Fiskeoplevelse
Ret tæt på min bopæl, er en dæmning med en lille bro over søen, der reelt deles i to. Omkring broen er der ofte meget liv i søen, da alt det gennemstrømmende vand, skal igennem her. Det strømfyldte sted, samler masser af fødeemner, som fredfiskene guffer i sig. Som du nok har regnet ud, er rovfiskene også glade for stedet, på grund af de mange lettilgængelige småfisk og dermed er stedet et fint fiskespot. Da det er let for mig at tage derhen, er jeg tit at finde netop her og denne sensommeraften var ingen undtagelse.
Det var en stille aften, hvor solen stod lavt på himlen og skabte smukke gullige farver, som gav genskin i søens blanke overflade. Konstant slog skallerne op og lavede små ringe, som langsomt udtonede sig i den glatte overflade.
Jeg fisker ofte med flue på stedet, efter aborrer og skaller, men denne aften havde jeg spinnegrejet med og fiskede bunden af, omkring strømskellet og skrænterne langs dæmningen. Jeg havde før fanget sandarter på stedet og forsøgte mig med en jig, som jeg bevidst afsøgte bunden med. Jeg havde ikke mærket noget i lang tid og overvejede egentlig at skifte til noget helt andet, da det gav et lille ryk i grejet.
Jeg tog mig selv i at blinke med øjnene. Hvad var det? Var det bare en sten, eller en sunket gren? Jeg tog mig sammen og koncentrerede mig om indspinningen, som var gået i stå i nogle sekunder, mens jeg fattede mig.
Skal, skal ikke? Fandeme jo! -Jeg kastede i samme retning som før og lod jiggen synke til bunden. Meget koncentreret om fiskeriet, jiggede jeg tilbage til stedet, hvor jeg før mærkede det lille stød i fiskestangen. Endnu engang gav det et lille ryk i grejet, men jeg fortsatte indspinningen i jiggende løft med stangspidsen. Endnu engang følte jeg et lille nøk, men også her var jeg fattet nok til at fortsætte indspinningen. Pludselig gav det et hårdt skrald, helt ned i korken på stangen og nu var der ikke længere tvivl! -En sandart pillede ved jiggen. Bandende måtte jeg konstatere, at den ikke var kroget, men fortsatte med at spinne ind.
Jeg kunne næsten ikke vente med at kaste jiggen ud igen, men fandt roen og tjekkede at krogen var spids nok. Den var egentlig spids, men jeg skyndte mig at stryge den op med slibestenen, så den stod knivskarp.
Endnu engang kastede jeg jiggen ud og måtte lave himmelvendte øjne af mig selv, da kastet var skævt. FOR DÆLEN DA OGSÅ! Ret hurtigt, jiggede jeg ind, i den tro, at kastet var spildt. Halvvejs inde, omtrent i samme radius som de tidligere hug, Krøllede stangen sammen og sandarten sad godt på krogen. De tunge rusk fortalte også at der var tale om en fin fisk, så glædestrålende arbejdede jeg fisken ind mod land. Få minutter efter, kunne jeg lande sandarten, en rigtig flot fisk omkring 4 kg.
Situationen er typisk, når vi taler fiskeri efter sandart. Man ved aldrig helt hvad de kan finde på og er noget af det mest uberegnelige, indenfor lystfiskeri.
Sandartfiskeri kan være noget af det mest drilske og upålidelige fiskeri og til tider helt umuligt, så tålmodighed er en nødvendighed. Måske derfor er der så mange lystfiskere som aldrig har fanget en sandart og måske endda aldrig kommer til det.
Man skal således bevæbne sig med god tid, tålmod og viden om at det kan tage tid at nå målet.
For at det ikke skal være løgn, er sandarterne ret forsigtige og kan bide så ubemærket at man ikke opdager det før at det er for sent. Oven i købet har sandarterne en meget benet mund som er svær at sætte krogen fast i, så selv om at den bider på og man får godt fat i den, behøver sandarterne kun et kort sekund med slap line for at komme fri igen.
I øvrigt er de bestemt ikke store fightere, men gør sig blot tunge og følger pænt med ind, kun afbrudt af nogle drøje rusk i ny og næ.
Ovenstående lyder jo ikke ligefrem som en reklame for fiskeriet, men på trods af alle ulemperne, ligger der en udfordring og sandartfiskeri kan blive en hel besættelse. Den store række af ovennævnte udfordringer gør det også til en særlig følelse når det hele går op i en helhed og man står med fisken i hånden.
En båd er en hjælp, men fiskeriet kan sagtens foregå fra land. I øvrigt er sandarterne meget velsmagende og er desuden til at have med at gøre når de skal fileteres. -En super spisefisk!
Sandart
Ovenfor er billede af en typisk sandart. Den ligner en aborre som er trukket lang og blevet udstyret med en katteagtig mund. Skindet kan i visse belysninger have et næsten kobber / bronze/ metalagtigt skær. Den har store klare øjne og har et fantastisk syn, så det er ikke uden grund at amerikanerne kalder den for "Walleye".
Grunden til dens meget svingende bidelyst kan have sammenhæng med dens slægtskab med aborren, som ikke kan tømme sin svømmeblære direkte, men må gøre det igennem blodet. Hvis vejret ændrer sig, ændres lufttrykket også og den langsommelige justering af svømmeblæren bliver et problem som helt kan fjerne bidelysten.
Sandarternes æg og yngel er ret sårbare og det kan give store bestandsvingninger fra år til år.
Sandarter vokser ret hurtigt i modsætning til aborrer som vokser ret langsomt.
Sandarter trives bedst i lidt grumset ferskvand, hvor den kan drage nytte af sit overlegne syn og opholder sig næsten altid over hård bund.
De er ofte nataktive og jagten starter gerne om aftenen, hvor de trækker op og finder føde på skrænter, banker, samt i strømvand hvor de gerne vil stå i huller eller bag ved en sten. I dagtimerne befinder de sig ofte ret dybt.
Mindre eksemplarer er ret sociale og færdes ofte i flok, hvor imod store eksemplarer helst arbejder på egen hånd.
De jager ved at følge efter sit bytte et stykke tid inden hugget. Sådan kører de byttet træt, men har også god tid til at se tingene lidt an.
Stang, hjul og line
En god spinnestang med en længde som passer dig og med en kastevægt som passer til jigs, woblere og naturlig agn. Dertil et passende hjul med en god fletline. Som det forstås, stiller sandartfiskeri ikke særlige krav til stang og hjul
Forfang
Rent tandmæssigt er der ikke noget problem, for selv om sandarterne har drabelige hugtænder og kraftige kæber, skærer de ikke linen over.
Til gengæld er sandarterne meget mistroiske og med deres utrolige syn kan de let se de fleste liner og det gør at de i de fleste tilfælde slet ikke hugger. Man siger at sandarterne er "forfangssky".
Løsningen er en line som er stort set usynlig under vand og her kommer fluorocarbon ind i billedet. Fluorocarbon bryder lyset på næsten samme måde som vand gør og det gør det meget svært at se i vandet. Bind en meter fluorocarbon på hovedlinen som forfang med en dobbelt Uniknude.
Endegrej
Uanset hvilket endegrej man anvender til sandart, skal krogene være toptunede på grund af sandarternes hårde mund. De skal jævnligt kontrolleres / slibes og kroge i en ordentlig kvalitet kan bestemt anbefales.
Jigs
Jigs er et af de bedste valg og er næsten blevet klassisk til sandartfiskeri.
Jigs fiskes ved at man lader dem synke til bunden og rykvis trækker dem ind igen med jævnlig bundkontakt. Når de bumler rundt på bunden, laver de noget ballade som kan fange fiskenes opmærksomhed og provokere til hug
Modellen her under, er en såkaldt "Mister Twister". De eksisterer i et væld af størrelser og farver, men grunden til at jeg har valgt denne lidt kedelige farve, er at den minder lidt om farverne på en af sandarternes normale fødeemner, hork. Jeg har ofte fundet horker i maven på de sandarter som jeg har fanget, så jeg vælger nu nok fortrinsvis agn i "hork-farver. Det bør nævnes at jeg også har fanget sandarter på gule jigs som ikke ligner noget som helst, så man skal passe på at man ikke låser sig fast, men er villig til at prøve sig frem.
Der findes desuden et godt udvalg af mere eller mindre vellignende jigs og de fleste af disse er velegnede og måske endda bedre end "Mister Twister".
Jigs med fiskeform kaldes for "Shad-jigs". Jeg anvender i vid udstrækning shadjigs og dette må nu nok siges at være min favoritagn til kastefiskeri efter sandarter. Jeg binder som regel en ekstra trekrog fast i jigøjet og monterer den med stram line i den bagerste del af ryggen på jiggen, dog så den ikke hæmmer halens livlige gang i vandet.
Nogle af disse shadjigs er så vellignende at man let kan se hvilke fisk de immiterer. Her en aborrelignende model.
Andre udmærker sig ved at have en meget levende hale som arbejder livligt under indspinning.
Nogle er nærmest en mellemting imellem en shadjig og en "Mister Twister".
Bemærk at det kan betale sig at montere en ekstra trekrog som placeres i ryggen på jiggen. De snedige og forsigtige sandarter tager ikke nødvendigvis hele jiggen i en mundfuld, men prøvesmager ofte agnen og her kommer den bagerste krog til sin ret.
Fin sandart på 4 kg fanget på en shadjig. Et aktivt fiskeri med disse jigs helt nede ved bunden er ofte mere velfangende end fiskeri med naturlig agn.
Woblere
Woblere er en anden god agn til sandarter.
Modellen her under, er en "Rapala Original". Den er meget livlig i bevægelserne og fanger godt, men desværre er sandarternes hugtænder meget hårde ved balsawoblere og modeller i plastik kan anbefales, da de er meget mere modstandsdygtige mod sandarttænder. -Det er noget møg hvis der kun kommer en halv wobler med op, både for dig, men især for fisken.
Til sandartfiskeri kan man sagtens anvende woblere fra 8 - 10 cm og helt op til 15 - 18 cm .
Modellen her, er fra Kinetic og hedder "Väneren Special" i 120mm udgaven og "Trosa" i 150mm udgaven. Väneren Special er udgået fra Kinetics sortiment, men kan stadigvæk findes som rester. En kæmpebrøler fra Kinetic at lade denne fantastiske wobler udgå.
Det er en meget solid wobler som let modstår tænderne. At den samtidigt er relativt billig, gør jo ikke tingene ringere. Den er fantastisk velfangende og vil ofte være mit førstevalg, når den står på woblerfiskeri
For at få denne wobler trukket ned i sandartdybde, er det som regel nødvendigt at montere nogle splithagl eller en jig et stykke oppe på forfanget.
"Väneren Special" / "Trosa" wobleren er virkelig en fin sag, oven i købet til fornuftige penge. Väneren Special er dog den bedste, men er desværre udgået af Kinetics sortiment. Trosa som er lidt større, kan stadigvæk købes. Der findes masser af lignende woblere i handelen, så det handler om at se sig lidt omkring i grejbutikkerne. Find en solid wobler i kunststof.
Også wobleren her under, er fra Kinetic og hedder "Zig Zag".
Som det ses er den leddelt og det giver mere liv i bevægelserne. Også den er god.
Selv om at den er synkende, kan det i visse tilfælde betale sig at vægtbelaste den alligevel, på samme måde som beskrevet ovenfor.
"Deeprunners" eller "Deepdivers" som denne type woblere ofte kaldes, går ret langt ned i vandet ved egen hjælp og vil ofte skramle rundt med skeen helt nede i bunden.
Tumlingen her, er fra Rapala og er en ret typisk Deeprunner.
Disse er velegnede til sandarter og behøver ingen belastning. I dybe søer langs stejle skrænter kan de dog ikke nå bunden.
Pirke
Mange er glade for at anvende små pirke til sandarterne.
Man kan selvfølgelig anvende pirkene på traditionel måde med vertikale pirkebevægelser fra en båd, men det har jo ikke meget med kastefiskeri at gøre.
Derimod kan man bruge pirkene som kastepirke og der har pirkene en fordel frem for blink, da de er bedre til at holde sig bundnære. Denne metode er udmærket til at følge svajet op ad en skrænt eller en fordybning i bunden. Den viste model er en Bergman kopi på 35 gram og er en af de mest traditionsbundne pirke i dansk fiskeri.
Ophængerfluer
På visse dage er en "ophænger" det helt rigtige. Faktisk har jeg haft dage hvor jeg har fanget flere sandarter på ophængerfluerne og ingenting på hovedagnen.
Så hvis fiskene ikke vil bide, kan man måske vende dagen bare ved at binde en ophænger på forfanget...
Princippet bygger på misundelse! Ideen er at det skal se ud som om at endeagnen jager ophængeren, fisken bliver misundelig på endeagnen og hugger ophængeren for næsen af den. Ophængeren skal således bindes på forfanget et stykke foran eksempelvis en jig eller en pirk.
Selve ophængeren er sædvanligvis en streamerflue som ligner en lille fisk, men en lille jighale på en krog kan også anvendes. Forfanget bindes af fluorocarbon med en ophængerknude midt på. Ophængerknuden findes på siden om knuder til lystfiskeri, oppe i menuen.
"Wolly Buggers", som de 2 viste, er ganske glimrende til ophængerfluer.
Naturlig agn
Medefiskeri med naturlig agn er nok den metode som de fleste gamle fiskere sværger til. Det er heller ikke uden grund, da det er ganske effektivt. Til sandarter kan agnfiskene genanvendes selv om at de er godt gennemtygget. Faktisk mener nogle at de er bedst når de er flået lidt op, da de så afgiver flere duftstoffer. Jeg bruger dem gerne så længe at de nogenlunde holder faconen og ikke er ved at falde helt fra hinanden.
Når der fiskes med naturlig agn er det en fordel at binde et forfang i fluorocarbon med et dobbelt krogsæt, det vil sige med 2 trekroge.
Som agn anvendes skaller eller horker i passende størrelser. Disse fanges lettest med et sænkenet på en lang stang. Hvis man bare kaster sit net ud og trækker det ind, holder det ikke ret lang tid. -Bind en snor i øjet på nettet og bind derefter snoren fast i en stang, så nettet kan sænkes lodret ned og derefter hæves lodret igen efter et minuts tid.
Herunder: En skalle
Man kan jo også betragte det som en del af sporten at fange agnen med stang, prop, orm, majs, melklister, eller på en fluestang med små nymfer i stedet for et sænkenet.
Prop
Afhængigt af strøm, dybde og bundforhold, anvendes bundmederig eller prop.
Ved propfiskeri vælges et slankt flod som kun lige kan bære vægten. Dette er for at nedsætte modstanden i vandet, så sandarten ikke fatter mistanke når den begynder at pille ved agnen. Det er ikke usædvanligt at sandarter prøvesmager og spytter agnen ud igen nogle gange, inden at de hugger til.
Ved fiskeri med prop, kroges agnfisken ved rygfinnen. Hertil anvendes 1 eller 2 stk. trekroge i passende størrelser. Anvendes der 2 kroge, placeres den anden trekrog ved halen.
Der kastes ud og bremsen løsnes eller bøjlen slås fra, så sandarten ikke møder mere modstand end absolut nødvendigt.
Når proppen trækkes ned af fisken, strammes bremsen og der gives et modhug. Efter modhugget skal linen holdes stram resten af tiden til fisken er landet.
Et Baitrunnerhjul er en hjælp til dette fiskeri.
Bundmederig
Riggen laves ved at man stikker hovedlinen igennem gennemløbsblyet og binder en svirvel fast i enden. Nogle foretrækker at placere en perle eller en gummistopper lige oven for svirvlen for at undgå at blyet gnaver i knuden. På svirvlen bindes forfanget med krogen eller krogene hvis man ønsker det. Riggen er afbilledet på illustrationen herunder.
Agnfisken kroges i overmunden i stedet for ved rygfinnen og riggen kastes ud. Bremsen løsnes og så videre, på samme måde som med propfiskeriet beskrevet ovenfor.
Oftest er det en fordel at anvende en tandem-rig med to trekroge, så med mindre at man fisker med meget små agnfisk vil jeg anbefale dette. Linen kan med fordel være fluorocarbon, da det er mindre synligt under vandet. Linetykkelse 0,30 til 0,40 mm er passende til disse forfang, samt trekroge størrelse 6 - 8. Krogene skal naturligvis være slebet så spidse som overhovedet muligt.
Vertical Jigging
Det er et specimenfiskeri som kræver en lidt større forklaring og en masse grej. Metoden har i øvrigt intet med kastefiskeri at gøre og er kun nævnt her for oplysningens skyld, da Vertical Jigging nok er den mest effektive og sjoveste metode til sandarter.
Hvis du vil vide noget om Vertical Jigging efter sandarter, kan du kigge lidt på siden om dette fiskeri. Du finder den i menuen, øverst til venstre på siden, eller ved at klikke på linket her: Vertical Jigging
Dropshotrig til kastefiskeri
Dropshotsystemet er egentligt opfundet til vertikal fiskeri, men det fungerer ganske udmærket til kastefiskeri også. Riggen er lidt mere besværlig at montere end de fleste andre typer, men kan være ganske effektiv. Hvis sandarterne ikke vil bide på almindeligt præsenterede jigs, kan dette måske give hug. Ideen med riggen er at selve agnen arbejder lige over bunden i stedet for at dunke imod. Riggen består af en ubelastet jig som bindes på forfanget med en Palomarknude, samt et blylod som er monteret i enden af forfanget. For at forfanget bliver så diskret som muligt, vil jeg anbefale Fluorocarbon som forfangsmateriale. Bind gerne et tyndt stykke line på forfanget som det sidste stykke ned mod blyet. På den måde vil denne knække så det kun er blyet som mistes, hvis det sætter sig fast i bunden.
Systemet er illustreret herunder.
Tilbehør
Som sandartfisker har du brug for lidt tilbehør. En af de mest nødvendige ting er en slibesten.
Modellen her over, er uden ophæng, snor eller andre finesser, men den kan skærpe krogene og det er det som er vigtigt. Er du lidt i tvivl om hvordan man kan slibe sine kroge spidse nok, viser jeg en god metode på denne side i menuen: Slib Krogen
De fleste sandarter kan klares med et nakkegreb, men i visse tilfælde er en Lipgrip en fordel.
Da sandarterne som regel er kroget ret yderligt og der tit anvendes agn med flere kroge, er et fangstnet ikke det rigtige. Enhver som har kæmpet med at få en wobler med 3 trekroge ud af en net med en sprællende fisk, ved hvad jeg taler om.
En god solid priest eller andet kraftigt aflivningsværktøj er nødvendigt da sandarterne ikke uden videre lader sig slå ihjæl. Jeg er tit blevet forskrækket når en sandart som jeg troede jeg havde aflivet, pludselig begynder at sprælle.
Tips
Jeg vil gerne understrege følgende:
HÅRD BUND!! Du fanger ingen sandarter over en bund med et godt lag dynd. Med hård bund mener jeg, sten, grus og hård sandbund.
Prøv at ryste et godt sted ud af en lokal lystfisker. Der er bare nogle steder som er MEGET bedre at fiske end andre.
Krogene skal være hamrende spidse!
Sandarter er lettest at fange lige efter fredningsperioden og om efteråret.
Her ses en flot sandart, fanget på en stor wobler fra land.
Knæk og bræk
I vande med sandarter, er der ofte også gedder. Hvis geddefiskeri interesserer dig, kan denne side måske også være interessant: Geddefiskeri
Eller lidt om fangst af sandartens fætter, aborren? Aborrefiskeri
Har du fileteret en sandart? Filetering af sandart
I menuen i toppen af siden, findes der mange andre sider om lystfiskeri, under menupunktet "Fiskeglad".
God læselyst..
Mvh Mik :-)