved at lave sine Poly Leaders selv, er at man selv bestemmer længden.

Dette gør at man kan fintune sin opsætning og dermed opnå de mest præsentable kast. Største ulempe, er at de hjemmelavede Poly Leadere er noget tykkere end de færdiglavede er og det giver mere modstand i vandet og en langsom synkehastighed.

Herunder ses et af mine forfang som er lavet af linen ovenover. Loops er lavet ved at folde linen og binde dem sammen med "Nail Knots" og efterlime med "Knot Sense". -Da forfanget ikke skal trækkes igennem stangøjerne under fiskeriet, har jeg ikke trukket coatningen af, men ladet det sidde så loops også er coatede. Man kan også, som nævnt højere oppe på siden, lave loops med krympeflex.
Det er bare lidt svært at styre på de tynde liner som der skal bruges til det her formål. Det kan dog lade sig gøre, men man skal være indstillet på nogle ommere før det lykkes.

         

---

Spidsen

Forfangsspidsen er det alleryderste stykke line inden fluen. Tykkelsen på denne skal passe til fiskeriet. Jeg vælger ofte en ret grov spids og vil helst ikke under 0,25 mm. Dog kan tørfluefiskeriet, eller fiskeri med bittesmå nymfer, tvinge mig ned i en 0,20 mm. Det er noget tykkere end det som de fleste vælger, men jeg springer stort set aldrig en spids!
Mange vælger at gå helt ned til størrelse 0,12 mm til det lette fiskeri.

Man kan sagtens anvende en spids af nylonline, men jeg anvender altid selv fluorocarbon. Om det gør nogen større forskel ved jeg ikke. -Jeg tænker at de fleste fisk er ligeglade!

---

Fluehjulet

De fiskehjul som anvendes til fluefiskeri er uden gearing. Det vil sige at man drejer på selve spolen og dermed har helt præcis føling med hvor meget line man indtager, modsat fastspolehjul og multiplikatorhjul.
Hjulene eksisterer i prisklasser fra 300 og opefter og de dyreste ligger i nærmest vanvittige summer. I starten er der ingen ide i at købe et dyrt hjul. Find et hjul i den billige ende og start med det. Jeg har kun et enkelt halvdyrt hjul. -Alle de øvrige er i den billige ende og det er jeg godt tilfreds med.
Hjulene er inddelt efter AFTM klasser så man har en chance for at finde et hjul som passer til sin line. Det er ret praktisk. Det er naturligvis et krav at linesystemet kan være på spolen, men modsat er det noget klodset at anvende et hjul som er alt for stort til resten af sættet. -Dog hellere for stort end for lille!
Materialemæssigt, fremstilles hjulene i alt fra aluminiumslegeringer, titanium, stål og komposit (kunststof). Om man ønsker det ene eller det andet, er en smagssag. Komposithjulene noget mere svage i konstruktionen og man må regne med at kunne slide et sådan hjul op. Bortset fra det, holder de ufatteligt godt og kompositmaterialet ruster i hvert fald ikke.

Bremse

I dag har de fleste fluehjul en fin justerbar bremse med rigelig bremsekapacitet til almindeligt fiskeri. Desuden er "One Way" rullelejer næsten standard. Det vil i praksis sige at bremsen kun er slået til i udadgående retning, så der ikke er bremsemodstand under indspinningen. På de fleste moderne hjul, justeres bremsen på en drejeknap som, lidt upraktisk, er placeret på hjulets bagside. -I gamle dage sad denne drejeknap på forsiden af hjulet, men i dag ønsker designerne at man kan løsne spolen med et snuptag og bremsen er derfor flyttet.

Bemærk at bremsejusteringen foregår på bagsiden af hjulet herunder. Sådan fremstilles de fleste hjul i dag.

Der eksisterer såmænd også hjul helt uden bremse.

Om der er bremse monteret eller ej, ændrer ikke ved at man bruger håndfladen som bremse ved at sætte den ind mod spolen. Jeg plejer at justere min bremse ret løst, så jeg ikke risikerer at forfanget brister, selv under det mest voldsomme udløb. Jeg bremser efter ønske og behov med håndfladen på spolen. Ofte bruger jeg slet ikke hjulet under fighten, men klarer det hele med linen i hånden, men det vil jeg ikke anbefale i starten.

Apropos det her Okumahjul.... Så er der åbenbart også andre som kan se kvaliteterne ved dette design. Scierrahjulene herunder er aldeles uden synlig forskel, bortset fra farven og navnet. -De er helt ens at se på, så mon ikke at det er det samme hjul? Jeg har Scierrahjulet, som kaldes "Scierra Sweep", i 3 forskellige størrelser og kan stå inde for kvaliteten. -Om man så vælger en som der står Okuma eller Scierra på, må være op til den enkelte...

+ - Scierra hjul Click to collapse

+ - Scierra Sweep 78 Click to collapse

+ - Scierra Sweep 10 11 Click to collapse

+ - Scierra Sweep 56 Click to collapse

---

Spole

I dag er de såkaldte "Large Arbor" typer de absolut mest dominerende. Det betyder såmænd bare at spolediameteren er relativt stor. Det er der fornuft i, da det dels er muligt at få spolet noget line på hjulet i en passende fart, dels at den store diameter giver en mindre krøllet line.

Vi skal ikke mange år tilbage, før at det var hjul med en ret lille spolediameter som var in. Eneste fordel ved denne konstruktion er at man kan have plads til meget line på et lille hjul og dermed holde vægten nede. Ulemperne er dog kedelige i form af voldsomt krøllede liner og en langsom og omstændig indspinning. Faktisk skal der snurres meget hurtigt for overhovedet at holde linen nogenlunde stram, hvis fisken svømmer imod land.

For mig er valget enkelt! Jeg køber kun Large Arbor hjul fremover!

Tilbehør og nips

Det kan jo ikke gøre det at man har en fiskestang med hjul og line! -Der skal mere til!
Her vil jeg godt indskyde at det er en smagssag hvad, hvor meget og hvor fint det øvrige tilbehør fylder i den enkelte fiskers udrustning. Der eksisterer et hav af sager og der er meget stor forskel på hvad man ønsker at medbringe, både mængdemæssigt, vægtmæssigt og prismæssigt. Af samme årsag vil jeg slet ikke forsøge at komme med en forklaring på hvad der skal med, men blot gennemgå nogle emner. Derefter kan du jo selv sammensætte din egen personlige udrustning som rummer præcis hvad du ønsker at medbringe.

Flueæsker

Ser man på nogle af de flotte klassiske flueæsker i teaktræ eller mahognitræ med messingbeslag og velourindtræk, som den engelske overklasses fluefiskere ofte anvendte, kan man godt blive imponeret. Der er ingen tvivl om at disse æsker, samt den øvrige udrustning, har været en voldsomt dyr affære at anskaffe. De var med til at sende signaler om at sporten var forbeholdt den eksklusive ende af samfundets befolkning og der har uden tvivl været meget prestige i at kunne præsentere sort/hvide fotos i klubben, af den stolte fisker med sine nyfangede laks. -Sådan er det nok stadigvæk visse steder, men til os andre med mere almindelige budgetter, findes der heldigvis masser af alternativer. Faktisk eksisterer flueæskerne i lige så mange prisklasser som stængerne og hjulene. For mig er det brugsværdien som tæller og ikke et flot design og det bærer mine æsker præg af. Nogle bruger slet ikke flueæsker, men har sine fluer opbevaret på anden måde, eksempelvis i nogle filmcontainere (de små tøndeformede dåser man havde film til kameraet i, dengang man brugte analoge kameraer).

Flueæskerne kan have forskellige udformninger. Nogle er bare små blinkæsker med nogle små rum som fluerne ligger i. Andre er monteret med skum eller clips til at sætte fluerne fast i, så de ikke ligger og roder rundt imellem hinanden. Hvad man ønsker at bruge, er en smagssag.
Hvis det er fine fluer som helst ikke skal trykkes flade, er der ingen vej udenom en æske hvor de kan sættes fast. Her foretrækker jeg modellerne i plastik med skum til at stikke fluerne i.

Som det forstås, behøver flueæsker ikke koste noget særligt for at være gode.

Stangrør

Lige så stærk en fluestang er, når den bruges rigtigt, lige så sart er den hvis den belastes forkert. Langt de fleste skader på stængerne sker under transport og ikke under brug. I det lys er stangrør en god løsning. Stangrør leveres ofte med i købet, når man handler en fluestang. Rørene leveres som regel med en løs inderpose med separate rum til hver stangdel. Dette er den sikreste måde at opbevare og transportere sin stang. Man kan også købe løse stangrør i forskellige tykkelser og længder, så man eksempelvis kan opbevare flere fluestænger i hver sin inderpose, men i samme rør.

Man kan også lave sine stangrør selv. Til dette formål skal man bruge et plastikrør i passende størrelse. Byggemarkeder har ofte noget brugbart, men pas på at materialerne ikke løber op i samme pris som et færdigt stangrør koster. Der kan dog være fordele ved at fremstille stangrørene selv. Hvis man ikke ønsker at pille hjulet af stangen, eller linen ud af øjerne, kan det godt lade sig gøre at fremstille et specielt stangrør, som kan rumme dette. Der findes rør i handelen med en slags taske til hjulet, men de er ret dyre. Derfor valgte jeg løsningen herunder. Den beskytter ikke stangen så godt som når den ligger trygt i sin inderpose i røret, men til gengæld er jeg fiskeklar på få sekunder når jeg tager stangen ud.

Pean

For mig er en pean uundværlig når fluen skal løsnes fra fiskens mund, især hvis det er en gedde som jeg helst ikke vil have fingrene ind i munden på. En pean kan også bruges til at hjælpe med at binde små fluer på forfanget. Jeg anvender den også nogle gange til at styre linen, når jeg binder visse knuder. Om det er en pean eller en langsnudet spidstang, er måske en smagssag. -Dog har en pean den fordel at den kan holde sig selv låst.

Tang

En tang kan være nyttig til flere ting. Den kan klemme en modhage ned, hvis man ikke ønsker at fiske med modhage. Den kan rette en krog til, hvis man ønsker den bøjet på en anden måde. Vigtigst er dog at den kan klippe en krog over, hvis man er uheldig at kroge sig selv eller andre. Jeg har flere gange måtte hjælpe lystfiskere som har fanget sig selv eller andre med en vildfarende flue. Oftest er det nemlig det mest skånsomme at dreje krogen ud igennem huden igen og klippe krogspidsen af over modhagen og så trække den baglæns ud igen.
Hvis man er uheldig at kroge sig selv så dybt at det bløder, bør man være opmærksom på at der kan være jordbakterier på krogen. I den forbindelse, bør man overveje hvornår man sidst er blevet vaccineret imod stivkrampe! -Det må godt nok siges at være sjældent at stivkrampe bryder ud på det grundlag, men man skal gøre sig klart at risikoen er til stede!

Slibesten

En slibesten er nødvendig til at holde krogene i orden. Det er træls når den ene fisk efter den anden bare spytter fluen ud fordi at den er for sløv til at sætte sig fast! Der findes flere modeller. Nogle er smarte plastikindpakkede vidundere som kan skydes ud med et snuptag, andre er bare en lille slibesten. Personligt foretrækker jeg ganske almindelig lille slibesten som den viste.

Lipgrip

En Lipgrip er er én af flere mulige landingsredskaber. Den udmærker sig især til geddefiskeri, men er absolut også glimrende til andre arter. Den har sin force i at den kun laver minimal skade på fisken og er mere skånsom end eksempelvis net og gaf. Det gør den særdeles velegnet hvis du ønsker at genudsætte fiskene.

Priest / Gokkejern

En god priest er meget anvendelig når en fisk skal aflives. De eksisterer i mange udførelser og vægtklasser. Man kan jo også selv fremstille en i træ eller metal. Sådan set kan man bare bruge et stykke af en god solid gren.

Forfangsmateriale

Det kan være en god ide at medbringe noget ekstra forfangsmateriale. -Måske endda nogle hele ekstra forfang som du har bundet hjemmefra, så du ikke skal bruge tid på det ved fiskevandet, hvis behovet viser sig. Måske en ekstra Poly Leader eller måske endda flere i forskellige densiteter.
I hvert fald er det smart nok at have materiale med så man kan skifte forfangsspidsen.

Lineklipper

En lineklipper er nyttig når der skal skiftes fluer eller laves forfang. Man kan sagtens anvende en lille saks eller en negleklipper. Nogle bruger også en lille skævbider. Modellen herunder er en billig sag, men den gør det såmænd glimrende. I fluefiskeri anvender man jo ikke fletliner, så der stilles egentligt ikke særligt store krav til lineklipperen. Af samme årsag anvender jeg de billige modeller og som det ses, er det heller ikke nogen stor udskrivning.

 

Termometer

Mange lystfiskere måler vandtemperaturen.
Om vinteren er fiskene hvor vandet er varmest og omvendt om sommeren. Jeg har et termometer, men støtter mig ikke så meget til det som mange andre gør.

Bemærk i øvrigt at beskyttelsesrøret på den viste model, kan endevendes.
For at beskytte glastermometeret mest muligt, er "vinduet" i røret lavet ret kort og man kan derfor ikke se hele skalaen. -Af samme grund kan det være nødvendigt at vende termometeret inde i røret, så man har den relevante del af skalaen synlig. -Til danske forhold, er det jo ikke ret anvendeligt at have et termometer som starter ved 10 grader Celcius!
Man skruer ganske simpelt enderne af og vender røret en halv omgang og samler tingene igen.

Fiskevest

Da det er sjældent at man står ganske stille på samme sted og fisker, får man brug for en måde til at transportere sit grej. Man kan selvfølgelig medbringe en fiskekasse som nemt kan indeholde alt ønskeligt materiel, men det er besværligt at flytte den med sig under fiskeriet. Som fluefisker er mobilitet et af nøgleordene og grejet skal helst med hele tiden, så det er inden for rækkevidde når det skal bruges. Det letteste er at bære det på sig.

Hvis man ikke skal vade i vandet under fiskeriet, behøver grejet ikke at være placeret ret højt oppe. Når jeg, for eksempel, fisker i et P&T, foretrækker jeg at have mit grej i bæltehøjde. Man vader jo ikke i vandet ved P&T fiskeri, så der er jo ingen risiko for at grejet kommer under vand, selv om det hænger i bæltehøjde. Til dette formål anvender jeg et af forsvarets gamle aflagte basisbælter. Hertil nogle forskellige tasker som hægtes på remmen, eksempelvis magasintasker. Alt dette kan købes for overkommelige priser hos et overskudslager.
Til noget af det lidt aflange grej, (priest, kniv, gaf osv), har jeg syet specielle skeder i læder. Dermed har jeg et meget fleksibelt system, som jeg let kan ændre på hvis jeg får lyst til det. Samtidigt er alt mit grej placeret så det er let og hurtigt at få fat i. -En superløsning!

Problematikken opstår så snart at man ønsker at vade i vandet under fiskeriet. Det er ganske simpelt nødvendigt at grejet bliver placeret højere oppe på kroppen, hvis det ikke skal under vand. Her anvender mange en fiskevest og disse eksisterer i et væld af udformninger og priser. En anden mulighed, er en fiskejakke, men jeg foretrækker en løsning som jeg kan bruge hele året rundt.

Jeg vil herunder, gennemgå nogle af mine veste med de fordele og ulemper de har. Så kan du selv vurdere hvad der er det rigtige for dig.

Modellen her er lavet i et tyndt og let materiale. Den har mange lommer og detaljer og er en ret typisk model.

Fordele:

• Vægten er lav.
• Mange lommer.
• Relativt billig.
• Skærmer for vinden.

Ulemper:

• Kvaliteten er ringe og vesten er ikke ret hårdfør.
• Lidt ubekvem at have på når lommerne er fyldte.
• Ufleksibel.
• Kan være lidt varm og omklamrende om sommeren.

Denne model er af lidt højere kvalitet. Den er vandafvisende og vindtæt. Den er foret med et blødt behageligt stof. Den rummer ikke så mange lommer som modellen ovenfor.

Fordele:

• Vindtæt.
• Vandafvisende.
• Behagelig at bære, selv om den er fyldt op.

Ulemper

• Alt for varm en sommerdag.
• Få lommer og dermed lidt mindre plads.
• Prisen.
• Ufleksibel.

Modellen herunder er egentligt ikke nogen vest. Nærmere en lille rygsæk med tasker på stropperne. Selve rygsækken kan beskytte indholdet imod vand, selv hvis man skulle komme til at dyppe den kortvarigt i vandet. Systemet er mere luftigt at bære end en vest og er behagelig at gå med om sommeren. De to små tasker på stropperne kan afmonteres. Materialet virker solidt og finishen er fin. Desværre er de to fronttasker placeret ret uhensigtsmæssigt og kan ikke flyttes. Med andre ord er grejet ikke særligt tilgængeligt på denne model.

Fordele

• Luftigt og behageligt i varmt vejr.
• Justeringsmuligheder så den kommer til at sidde godt.
• Man kan medbringe kamera og telefon, uden at det bliver vådt.
• Lidt tungere ting kan medbringes.

Ulemper

• Placeringen af grejtaskerne er direkte uhensigtsmæssig.
• Få lommer inden for rækkevidde når man bærer systemet.
• Prisen.
• Selv om man kan afmontere fronttaskerne, er systemet stadigvæk ufleksibelt.

Jeg har et engelsk basis som jeg har anskaffet mig hos et overskudslager.

Det bruger jeg ofte til kystfiskeri. Fordelen ved denne løsning er at der er utrolig meget plads til rådighed. Det kan justeres som en rygsæk og taskerne kan flyttes eller pilles af. Dog er enkelte tasker integrerede i remsystemet og må sidde hvor de gør. Jeg har syet læderskeder til noget af værktøjet og monteret en Pin on Reel, men ellers er systemet som jeg købte det.

Fordele

• God plads, mange tasker.
• Luftigt. Bliver ikke varmt at bære.
• Gode justeringsmuligheder.
• Fleksibelt.
• Kan udbygges.

Ulemper

• Lidt tungt
• Grejet sidder ret lavt og kan blive vådt ved vadning.
• Arbejdet med at tilpasse de hjemmelavede tiltag.
• Svært at nå de bagerste tasker.

Hvis jeg skulle designe mit eget system, ville det være et løst seletøj med masser af justeringsmuligheder, som samler sig i en bred livrem. Dette seletøj skulle oversås med et ensartet fastspændingssystem til løse tasker. Der skulle være et hav af forskellige løse tasker, store som små, som vilkårligt kunne placeres overalt på seletøjet. -Nogle vandtætte, andre luftige.
På den måde ville man have et fleksibelt system med alle muligheder. Desuden ville det være behageligt at anvende, både sommer og vinter, let og tungtpakket.

Et sådan system eksisterer ikke i dag. -Underligt nok!? -Ideen er hermed givet videre til producenter med vilje og midler til at udvikle det.

Pin on reel

En "Pin on reel" er bare en lille fjederbelastet trisse med en snor. Mange kender dem fra skiferien, hvor de ofte anvendes til at holde liftkortet.

Man kan hænge lette genstande i en Pin on reel, eksempelvis en lineklipper, en lille saks eller en slibesten. Det smarte er at man bare tager fat i genstanden og trækker den ud til virkeområdet. Efter endt brug, slipper man den igen og snoren trækkes tilbage i huset.

Jeg bruger dem gerne til mine lineklippere. -Faktisk er de en fast del af min udrustning.

Modellen som er vist herunder, er i dobbelt udførelse med 2 liner. Det er udmærket, men absolut ikke noget must. Om man vælger en dyr model fra en grejbutik, eller man bruger en fra skiferien, er ligegyldigt. -De kan det samme!
Den viste model har en clips på bagsiden i stedet for en topmonteret låsering. Det fungerer dårligt og det er nødvendigt at sy den fast med nål og tråd. -Ellers falder den af!

Waders

Som fluefisker kan man ikke helt opnå samme kastelængde som spinnefiskeren. Det betyder at der kan opstå et behov for at gå ud i vandet for at fiske effektivt. Et par waders er nyttige i disse situationer og er da også en almindelig bestanddel af fluefiskerens udrustning.

Der eksisterer flere forskellige modeller og typer på markedet. Typerne kan groft opdeles i 3 forskellige slags. -Dem vil jeg kort beskrive her.

Gummiwaders.

De gammeldags gummiwaders, som nærmest er et par gummistøvler som er pålimet et par overalls i presenningsmateriale. De er billige, men tunge, kolde, klamme og i det hele taget ubehagelige at have på. Lad være med at købe den type waders.
-De er uanvendelige til fiskeri.

Neoprenwaders.

Neoprenwaders er lavet i et tykt elastisk materiale, som minder om en dykkerdragt. De er varme at have på og nogle fiskere foretrækker denne type til fiskeri i koldt vand. Prismæssigt er de til at overkomme, men de har en kedelig tendens til at blive utætte. Desuden er de ubehagelige at gå med på land, da de strammer og varmer en del. De er i øvrigt ret besværlige at tage af og på.
-Jeg vil ikke anbefale neoprenwaders af bekvemmelighedsmæssige grunde, men de kan sagtens anvendes.

Åndbare Waders.

De såkaldte "Åndbare" waders, er lavet i et tyndt og blødt materiale.

De er meget behagelige at have på, også på land, så man kan have dem på hele fiskedagen lang.

De er ret dyre, men de holder noget bedre end neoprenwaderne og er også til at reparere hvis de skulle blive utætte. Det tynde materiale har ingen isoleringsværdi og underbeklædning er nødvendigt.

Åndbare waders er det helt rigtige til lystfiskeri.

Åndbare waders kan købes med integrerede støvler som de andre typer. Men de kan også købes med neoprensokker.

Modellerne med neoprensokker kræver at man har noget fodtøj udenpå. Her kan man købe specielle vadestøvler, men jeg bruger blot et par billige fritidssko i overstørrelse.

Om man vælger en model med sokker eller faste støvler, er en smagssag.

Modellen som ses her til venstre, er med sokker. Når de ikke kan holde mere, køber jeg et tilsvarende par.
-Dem er jeg glad for!

Herunder ses de tilhørende vadestøvler. De er ikke så dyre, men er ganske gode at gå i.

   

 

Som underbeklædning er et fleecemateriale det bedste, allerbedst med et sæt skiundertøj helt inderst.

Man kan købe en heldragt i fleece, de såkaldte "Bibs", men de er af en eller anden grund voldsomt dyre.
Jeg bruger selv dette todelte fleecesæt som ses til venstre og det fungerer fint.

Hvis man har et sæt skiundertøj inderst, et sæt fleecetøj udenpå og et sæt joggingtøj yderst, kan man godt holde varmen om vinteren også. -Det er i hvert fald mindst lige så varmt som et sæt neoprenwaders er!

---

Handsker

Når vi nu er i gang med beklædning, vil jeg lige nævne at fluefiskeri med handsker er en kunst!
Det er meget svært at fiske med handsker på, fordi at man holder linen imellem fingrene.
Modsat er det heller ikke hverken let eller fornøjeligt, at fiske med kuldestive fingre.
Så i koldt vejr, må man vælge imellem kolde fingre, fiskeri i korte intervaller, eller handsker!
Man kan købe mange slags, men neoprenhandskerne er blevet udbredte i handelen de seneste år. De er lidt pebrede i prisen, men holder ganske godt.
Desværre er de så tykke at de gør det meget vanskeligt at styre linen i kastet. Deres største fordel er at fingrene forbliver tørre. Jeg synes ikke at de er særligt velegnede til fluefiskeri.

Neoprenhandskerne ligner ofte modellen herover.

Jeg plejer at købe nogle billige strikkede arbejdshandsker. Den normale slags med gummiknopper, koster ikke ret meget, især hvis man køber et bundt med 10 ad gangen i et byggemarked. De eksisterer i hvide, sorte, grønne og grå og koster omkring 50 kroner for et bundt med 10 par.

Strikhandskerne byder på meget mere føling med linen end neoprenhandskerne gør og det gør dem noget mere velegnede. Til gengæld bliver fingrene hurtigt våde og der skal ofte skiftes til et tørt par. Alligevel foretrækker jeg disse frem for neopren, netop for at bevare så meget føling med fiskeriet som muligt. Prøv dig frem og se hvad du ender med at bruge.

Herunder et sæt billige strikkede arbejdshandsker.

Er du en "haj" til at fange fisk? Måske kan du finde inspiration til madlavningen af fangsten her: Fiskeopskrifter

Driller knuderne? Lystfiskerknuder

Menuen til venstre, gemmer mange andre sider om lystfiskeri, under menupunktet "Fiskeglad".

Rigtig god læselyst.

Mvh Mik :-)

Til toppen