Fiskeoplevelse
En dejlig dag ved fiskesøen.
Solen skinnede og spredte hvide skyer udgjorde en meget smuk himmel. En let lun brise rislede igennem sensommerens farverige træer og fuldendte indtrykkene fra søens omgivelser. -Jeg kunne føle roen brede sig og hverdagens stress og jag blive sendt til et andet univers.
Det var en pragtfuld formiddag i august og jeg var taget på fisketur i et P&T som så ofte før. -Og siden.
På den anden side af søen stod en mand og en stor dreng og jeg havde lige nydt deres indædte kamp med en stor ørred, som heldigvis gik til drengens held. -Jeg gættede på at far og søn var taget ud for at høste nogle oplevelser sammen og det lykkedes vist, da det var svært at se hvem der var mest ivrig.
Jeg stod stille med et smil på læben imens de sidste dønninger fra drengens (og fars) kamp med ørreden udtonede sig i søen.
Pludselig følte jeg et ganske lille ryk i linen og alt fokus lå øjeblikkeligt på fiskeriet. Væk var de kønne omgivelser og de øvrige mennesker ved søen og jeg stod helt i min egen verden og koncentrerede mig kun om fiskeriet.
Rent reflektorisk havde jeg lynhurtigt slået hjulets bøjle fra så der var løsline.
Med den frie hånd tog jeg forsigtigt linen og nøkkede lidt med et løst greb. "Bid nu, bid nu, bid nu", tænkte jeg febrilsk, som ville jeg prøve at sende mine tanker ud til ørreden.
Endelig kunne jeg føle at ørreden igen pillede ved Powerbaitklumpen i den anden ende af linen og jeg slap den straks, så der ikke var modstand.
Langsomt kunne jeg se den ene vinding efter den anden forlod spolen. Da der var trukket et par meter line af hjulet, smækkede jeg bøjlen på plads og spændte linen op.
Ørreden reagerede promte da det gik op for den at den var blevet narret og tog et voldsomt udløb og sprang helt fri af vandet. Det var en flot ørred og selv om jeg kun havde set den et kort sekund i luften, var jeg klar over at den var ret stor.
Hjulets bremse hvinede imens linen blev flået af spolen i et heftigt tempo. -Dertil skal siges at jeg aldrig justerer min bremse særligt hårdt. -Bliver der brug for det, bremser jeg spolen lidt med fingrene.
Efter yderligere et par flotte spring, begyndte det at knibe med ørredens kræfter og den svømmede lidt frem og tilbage foran mig. Jeg holdte linen stram og pressede forsigtigt fisken til overfladen. Til sidst kapitulerede ørreden og lagde sig på siden og lod sig glide ind til kanten, hvor jeg løftede fisken op med et nakkegreb.
Det var en fin blank hunfisk på godt et par kilo. Den manglede lidt af halefinnen, men var ellers perfekt. -Jeg blev revet ud af min tranche, da jeg hørte at far og søn klappede på den anden side af søen. Jeg smilede og vinkede som tak for opmærksomheden og fik en "thumb´s up" hilsen retur. -Pragtfuldt!
Denne oplevelse er én ud af utallige andre og beskriver så glimrende hvad jeg kommer til søen efter. Det er også ret typisk at flere fiskere ved søen fanger fisk kort efter hinanden, da ørrederne har markante bideperioder. P&T-fiskeri når det er bedst!
Put & Take
Put & Take fiskeri er blevet populært og det er bestemt ikke uden grund, da man kan fange store fine fisk på en let og billig måde. Med lidt øvelse får man fine ørreder væsentligt billigere end ved fiskehandleren og får samtidigt styret sin fiskelyst den dag.
Put & Take fiskeri er, som sagt, en god familieaktivitet hvor alle kan være med. Der er endda mange P&T som har en decideret børnesø, hvor der er blevet vækket mange lystfiskere ud af friske unger.
Desuden er det et fiskeri som kan bedrives på mange måder og enhver kan opfinde og justere nye metoder og agn som kan udvikles igennem et helt lystfiskerliv.
Hvis man tror at det er et fiskeri uden udfordringer, tager man grundigt fejl, for selv om at der er mange fisk koncentreret i en relativt lille sø, er der bestemt ingen garanti for fangst. Selv den dygtigste ekspert på området, har nulture og i perioder kan man næsten blive helt desperat over de drilske ørreder. Andre gange er ørrederne ganske hugvillige og der kan slæbes fine fangster med hjem.
Med andre ord er fiskeri i P&T præcis hvad man gør det til. Nogle kommer sjældent afsted, andre har gjort det til en stor passion og er ofte i fuld gang ved ørredsøerne. Nogle møder op med deres gamle eller billige grej, hvor andre stiller med deres højteknologiske og dyre sager, beklædning og materiel. Det er jo netop det som er det fantastiske ved præcis dette fiskeri: Der er plads til alle!
I det efterfølgende vil jeg gennemgå nogle af de fiskemetoder som er mest populære og som alle giver fisk. Længere nede på siden er der beskrevet lidt om det øvrige grej, samt lidt om fiskene i søerne...
Her ses far og søn opleve fiskeriet sammen og hjælpe hinanden med landingen.
P&T-fiskeri er en pragtfuld måde at være sammen med sin familie på. Talrige forældre og bedsteforældre, ses ved P&T-vandene sammen med deres kære små og store.
Selv om man jo må erkende at fiskeriet er kunstigt, kan man sagtens nyde vaskeægte fiskeglæde og udfordring.
Nå... Lad os komme i gang med teknikkerne...
Agn & fiskemetoder - Spinne og medefiskeri
Powerbait
Enhver P&T-fisker kender Powerbait.
Powerbait er en helt speciel dej, med smags-, duft- og farvestoffer som netop er beregnet til ørreder. Hvad det nærmere består af er en dyb hemmelighed og selv om mange har forsøgt at kopiere det, har ingen nået samme popularitet. Især til P&T, er Powerbait nærmest blevet et begreb for alle agn af dejtypen.
Siden 1988 har Powerbait været en skattet og effektiv madding for ørredfiskere. -Sådan vil det sikkert være i mange år endnu. Det var en kemiker ved navn John Prochnow som også var lystfisker, der skabte Powerbait. Ved at gribe tingene videnskabeligt an, endte resultatet ud med det kendte produkt. Det er dog min overbevisning at opskriften er ændret med årene, da jeg synes at egenskaberne har ændret sig, selv ved samme farve. -Men det er jo en anden historie...
Powerbait eksisterer i mange variationer, med eller uden glimmer. Alle mulige farver er på paletten og alle P&T fiskere har deres egen favorit.
Jeg har selvfølgelig også min egen favorit, men skal jeg være helt ærlig, tror jeg ikke at farven betyder nær så meget som de fleste vil gøre det til. -I et par år samlede jeg de efterladte Powerbaitklumper op ved P&T-søerne og puttede dem i tomme Powerbaitglas. Det tørrede jeg til en passende konsistens og fiskede med det. Oprindeligt var det mest ment som en provokation fordi at det irriterede mig at alle de kulørte klumper lå overalt, men jeg kan konstatere at jeg fangede lige så mange fisk med alle de tilfældige farver, som jeg plejer.
Jeg gør det ikke mere, men det fungerede som sagt glimrende.
Powerbait er meget effektivt, hvis det anvendes rigtigt. Det er nu nok den agntype som fanger flest fisk i P&T overhovedet.
Det eneste negative jeg kan sige om det, er prisen. Af en eller anden grund er prisen skruet voldsomt op på produktet og det skinner tydeligt igennem at der ikke eksisterer noget reelt alternativ.
Powerbaitrig - På den rigtige måde
Det er sjovt at fiske med woblere, spinnere, jigs, gennemløbere og blink, fordi at man kan mærke hugget. I Put & Take er det bare ikke ret tit at det er det mest effektive. Det er her at Powerbait kommer ind i billedet.
Powerbait... Første gang jeg hørte navnet, trak jeg lidt på smilebåndet og tænkte: "Den er der da ingen der hopper på". Senere har jeg erkendt at Powerbait er særdeles effektivt hvis det bruges rigtigt.
Da min lokale grejpusher endelig fik mig overtalt til at prøve det af, var min første tanke at en god solid ørredkrog og en god gammeldags rig med rød/hvid prop og bly måtte være sagen.... Det var det ikke og da grejhandleren hørte om mine udeblivne fangster, startede turen igennem fiskegrejets verden. TAK FOR KAFFE!! Hvad jeg efterfølgende har prøvet af gennemløbsflod, bobleflod, glideflod, Bombardaflod, diverse liner, bly og kroge, er bestemt ikke småting. -Og heller ikke gratis! -Alt dette er endda kun for at fiske med Powerbait.
Først derefter vågnede jeg lidt op og begyndte at kigge lidt efter de fiskere der fangede mange fisk. Der var selvfølgelig en del der fangede godt, men der var nogle få der skilte sig helt ud fra feltet og de fiskede på samme enkle måde: En meget lille trekrog størrelse 14 - 20 (eventuelt en enkeltkrog størrelse 10 - 6) og et meget lille stykke bly. Denne enkle rig tiltalte mig, så jeg skyndte mig at lave en magen til og begyndte nu endelig at fange mange fisk. Ofte er de enkle løsninger, de bedste.
Bemærk størrelsen på trekrogen som ligger på fiskens..... øøøøh..... kind på billedet. (Gællelåget ;-))
Nogle vil måske undre sig over mit valg af størrelsen på krogen! -En størrelse 14 trekrog er jo ikke så stor, for slet ikke at tale om en størrelse 18 eller 20.
De fleste vil ofte vælge en større model og jeg skal da heller ikke stille mig an og påstå at dette princip er det eneste rigtige. For mig er der dog ingen tvivl om at der er fordele ved de meget små krogstørrelser, ganske simpelt fordi at jeg har prøvet begge dele og vurderet forskellene i fangstevnerne. Dertil kan jeg oplyse at forskellene var markante!
Prøv at overveje dette:
Hvis du spiser et stykke fiskekød, hvor lang tid går der så inden at du opdager hvis der er et fiskeben i det? På samme måde vil jeg tro at fiskene ret hurtigt opdager en stor fed trekrog i et stykke Powerbait, hvor en lille krog lettere kan skjule sig!
Nå... Nok om det og videre i teksten...
-Riggens opbygning er enkel: Trekrogen bindes yderst i enden på linen og det mindste splithagl i æsken klemmes på linen 60 - 180 cm fra krogen. Det er ikke så godt at sætte et større bly på end absolut nødvendigt, da den højere vægt gør fisken mistænksom og den vil ofte spytte agnen ud igen.
Splithaglets vægt, skal afballanceres til Powerbaitklumpens størrelse, så det ikke synker for hurtigt til bunden. På den måde, kan man, med lidt øvelse, fiske med riggen i alle fiskedybder, helt enkelt ved at tilpasse indspinningshastigheden. Langsom indspinning, fisker dybt, hurtig indspinning, fisker højere i vandet.
Vær opmærksom på at det er en meget let rig som man bestemt ikke slår længderekorder med!! Kastevægten består jo stort set kun af vægten fra Powerbaitklumpen. Mange, især nybegyndere, tror at det er nødvendigt at kaste utroligt langt, men i Put & Take er der kun sjældent grund til det og denne rig kan som regel kastes ud hvor den fisker godt. Dog vil jeg anbefale en stang som kan håndtere de lette kastevægte, eksempelvis en stang med en kastevægt fra 5 - 25 gram. En grov stang vil reducere kastelængden betydeligt.
Riggen er vist herunder. Dog er afstanden mellem splithagl og krog længere i virkeligheden, imellem 60 - 180 cm.
Fisker man med monofilline, er det eneste man behøver til riggen, et meget lille splithagl og en meget lille trekrog. Dertil kommer selvfølgelig Powerbait i de farver man selv tror mest på. Alt i alt er det ikke nogen særlig dyr omgang at fiske effektivt i P&T.
Da jeg anvender Fireline på mine fastspolehjul, bruger jeg et forfang i Fluorocarbon. Imellem hovedline og forfang, har jeg en "Not a Knot" med en integreret hægte. Denne udgør vægten til at trække Powerbaiten ned i stedet for et splithagl. Synes jeg at der mangler lidt mere vægt, binder jeg blot en svirvel på forfanget og sætter hægten fast i det. -Ellers binder jeg bare et "Perfection Loop" og hægter i den.
Denne opsætning har fordele på flere punkter, frem for at bare binde trekrogen fast i enden af hovedlinen.
•Fireline giver noget længere kast end monofilline gør, samt en meget bedre føling med fiskeriet.
•Fletliner, herunder også Fireline, har en meget ringe knudebrudstyrke. En "Not a Knot" giver en langt stærkere løsning end nogen knude kan.
•En "Not a Knot" med en hægte, giver frihed til at skifte forfang eller agn i en fart. På den måde får man et hurtig og sikkert skift, selv med kolde fingre.
Et forfang af nylonline, eller endnu bedre, Fluorocarbon er langt mere diskret end fletlinen er. Dermed leverer man en bedre præsentation af agnen og det kan give flere hug hvis fiskene er mistænksomme. Ørreder er dog ikke så forfangssky, så her taler vi marginaler.
Min rig er vist herunder og som ovenfor, er afstanden mellem svirvlerne og krogen længere i virkeligheden, igen 60 - 180 cm.
Igen er det få og prismæssigt fornuftige materialer som skal anvendes. Hvis man ønsker at lave sin egen "Not a Knot" med en hægte, viser jeg på siden Kastefiskeri, hvordan man kan gøre.
Fisketeknik
Powerbaitén rulles på krogen så den lige er dækket med en aflang klump der spidser til bagud. Det kan være en god ide at rulle en enkelt flamingokugle ind i Powerbaiten, så den flyder bedre. -Så kan man også bruge mindre Powerbait og chancen for krogning er højere.
Herefter kaster man det ud og "tæller den ned" til den ønskede dybde og spinner LANGSOMT ind med masser af spinstop.
Så snart at man mærker fisken pille ved agnen, åbnes bøjlen så der gives løsline. Når fisken har taget en til to meter line, smækkes bøjlen tilbage og linen strammes op. -Dét er effektivt!
Samme rig tunet med en Baby-Bombarda
Hvis man mangler kastelængde, kan man montere et Bombardaflod på hovedlinen. Her er de meget små Bombardaflod på 3 eller 5 gram velegnede i en flydende version. Svirvlens vægt er nok til at trække det lille flod ned i dybet. Eneste ulemper er at man mister en lille smule føling med agnen, samt at det plasker noget mere ved udkastet.
De små flod er vist herunder. Til sammenligning er de vist ved siden af et 10 grams flod, så det er klart at de vitterligt ikke er ret store.
Riggen illustreres herunder. Det lille flydende Bombardaflod monteres direkte på hovedlinen. Dernæst en almindelig rørperle som stopperle ( den grønne firkant ) og en svirvel ( her er vist en model med en indbygget "Not a knot" ). Til sidst et forfang med en meget lille trekrog i enden.
En anden mulighed for at få kastevægt monteret er en lidt speciel type gennemløbssynk fra Exori.
Modellen hedder "Ghost" og er et led i Exori´s "Trout Project", så den er specielt lavet til præcis dette formål.
Det elegante stykke grej monteres på samme måde som et Bombardaflod på hovedlinen over en svirvel.
Jeg har set dem i størrelserne 3, 4, 5 og 6 gram, så der er lidt at vælge imellem. De kaster rigtigt godt og er helt gennemsigtige, så de er noget mere diskrete i vandet end Bombardafloddene.
Desværre er de lavet i et tungt glasagtigt materiale som synker som en sten og det gør at de går direkte ned på bunden og det ødelægger ideen lidt med indspinningen.
Hvis Exori begynder at lave samme model i forskellige materialer, så sortimentet udvides til også at rumme intermidiate og flydende, får de fat i den lange ende! -Især hvis det kan skabes i et tilsvarende gennemsigtigt materiale. Hvis der laves et sådan sortiment, vil det være ikke mindre end genialt og vil til dette fiskeri sikkert også udkonkurrere Bombardatyperne.
Det vil endda være en god ide til let fiskeri på kysten i stedet for de klodsede alternativer.
Ideen er hermed givet videre til Exori. ;-)
Hvis fiskene er forsigtige og ikke vil hugge, kastes den blot ud og "står op" fra bunden. Det sidste virker især godt om vinteren.
Det gode ved at bundmede med denne lette rig, frem for den traditionelle rig med et tungt gennemløbsbly, er at riggen kan anvendes på flere måder. Desuden kan fisken tage den lette rig med sig uden at blive mistænkelig og man derfor kan kroge fisken med lige line i stedet for en vinklet line igennem gennemløbsblyet.
En mere klassisk metode til bundmede, er at anvende et gennemløbsbly og en svirvel eller en springring som stop. Skulle jeg anvende denne rig, ville jeg sikkert bruge en gummistopper, så det er let at justere længden på forfanget. Nedenfor er der vist hvordan man let og hurtigt, laver en gummistopper af en almindelig elastik. Måske er det nødvendigt at montere 2 gummistoppere efter hinanden, for at det kan holde vægten fra blyet i kastet, men det finder du selv ud af.
Ideen med denne rig, er at fisken kan trække linen igennem øjet på gennemløbsblyet, uden at føle vægten fra det. Riggen er især kendt fra ålefiskeriet, men er ret almindelig brugt til Put & Take.
For at det kommer til at fungere med Powerbait, skal krogen være let nok til at klumpen kan løfte den op i vandet. Igen vil jeg anbefale en meget lille krog, eksempelvis en trekrog størrelse 14 - 20.
For at drage nytte af systemet, bør bremsen være løsnet helt, eller bøjlen slået fra, så fisken kan trække linen med sig, uden af fornemme modstanden. Når fisken trækker afsted med linen, slår man bøjlen på plads igen og spænder linen op, så fisken kroges.
Gennemløbsriggen har sine fordele og ulemper.
Fordelene er at riggen kan kastes noget længere end den meget lette rig, som er beskrevet højere oppe på siden, samt at det er let at justere forfangslængden, ved brug af en gummistopper.
Alle ulemperne samler sig i at riggen hurtigt søger mod bunden og dermed er vanskelig at fiske aktivt. Det kan dog lade sig gøre, hvis forfanget er langt nok, så man kan flytte blyet i jigagtige bevægelser. Hver gang man flytter riggen, vil Powerbaitklumpen blive trukket i retning mod bunden og det kan give problemer i søer med meget grøde.
Gennemløbsriggen er vist herover på tegningen. Forfanget er illustreret kortere end det oftest vil være i praksis.
Møgkrog
Der er på markedet en krogtype der er "beregnet til Powerbait". -En trekrog med en slags fjeder på. Lad være med at bruge penge på på denne type!! De er for tunge og kroggabet er reduceret ALT for meget på grund af fjederen. Brug en almindelig trekrog størrelse 14 eller mindre. -Gerne helt ned til størrelse 18 - 20.
Det er de seneste år blevet meget populær at anvende en teknik hvor det er floddet som er kastevægten i form af Bobleflod og Bombardaflod.
Bobleflod leveres med en "pind" så man kan fastlåse floddet på linen og hurtigt løsne pinden og ændre forfangslængden og dermed fiskedybden.
En anden metode er at undlade låsepinden helt, så boblefloddet sidder løst på hovedlinen. Hovedlinen stikkes igennem boblefloddet og der bindes en svirvel i enden af hovedlinen. I svirvlen bindes et forfang i passende længde og en krog i enden. Til sidst klemmes et halvstort splithagl på forfanget og krogen agnes. Dette kaldes en gennemløbsrig.
Ideen med denne rig, er at når den er kastet ud, vil splithaglets vægt trække hovedlinen igennem floddet og forfanget ned igennem vandet så det synker til bunden. Når man spinner et par meter line ind, vil forfanget hæve sig fra bunden og trækkes op mod floddet, for derefter at synke langsomt til bunden igen ved spinstop. På den måde får man afsøgt alle vandlag og det kan være smart hvis man ikke kan lokalisere den dybde som fiskene "går" i den dag. Metoden er illustreret herunder, men da der kan agnes med mange forskellige ting, har jeg valgt bare at illustrere en bar krog. -Der skal selvfølgelig agn på i virkeligheden.
Gennemløbsrig på et Bobleflod
Modellen her under, kaldes som type et "Bombardaflod". Fælles for disse flod er de kan kastes utroligt langt og man får straks fornemmelsen af at man kan kyle den op til månen. Oprindeligt var det et italiensk firma som opfandt det velkastende flod, men efterhånden er Bombarda blevet et begreb som dækker alle kasteflod med en udformning som ligner den viste. Man bør være opmærksom på at nogle af disse flod er ret tunge og stiller krav til stangens kastevægt. -Det er ærgeligt at knække en god stang, bare fordi at den bliver overbelastet.
De findes i både flydende og synkende udgaver og det er smart til især kystfiskeri, men kan også være anvendeligt i visse P&T.
Det lange rør modvirker linekludder, men helt undgås kan det nu ikke. Nogle fiskere sætter yderligt et stykke rør løst på linen under floddet og opnår endnu mindre kludder.
Der er ikke nogen låsepind i et Bombardaflod, så enten arbejder man med en svirvel under floddet og en fast forfangslængde, eller også bruger man en gummistopper som kan skydes op og ned af linen. Det sidstnævnte kan godt drille lidt og det kan være et problem for gummistopperen at holde sin plads, da Bombardaen trods alt skubber godt til. En gummistopper er kun velegnet til relativt korte kast med en ret let Bombarda... Gummistopperen laves lettest med en almindelig elastik som vist højere oppe på siden.
Mange trækker en perle på linen lige efter bombardafloddet, for at skåne knuden til svirvlen. En sådan perle kaldes en "stopperle" og til formålet kan en almindelig rørperle anvendes. (Rørperler er de kulørte perler som mange børnehaver anvender til børnene som sætter dem i en pigform og derefter smelter sammen til en plade med et strygejern).
Som agn til Bombarda og bobleflod, kan anvendes både fluer, små jighaler på en krog, orm og Powerbait, så der er mange anvendelsesmuligheder og måske derfor er disse flod så populære.
Herunder: Med et Bombardaflod kan man fiske med flue uden fluestang. -Endda selv i strid modvind, hvor de fleste fluefiskere kommer til kort og her har teknikken sin største force.
Agn til medefiskeri
Udover Powerbait, kan man sagtens fiske med andre lokkende agn af mere naturlig karakter. Orm og majs er blandt favoritterne ved P&T-vandene, måske endda begge dele på samme krog. Der er faktisk dage hvor en orm på en krog, under et flod, er særdeles effektivt.
Nogle spinner også ind med orm som agn og fisker dermed aktivt. Hvis man agner ormen skævt på en enkeltkrog, får den en roterende og livlig gang ved indspinning og det kan virke lokkende på ørrederne.
Et helt andet agn er græshopper. Græshopper er set i brug flere gange og det fungerer også fint.
I grejbutikker kan man også købe kunstige orm. Firmaet Berkley, som også laver Powerbait, har en produktserie som hedder "Gulp". Gulp kan købes i mange udformninger, lige fra små klumper, til jigformede agn, kunstige sandorm, børsteorm og også regnormeformede typer. De sidstnævnte er slet ikke så tossede til P&T-fiskeri.
Spinnefiskeri
Der er selvfølgelig effektive agn iblandt traditionelt spinnegrej. Hvis man tænker lidt tilbage, var "Tasmanian Devil" ifølge almen opfattelse, det eneste rigtige og stort set alle P&T-fiskere havde dem som førstevalg. Tasmanian Devil minder meget om de populære "Trutta" gennemløbere og begge agn er såmænd ret effektive. Hvad der derimod er ret interessant, er at det efterhånden er sjældent at man ser Tasmanian Devil ved fiskevandet, så man kan konkludere at en ret stor del af æren må tilskrives en særdeles effektiv markedsføring. -Begge agn er bestemt udmærkede!
De Tasmanske Djævleblink er i princippet gennemløbsblink, men de fleste monteres med en medfølgende gennemgående metaltråd med et øje i begge ender.
De kan vendes som man ønsker så agnen får den gang i vandet man synes bedst om.
Generelt er de meget livlige i vandet og fanger da også fisk.
Modellen (den gule) her er nok den mest populære til P&T. Den hedder "Trutta" og eksisterer i et væld af farver og modeller. Fælles for dem er en vuggende gang i vandet som ørrederne til tider ikke kan stå for.
Nogle af modellerne hedder "Trutta Flex" (den grå til højre herover) og er lavet i et særligt blødt metal som kan bøjes med fingrene og ved at bøje den, kan man opnå at den får et helt andet bevægelsesmønster i vandet. Om det er godt at bøje sin gennemløber eller ej, vil jeg undlade at kommentere på, men selv foretrækker jeg at lade den være som den er.
De kaldes gennemløbsblink, gennemløbspirke eller bare "gennemløbere" fordi at der et hul igennem blinket på langs. Det er meningen at man skal føre sin line igennem blinket og en perle, for derefter at binde linen direkte i krogen. Så linen går inde i selve blinket og er ikke bundet fast i andet end krogen. Derfor leveres gennemløberne i usammenhængende løsdele.
Målet med denne konstruktion er at fisken har sværere ved at ruske krogen løs, da den ikke kan anvende blinket som brækstang når den ryster med hovedet, fordi at blinket blot vil glide lidt op af linen i stedet for at trække i krogen.
Hvis man dropper perlen, monterer en springring i krogen og binder linen i den, får gennemløberen en mere livlig gang i vandet.
En anden fin gennemløber til P&T er "Snurrebassen" i de små størrelser.
Egentligt er den designet til havørreder, men den bliver også fremstillet i små størrelser, som er velegnede til P&T.
Snurrebassen har den fine egenskab, at den begynder at snurre rundt, ved spinstop. Ofte er det netop her at ørrederne reagerer og hugger på.
Prøv den! -Den er rigtig fin.
Systemet med en gennemløber er noget hård ved en fletline og den vil hurtigt flosse og blive svag. Derfor vil jeg anbefale at lave et forfang af monofilline, hvis hovedlinen er en fletline. -Om det er Fluorocarbon eller nylonline er måske ikke så vigtigt, men jeg foretrækker Fluorocarbon, da det er mere diskret i vandet.
Måden jeg gør det på, er at montere gennemløberne hjemmefra, på et forfang af passende længde, med et loop i enden. Så er det let at montere det på min hovedline, hvor jeg har en hægte.
Woblere
Rapala´s "Original"-wobler, sætter jeg nogle gange på i 7 eller 9 cm version og de er faktisk også ret effektive, især i sommerhalvåret. Der findes et hav af kopiprodukter, men ingen af dem har den rigtige gang. Jeg vil tro at det er fordi at Rapala stadigvæk anvender balsatræ som kerne til dem og det lette materiale, giver simpelthen wobleren en fantastisk levende gang. De lette woblere kan ikke kastes særligt langt, men det er heldigvis også sjældent nødvendigt i P&T.
Til gengæld skal man overveje om det nu er klogt at tage disse woblere med på søfiskeri, ikke fordi at de ikke fanger, men simpelthen fordi at de ikke kan holde til gedde og sandarttænder.
Der findes også ganske små woblere med en meget livlig gang og disse fanger såmænd også udmærket. Et godt eksempel er "Abu Tormentor 50 mm". Det er en meget lille wobler, men hvis den fiskes med med den rigtige teknik, er den aldeles effektiv. Jeg plejer at fiske den med små hurtige vip med stangen, så den får et rykvis bevægelsesmønster. Jeg bør nok også sige at jeg sædvanligvis belaster linen ½ meter foran wobleren med en svirvel. Det får den til at synke og så kan jeg "tælle den ned" i den dybde som jeg ønsker at fiske. Selve wobleren monterer jeg på et forfang af Fluorocarbon og med en forenklet Rapalaknude, så wobleren kan bevæge sig frit. Ofte piller jeg den forreste krog af, så jeg kun har den bagerste monteret på wobleren. Det giver wobleren et mere uberegneligt bevægelsesmønster.
Farverne på woblerne er nok mest en trossag, men jeg har fanget en del på wobleren som er vist herover. -Rapala Original 9 cm "trout".
Blink
Til Put & Take, er Stripperblink ganske effektive og bør fremhæves her. Kent Andersen udviklede dette blink til havørred, men det er i det hele taget et fantastisk allround-agn til både ørreder, aborrer, gedder og hornfisk.
Der hvor Stripper udskiller sig fra andre blink, er primært at det ikke blot flakser dødt mod bunden ved spinstop, men begynder at rulle ud mod den ene side. Det er intet mindre end genialt og ørrederne kan slet ikke stå for den rullende bevægelse, så det er bare med at lave masser af spinstop under fiskeriet.
Vælg nogle ret lette modeller omkring 10 - 12 gram til P&T, da langsom indspinning er det rigtige. Min favorit er min egen udgave, da jeg har valgt at lave dem lidt kortere end originalblinkene. Farverne er nok en trossag, men jeg sværger til hvid eller sølvblank til ørreder, uanset om det er til P&T eller kyst.
Jeg har nogle sjove blink som ikke eksisterer i handelen. En gammel lystfisker på et plejehjem, hyggede sig ved at støbe disse bittesmå blink og male dem. En anden lystfisker som jeg mødte ved en P&T sø, fiskede stort set ikke med andet og fangede masser af fisk. Han købte nogle stykker for mig af den gamle mand og dem har jeg altid til at ligge i min P&T-æske med spinneagn. Siden har jeg selv lavet en del af disse små blink i mit værksted. Jeg bruger dem som en slags "Joker-agn" og finder dem frem når jeg ikke rigtigt kan få fiskene til at hugge. -Det giver ofte bonus. Om det er fordi at de ikke ligner de agn som fiskene er vant til at se, aner jeg ikke, men det en god ide at have et lille udvalg af "Joker-agn" som ligger lidt væk fra de agn som man sædvanligvis fisker med. På træge dage er det tid til at finde disse agn frem. -Nogle gange bliver man ret overrasket over hvad fiskene hugger på!
Siden linierne ovenfor blev skrevet, er der faktisk kommet et tilsvarende agn på markedet. Blinket hedder "Fidusen" og har omtrent samme størrelse, vægt og gang i vandet. -Prøv det...
Spinnere
Til P&T er relativt små spinnere de mest anvendelige. Hvis jeg en sjælden gang anvender spinnere til dette formål, vælger jeg som regel "Mepps" spinnere i størrelse 2 eller 3, måske mindre men aldrig større.
Den rødprikkede Agila er en klassiker som de fleste kender og er glade for, men "Black Fury" er nok heller ikke dårlig.
Blue Fox repræsenterer også kvalitet når snakken går på spinnere. Der er flere meget fine spinnere i Blue Fox´s program og jeg er heller ikke bange for at anbefale disse. De ser lidt anderledes ud end Mepps modeller gør, men de er lige så gode.
Spinnere har generelt en tendens til at sno linen. Det er måske grunden til at jeg kun sjældent anvender spinnere, men hvis man er opmærksom på det og får sin line "snoet ud igen", er der ingen problemer. En svirvel kan afhjælpe snoningerne noget.
Fluefiskeri i P&T
Jeg vil ikke rode mig ud i en lang og kompliceret gennemgang omkring fluefiskeri her, da det hurtigt bliver noget omfattende, men ganske kort fortælle at en fluestang i klasse 6-7 er meget passende. Ønsker du at læse mere om fluegrejet, står der en masse på siden: "Fluefiskeri for begyndere", som findes oppe i menuen.
De fluer som jeg har bedst erfaring med er "Wolly Bugger", "Cats Whisker", "Dog Nobbler", diverse nymfer og en unavngivet tørflue med en skumkrop og et palmerhackel. Ofte ses også græshoppeimitationer og billelignende tørfluer i et skummateriale.
Om vinteren er en synkeline og en "Dolly Parton flue" glimrende.
Fluefiskeri i P&T kan være ganske effektivt og er helt sikkert den mest underholdende måde at fange ørrederne. Som det skinner igennem er det buskede og farverige fluer som anvendes mest i P&T. Gerne med lidt glimmer eller gummiben. Det gode ved det, er at de både er billige og ret lette at binde.
Grejet
Nu hvor noget af det mest populære endegrej er blevet præsenteret, vil det være passende at fortælle lidt om stænger og hjul til fiskeriet. :-)
Spinnestang
Flere har spurgt mig om hvilken spinnestang der er bedst til P&T. Jeg må oplyse at det er umuligt for mig at svare på, da der er mange faktorer som spiller ind.
- Temperament og kastestil er vidt forskelligt.
- Prisen.
- Fisketeknik og metode.
- Agnens vægt.
- Følsomheden i grejet.
- Finish og materialer.
- Længden.
Som altid, er første trin at finde ud af hvilken vægt agnen til fiskeriet har og dernæst finde en stang som egner sig til den kastevægt.
Dernæst må man finde ud af hvilken længde man synes at stangen skal have. Skal man fiske med meget lange forfang, som Bombardafiskerne eksempelvis ofte gør, bør man have en ret lang stang omkring 10 fod. -Ellers er det jo ikke til at kaste med.
Modsat er en lille følsom stang meget mere anvendelig, hvis man vil fiske med små blink eller en lille let Powerbait-rig. Her vil en let, følsom stang på 8 - 9 fod være mere egnet.
Vil man fiske ultralet, vil en lille bitte 5 - 6 fods model være det rigtige.
Hvad er prisrammen? -Man kan få en billig stang til 200 kroner som fint kan fange fisk, men som er uholdbar og kedelig at se på. -Og slatten at kaste med!
Man kan også få en meget fin stang med en højteknologisk klinge, et håndtag i den fineste portugisiske kork, en eksklusiv hjulholder og de fineste øjer og øvrige fittings. Men sådan en stang er der bare ikke ret mange som der kan betale.
Nogle sætter stor pris på at kastelængden er stor, andre vægter følsomheden og for nogle er det vigtigt at stangen kan deles i 4 stykker.
Med andre ord, er det umuligt for mig at sige hvad der er bedst! Jeg kan derimod fortælle hvad jeg selv foretrækker og hvorfor.
Jeg foretrækker:
- At stangen er følsom! Måden jeg fisker på, kræver at jeg kan mærke forskel på om det er bunden eller en fisk som rører ved agnen.
- At stangen kan håndtere de meget lette kastevægte som jeg altid bruger. Til P&T anvender jeg udelukkende lette agn.
- Stangen må ikke være alt for dyr. Min indkomst tillader ikke at jeg bruger 4500 kroner på en stang, når jeg kan få en glimrende model under 1000,-.
- Stangen skal ligge godt i hånden. Når man bruger det så meget som jeg gør, nytter det ikke noget at det er noget skrammel at holde ved.
Jeg er til gengæld ligeglad med om stangen kun er todelt, samt om der er en stofpose og et rør med. -Disse ting er ligegyldige for mig.
Jeg har slidt en 8 fods-, samt en 9 fodsstang fra Lindblad op. Disse stænger har jeg brugt rigtig meget og var meget glad for at fiske med dem. Det var begge stænger til under 500 kroner stykket.
Dernæst købte jeg en 9 fods Ron Thompson Litecast. En lidt blød, men alligevel følsom stang. Eneste irritationsmoment ved denne model, er at stangholderen vender forkert, så det i praksis er den man holder ved. Dette er ligeledes en stang til under 500 kroner.
Nu bruger jeg en Shimano Catana 270. Det er en virkelig god solid stang til formålet og den er jeg glad for, også selv om den er lidt tung og klodset. Den ligger i samme prisklasse som de andre.
Catanastangen har jeg valgt i den lette model med kastevægte imellem 5 - 20 gram. Til kystbrug efter havørreder, har jeg en magen til, men blot beregnet til lidt tungere kastevægte.
Fastspolehjul
Når vi nu er i gang, kan jeg fortælle at jeg selv foretrækker relativt billige fastspolehjul. De helt billige modeller, holder jeg mig fra, men vælger typisk nogle som ligger i prisklassen 400 - 800 kroner.
Mine krav til hjulene er at de skal have en god og let justerbar bremse. De skal heller ikke skramle eller støje når jeg spinner ind. Så skal det ligge godt i hånden og må ikke være for stort og klodset. De skal selvfølgelig kunne håndtere fletline.
Okuma fylder en stor del i min samling, men det hjul som jeg fisker mest med er fra Exori. Exorihjulet er bygget som et Baitrunnerhjul med to bremsesystemer. Mærker jeg noget pille ved mit Powerbait, slår jeg Baitrunneren til (som jeg har løsnet bremsen helt på) og linen kan dermed løbe næsten frit. Egentlig er det noget pjat, for jeg kunne lige så godt bare slå bøjlen op og give friline, men nu har jeg altså vænnet mig til dette hjul. Da det første gik i stykker, købte jeg et lille Shimano Baitrunner, men vænnede mig aldrig til det. Nu har jeg købt et nyt Exorihjul, magen til det gamle. Man bliver glad for det man vænner sig til.
Mine hjul til dette fiskeri er ret små. De kaldes ofte noget med "2000" eller "2500" og er et udtryk for spolekapaciteten. De er ikke så store, men rummer rigeligt med line til selv den største bomstærke regnbueørred. Jeg foretrækker generelt bagbremse frem for forbremse, på alle mine fastspolehjul, da jeg synes at det er lettere at komme til under fiskeriet, men det er en smagssag.
Ovenfor: Mit lille Exorihjul med Baitrunnerfunktion. Der skulle fjernes en justerskive under spolen på begge mine hjul, for at få lineoplægget til at køre ordentligt.
Et af de andre hjul i min samling. Okuma med bagbremse. -Typisk mig.
Jeg anvender altid en 0,17 mm Fireline som hovedline til P&T. Et godt valg! -Jeg har aldrig sprunget en line!
Regnbuegris i fuldfed udgave! (FISKEN) ;-)
Der er behov for lidt ekstra værktøj, når fisken er kroget. Det mest anvendte grej og nips til denne del af fiskeriet, er præsenteret i det efterfølgende.
Et net til at "lande" fisken, kan have flere udformninger. I min samling, er der flere sammenklappelige eller faste aluminiumsnet og et lamineret ketchernet. Jeg synes at de sammenklappelige modeller er de mest praktiske, men det er en smagssag. De eksisterer i mange prisklasser og størrelser. Jeg vil absolut anbefale en robust model og selv om den er noget dyrere end de billigste typer, er det alligevel det billigste i længden. De helt billige net, knækker eller går i stykker på anden måde efter kort tid, da de ganske simpelt ikke er lavet til at håndtere de store danske P&T-ørreder. Fisker man med agn med flere kroge, eksempelvis woblere, er et gummibelagt net klart at foretrække, da krogene ikke så let, sætter sig fast i netmaterialet.
Nettet er en hjælp under landingen, men det kræver lidt teknik at bruge det rigtigt.
Kør fisken træt og når den er til at styre, sænkes nettet ned i vandet. Herefter trækkes fisken henover netkanten og nettet løftes op ad vandet med fisken i.
Fisker man med blink eller andet som kan sætte sig fast i nettet, kan det gå helt galt. Hvis en svirvel, et blink eller andet sætter sig fast i nettet inden at fisken er i netposen, kan fisken let ruske sig fri og slippe væk. -Det er en fejl som jeg selv har måtte lære af og jeg kan se ved vandene at jeg ikke er den eneste. ;-)
Her nettes fisken helt korrekt. Fisken ligger træt i overfladen og trækkes over netkanten inden nettet løftes.
Krogløsner og priest
Ulempen ved at bundmede er at der ofte er meget dybe krogninger og en god krogløsner af rørtypen kan anbefales. Desuden vil jeg understrege at linen SKAL være af absolut topkvalitet netop på grund af de dybe krogninger. -Hvis linen springer, dør fisken på en langsom og pinefuld måde.
Som det nok skinner igennem, laver jeg selv en del af mit grej og det passer mig særligt godt hvis der kan kombineres flere værktøjer i én og samme løsning. -Multifunktion om du vil...
Jeg købte en priest ("gokkejern") i plastik, som havde integreret en krogløsner i håndtagsenden. Desværre var den ikke særlig solid og gik i stykker efter et par fisketure, men ideen er der bestemt ikke noget galt med. -Derfor valgte jeg at dreje en selv i rustfrit stål og det kan jeg stærkt anbefale for folk som har muligheden for at komme til en drejebænk.
Billedet herunder viser den gode 10 kroners model, samt den hjemmelavede udgave. Eneste ulempe ved den købte udgave er at den i visse tilfælde er for kort. Dette kan løses ved at skære den over på midten og lime et passende stykke rør imellem enderne med Araldit.
Første gang jeg så en rørkrogløsner i brug, var da en gammel lystfisker så mig stå og bøvle med en tang. Efter at have moret sig lidt, forbarmede han sig over mig og viste mig hvor let det kan gøres. -Jeg troede at det var løgn! Når jeg tænker på hvor ofte jeg havde stået og bandet og knurret over en dybtsiddende krog og endda nogle gange opgivet at få krogen ud af fisken før slagtningen, så virkede det her som en åbenbaring. DET er let!!!
Det er lidt kryptisk at forklare hvordan den virker, men i virkeligheden er det ganske enkelt. Jeg prøver alligevel, men hvis det er umuligt at forstå, så giv mig et praj og det kan være at jeg laver en billedserie.
Start med at holde linen stram.
Sæt slidsen i krogløsneren ned over den stramme line, så linen går igennem spidsen af krogløsneren.
Skub krogløsneren ind i fiskens mund, glidende ned af den stramme line, til den når ind til krogen.
Tryk nu krogen fri med en lille kontant skub ind i fisken, stadigvæk med stram line.
Krogens spidser bliver nu holdt tæt ind til den koniske spids på krogløsneren og kan ikke sætte sig fast så længe at linen er stram.
Træk krog og krogløsner ud af fisken.
Det lyder omfattende men det tager kun få sekunder før krogen er fri.
Hvis du skulle få lyst til at lave en selv, kan efterfølgende tegninger måske være en hjælp og er til fri afbenyttelse for private. Jeg har valgt at undlade at sætte præcise mål på, da det er uden praktisk betydning. Jeg har lavet flere forskellige som alle er brugbare, men giver her dimensionerne på min mest vellykkede model.
Drej herefter værktøjet i facon så den ligner snittegningen herover. Skaftet er drejet ind til omkring 13 mm og hovedet i den tynde ende er drejet ned til ca. 20 mm og spidset til i omtrent den vinkel som er vist på tegningen her. Den tykke ende er ca. 35 mm lang total, afrundingerne medregnet.
Til sidst slibes hoved, boringer og slids af for grater, både indvendig og udvendig. Dette skal gøres grundigt så linen ikke bliver skadet ved brug.
Der eksisterer mange udformninger på stenene, men jeg foretrækker den gode gammeldags model som ses herunder. Er du i tvivl om hvordan du skal gribe sliberiet an, vises det på denne side: Slib krogen.
En lineklipper er uundværlig! Om man vælger at medbringe en negleklipper, en saks, en skarp skævbider eller en decideret lineklipper er helt op til den enkelte, men der skal anvendes noget som kan klippe linen over. Modellen herunder er en billig type, men den fungerer. Den kan dog have lidt problemer med at klippe fletliner over, men det kan lade sig gøre.
En fiskekniv til slagtningen er nyttig at have med. De fleste P&T har en glimrende renseplads hvor slagtningen kan foregå og hvor man kan komme af med de dele af fisken som man ikke ønsker at tage med hjem. Kniven herunder er en almindelig udbenerkniv fra et slagteri. Jeg købte den meget billigt på et loppemarked og den er meget velegnet til formålet. Det behøver dermed ikke at ruinere nogen at købe en fiskekniv. Er du i tvivl om hvordan man slagter en ørred, eller fileterer den, vises det på denne side: Filetering og fiskeopskrifter.
Det er jo pragtfuld at komme hjem med en fin fangst. I denne situation er alt om nulturene glemt i sejrsrusen.
Opbevaring af grejet
De fleste medbringer en fiskekasse med mange rum, til alt deres habengut. Det er også ganske fikst, især hvis man ønsker at fiske fra en stationær plads, eksempelvis ved en af de opstillede bænke. Personligt foretrækker jeg at bevæge mig lidt rundt og kan let blive lidt rastløs, hvis jeg fisker for længe på den samme plads. I det lys, kan jeg bedst lidt at bære en del af grejet på mig, så jeg ikke pludselig står og mangler noget, som ligger på den anden side af søen.
I lang tid, brugte jeg en fiskevest, men vurderede at den blev for varm at gå med om sommeren. Minder og erfaringer fra min tid i Forsvaret, fik mig til at gå ind på et overskudslager og købe et basisbælte, samt nogle passende tasker. Af det sammensatte jeg et fint basis til P&T, som jeg supplerede med nogle ekstra skeder af læder, så jeg fik plads til alt det nødvendige materiel.
Mit P&T-basis, med alting samlet, så det er let at have med rundt. Det rummer alt, lige fra ekstra line til forfangsmateriale, blink, woblere, fluer, kroge, hægter, splithagl, springringe, slibesten, peaner, spidstang, lineklipper, saks, priest, krogløsner, fiskegalger, stangholder, kniv, gaf, småting og en klud.
I de gammeldags filmcontainere, som alle fotografer kender, opbevarer jeg mine småting. De er meget praktiske og ret solide, så de er perfekte til formålet.
I magasintaskerne i mit basis, bærer jeg et par små grejbokse. -En til hårde spinneagn og en til fluer. -Det er et par værre rodekasser, men det fungerer.
Planlægning af turen
Når jeg kigger lidt på folk ved ørredsøerne, undrer jeg mig lidt engang imellem. Selv relativt erfarne lystfiskere møder op med en rent ud sagt mangelfuld udrustning. Det er ikke i orden at fange en fisk og lade den ligge og sprælle på græsset, bare fordi at man ikke har fået noget værktøj med til at aflive den med! Det er let at være på forkant med den slags situationer, så det kan man lige så godt være.
Der er med andre ord nogle ting man bør overveje inden at man tager afsted.
- Hvordan er vejret. Mange ses ved vandet i upraktisk tøj som slet ikke er behageligt at bære i forhold til vejret. Solcreme er måske også en god ide.
- Er grejet i orden? -Spidse kroge fanger bedre end sløve rustne gør.
- Backup. Det er kedeligt at stoppe fisketuren, bare fordi at et fiskehjul er brudt sammen.
- En priest, et stykke kosteskaft, et rør eller tilsvarende til at aflive fiskene med.
- En skarp kniv til at slagte fisken med.
- Plastikposer eller andet til at opbevare fiskene med på hjemturen.
- Drikkevarer og måske lidt mad.
- Har man små børn med som ikke kan svømme, bør man overveje en redningsvest. Hvis et lille barn falder i vandet, kan det måske ikke råbe på hjælp.
Meget uheldigt -Er at glemme en køletaske på en varm sommerdag. Jeg ser meget ofte at folk lader deres fangst ligge i sommervarmen i timevis, måske endda i solen. Når de så går med deres fangst er den helt tør og runken i skindet. Nogle gange ser jeg at kødet er helt i opløsning når de slagter fiskene. Husk at fisk er letfordærveligt mad, især når indvoldene ikke er taget ud.
Overvej dette: Hvad vil du tænke hvis du så sådan en fisk hos fiskehandleren? -Tør og runken og med kødet i begyndende opløsning? -Vil du betale for den?
Det er jo ikke uden grund at fiskehandleren har fiskene til at ligge på is.
En køletaske med masser af frosne kølelegemer er billigt at medbringe. Kommer man fiskene i en plastiksæk og derefter ned i køletasken, kan de holde sig i flere timer på en varm sommerdag. Så kan man også have kolde drikkevarer under hele fisketuren.
I mangel af en køletaske, kan avispapir bruges som nødløsning. Hvis man pakker fiskene ind enkeltvis i gennemblødt avispapir, har det en kølende effekt. Dog skal man huske at tilføre vand, så aviserne konstant er våde. Fordampningen køler på en eller anden måde, så det har bestemt effekt. En køletaske med masser af køleelementer er dog langt at foretrække!
Fiskene i søen
Ørrederne i P&T vande kan være bækørreder, kildeørreder, måske endda cutthroatørreder, men de absolut mest dominerende er regnbueørreder. Det er ikke uden grund at regnbueørrederne er populære til dette brug, da de er noget billigere at producere end de andre arter. At de samtidigt er utroligt modstandsdygtige overfor sygdomme, er med til at gøre valget let. Desuden er det en populær sportsfisk da den er en bomstærk fighter og er velsmagende. Visse steder udsættes de såkaldte "Guldørreder", en kunstigt fremavlet afart af en regnbueørred og andre dambrugsfisk. Guldørrederne er lette at se i søen som røde/orange fisk som ofte svømmer nær overfladen. Fisken er tudegrim og ligner nærmest en solfalmet plastikfisk, men den smager glimrende.
Fiskene i søen er opdrættede fisk fra et dambrug. I dambrugene går fiskene meget mere tæt end de gør i naturen. Det gør at de bliver aggressive og bider hinanden i finnerne. Af denne årsag, vil langt de fleste fisk, man fanger i P&T, have afgnavede finner. De er måske ikke så flotte med deres mere eller mindre manglende finner, men det vil blive voldsomt dyrt, hvis de skal gå i store anlæg med plads nok. Det påvirker heller ikke, mærkbart, fiskens evne til at kæmpe, så det er kun den visuelle oplevelse som det har betydning for.
Hunfiskene er lidt finere end de mere grove hanfisk. Af den årsag, udsætter man som regel kun hunfisk i ørredsøerne. -Det hænder dog at der smutter en han med i købet, så det er ikke umuligt at møde sådan en også. Hannerne har en noget længere underkæbe og måske en kæbekrog.
Lad os kigge lidt på de forskellige ørreder.
Regnbueørreder
Regnbueørrederne (Salmo gairdneri) er lette at kende med deres farvede stribe langs midterlinien. Der er en meget flot fisk og er nok den stærkeste af ørrederne.
En regnbueørred som lever i saltvand kaldes en "Steelhead".
Regnbueørreder lever naturligt langs Amerikas vestkyst, hvor den lever omtrent som vores havørred. De danske "Regnbueørreder" er ikke rigtige regnbueørreder, men en krydsning af regnbueørred og cutthroatørred og måske endda andre arter. Sådan set vil "Dansk Dambrugsørred" passe bedre end "Regnbueørred", da den udelukkende er fremavlet til at have gode dambrugsegenskaber. Den er således ikke en naturlig fisk og har meget vanskeligt ved at reproducere sig selv, da den svært ved at komme af med sine æg på egen hånd og æggene oftest vil gå tabt inden at de forlader fisken. I dambrugene "stryger" man fiskene for rogn med håndkraft.
Ørredens kød er lyst, men får en rød farve pga. et farvestof som tilsættes foderet. En ørred som har gået et stykke tid i søen og levet af naturlig kost som småfisk og insekter, får derfor sin oprindelige farve tilbage i kødet, så jo lysere i kødet ørreden er, jo længere tid har den fået naturlig kost. I opvækstfasen kan man producere ca. 1 kg regnbueørred af 800 gram foder, så man må sige at de er hurtigvoksende, samt at de lever af noget koncentreret kost.
Kildeørreder
Kildeørreder er også en fisk som man ofte møder i P&T. -Det kalder vi dem i hvert fald, men jeg vil stille mig tvivlende over for hvor meget kildeørred (Salvelinus fontinalis) der egentlig er i disse flotte fisk. De ligner nærmere fjeldørreder (Salvelinus alpinus), mest på grund af deres imponerende størrelser. Fjeldørrederne har omtrent samme udseende, både form, farver og tegning, som en kildeørred. En kildeørred i den danske natur, vil sjældent komme til at veje mere end 500 gram og det står jo i stærk kontrast til store fisk man kan være heldig at fange i ørredsøen. Nå... Nu kalder vi dem for kildeørreder.
Kildeørrederne er ret karakteristiske med deres hvide kanter på finnerne og det plettede skind. De har også en meget større mund end regnbueørrederne har. Det er en meget flot fisk og den smager også godt. De har en tendens til at være lidt mere lyssky end regnbueørrederne og vil ofte fanges relativt dybt. De er ikke helt så stærke som regnbueørrederne, men kan stadigvæk give en fin fight.
Bækørreder
Bækørrederne (Salmo trutta) møder man en sjælden gang imellem i P&T. De er lette at kende med deres store røde pletter og ligner i formen en regnbueørred.
Bækørrederne er flotte fisk og er velsmagende. De har en lidt mildere smag end regnbueørrederne og det gør dem populære mange steder, da de ikke smager helt så meget "af fisk". De er til gengæld ikke de store fightere og giver ret hurtigt op.
Solaborrer
Nogle P&T-ejere udsætter solaborrer til at bekæmpe karpelus. De små flotte fisk æder sig effektivt igennem karpelusene og kan dermed holde dem nede så problemerne ikke bliver for store. Det lyder jo ganske glimrende og det er det sådan set også så længe at fiskene kun er i P&T-søerne. Desværre har de med at slippe ud af P&T-søerne og ud i vores naturlige søer og det er mindre heldigt!
Ikke bare er de en invasiv art som tilpasser sig fint i vor natur, de ændrer den også. Solaborrer spiser nemlig ikke kun karpelus, men også æg og yngel fra de naturligt forekomne fisk og påvirker dermed bestandene. Det er noget skidt og er desværre allerede aktuelt.
Fanger du en solaborre i naturen (alle andre steder end i et P&T)... Så slå den ihjæl i stedet for at genudsætte den.
Sådan ser den ud, solaborren.
Græskarper
Græskarper ses i mange P&T-søer. De udsættes for at holde grødevæksten nede så hele søen ikke gror til. De kan blive ret store og bomstærke og dermed sjove at fange, men de fleste søer har en regel om at de hurtigt og nænsomt skal genudsættes. -De er vist ikke helt gratis! ;-)
Selv om de egentlig ikke burde kunne fanges på ørredgrej, sker det alligevel engang imellem. Jeg har selv fanget dem på flue, men det er ofte medefiskerne som kommer til at hilse på dem. -Måske særligt dem som anvender majs som madding.
Øvrige fisk
Af øvrige fisk i P&T-vandene ses aborrer og skaller som kommer naturligt til vandene, bogstaveligt talt pr luftfart, da det er fuglene som spreder disse. Nogle steder er disse fisk ligefrem til gene, så for at holde bestandene nede, udsættes glubske rovfisk. Disse rovfisk kan være sandarter og gedder og som oftest skal disse genudsættes. Jeg forstår nu slet ikke hvordan en sø-ejer kan få sig selv til at udsætte gedder i et P&T-vand. -De opnår ret hurtigt en størrelse hvor de er en direkte trussel mod ørrederne i søen. Jeg er heller ikke sikker på at alle lystfiskere i P&T har lyst til at håndtere en stor gedde.
Ørrederne er jo også grove rovfisk, så det er mig en gåde hvordan bestande af de små fisk (skaller og aborrer) overhovedet kan få fodfæste i søerne. -Men det kan de!
Desuden ses der ofte ål i søerne.
Muddersmag og karpelus
Hvis der er visse typer alger (brunalger), eller bakterier i vandet, kan ørrederne få en træls mudder / jordagtig smag, af stoffet Geosmin. Denne smag får de efter relativt kort tid i vandet og den eneste måde at fjerne smagen i fisken på, er ved at lade den leve i rent vand uden brunalger nogle dage. Man kan altså ikke fjerne smagen med krydderier eller røgning, så hvis man får en fisk med muddersmag, har de øvrige fisk fra samme P&T sandsynligvis en tilsvarende smag.
På samme måde, kan blåalger afgive stoffet 2-Methylisoborneol (MIB), som kan sætte sig i fisken og efterlade en mug-agtig smag.
Modsat kan den stakkels ejer af et algeramt P&T ikke gøre noget for at fjerne det, så når det først er kommet, bliver det i vandet resten af sæsonen. Problemet er et typisk sommerproblem.
Når vi snakker alger... Kiselalger danner hårde skaller af et fast, stenagtigt materiale, omtrent som muslinger men i mikroskopisk størrelse. Hvis disse typer alger dannes i store mængder i vandet, kan de sætte sig fast i gællerne på ørrederne og genere dem. Dette vil typisk kunne ses på ørrederne ved at de ligefrem kan svømme op i overfladen med hovedet over vandet, som om at de kunne snappe ilt ud af luften. Hvorfor de gør dette, ved jeg ikke, men jeg har ofte set det... Også dette er et sommerproblem og påvirker fiskenes appetit, så de ikke gider at hugge. Nogle løser algeproblemerne med blåsten... Om det er lovligt eller ej, ved jeg ikke, men det er ganske effektivt...
Et andet problem er karpelus. Karpelus er et lille krebsdyr der lever som parasit på skindet af fiskene. Karpelusene påvirker ikke fiskene som spisefisk, så man kan roligt spise angrebne fisk.
Til gengæld påvirker det i høj grad fiskene som sportsfisk, da det generer fiskene at de små bæster gnaver i dem og fiskene helt glemmer deres appetit. Ørreder med karpelus kan være næsten komplet umuligt at fange og det er jo ikke så heldigt i et P&T.
Hvis fiskene har karpelus vil de ofte springe ud af vandet og derved forsøge at slå parasitterne af sig, så hvis du kommer til et P&T hvor fisken konstant springer, kan det tyde på karpelus.
Hvis en P&T sø har karpelus skal den tømmes og kalkes. -Det er bøvlet, men så er problemet løst...
På geddeskindet herover, ses karpelus ved pilene.
Små bæster som generer fiskene. Ørrederne lader sig dog påvirke mere de fleste andre arter og kan helt tabe lysten til mad.
Måske er det lettere at fornemme lusene på billedet af aborren herunder. -De minder lidt om skovflåterne, bare under vand.
Vil du vide mere om lystfiskeri? Så kig i menuen, øverst på siden, under menupunktet "Fiskeglad". Her finder du masser af andre sider om lystfiskeri, eksempelvis denne side om fiskegrejet til kastefiskeri: Kastefiskeri
Er du lidt usikker på knuderne til fiskeriet: Lystfiskerknuder
Måske kunne du også få glæde af nogle af siderne under menupunktet "Madlavning". Her tænker jeg på siden om rensning og filetering af fisk: Fileteringsvejledninger
Det kan jo også være at du, lige som jeg, er et madøre, som elsker at eksperimentere med råvarerne. Kunne det måske friste at prøve at lave sin egen røgovn og koldrøge fileterne fra P&T? Koldrøgning
Rigtig god læselyst.
Mvh Mik :-)