Denne tidlige morgen i september, var en god kammerat og jeg taget ud i båden for at jigge sandarterne ud af vandet. Disen lå spredt i små totter ud over den spejlblanke sø og solen tittede lige akkurat over horisonten. Perfekte forhold til Vertical Jigging.
Den lille benzinmotor var slukket og elmotoren snurrede stille og drev båden langsomt over en undersøisk dal imellem to banker. Lokationen har jeg fisket på rigtigt mange gange og har næsten et indre søkort i hovedet over området. Alligevel var mine øjne fastlåst på ekkoloddets skærm.
Min kammerat var med på sin første tur med dette fiskeri for øje. Jeg havde næsten tvunget ham med på turen og med store armbevægelser, fortalt om det vildeste fiskeri for tiden. Det var højsæson og det var en god sæson, så det var bare med at være på pletten. -Han havde banket mig godt og grundigt i makrelfiskeri på en mole samme sommer, så jeg havde revanche til gode.
"HOV!!! Det var en sandart som bankede til jiggen! sagde jeg ivrigt. "Aaaaarh.... Mon dog"! Lød det tvivlende fra den anden ende af båden. Vi var kun lige begyndt fiskeriet få minutter tidligere. BANG!!! Få sekunder efter havde sandarten hugget og jeg kunne grinende afkroge og genudsætte den igen, efter en kort fight.
Der blev en dejlig ro fra den anden ende af båden et stykke tid.
Ned med jiggen igen.
Gunk! -Den hårde bund fornemmedes let i den meget følsomme stang.
20 cm op med jiggen og holdte den stille.... Efter nogle sekunder sænkedes den langsomt igen... Gunk! -Bevægelsen blev gentaget om og om igen. Ofte måtte længden, eller måske snarere dybden justeres, da vi afsøgte en ret kuperet bund.
Med jævne mellemrum ramte jiggen bunden.... Gunk...... Gunk....... Gunk..... BANG! -Dagens anden sandart huggede hårdt og kontant. Det føltes voldsomt på det lette grej og denne sandart var da også i en noget anden vægtklasse. Ud røg en markør som plaskede lystigt i vandet imens loddet i snoren søgte mod bunden.
Sådan fortsatte resten af denne pragtfulde tur og da dagen var omme, havde vi landet 12 sandarter. -De fleste blev genudsat.
Jeg kan nævne flere ture hvor fangsterne har været endnu vildere, men af en eller anden grund står denne tur meget klart i min bevidsthed. Pragtfuld dag!
Vertical Jigging er som navnet siger et fiskeri hvor man arbejder lodret med en jig.
På illustrationen her ved siden af, ser man princippet i metoden.
Metoden blev udviklet i Japan og USA til fiskeri efter bass. Bass, en aborrelignende fisk, er en meget populær sportsfisk i disse lande, men til tider ret svær at fange.
Teknikken er blevet justeret og målrettet til sandart i Europa, primært i Belgien og Holland, hvor der ligefrem afholdes store konkurrencer i diciplinen.
Endelig kan man dele Vertical Jigging op i 2 kategorier og det er kun grundteknikken her menes, da man egentligt godt kunne lade fiskeri med Fireball have sin egen kategori. Teknisk set skelner man imellem de to primærteknikker, Dropshotting og Vertical Jigging.
Nedenfor er forskellen på de 2 metoder illustreret:
Dropshotting er et fiskeri, hvor man har et blylod i enden og en ubelastet jig lidt oppe på linen. Denne metode er især god hvis der er en del grene eller andet rod på bunden som en jig let vil sætte sig fast i. Man kan med Dropshotting variere afstanden fra blyloddet til jiggen og på den måde fiske præcis i en bestemt afstand fra bunden. Der findes specielle blylodder til formålet, som let kan flyttes op eller ned af linen, så man hurtigt kan variere denne afstand.
Jiggen påbindes forfanget med en Palomarknude.
Dropshot riggen vises herunder.
Man kan købe specielle kroge som er beregnet til dropshotting. De fleste af disse har en form med vinkler på, såkaldte "Offset kroge", for at holde på jigkroppen. Da Offset kroge oftest er ret dyre, anvender jeg almindelige kroge i ret store størrelser, typisk str. 1/0. "Bait kroge" med modhager på skaftet, holder lidt bedre på jigkroppen, men disse er oftest lidt for lange til min smag. Derfor har jeg lavet min egen model, hvor jeg har omviklet skaftet på en almindelig krog med ståltråd og fikseret det med lidt epoxylim. Det fungerer ret godt, da det holder godt på jigkroppen. Herunder ses min hjemmelavede "Dropshot krog".
Vertical Jigging
Vertical Jigging i sin enkle form med en belastet jig i enden af linen. Jiggen arbejder helt nede ved og på bunden. Det er denne metode jeg beskæftiger mig mest med og er da også det jeg primært beskriver i det efterfølgende.
Selve riggen vises herunder.
Endelig må man ikke glemme at man kan kombinere de to principper, så man både har en ubelastet jig et stykke oppe ad forfanget og en belastet jig i enden af forfanget. Denne metode er glimrende, men fungerer bedst i ret stille vejr, da den "hænger" lidt mere i vandet.
Fordele og ulemper
Ulemper
Der er trods alt nogle ulemper ved fiskeriet. I dette tilfælde er det nok primært at det kræver en del grej i form af en båd, et ekkolod, et søkort med dybdekurver, markører, en specialstang, specialhjul, specialline og minsandten også specielle jigs. Desuden er det en stor fordel med en elmotor, men man kan godt komme i gang med et drivanker. Fiskeriet er absolut lettest at udføre i stille vejr og der skal ikke meget vind til at besværliggøre det, så på blæsende dage kan det være næsten umuligt at fiske på denne måde.
Desuden er teknikken lidt svær at lære og kræver at man er villig til at ofre nogle timer på det, inden at det begynder at køre derudad. Man skal med andre ord ikke forvente at sandarterne begynder at vælte op i båden, så snart man sænker jiggen ned...
Fordele
Heldigvis er der jo også fordele ved Vertical Jigging. -Ellers bliver det nok lidt svært at få metoden til at slå igennem blandt de danske lystfiskere. Der ER selvfølgelig dage hvor woblere og naturlige agn er suveræne, men jeg vil påstå at denne metode slår alt andet grej til stangfiskeri, hvis man måler over en sæson, så det er ganske effektivt. En anden fordel er den direkte kontakt med fisken på det hyperfølsomme grej, som giver en HELT anden oplevelse af sandartfiskeri. Sandarter er jo ikke ligefrem de store fightere, men på dette grej virker de alligevel stærkere og i starten overvurderede jeg størrelsen gang på gang, så metoden fremmer oplevelsen, lidt på samme måde som fluefiskeri kan gøre det...
Metoden er også velegnet til aborrer.
Grejet
Der skal, som nævnt, anvendes en del grej til dette fiskeri, endda en del specielt grej, men i det efterfølgende vil jeg prøve at gennemgå de enkelte led, trin for trin. -Det er altså ikke så galt. ;-)
Stangen
Den fiskestang som skal bruges, skal være ret let, følsom, kort og kontant i aktionen. Eller sagt med andre ord: Let, kort og stiv!
Der kan købes specielle stænger til formålet, som er designet præcist til dette fiskeri. Desværre er de fleste af disse stænger udelte og selv om at de kun er 5,5 - 6 fod lange, er de direkte besværlige at transportere. Desuden er de ret dyre og udvalget er bestemt ikke stort i Danmark. I udlandet er der dog noget større muligheder og mon ikke det bare er et spørgsmål om tid inden at det vinder indpas her også...
Jeg valgte at bygge min egen stang til formålet... Aaarh, det er måske meget sagt, men i hvert fald ombyggede jeg en stang til formålet. Udgangspunktet var en ret billig 8 fods kulfiberstang fra Fakta.
Jaeh, HELT 8 fod var den jo ikke mere, da spidsen var knækket af og den sådan set var på vej på pension.
Nå... Jeg kortede yderligt et stykke af spidsen, så den i hvert fald blev kontant og det er faktisk en stor fordel da sandarterne kan være lynhurtige til at spytte agnen ud igen, så det handler om at sætte krogen NU, hvis man skal have de lidt større sandarter med op. Ellers kommer der kun bobler op. -Det er fra sandarten der ligger på ryggen, nede på bunden og klasker sig på maven af grin med finnerne...
Tilbage til stangen... Jeg kortede også et stykke af håndtaget og lagde desuden et lille stykke rundjern ind i klingen, nederst i håndtaget som ballancevægt. Rundjern og endedut blev limet fast i klingen med noget epoxylim.
Som det ses på billedet, har jeg desuden malet nogle hvide streger rundt om klingen, med 10 cm mellemrum, målt fra korken. Det er i alt enkelthed en målestok, så jeg har styr på målet i en håndevending.
Alt i alt en god og billig stang til formålet, så hvis du har en let 7 eller 8 fods stang til at ligge, så...
Hjulet
Det fiskehjul som skal anvendes til formålet, skal både kunne give og tage lidt line. Skal man samtidigt have en chance for at styre båden, er det næsten nødvendigt at hjulet kan betjenes med en hånd. -Er man med som passager, kan man næsten anvende hvilket som helst hjul.
Daiwa har opfundet en funktion til formålet, som de kalder for "Twichin´ Bar" og det går ud på at der er monteret en ekstra knap på hjulet, som trækker omkring 10 cm line ind ved hvert tryk på den. Det er simpelthen genialt og det virker fantastisk godt. Jeg har 2 forskellige hjul med denne funktion og de virker glimrende begge 2. Det drejer sig om et venstrevendt Daiwa Viento, som er langt den dyreste og ligeledes et venstrevendt Daiwa Megaforce, som er en noget billigere model og begge ses på billedet nedenfor.
Daiwa Megaforce
Megaforce-hjulet som ses her, købte jeg i USA for 59$ + fragt + told + toldgebyr + moms + moms af told og dermed endte den endelige pris på godt 500 kr. Hjulet er lidt højere gearet end Viento er, men til jigfiskeriet har det ingen praktisk betydning.
Et aldeles udmærket hjul til formålet. Bremsen er dog ikke fastlåst af samme "klik klik system" som Viento og det er alt for let at komme til at justere på bremsen under fiskeriet. Bremsen har derfor, som på mange billige multihjul, en tendens til at løsne sig og det bliver et irritationsmoment med tiden og får hjulet til at virke ugennemført.
Som det ses på billedet, har jeg en ret kraftig fletline på spolen og det har sin forklaring i at jeg også anvender hjulet til fiskeri efter gedder. Når jeg skal bruge hjulet til Vertical Jigging, binder jeg blot 25 meter tynd fletline i enden af den eksisterende line. De 25 meter ekstra line opbevarer jeg blot på en almindelig linespole, når det ikke er på hjulet.
Daiwa Viento
Viento-hjulet er det ultimative hjul til dette fiskeri.
Intet Mindre!
Desværre afspejler det sig i prisen, som ligger omkring ubehagelige 2000 kr, så tegnedrengen kommer på slankekur hvis man bestemmer sig for den. Til gengæld er hjulet helt fantastisk til formålet og alle detaljer er færdiggjorte og lækre at røre ved. Bremsen fungerer i klik, men går utroligt jævnt og er i den grad pålidelig og er en fin shockkompensation for den kontante stang. ALT går jævnt og blødt på Viento og hjulet får min varmeste anbefaling.
Begge hjul er dog særdeles velegnede til Vertical Jigging og om det skal være det ene eller andet hjul, er helt op til den enkelte.
Linen
Linen skal uden diskussion være en ret tynd fletline. Den skal være tynd for at kunne skære i vandet, da båden ofte er i bevægelse. En tykkere line vil hurtigt hænge i vandet og vil snart være alt andet end vertikal. Den tykkelse jeg anvender, er 0,12 mm og er i den tykke ende af skalaen. Mange fisker med noget tyndere liner.
Det skal være en fletline fordi at den skal kunne formidle de oplysninger som bunden og fiskene giver fra sig ved berøring. Det vil sige at man kan MÆRKE hvor hård bunden er, når jiggen dunker imod. Det kræver lidt øvelse, men det kommer egentligt ret hurtigt.
Desuden kan man mærke hvis jiggen pludselig bliver lettere. Hvis det sker, er der sikkert en sandart som forsigtigt prøvesmager jiggen.
For at sætte krogen i sandartens benhårde mund, må der en ret kontant bevægelse til og også dette stiller krav til linen.
Alle disse ting kræver simpelthen en uelastisk line!
I enden af linen bindes et forfang af fluorocarbon fast med en dobbelt uniknude. Forfanget skal være omkring en meter lang og jeg plejer at lave et lidt stort perfection loop i enden, så det er let og hurtigt at skifte jig ved at "trække den igennem" loopét. Et forfang af fluorocarbon er noget sværere at se og sandarter har et fantastisk godt syn, så fluorocarbon er lig med flere hug...
Jigs
De jigs man anvender til Vertical Jigging har mange former og farver, men er generelt lidt mere slanke i formen end traditionelle shadjigs. De er lavet i et blødt materiale så man kan tilføje dem levende bevægelser. De er som regel uden et indbygget bevægelsesmønster i modsætning til den kendte "Mister Twister jig" og man må derfor selv lave det bevægelsesmønster man ønsker. Man køber jighoveder og jighaler for sig og samler dem selv. Kært barn har mange navne og jighaler kaldes eksempelvis også for "Jigkroppe" eller det mere internationale "Softbaits".
Nedenfor er et udvalg af mine jigs.
Bemærk at der er monteret en trekrog på et stykke line og sat fast bagerst på jiggen. Sandarter er som sagt forsigtige og det er ikke sjældent at den bagerste trekrog redder fangsten. Jeg behøver vel ikke at gøre opmærksom på at både jigkrog og trekrog SKAL være slebet hamrende spids og holdes toptunet hele tiden, så en lille slibesten er en god ting at medbringe.
De jigs som er lige herunder, er ikke deciderede verticaljigs, men almindelige shad´s. De fungerer dog fint på visse dage..
Jighoveder og trekroge
Jighovederne er underligt nok noget af det sværeste at finde i de danske grejbutikker. De kan have mange udformninger, men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er vægten som ligger omkring 15 - 20 gram, måske endda lidt tungere i starten. Det er nemlig noget lettere at starte med en lidt tung jig og derfra arbejde sig ned i vægt. Som det ses ovenfor, har jeg hoveder i flere vægtklasser og det har sin forklaring i at jo dybere det er, jo tungere skal jighovedet være. Til gengæld er en let jig mindre mistænkelig og kan give flere hug, så det handler om at komme ned i vægt når det er muligt.
Modellen herunder kaldes "Erie" og er rigtig god. Der findes godt nok typer som ligner fiskehoveder væsentligt mere og jeg vil da heller ikke stille mig skråsikker an og påstå at denne model er den ultimative, men lad mig forklare hvorfor at jeg helst vil bruge den. Udformningen med den lidt brede underside gør at den rammer bunden på lidt speciel måde og jeg synes at det giver mig lidt bedre mulighed for at vurdere hårdheden. Til gengæld kan den desværre godt finde på at kile sig fast imellem stenene.
Et godt tip er at file siderne på jighalsen ned. Jighalsen er selvfølgelig lavet til at holde fast i jiggen med sine modhager, men desværre er det ret tykt i forhold til de slanke jigs og det er ofte her at jigkroppen brister. Hvis man filer jighalsen ned i begge sider, har man stadigvæk nogle fine modhager til at holde på kroppen, men man har fjernet en stor del af godset så holdbarheden øges væsentligt.
Jeg har valgt at støbe en del af mine jighoveder selv, så jeg har lavet forme til de forskellige hoveder. Vil du vide mere om hvordan, kan du kigge lidt på denne side: Lav grejet selv.
Den bagerste trekrog bør være en almindelig trekrog størrelse 6 - 8 og helst i en rimelig kvalitet og som før sagt, slebet så spids som muligt.
Der findes en lidt underlig trekrog på markedet, hvor den ene krog vender forkert.
Denne trekrog er "beregnet" til netop dette formål og sælges under et argument omkring at den sikrer en bedre krogning fordi at den sidder fast i jiggen.
Det er rigtigt at der skal trækkes noget kraftigere for at rykke krogen bagud af jiggen, men til en benhård sandartmund har dette ingen som helst betydning og argumentet må kategoriseres som det rene salgsgas.
Til gengæld er den omvendte krog god til at pløje jiggen fra hinanden når den alligevel bliver rykket ud.
Lad være med at bruge penge på sådanne kroge, men anvend almindelige trekroge og sørg hellere for at den line som bindes i trekrogen, bliver snoet en eller flere omgange om krogbøjningen på selve jigkrogen. På den måde kommer trækket fra en meget kortere afstand og DET sikrer en bedre krogning!
Et alternativ er simpelthen at binde linen fast direkte i jiggens krogbøjning i stedet for øjet. Det virker rigtigt godt men ulempen er at man skal binde den om hver gang man skifter jigkroppen ud...
Hvis du endelig ønsker en speciel krog til formålet, så bortslib eller klem modhagen væk på den ene af de tre kroge. Anvend den modhageløse krog til at stikke i jiggen, som bedre kan holde til at krogen stikkes på plads gang efter gang.
En Fireball er et specielt jighoved, beregnet til Vertical Jigging med naturlig agn.
Fireballs er designet med en kort krog og med et ekstra øje til fastgørelse af en line til en trekrog.
På jigkrogen agnes en skalle eller lignende og monteres med en ekstra trekrog.
Fisketeknikken er som Vertical Jigging med jigs, men har nu den dimension at agnen ikke bare ligner og bevæger sig som en fisk, men også dufter og smager som "de plejer".
Fiskeri med Fireball er velegnet når Sandarterne er træge og ikke vil bide. Nogle gange er det lige det som skal til for at vende dagen. -Modsat er det jo også lidt mere besværligt, da man jo skal have fat i agnfiskene. Til nød kan et stykke fiskefilet anvendes.
Nedenfor ses montagen illustreret.
Som alternativ til en Fireball, kan den såkaldte "Drachkovitch rig" anvendes.
Den har dog den ulempe at den stiver agnfisken en del af og derved fratager fisken en del af den bevægelighed man normalt opnår med stangens jigbevægelser og på det grundlag er en Fireball til dette fiskeri nok at foretrække.
Til gengæld er det en fin løsning til "stang nummer 2" i en stangholder.
Riggen ses her over og fungerer på den måde at man stikker stangen ind i munden på den døde agnfisk, til kuglen er lige foran hovedet.
Dernæst fastgøres krogene strategisk på fisken, så linerne er stramme.
Riggen har været anvendt af predatorfiskere i mange år og er blevet anvendt både passivt på bunden, aktivt som kasteagn og til dørgning.
Især er den blevet anvendt til søfiskeri efter sandart og gedde.
Herunder ses en hjemmelavet variant. Ideen med den, er at man skærer hovedet af agnfisken og erstatter det med riggens hoved på samme måde som beskrevet ovenfor.
Wacky Rigging
Hvad de dog ikke finder på de amerikanere!?!!! Et Amerikansk trick til drilske bass, er lave en såkaldt "Wacky Rigging". -Heldigvis er det ikke gået op for vore sandarter og aborrer at det er en metode til at fange bass og på visse dage er dette den rette medicin.
Wacky Rigging betyder direkte oversat: "Underlig Rigning". I praksis betyder det ganske enkelt at jighovedets krog monteres midt i jigkroppen i stedet for i hovedenden. Det lyder umiddelbart lige så tosset som navnet, men hvis riggen fiskes med små vibrerende ryk, ligner jiggen grangiveligt en syg eller skadet lille fisk i vandet.
Fisker man med jigs med fiskeform, stikkes krogen blot igennem kroppen, men anvender man mere ormelignende slanke jigs som eksempelvis "Slug-Go" eller "Bubble Worm", vil jeg anbefale at montere krogen i en O-ring som trækkes udenpå kroppen, da holdbarheden ellers vil være ret ringe.
O-ringen skal naturligvis sidde stramt omkring jiggen, så køb dem endelig ikke for store.
Hvis jiggen har splithale eller andet, kan man anvende den nederste del af en adskilt kuglepen (Det koniske rør) til at trække O-ringen henover. Ved at stikke halen ind i røret og rulle O-ringen udover røret, driller halen ikke.
På billedserien herunder er der en spids hale og der er derfor ingen problemer...
Man kan variere bevægelserne ved at montere noget tungt i hovedenden på jiggen. Der findes endda specielle hoveder til dette formål. Disse kaldes "Wacky Weights".
Endelig kan man kombinere tingene og montere en trekrog i hovedenden efter et stykke kuglebly. Dette forbindes med krogen i O-ringen, via et stykke fletline som trækkes igennem jigkroppen med en agnnål. Denne rig har dog nogle ulemper, da den ikke er særligt solid og gerne vil lave bundhug. Riggen vises på illustrationen herunder.
Ekkolod er en nødvendighed i dette fiskeri. Måske ikke så meget for at få øje på fiskene, men mest for at vurdere dybden og bundens hårdhed. Det sidstnævnte er ret vigtigt, da sandarterne næsten altid hugger over hård bund, som sten, klipper, eller ren sandbund uden dynd eller mudder. For at kunne se det på ekkoloddet, skal det som minimum have flere gråtoner. Den model jeg anvender er en "Garmin Fishfinder 140" og er i den allernederste del af mængden af egnede ekkolod. Til gengæld er modellen ret billig og kan erhverves for omkring 1000 kr.
Det er jo meget godt at ekkoloddet kan skelne mellem bundtyperne, men det hjælper jo ikke ret meget når det ikke fremgår af manualen hvordan det ses...
Godt så!!! -Jeg kontaktede importøren for at få en forklaring, men de vidste det heller ikke, så de kontaktede nogle fiskere som de åbenbart har til at teste deres grej. Om de heller ikke vidste det eller om der skete en kommunikationsfejl undervejs, det ved jeg ikke, men konklusionen blev at importøren gjorde en god indsats for at finde svaret, men ikke nåede målet.
Hvordan det ser ud på andre modeller, er jeg ikke sikker på, men på mit lod ser en hård bund ud som vist på billedet til venstre. Jo hårdere bunden er, jo tykkere aftegnes den tykke grå streg, mellem den sorte linie, som er under "12,5" og det mere "grumsede" som er i resten af skærmbilledet nedad.
Ekkoloddet bruger jo strøm og der er ikke mulighed for at sætte et batteri i selve apparatet og min lille motor kan ikke lave strøm til formålet.
Derfor lavede jeg en kasse i vandfast krydsfiner, som kan indeholde et motorcykelbatteri og skruede apparatet fast ovenpå låget. Det virker glimrende og jeg er ikke rendt tør for strøm en eneste gang, selv om at jeg ofte tager på heldagsture. Når jeg kommer hjem, sætter jeg en batterilader på batteriet, mens jeg fileterer fiskene. -Det plejer at passe nogenlunde med opladningstiden.
Der er dog masser af andre muligheder, så en kreativ person kan sikkert få meget ud af en billig 12 Volt batteriboremaskine....
Det ultimative vil selvfølgelig være et bedre ekkolod med GPS, så man let kan finde tilbage til hotspots, men så begynder det altså også at koste....
Markører er helt uundværlige til dette fiskeri, netop fordi at sandarterne kan stå meget koncentrerede.
Man kan købe disse markører og modellen til højre er den mest almindelige. De kan fås i flere farver men man ser mest den viste eller en gul variant.
Der er bare nogle irriterende ulemper ved disse købte markører!
For det første er de helt ufatteligt dyre!?! I betragtning af at det bare er en lille plastikdims med en snor og et lod, virker det voldsomt at skulle punge ud med flere hundrede kroner for 4 markører.
Hvad værre er, er at den lave udformning, gør dem stort set uanvendelige hvis der er bølger på vandet. -Man kan simpelthen ikke få øje på dem og risikerer let at miste dem.... Det får man i øvrigt ikke flere fisk af!
Heldigvis er de ganske lette at fremstille selv. Markøren på billedet ovenfor til venstre, har jeg lavet af liggeunderlag som er klæbet sammen og omviklet med gaffatape.
Bemærk den høje profil. Den er tilpas høj til at den er let at få øje på selv om at der er bølger. Desværre kan vinden også lettere få fat i den og få den til at skubbe sig lidt, men hellere det end at man ikke kan få øje på den! Jeg har malet den hvid og synes at den er let at få øje på mod den mørke vandoverflade, men det kan man jo selvfølgelig selv eksperimentere med. En anden fordel ved den mere kubiske profil er at den ruller lettere i vandet når den snurrer sig ud og derved ikke padler sig selv væk fra dropstedet. Desuden er den meget hurtigere at rulle sammen igen, da "spolen" har en meget større diameter. Sådan set, kan man jo bare skære en markør ud af et stykke tykt flamingo og binde en murersnor og en sten på, så man kan finde alle materialerne på en byggeplads. -Tænk på hvor mange markører man kan få for en håndfuld bajere til mureren. ;-)
For at undgå en masse flamingofnuller i båden, skæres markøren til med en skarp kniv i stedet for en sav. Vil den stadigvæk drysse lidt, kan den males med almindelig vægmaling.
Det er let at lave sådan en markør. Man skærer den blot ud af en flamingoblok, binder en snor på og monterer et lod i enden af snoren.
Hvis den vender for let i vinden, kan man klemme noget tungt ind i enderne på markøren. 4-tommer søm er velegnede til det formål. -Vægten vil dæmpe markørens evne til at rulle for let.
Elmotor vs. Drivanker
En elmotor er en stor hjælp til Vertical Jigging. Problemet er at man ofte vil komme til at drive for hurtigt og måske endda i en forkert retning. Man kan godt starte ud med et drivanker, men det er altså træls at drive væk fra et godt sted, hvor man måske lige har haft et nap. Jeg vil vurdere at man kan fordoble fangsterne med en elmotor i forhold til et drivanker på det tidspunkt af året hvor sandarterne samler sig.
De fleste har deres elmotor siddende bag på båden. Sidder motoren her, er det langt det letteste at "bakke" med motoren op mod strømmen, da retningen ellers kan være vanskelig at styre. En dyrere løsning er en frontmonteret elmotor, men en sådan er også lettere at styre, da båden trods alt ikke er lavet til baglæns sejlads.
Landing af fisken
Man kan selvfølgelig nette fisken, men det indebærer nogle ulemper. For det første kan det være noget skidt hvis krogene sætter sig fast i nettet og dette problem bliver ikke mindre kompliceret hvis fisken også spræller. Ønsker man at genudsætte fisken, kan nettet være noget hård ved fiskens øjne og bør undgås.
Jeg vil anbefale en Lipgrip. Den er perfekt til dette formål.
En anden metode er håndlanding. Håndlanding indebærer dog den risiko at få en krog i fingrene hvis fisken bevæger sig pludseligt.
Sandarten her afkroges og sættes fri igen. Bemærk karpelusene på sandartens hovede. -Dem plejer jeg at vifte af, som en slags tak for kampen, inden genudsætning.
Teknikken
Selve fisketeknikken er ret enkel, men kræver noget øvelse, da det meste er et spørgsmål om føling med grejet.
Grundteknik
Jiggen sænkes ned til den rammer bunden. Så snart at der er bundkontakt, trækkes jiggen ca. 20 cm op i vandet med en bestemt bevægelse uden at den hopper når bevægelsen stoppes. Her holdes den stille i ca. 5 sekunder, (bør varieres), inden at den igen sænkes langsomt ned til bunden igen. Denne cyklus gentages igen og igen, men husk at lave variationer som eksempelvis at trække jiggen hurtigt et længere stykke op i vandet, så den ligner en skræmt lille fisk. Hvis bunden er nogenlunde jævn, er det ikke nødvendigt at lade jiggen ramme bunden hver gang man sænker den ned, men blot husker det, eksempelvis hver 10. gang, da det trods alt er vigtigt at jiggen arbejder helt nede ved bunden.
Grundteknikken er illustreret herunder.
Variationer
Teknikken kan selvfølgelig varieres i det uendelige, men på visse dage er en meget rolig bevægelse det mest effektive. Jeg har til tider haft succes med en laaangsom duvende bevægelse lige over bunden, men som kun lejlighedsvis rammer den for at være sikker på at jiggen er så langt nede som muligt. Jeg kender oven i købet en særdeles dygtig fisker, Jacob Juul, som er blevet udfisket af sin egen sekundære stang som sad i stangholderen og kun bevægede sig efter bådens vuggen. Andre gange er det bedst med et noget mere aktivt bevægelsesmønster, så man må forsøge sig lidt frem for at finde melodien på dagen.
Den langsomme duvende teknik er illustreret herunder.
Bådens bevægelser omkring hotspots.
Det drejer sig om at finde de steder hvor man mener at sandarterne befinder sig. Det kan være på skrænter, grunde eller huller, alt efter årstid og vejr, men det er en anden historie.
Når man er på et hotspot, handler det om at man lader båden sejle over det fra forskellige vinkler. Her er en markør en god hjælp, så hvis man mærker et hug, er det bare med at hive en markør ud i vandet. Fanger man en sandart, er der ofte flere samme sted, så man skal give sig god tid til at fiske stedet godt igennem. Sørg for at have 2 - 3 markører med i båden og helst lige ved hånden under fiskeriet. Nogen gange står sandarterne MEGET lokalt og så skal der fiskes præcist. Dermed mener jeg inden for den samme kvadratmeter som det første hug faldte og så kan det ikke nytte noget at man befinder sig på den anden side af markøren. Til andre tider er det mindre vigtigt, bare man er i samme område, så en stor del af sporten består i at finde fiskene.
De Satans sandarter... ;-)
Sandarter ER lunefulde og kan være svære at finde og selv om at man finder dem, er det slet ikke sikkert at de vil bide. Uden at vide det, vil jeg tro at svaret på deres ret svingende bidelyst, findes i deres slægtskab med aborren. Aborren er ret dårlig til at regulere sin svømmeblære og kan ikke bare lige lukke luften ud af den, men må gøre det via blodet. Om aborren ligefrem bliver skidt tilpas ved ændringer i lufttrykket, er jeg ikke sikker på, men den er i hvert fald ikke interesseret i mad og måske har sandarten det på samme måde. Sandarterne kan ligefrem skyde svømmeblæren helt ud, hvis de bliver hentet op fra et dybt sted... Der kan dog være et godt aborrefiskeri hvis lufttrykket er stigende, men stigende lufttryk er lig med mere lys og det er ikke sandartens livret.
Traditionelt er fiskeriet allerbedst i "den gyldne time", men med Vertical Jigging er der ofte et godt fiskeri i dagtimerne også, så med denne metode er det mere udjævnet.
Konklusionen må være at fiskeriet er bedst i en periode med stabilt vejr og tidspunktet på bidperioderne kan svinge fra dag til dag.
Desuden er det en kæmpe fordel at kende sit fiskevand, så man ved hvor bunden er hård og hvor banker, huller og skrænter er. Sandarterne hugger af en eller anden grund, så godt som altid over hård bund, så det er der at man finder dem!
De jager som regel på skrænter eller ved udløb og snævringer, hvor der er mange småfisk. På grund af deres gode syn, vil de gerne jage om aftenen og natten, hvor de har en fordel frem for byttefiskene. Hvis det er meget lyst (solskin), søger jeg en anelse dybere efter dem.
Sandarten yngler i foråret og både æg og yngel er ret sart, så det kan give ret store bestandsvingninger og det er bestemt ikke sikkert at fiskeriet er lige godt hvert år. Til gengæld vokser sandarten væsentligt hurtigere end aborren og hvis ikke forurening, iltsvind og overdrevet fiskeri truer fiskene, klarer de sig utroligt godt. Sandarten er ikke oprindeligt en dansk fisk, men er udsat med henblik på at regulere skidtfisk.
Min holdning er at dette fiskeri kan være så effektiv at det stiller store krav til fiskerens moral om at genudsætte hovedparten af fangsten. Sørg for at du kun hjemtager de fisk som du selv ønsker at spise og ikke begynder at sælge af fangsten. Husk at sandarterne er enormt vigtige for vore ferske vande og det kan få økologiske katastrofefølger hvis bestandene knækker.
Årstiderne
Om foråret er vandet koldt og sandarterne står ret dybt, for at søge længere og længere op ad skrænterne, efterhånden som at vandet bliver varmere. Omkring fredningstiden er sandarterne sultne og er bestemt ikke svære at lokke til hug.
Om sommeren findes sandarterne generelt ret højt i vandet. Det kan have sin forklaring i at vandet lagdeler sig efter temperatur.
Et stykke nede i vandet er der et såkaldt "springlag". Jeg har en kollega som er dykker og han siger at laget er omkring en ½ meter tykt og i dybe søer vil det om sommeren, typisk findes omkring 8 - 10 meter nede. Hvis man oppefra dykker ned mod det, vil vandet virke uklart og i selve laget ser vandet "flimret" ud, men så snart at man er igennem springlaget, er vandet ofte spritklart og koldt. Af en eller anden grund er vandet under springlaget iltfattigt om sommeren og fiskene bryder sig ikke om at være der, så der er ikke så mange sandarter at finde her.
I meget varme perioder er det utroligt svært at få sandarten til at hugge overhovedet.
I løbet af efteråret, søger sandarterne længere ud på dybere vand i takt med at vandtemperaturen falder. Sandarterne er til tider ret hugvillige og på et tidspunkt samler de sig i flokke. Finder man en sådan flok, er det let at fange fiskene og de kan til tider trækkes op i ret store mængder.
Vand er tungest når det er 4 grader varmt (koldt), så når vandtemperaturen er under 4 grader, er vandet varmest ved bunden og sandarterne vil derfor også gerne stå meget dybt.
Om vinteren er sandarten ikke så aktiv og fiskelykken svinger meget. Der kan ligefrem være lange perioder, hvor sandarterne er træge og bare står på bunden og surmuler. Sandarternes stofskifte er også på lavblus i denne periode og de bevæger sig ikke mere end nødvendigt. Det logiske vil derfor være at lede ret dybt, for foden af en skrænt fordi at sandarten ikke vil bevæge sig længere væk fra sine jagtområder end højst nødvendigt, men vil stå hvor vandet er varmest.
Min mening om Vertical Jigging er at det det er sjovt! Sjovt fordi at kontakten med fisken er så direkte, lidt ligesom jerkbait til gedder og sjovt fordi at det jo trods alt er effektivt.
Et udfordrende fiskeri som stiller krav til fiskeren, da teknikken skal indøves og finjusteres, lidt ligesom fluefiskeri. Også udfordrende fordi at sandarterne er så uberegnelige i deres adfærd og til tider næsten umulige at få til biddet.
Der er selvfølgelig dage eller perioder, hvor sandarterne piller forsigtigt ved jiggen, men der er så sandelig også dage hvor de hugger den uden nogen form for tøven. Den oplevelse skal man unde sig selv, da hugget, på grund af det følsomme grej, forplanter sig helt op i albuen og giver en oplevelse som kun kan beskrives som intens! -WOW
Der er noget håndværk som skal læres, ligesom ved alt andet specimenfiskeri, men det er jo heller ikke uden grund at mange lystfiskere har deres første sandart til gode. Der findes selvfølgelig andre gode metoder til at fange sandarter, men ingen af dem er så underholdende og til tider effektive som Vertical Jigging.
I Danmark
I Danmark har metoden nok haltet noget bagefter i forhold til så mange af de omkringliggende lande og er egentlig ret ny her. Hvis man ser bort fra udenlandske turister som har anvendt Vertical Jigging i Danmark i mange år, har metoden ikke været særlig populær. Det har dog været udført af enkelte fiskere som tog metoden til sig og anvendte den, mærkeligt nok uden at det spredte sig i almindelighed. Måske er det af samme årsag at det ikke har været til at opdrive det lidt specielle grej her hjemme. Man måtte skaffe sig tingene fra udlandet eller fremstille det selv. Her var det nok Jacob Juul som var manden som virkelig satte skub i den rendyrkede form for Vertical Jigging i Danmark, da han simpelthen bestilte noget grej hjem fra udlandet og prøvede det af. På den måde kunne han vurdere om det var noget for det danske marked.
Jacob er, udover at være en særdeles sympatisk person, en hamrende dygtig lystfisker, som har en næsten uovervindelig evne til at fange fisk. Han har sin daglige gang i lystfiskeriets verden, hvor han arbejder med at supplere grejbutikkerne. Disse butikker er også godt hjulpet af Jacob, som om nogen, har fingeren på pulsen, når vi snakker fiskeri.
< < - - Jacob ses her med en flot sandart på 5,6 kg
Jeg håber at...
Jeg håber at ovenstående vil skabe lidt interesse for Vertical Jigging, så vi kan måle os med de kontinentale sportsfiskere i løbet af nogle år. Det er jo ligefrem uheldigt at de kommer herop og banker os tilbage til stenalderen på vores egen hjemmebane. ;-)
Jeg håber samtidigt at siden kan besvare en del af de spørgsmål som verserer blandt lystfiskere om emnet.
Hvis du har en kommentar til noget, eller et forslag, eller en forespørgsel, er du meget velkommen til at skrive mig en Email. -Email-adressen står på forsiden.
Herunder: Sandarter, aborrer og endda en knude, alle fanget på Vertical Jigging.
Vertical Jigging er også en glimrende metode til aborrer og finder man først en stime aborrer på rov, får man ofte mange pæne eksemplarer op. Jeg har fanget mine største aborrer på dette grej, endda i så store mængder at jeg har prøvet at genudsætte mere end halvdelen af fangsten og alligevel have høstet en god last fisk. (Billedet herunder).
Tilbage er vist kun at sige: "Knæk og Bræk".
Hvis du er glad for sandartfiskeri generelt, kunne denne side måske interessere dig: Sandartfiskeri
Hvis du har båd, kunne siden om dørgefiskeri også være nyttig: Dørgefiskeri
I menuen i toppen på siden, kan du finde mange andre sider om lystfiskeri.
Rigtig god læselyst.
Mvh Mik :-)