Hvor skal man starte?
Hvad skal man have købt ind?
Hvad skal man sætte sig ind i og hvordan?
Det er nogle af de spørgsmål som jeg selv stod med da jeg havde besluttet mig for at ville til at binde fluer og jeg må erkende at der var mange løse ender, som jeg ikke uden sværdslag fik samlet.
Jeg vil i det efterfølgende prøve at redegøre for hvad jeg ville gøre, hvis jeg skulle starte forfra i dag.
Jeg vil desuden gennemgå det mest almindelige værktøj og enkelte materialer. Måske ikke så meget brugen af værktøjet, men mere et hint om hvor man kan spare og hvor man ikke må spare, så man ikke skal ud at købe tingene 2 gange.
Jeg viser dog enkelte teknikker som jeg selv havde lidt besvær med at lære.
Der er en del værktøj som man kan lave selv, endda med fordel, da en del af det købte værktøj er udformet mere efter tradition end efter praktisk anvendelse.
Hvis du aldrig har bundet fluer før.
Hvis du aldrig har bundet fluer før, eller at du aldrig rigtigt er kommet godt i gang med det, vil jeg godt anbefale Niels Vestergaards bog, "Fluebinding -Kom godt i gang".
Det er en fremragende bog med masser af billeder og gode forklaringer.
Allerbedst vil være hvis du vælger den udgave med DVD.
På DVDén viser den karismatiske og dygtige Claus Eriksen hvordan man binder en del af de fluer som findes i bogen, samtidigt med at han forklarer de forskellige bindeteknikker. Så man kan bare sætte sig tilbage i sofaen og suge det ene guldkorn til sig efter det andet.
Bogen er ubetinget det bedste jeg har set af sin slags.
Fluerne i bogen er måske udvalgt efter at man kommer igennem de mest almindelige bindeteknikker, men det er jo også meningen.
Når teknikkerne sidder der, kan man jo overføre dem til hvilken som helst flue.
Kort sagt: Køb den bog! -Den er god. :-)
Der findes dog andre gode film og nogle af dem som jeg har haft glæde af er Jens Plough´s film: "Fluebinding 1" og "Fluebinding 2", begge med Morten Valeur, der med sit tiltalende væsen og dygtighed, guider igennem de mest almindelige bindeteknikker. For ordens skyld bør nævnes at det kun er i den første film at Morten selv lægger stemme til forklaringerne og Jens Plough Hansen i den anden film. Jeg nævnte kort filmene for Morten Valeur en dag og det smil og det drømmende blik jeg fik retur fortalte med al tydelighed at de var lavet i et mindeværdigt miljø, med mange hyggelige timer. Hans kommentarer understregede også dette og jeg tror personligt at netop dette miljø, er hemmeligheden og magien bag den altid gode og jordnære stemning i JPH-filmene. -Jeg har set det meste af serien.... Flere gange!
Skal jeg være helt ærlig, synes at jeg at JPH-filmene er langt de mest charmerende og også dem jeg helst ser, men Vestergaards film er nok mest dækkende, rent teknisk. -Gå på biblioteket og lån dem... Så ved du hvad jeg mener!
Værktøj
Der skal jo lidt værktøj til og lad det være sagt med det samme: Værktøjet er en smagssag og det bliver svært at finde 2 fluebindere som har præcis samme mening. Desuden er det ikke helt ligegyldigt hvilke fluer man ønsker at binde, da visse typer fluer, kræver særligt værktøj som ikke er beskrevet her, eksempelvis en hairstacker.
Jeg har selvfølgelig taget udgangspunkt i egne meninger, men jeg er sikker på at de fleste fluebindere kan nikke genkendende til det efterfølgende.
Fluestik
Et fluestik er jo en nødvendighed og der er findes et kæmpe udvalg på markedet. Selvfølgelig er der også stor prisforskel, men et fluestik behøver ikke at have en masse finesser og det rigtige navn for at kunne bruges. Jeg fik et fluestik foræret af en god kammerat. Modellen er nok den enkleste og dermed billigste, men jeg har aldrig skiftet det ud. -Det fungerer glimrende og jeg har ikke engang pakket det fluestik ud, som var med i det startsæt som jeg købte.
Der er dog en ændring som jeg har lavet, som jeg vil fremhæve og give videre. Jeg lavede en fod i jern, så fluestikket står inde på bordet i stedet for at være spændt fast på kanten. Det er en enorm fordel, da alle de materialerester som bliver klippet af, drysser ned på bordet i stedet for gulvet og tøjet. De bespændingsordninger som følger med de fleste stik, kan desuden være lidt hårde ved bordkanten, så det er jo endnu et argument for foden.
Foden er lavet af et stykke ret tykt jernplade, som jeg har svejset en bespændingsordning på, så jeg kan spænde stikket fast. Afslutningsvis har jeg limet et stykke læder under bunden, så den ikke ridser.
Jeg kan varmt anbefale en sådan fod! Har man ikke mulighed for selv at lave en i jern, kan man jo bare lave den i træ, men det er bedst hvis den får en vis vægt. -Brug fantasien...
Når jeg skal til at binde fluer, starter jeg altid med at lægge et stykke læder på bordet, som jeg har klippet ud til formålet. Det er en god ide, da det så er let at samle affaldet op bagefter, simpelthen ved at folde læderet sammen og "hælde" skidtet i skraldespanden. En anden ting er at den lak som man anvender, kan dryppe hvis man er uheldig og jeg tror ikke at konen synes at det er så godt med en nylakeret plet på spisebordet eller skrivebordet. Det behøver ikke at være læder. Det kan jo også være et stykke voksdug eller måske bare en avis.
Bemærk på billedet herover, at jeg har spændt en fjeder rundt om stikket. Den bruger jeg til at holde diverse materialer som er bundet fast i den ene ende. Det kan være rart nok, da man nogle gange skal styre både en rib, en hackelfjer og andet materiale på en gang.
En fordel ved det billige stik med sine store klodsede kæber, er netop de store kæber. Jeg spænder mine kroge fast på en lidt utraditionel måde, så krogen stritter ovenud ad kæberne, i stedet for ud ad spidsen af kæberne.
På den måde kan jeg næsten altid skjule spidsen af krogen og det er smart, da en nyslebet krog, ganske let kan skære bindetråden over.
Konklusionen må være at et billigt stik, uden tekniske vidunderfunktioner eller andre dikkedarer, er ganske glimrende.
Jeg ønsker mig i hvert fald ikke noget andet stik.
Et bedre stik vil sikkert holde til flere fluer, men min har holdt til rigtigt mange fluer og kan holde mange år endnu.
Sakse
Hvis man passer lidt på sin fine saks, kan den holde i årevis, men brug den bare EN gang til kuglekædeøjne og den er ødelagt.
Den saks jeg har valgt, har en krum spids, men det er en smagssag.
Trådholder og tråder
Trådholderen som jeg anvender, er en ret billig model, men også disse kan købes i alle prisklasser. Nogle har keramisk indlæg i røret og er praktisk taget uopslidelige. Også her er der mange meninger om hvad der er det helt rigtige, men jeg anvender som sagt de billige modeller og de gør det ganske udmærket. Det eneste der ikke må være, er en grat i kanten af røret, da den så kan slide tråden over. Hvis der er en grat, kan den slibes væk med noget murersnor, ved simpelthen at trække snoren igennem røret og bevæge trådholderen hurtigt frem og tilbage med snoren spændt i en vinkel over graten.
Justeringen gøres ved at trække benene lidt fra hinanden, for at løsne grebet om trissen og Visa Versa.
Tråderen som ses her under, er en god hjælp til at trække tråden på plads i trådholderen. Ståltrådsløkken stikkes igennem røret på trådholderen og tråden stikkes i løkken, hvorefter at tråderen trækkes tilbage og trådholderen er klar til brug. Man kan godt undvære en tråder og suge tråden igennem røret, men en tråder koster næsten ingenting og er ikke værd at spare væk. Man kan også bruge et stykke fiskesnøre, eller monofilline som også hedder. Før snøren igennem røret og lav en løkke ved at føre linen tilbage ned i røret igen. Stik tråden i løkken og træk den igennem. Det virker såmænd fint, men jeg bruger nu min tråder.
Min samlede vurdering er at en billig trådholder er udmærket til start. -Jeg er i hvert fald ikke kommet videre endnu. ;-) Køb også en tråder... Den koster næsten ingenting og gør det let at tråde trådholderen.
Lak og Dubbingnål
En flaske lak er en god ting. Man kan godt binde fluerne så man ikke behøver at lakere dem, men jeg gør det nu altid og vil vurdere at i hvert fald i starten skal man give sine fluer lak. Det vil jo være lidt træls hvis mesterværket falder fra hinanden ved fiskevandet.
Man bruger lakken til at forsegle knuderne på fluen. Selv lakken eksisterer i mange prisklasser. Til højre er vist en dyr og en billig type. Eneste umiddelbare forskel er viskositeten, da den dyre er noget tyndere end den billige. Der eksisterer også farvet lak, men det vil jeg nu ikke anbefale. Hvis der er noget som skal farves, så brug neglelak, da det er noget lettere at styre, fordi at det ikke bliver opsuget af de øvrige materialer. Lad i øvrigt være med at komme cellulosefortynder i lakken, da det ikke kan arbejde sammen. -Gæt hvem der lærte det på den hårde måde. ;-)
Man kan i øvrigt selv lave lak af cellulosefortynder og flamingo, men så skal man være opmærksom på at det ikke er sikkert at alle kunststofmaterialerne kan tåle det. Man renser lakflasken for det oprindelige indhold, eller finder en tilsvarende flaske. Dernæst fylder man flasken 2/3 op man cellulosefortynder. Til sidst tager man noget flamingo og brækker det i småstykker og kommer det ned i flasken. Cellulosefortynderen vil opløse flamingostykkerne, lige så hurtigt som det kommer i flasken. Det er for resten sjovt at se hvor meget flamingo der kan komme i sådan en lille flaske fortynder. Fordelen ved den hjemmelavede lak er at man selv bestemmer konsistensen og hele tiden kan justere den.
En dubbingnål er egentlig til at kradse lidt fibre ud ad fluen, som er blevet bundet ind uhensigtsmæssigt. Det er uundgåeligt og derfor er en dubbingnål en god hjælp til dette formål.
Man bruger traditionelt også nålen til at styre en dråbe lak på plads med, ved at dyppe spidsen ned i lakflasken og lakere med det lak som hænger på nålen.
Det er bare lidt upraktisk at skrue låget af og på flasken i et væk og samtidigt skal gøre sin dubbingnål ren tilsvarende gange. Derfor er det en god ide at lave en ekstra nål, som trykkes i en tilpasset prop, som passer ned i lakflasken. Den nedenfor viste nål er lavet af et stykke tilspidset eger fra et cykelhjul og en tilslebet vinprop af kork.
På denne måde stikker nålen hele tiden ned i lakken og flasken er lukket tæt. Så er det hurtigt at gribe nålen og lakere fluen.
Jeg vil anbefale at købe en dubbingnål og bruge den til at kratte i fluen med.
Jeg vil også anbefale at købe en billig flaske lak og lave en nål med prop som vist her.
Hackelklemme
For at kunne styre sine hackelfjer, er en hackelklemme en hjælp.
Dels har man bedre fat i fjeren og dels er klemmen en hjælp til at holde retningen på fjeren så den ikke snor sig. Man kan sagtens anvende en billig klemme hvis man tuner den lidt med noget ventilgummi, så den har bedre fat i fjeren. Det er nemlig noget pis når klemmen slipper sit tag i fjeren og når det sker 3. gang i træk, er det lige til at blive hidsig over.
Du kan ikke undvære en hackelklemme, men behøver ikke at købe en dyr model hvis du sætter ventilgummi på kæberne.
Heldigvis er det ret let at montere ventilgummiet og det gør altså en forskel.
Jeg anvender selv en lille pean som hackelklemme, så hvis du har tilgang til sådan en, skal du ikke holde dig tilbage. Bedre hackelklemme fåes ganske simpelt ikke!
Børster
Til at kradse fibre ud ad fluen, som dubbing, eller fjerfibre, er en kradsepind og en lille børste er næsten uundværlig.
Kradsepinden laves let af et stykke velcrobånd og en pind. Lim velcroén på pinden med lidt kontaktlim eller noget dobbeltklæbende tape.
Til børste er en tandbørste passende i stivhed og størrelse.
Disse værktøjer er lette og billige at fremskaffe, men aldeles funktionelle. Hvis man først har prøvet en kradsepind med velcro til dubbing, kan man slet ikke undvære den.
Kort sagt: Lav sådan en pind og klip en tandbørste over i passende længde!
Værktøjsklods
For at holde lidt styr på de forskellige stykker værktøj, kan man jo sagtens anvende en æske eller cigarkasse, men personligt foretrækker jeg en værktøjsklods. Jeg har lavet den i noget mørkt træ, men man kan selvfølgelig anvende den træsort man ønsker. Det gode ved værktøjsklodsen, er at den her i huset, har fået permanent opholdstilladelse på mit skrivebord. Om den ligefrem er køn, vil jeg ikke sige, men den er bestemt ikke værre end så meget andet. Når en stakkels uindviet får øje på den og undrende måber over alle de underlige himstregimser som stritter op ad den, har jeg jo en glimrende anledning til at udbrede budskabet. ;-)
En whipfinisher er et værktøj til at binde slutknuderne på fluen. Man kan godt binde en whipfinishknude i hånden, men det kræver meget øvelse og det er næsten umuligt at styre knuden præcist. Man kan også bruge den hule ende af dubbingnålen til at lave knuden, men så kan den kun placeres lige bag krogøjet og det er ikke altid det rigtige. Dybest set er det slet ikke nødvendigt at binde whipfinishknuder, da man kan nøjes med nogle halvstik oven i hinanden, men de er ikke nær så stærke.
Alligevel kommer man ikke uden om at whipfinisheren er et godt stykke værktøj, men jeg vil anbefale at man venter til senere, hvis man er helt nystartet, da der er mange teknikker som er vigtigere at kunne. Senere kan man jo bare tilføje den i samlingen.
Det bør retfærdighedsvis siges at whipfinisheren er noget uoverskuelig i starten og jeg havde da også mine vanskeligheder. Der er en enorm masse forskellige udformninger af whipfinisheren, men de fungerer alle på samme måde.
I den følgende billedserie vil jeg prøve at redegøre for brugen af en whipfinisher. Jeg har brugt en meget tyk snor for at anskueliggøre processen. Det kan godt drille lidt i starten, men pludselig er den der, så bare klem på. :-)
Trin 1
Start med at placere whipfinisheren sådan i forhold til tråden. Bemærk at tråden er på hver sin side af hver arm.
Trin 2
Grib nu fat i tråden med krogene i enden af armene.
Trin3
Drej whipfinisheren rundt, så der kommer en trekant som vist. Bemærk at trådholderen er på din side af krogen.
Trin 4
Rotér whipfinisheren og hold trådholderen stram nedad. Hold eventuelt tråden fast med en finger, så den ikke drejer med rundt.
Trin 5
Fortsæt rotationen.
Trin 6
Rundt og rundt. Det er kun tråden fra den yderste arm som skal snøres rundt om krogen.
Trin 7
Fortsæt rotationerne.
Trin 8
Rundt og rundt 5 - 6 gange.
Trin 9
Lad tråden slippe fri af den inderste arm. Hold tråden stram med den yderste arm.
Trin 10
Træk i trådholderen og følg med ind med whipfinisheren.
Trin 11
Til sidst slippes tråden helt og knuden spændes med et jævnt træk i trådholderen.
Andre værktøjer
Der er mange andre værktøjer som er nyttige, men bestemt ikke nødvendige for nybegynderen.
Jeg viser her et par stykker af dem.
Dubbingtwisteren er god til at lave dubbing med. hvordan den virker, vil jeg ikke gå dybere ind i her, men blot tilføje at den er ganske god til visse fluer, men kan undværes.
Min dubbingtwister er en ret billig model, men med få undtagelser, ligner de hinanden og bruges på samme måde.
En hæklenål er god til at hækle fluekroppe i garn.
En del laksefluer er lavet på denne måde og metoden er ved at vinde indpas hos fluebinderne.
I sagens natur er det ikke normalt at starte med at binde disse fluer, så vent også med det.
En lille spidstang er god til mange ting. Den er noget mere anvendelig til afklipning af kuglekæder end nogen saks og er også god til at klemme bly sammen om krogen.
Hvis man ønsker at klemme modhagen ned, eller bukke en krog i facon, er den også fin til det.
Desuden er en opsprætter, kendt fra syerskerne som bruger den til at sprætte syninger op med, god til at skære eksempelvis kaninskind i tynde strimler til zonkerfluerne.
En hairstacker er god, hvis man anvender rævehaler, kalvehaler eller tilsvarende hår til vinger.
Man kan købe sig fattig i alverdens småting til fluebinding og der findes da også en hel del som ikke er beskrevet her, men her er i hvert fald nok til en start.
Hvad jeg mener er relevant til en start, vil jeg redegøre for helt nede i bunden af denne side, men inden da vil jeg lige fortælle lidt om nogle materialer.
Materialer
Som nybegynder har man jo ikke meget viden om hvilke materialer som man får brug for. Som sagt, købte jeg et samlet startsæt, som ud over noget værktøj, også indholdte en masse forskellige materialer. Det var selvfølgelig spænende at tage alle de små poser ud af kassen og kigge på de forskellige ting og sager og samtidigt kunne jeg jo godt regne ud at stykprisen på den enkelte pose, lå langt under enhedsprisen på tilsvarende materialer i butikken. Jeg var glad og synes at jeg havde gjort et godt køb, men set i bakspejlet kunne mine penge nemt være anvendt bedre og kunne jeg gøre det om, med min nuværende viden, havde jeg gjort det HELT anderledes. Jeg har nemlig hovedparten af mit begyndersæt endnu og det er min klare overbevisning at jeg aldrig får brug for størstedelen af tingene.
Om det forholder sig sådan at forretningen ligefrem har samlet en stor dynge usælgelige og forældede materialer, selvfølgelig suppleret af gængse ting og lavet "begyndersæt" af, ved jeg ikke, men tanken har strejfet mig. Nogle af tingene er ligefrem ubrugelige og kan let give en tung start for en nybegynder.
LAD VÆRE med at købe disse begyndersæt, men få et tilbud på de materialer som du rent faktisk skal bruge!
Det vil sige at du er nødt til at lave en plan:
- Første punkt er at vælge de fluer som du ønsker at binde og skrive en materialeliste som du tager med på indkøb.
- Næste punkt er at købe EGNEDE materialer ind. Der er nemlig visse faldgruber, hvor kvaliteten er altafgørende for om det er til at have med at gøre. Det er netop her at jeg håber at gøre en forskel for dig i dit materialevalg. Det er nemlig slet ikke sikkert at det er dyrere at vælge gode materialer, frem for middelmådige eller ligefrem dårlige... Der findes ligefrem alternative materialer som ikke nødvendigvis skal købes i en grejbutik.
- Sidste punkt er egentligt bare det som det hele drejer sig om, nemlig at binde nogle fluer og fange nogle fisk, men det vil jeg i første omgang overlade til dig selv.
Lad os komme i gang....
Hackelfjer
Hackelfjer kommer fra en hane eller hønenakke. Hanenakkefjer er det mest almindelige og også de bedste, dog er der visse vådfluer hvor hønefjerene fortrækkes, da de er mere bløde og kan give et andet udseende i vandet. Man kan købe hackelfjer løse i poser eller siddende på nakkeskindet endnu. Man kan oven i købet købe det meste af en haneham, men det er alligevel nakken som er mest interessant og et helt skind er ret dyr. Man avler ligefrem bestemte høns (og især haner), udelukkende for at frembringe disse fjer.
Hackelfjer bruges på størstedelen af fluerne, til at lave hackler, vinger og haler. Kvaliteten på hackelfjer er utroligt svingende og her er INGEN tvivl: KØB EN HANENAKKE I GOD KVALITET!!! En sådan nakke kan erhverves til under 100 kr og indeholder rigtigt mange fjer som alle er i god kvalitet, hvor imod en pose hanehackler til en 20ér kun indeholder ganske få fine fjer, måske endda ingen.
På billedet herover, er der øverst en fjer fra en nakke og nederst en gennemsnitsfjer fra en pose. De går begge under betegnelsen "Grizzly Hanehackelfjer", men som det ses på billedet er der ret stor forskel på dem. Hvis erfarne fluebindere ser billedet, vil de sikkert trække på smilebåndet og tænke tilbage på de gange som de har kæmpet en forgæves kamp med den nederste slags. Bemærk at den øverste fjer har mange flere fjerstråler, samt at stilken er meget tyndere og dermed langt lettere at få plads til på fluen og er naturligvis lettere at bøje rundt om krogen så den ligger tæt.
Billedet til venstre vises en Grizzly hanenakke.
"Grizzly" er egentlig et udtryk for farverne på fjerene og betyder i fluebindeverdenen "Grå med mørke striber" og dette gælder ikke bare hackelfjer men alle fjer.
Som det ses er der mange fjer på sådan en nakke og det skal endda siges at jeg allerede har plukket mange fjer af den viste nakke.
Det er ikke tilfældigt at jeg har valgt at vise grizzlyhackelfjer frem, da det er en rigtig god allroundfarve som kan anvendes på rigtigt mange fluer, både tør og vådfluer, til salt og ferskvand.
Farven passer simpelthen godt til fiskenes fødemner som: insekter, rejer og andre små krebsdyr og fiskeyngel.
For de fleste, vil et godt råd være at starte med en Grizzly nakke, men lad være med at købe de poser med hackelfjer som de fleste grejbutikker prøver at sælge.
Stykprisen pr fjer er billigere og kvaliteten er langt højere hvis man køber en nakke i stedet.
Vælg et eksemplar med så lange fjer som muligt.
Men der er mange andre muligheder end grizzly. Nedenfor er et udvalg af mine andre hanenakker.
Bindetråd og trisser med guld og grønne skove.
Bindetråd kan købes i mange farver, materialer og tykkelser.
Hvis du ikke er sikker på hvilken farve du skal bruge, er sort eller hvid gode allroundfarver. Der findes fluemønstre hvor der er opgivet en bestemt trådfarve eller type og nogle tilfælde er det nødvendigt, eller i hvert fald en fordel at følge denne opskrift. MEN... I de fleste tilfælde er det bare vejledende og man skal jo huske at det ikke er ulovligt at bruge det man nu har på lager, samt at fiskene i de fleste tilfælde er bedøvende ligeglade og hugger på fluen hvad enten der er brugt den ene eller anden tråd.
Der hvor man skal være opmærksom på en bestemt type tråd er på eksempelvis tørfluer, hvor det selvsagt er en fordel med en tynd tråd på grund af vægten. Også helt små fluer kræver en tynd tråd. Muddlerfluer kræver en tråd af en vis styrke og kevlartråd kan være en fordel, men ikke en nødvendighed. Desuden vil fluer til gedder eller andre fisk med grumme bisser, med fordel kunne bindes med en stærk tråd.
Trådens tykkelse er opgivet med et talsystem der "logisk" nok er omvendt. Af guderne ved hvilken grund, er tråden tyndere jo større tallet er. En tykkelse 6/0 er dermed tykkere end en 8/0.
I starten vil tråden springe en del gange og det er en fordel at binde med en ret tyk tråd. Jeg vil anbefale en tykkelse 6/0 i begyndelsen. Så kan man jo gå ned i tykkelse efterhånden som man bliver mere erfaren.
Der findes i øvrigt en del forskellige ting og sager på trisser, eksempelvis floss-silke, kobbertråd, blytråd, flad og oval tinsel osv. Nogle af disse materialer kan ligne bindetråd.... Gæt hvem der fik bundet 2 fluer med floss-silke som bindetråd, inden tiøren faldte? -Jeg synes sgu godt nok at det var noget underligt klodset og uholdbart møgtråd.... Sådan udvikler man sig jo hele tiden. ;-)
"Guldtrådene" som ses for oven til højre i sortimentet, har jeg fundet i en velassoteret sybutik. Det er aldeles fremragende til rib og LANGT billigere end oval tinsel, da der er ret mange meter på sådan en trisse.
Kobbertråd kan man ofte finde til ingen penge i blomsterbindingsbutikker og grovvarebutikker. Vist her til venstre.
Kobbertråd er velegnet til rib og vægtbelastning.
Jeg har valgt at finde en æske i passende størrelse for at holde styr på mine trisser, men det kan man selvfølgelig gøre som man vil.
Hardware ;-)
De tungere bestanddele af fluerne er først og fremmest krogene.
Krogene eksisterer i et væld af størrelser og udformninger. Nogle er lavet i rustfri stål og er velegnet til saltvand. Man kan dog sagtens anvende almindelige stålkroge til saltvandsbrug, hvis man tørrer fluerne efter brug.
Krogene er inddelt efter et lidt underligt system og jeg vil tro at ham som har opfundet det er landsmand med ham som fandt på bindetrådskalaen.
De mindste jeg har er størrelse 16, men man kan godt få en mindre krog som så hedder størrelse 18.
Krogskalaen er bygget op på denne måde, startene med den mindste og derefter større og større: 18, 16, 14, 12, 10, 8, 6, 4, 2, 1/0, 2/0, 3/0, 4/0, 5/0 og så videre.
Som det ses på billedet, kan man bruge både enkelt, dobbelt og trekroge til fluer. Jeg vil dog anbefale at begynde med enkeltkroge.
Man kan desuden se på billedet at selv enkeltkrogene er vidt forskelligt udformet. Nogle er langskaftede, nogle er lige, andre krumme, nogle har op eller nedadbøjet krogøje, tyk eller tynd wire, forskellige farver osv.
For at det ikke er løgn, har de også typenavne.
Ikke bare et tilfældigt modelnavn fra fabrikken, men et kategorinavn som fluebindere bruger.
Det kan være navne som "Streamerkrog", "Tørfluekrog" eller sågar "Rejekrog".
Disse navne refererer til den type flue som krogen er beregnet til.
Det eneste du behøver at tænke på er at en lille tørflue skal bindes over en lille tynd krog og en flue til en grov fisk, eksempelvis gedde eller laks, kræver en solid krog i et kraftigt materiale.
Undgå de helt billige kroge!
Start med at binde på en lidt stor og lang krog, hvor der er god plads, for eksempel en langskaftet streamerkrog størrelse 6 eller 8.
Nogle fluer skal belastes og en del af disse, kan med fordel belastes i hovedenden så fluen får en livlig gang i vandet. Til dette brug kan man selvfølgelig binde noget bly eller kobbertråd i en klump bag krogøjet, men der findes færdiglavede kugler til dette brug. De har navne som "Guldhoveder", "Kobberhoveder", "tungstenshoveder", eller "Coneheads" alt efter farve og form. Disse hoveder er gennemboret og lige til at trække hen over krogen og er ganske lette at bruge.
En lidt mere krævende metode er anvendelsen af kuglekæder. Man anvender disse kæder som ofte er brugt på gamle håndvaske eller i et badekar til at holde styr på proppen.
Der er generelt 2 størrelser og de findes i flere farver, men den mest almindelige er forkromet. Så hvis der sidder et skilt på dine nye bukser eller sko, fastgjort med kuglekæde, er det bare med at gemme den.
Man klipper et stykke med 2 kugler af kæden og binder dem på fluen, som så får et par livagtige øjne.
Det kan drille lidt med at få dem bundet ordentlig fast, uden at de drejer rundt på krogen, men med lidt øvelse går det fint.
Dubbing, Chenille og Marabou
Dubbing, Chenille og Marabou. Den sætning skal du ikke sige mens din læge hører på det, da du så risikerer at blive indlagt for hjerneblødning, med mindre at han selv binder fluer. ;-D
Det lyder jo som det rene vrøvl, men der er alligevel logik i galskaben. Lad os prøve at skille det lidt ad.
Dubbing
Dubbing er en metode til at lave en fyldig krop på fluen af fibre. Disse fibre kan være uld, kunststof eller hår og der eksisterer næsten hvilken som helst farve i grejbutikkerne, som sælger dubbing i små poser. De letteste at håndtere af disse, er af lange krøllede kunstfibre, så man næsten skal flå en tot ud af posen og kan forme den som man vil. Hvis man strigler hunden, får man store mængder glimrende dubbing ganske gratis. Hvis naboen har en hund i en anden farve, er det bare med at få lov til at strigle den også. ;-)
Der er dog en enkelt ting som slår alle andre dubbingmaterialer med mange længder, når vi snakker brugervenlighed: ULDGARN!!! Uldgarn er lig med superdubbing og det er tilmed ret let at skaffe til billige penge. Måske kender du en som strikker og kan få lov til at kigge i vedkomnes rester. Ellers er det ind til en garnbutik og rode deres rester igennem. Især "Mohair" garn er velegnet.
Chenille
Chenille er en garntype som har en tynd tråd i midten med en masse små fibre indspundet, så den fremstår som en lodden snor. Chenille kan købes i mange farver og flere tykkelser og er et nyttigt materiale til at give fluen en fyldig krop. Typen til fluebinding er af kunstfibre og er meget let.
I garnbutikker kan man finde chenillegarn, som er bomuldsgarn der er lavet på samme måde. Det er lidt anderledes og minder vel mest om velour, men er såmænd ganske anvendeligt.
Marabou
Marabou har i denne sammenhæng intet at gøre med chokolade. Det er en fjertype med helt ufatteligt lette fjerstråler. Oprindeligt kom disse fjer fra en sjælden fugl, men det problem har man heldigvis lært at undgå ved at bruge fjer fra andre fugle. Til højre ses en indfarvet maraboufjer. Man kan få dem i mange og ofte skrappe farver.
Man river blot en passende mængde fjerstråler af fjeren og binder dem på fluen til en meget levende, men fyldig hale. Der findes næppe et mere bevægeligt materiale i vandet og fluer med marabouhale er ofte ret fyldige.
Et alternativ til disse fjer er fjerboa. Det er et materiale som anvendes i forbindelse med dametøj og består netop af maraboufjer, indspundet i en tyk bomuldssnor i midten. I velassoterede stofforretninger kan det købes i metermål og i mange farver. Fordelen ved marabou på denne måde, er at fjerstrålerne har omtrent samme længde og drøjde.
Fjerboa i forskellige farver ses her.
Fjer & Skind
Hvis du kender en jæger, er det nærliggende at bede ham om at gemme nogle af de skind fra fugle og dyr, som han alligevel smider bort når han har flået sit bytte. Måske kender du en som holder påfugle og har mulighed for at få nogle halefjer. Jeg var uheldig at påkøre en musvåge der fløj lige ud foran mig. Selv om jeg ikke havde en chance for at undgå kollisionen, var jeg ked af at have dræbt så smukt et dyr, men tog den med hjem så jeg kunne bruge fjerene.
Det kan være lidt besværligt at garve og tørre skindene, så hvis det er en fugleham det drejer sig om, kan du jo bare plukke de fjer og dun af som du vil gemme og straks kassere resten. Så skal de tørres og derefter en tur i dybfryseren i en plastikpose, så eventuelle bakterier og parasitter dør. Efter en uge i den behandling, er fjerene klar til brug.
Hvis det drejer sig om egentlig garvning, er princippet at spænde skindet ud i en ramme og derefter skrabe fedtlaget af bagsiden og hænge det til tørre. Man kommer ikke udenom at det er et besværligt arbejde med lugtgener og griseri, så det skal man overveje om man har lyst til, inden man sætter det i værk. Så er det noget lettere at håndtere en rævehale som bare skal tørres og frysebehandles. ;-)
Har ovenstående givet lidt overblik???
Det håber jeg da!! Hvis du synes at der mangler noget, eller har spørgsmål eller kommentarer, eller bare mener at der er noget som er beskrevet på en helt uforståelig måde, så send mig en Email. Emailadressen finder du på forsiden. Måske tilfører jeg noget mere hen af vejen....
Sammendrag
Et sammendrag må udmunde i følgende råd:
Køb Niels Vestergaards bog med DVD: Fluebinding -Kom godt i gang.
Køb et ret billigt fluestik og sørg for at få lavet eller købt en fod til den, samt et passende underlag.
Køb en virkelig god fluebindesaks og en lidt større saks til det grove.
Resten af værktøjet kan sagtens købes i den billige ende. Lav det beskrevne hjemmelavede værktøj eller tilsvarende.
Invester i en god hanenakke og har du ikke et bedre bud på farven, så vælg en Grizzlyfarvet. Så har du hackelfjer til lang tid.
Find ud af hvilke fluer du vil binde og køb materialer ind til det. Lad være med at give store summer for et stort samlet sæt.
Brug din fantasi i materialevalget. De fleste fluer indeholder materialer som kan skiftes ud med noget andet.
Start med at binde nogle lidt store fluer, som samtidig er til at binde. Der er ingen grund til at begynde med det sværeste. Nogle gode bud på disse, kunne være: Wolly Bugger, Juletræet, Grå Frede, Magnus, eller måske en Dog Nobbler. Disse er alle ret store fluer som kan bindes på en lang streamerkrog og er samtidigt ret lette at binde og selvfølgelig fantastiske fluer til ørreder.
Selv om du sikkert allerede er fluefisker, kunne det måske alligevel være sjovt at læse min side om fluefiskeri: Fluefiskeri
Måske er der også inspiration at hente på siden om knuder til lystfiskeri: Lystfiskerknuder
I menuen i toppen af siden, er der masser af lystfiskersider, under menupunktet "Fiskeglad".
Rigtig god læselyst.
Mvh Mik :-)