Galde-Rørhat
Tylopilus félleus
Af græsk: tylos betyder klump, pilos betyder hat.
Félleus af latin og betyder galde.
Beskrivelse:
Hatten er 6-15 cm i diameter og har en lys, brun farve. Kan også være gulbrun. Hatten er først let glat og senere tør.
Rørene er først hvide og senere rosa. Det skyldes de modne sporer som giver rørene et rosa skær. Farven kan ses mere tydeligt, hvis der har været en snegl i gang med at spise af rørene.
Stokken er gul til let brun med et kraftigt brunt net. Den kan både være tynd og tyk i forhold til hatten.
Kødet er hvidt og skifter ikke farve ved gennemskæring. Det har en stærk, fremtrædende smag af galde, der ikke ændres ved opvarmning. Man er ikke i tvivl når man smager på den. Den smager ganske forfærdelig!
Hvor og hvornår:
Galde-Rørhat er meget almindelig i nåleskov, men den kan også findes i blandet løvskov. Den kan normalt findes i små flokke, men træffes også enkeltvis.
Den kommer i august til oktober.
Anvendelse:
Galde-Rørhat er særdeles uanvendelig til madlavning på grund af dens bitre smag. Den smager forfærdeligt. Det vides ikke med sikkerhed om den er giftig, men der er ikke noget at være bange for, da man normalt aldrig ville spise den på grund af galdesmagen.
Forvekslingsmuligheder:
Den forveksles ofte med Karl Johan. Karl Johan har dog en mere fedtet hat og er ofte mere brun. Rørene på Karl Johan får heller ikke rosa farve, men bliver gule til svagt grønlige. Karl Johan har heller ikke et nært så kraftigt net på stokken, og det er også mere hvidt.
Dog forveksles de tit hos nye svampesamlere, da de ude i skoven til forveksling ligner hinanden. Man lærer dog at kende forskel når man har smagt på Galde-Rørhatten tilpas mange gange. Derfor er det en god idé at smage på de rørhatte, man har mærket som Karl Johan, da Galde-Rørhat med sin smag, kan ødelægge et helt måltid.
< < - - Her kan man let se den rosa farve på rørene efter sneglegnav.
Her under er en Karl Johan og en Galde-Rørhat sammenlignet.
Bemærk det brune net på Galde-Rørhatten!
Snyltende Rørhat
Bolétus parasíticus
Parasiticus er latin og betyder noget i retning af snylter.
Beskrivelse:
Hatten er 4-7 cm i diameter, hvælvet og filtet. Den er tør eller fedtet, og den kan være sprækket. Farven er gulbrun til olivenfarvet. Stokken er 2-5 cm høj og ca. 0,8-1,5 cm tyk. Den er ofte krum. Farven varierer fra gul til mere brun. Blåner ikke. Rørene er gule til mere olivengrønne på ældre eksemplarer, og der ses ofte brune plamager. De er kantede, og de nedløber ad stokken. Kødet er lyst, gult og det blåner ikke.
Hvor og hvornår:
Snyltende Rørhat snylter på Almindelig Bruskbold, hvilket gør den ret speciel. Der er nemlig ikke mange større svampe, som snylter på andre svampe. Den findes kun sammen med Almindelig Bruskbold, hvilket også vil sige, at den ikke er i symbiose med nogen træer. Den er ikke så let at finde, men heller ikke umulig at finde. Den anses for at være relativ sjælden her i Danmark. Man kan finde den fra sensommeren og hen på efteråret.
Anvendelse:
Snyltende Rørhat anses ikke for brugbar til madlavning.
Forvekslingsmuligheder:
Da den kun findes som snylter på Almindelig Bruskbold, er den meget svær at forveksle med andre rørhatte.
Skønfodet Rørhat
Bolétus calopus
Beskrivelse:
Hatten er typisk 4-11 cm bred, robust og tør. Formen kan variere lidt. Farven er gulbrun til gråbrun. Stokken er robust, 1-3 cm tyk og ca. 5-8 cm høj. Den kan dog findes større. Foroven gul, men antager en kraftig rød farve ned mod basis. Der ses en tydelig nettegning. Rørene er gule og blåner ved tryk. De er runde og fine. Kødet er lyst, hvidligt til gulligt, men blåner hurtigt. Det er fast, og det har en grim bitter smag. Derudover lugter den surt, nærmest svovlagtig.
Hvor og hvornår:
Skønfodet Rørhat finder man i både løv- og nåleskoven. Her kan den findes fra sensommer til godt ud på efteråret. Den kan findes enkeltvis eller i små flokke, men den er ikke hyppig at finde i Danmark.
Anvendelse:
Skønfodet Rørhat har en utrolig træls smag. En bitter smag, som er værre end hos Galde-Rørhatten. Dette gør den komplet uspiselig. Muligvis er den ganske svagt giftig.
Forvekslingsmuligheder:
Med sit kraftige net på stokken, gule rør samt den røde stok og sin robuste struktur (og den grimme smag), kan den ikke umiddelbart forveksles med andre rørhatte.
Almindelig Netbladhat
Paxillus involútus
Stammer fra latin og betyder noget i retning af indrullet pløk.
Beskrivelse:
Hatten er typisk 5-12 cm i diameter og glat, ofte med et sprækket mønster ude ved hatranden. Farven går fra de gullige over i de mere brune toner. Ind mod midten er den nedsænket, og ude ved randen ruller den ind under lamellerne, i hvert fald indtil den bliver ældre. Ved overfladiske skrammer er den helt brun. Stokken er typisk 3-7 cm høj og ca. 1-2 cm tyk. Den har omtrent hattens farve og ved skrammer er den helt brun. Lamellerne er tætte og gullige og kan ligge lidt mellem hinanden uden at være ført helt igennem. De nedløber ad stokken. Ved berøring og skrammer tager de også brun farve. Kødet er bleggult og har en svagere syrlig smag.
Hvor og hvornår:
Almindelig Netbladhat er absolut ingen sjældenhed og er derfor god at kende. Den findes utrolig mange steder, endda også i mange haver. Den findes i mange typer skov, hvor den kan findes enkeltvis eller i mindre eller større flokke. Den kan findes fra august og helt hen i oktober. Ved milde efterår måske endda hen i november.
Anvendelse:
ABSOLUT INGEN!!! Almindelig Netbladhat står beskrevet i ældre/gamle svampebøger som spiselig. Man har siden da fundet ud af, at man ved gentagen indtagelse af svampen kan fremkalde antigen-antistofreaktioner, som i værste fald kan medføre døden. Mange har spist den uden problemer, men det er yderst ufornuftigt med hensyn til faren. Selvom man har spist den flere gange uden problemer, så kan den uheldige dag pludselig indtræde, så spis den ikke!
Forvekslingsmuligheder:
Almindelig Netbladhat er nem at kende, men kan forveksles med Elle-netbladhat, som udelukkende vokser under el og har mere æggegult kød. Derudover kan den måske minde om Sortfiltet Netbladhat (Viftesvamp), som dog kendes på kontrasten mellem de lyse, gule til lysebrune lameller og den mørkebrune til nærmest sorte stok. Derudover er den generelt noget større og vokser kun under nåletræer, og hatten er typisk langt mere asymmetrisk. Anvendelsen er den samme.
Mælkehattene kan også minde om i formen, men de indeholder mælkesaft.
Rød Fluesvamp
Amanita muscária
Muscárius kommer af latin og betyder flue
Beskrivelse:
Rød Fluesvamp er en svamp de fleste børn kender, da den er så let genkendelig og skrigende i farverne. Den er tilmed meget almindelig. Hatten er 5-15 cm i diameter og rød. Som ung, kraftig rød med en del hvidt skæl. Skællet er resterne af en hinde/fællesvøbet, der har beklædt hatten som skylles væk af regnen, så man kan godt finde en ung Rød Fluesvamp, der er helt hvid på hatten og kugleformet. Alt efter, hvor meget regn der har ramt hatten, kan hatten have meget, lidt eller intet skæl. Hatten får også en mere orange farve på hatten med tiden. Hatranden er let stribet/furet.
Lamellerne er hvide og frie. Frie betyder, at de ikke er hæftet på stokken.
Stokken er hvid med en tydelig ring/krave, der ofte er gullig. I bunden er en knold, hvor der lige ovenover er en række skælbælter. Stokken er 1-2 cm tyk. Kødet er hvidt til gulligt.
Hvor og hvornår:
Rød Fluesvamp findes meget tit under birk og gran, hvor den er meget almindelig. Man behøver nødvendigvis ikke ud i skoven for at finde den. Den kan også forekomme i parkarealer, hvor der ofte er birketræer tilstede.
Den træffes i august til oktober, men kan også vise sig sidst i juli.
Anvendelse:
Rød Fluesvamp er giftig, og ved stor indtagelse dødelig på grund af væsketab som følge af diarré og opkast! Den indeholder dog kun små mængder giftstoffer. F.eks. ibotensyre og muscimol, der forårsager kvalme, opkast og også fuldemandssymptomer, der er afløst af hallucinationer. Den kan altså virke som et rusmiddel.
Forvekslingsmuligheder:
Rød Fluesvamp kan ikke forveksles med andre svampe! Rødmende Fluesvamp er også svagt rød med rødmende kød, men den adskiller sig tydeligt fra Rød Fluesvamp.
Historie:
Østsibiriske folkeslag har brugt Rød Fluesvamp som et rusmiddel, da den netop giver hallucinationer.
Nogle mener også at vikingerne benyttede sig af svampen, der så skulle være årsag til deres bersærkergang, men det har man ingen klare beviser for.
Her over er en række billeder af forskellige Røde Fluesvampe.
Man kan bl.a. se farveforskellen og hvor meget skæl de har tilbage på hatten.
< < - - Her under ses også den Rødmende Fluesvamp.