Dørgefiskeri - Trolling
En stor del af billederne på siden kan klikkes større
Fiskeoplevelse
En dejlig sommeraften sad jeg i min lille jolle og dørgede stille rundt på en af vore lokale søer. Det var en dejlig aften med smukt vejr og nærmest ingen vind. Jeg var kommet hjem fra en lang nattevagt samme morgen og selv om jeg havde sovet i dagtimerne, var jeg stadigvæk træt. Disse dage efter nattevagterne er jeg ofte at finde med en fiskestang. -Træt og ikke særlig social, er det ren balsam for sjælen at komme ud at fiske i fred og ro. -Langt væk fra en vanvittig verden.
Jeg havde dog ikke søen for mig selv, da et modent par roede en romantisk tur denne smukke aften.
Det så rigtigt hyggeligt ud og der var jo mere end rigeligt plads til begge både, så det fuldendte kun billedet. -Det ærgede mig lidt at jeg ikke havde fået mit kamera med. Jeg ville godt have haft et anonymt billede af situationen med en romantisk hyggetur på søen, med skoven, himlen og vandet som kulisse. -Et perfekt billede..
Jeg blev efterhånden lullet i en helt rolig tilstand af den monotome knirkende lyd fra åregaflerne og årenes stille plasken i vandet.
Pludselig gav fiskehjulets bremse en skrigende lyd og linen blev flået af spolen i et vanvittigt tempo. En enorm gedde sprang fri af vandet og landede tungt med et hult plump, inden jeg fik stangen ud af stangholderen. -Jeg havde nær tabt den ene åre i vandet i bare befippelse.
Al træthed var blæst væk og jublende klamrede jeg mig fast til stangen. -Det må have set komisk ud, for parret i den anden båd grinede og fulgte optrinnet fra sikker afstand.
Min jubel blev hurtigt vendt til bekymring, for selv om jeg har fanget mange gedder, var denne i en noget uvant kaliber og linen blev stadigvæk revet bekymrende hurtigt af spolen. Panikken trængte sig på imens jeg prøvede at vurdere om jeg risikerede at rende tør for line.
Da gedden endeligt vendte rundt, var der dog rigeligt med line tilbage, men nu trængte en ny udfordring sig pludseligt på. Gedden svømmede med fuld hammer tilbage mod båden og jeg kæmpede i en stadigt mere tilbagelænet positur, med at holde linen stram, mens jeg møllede ind så hurtigt jeg kunne.
Gedden slog sig næsten fri af vandet igen, med halen piskende i vandet og resten af kroppen ovenvande. Det så næsten ud som om den drønede afsted på baghjul. HOLD KÆFT hvor var den STOR!! -Tvivlen om mit forehavende ville lykkedes, kæmpede med jubelen over at jeg endelig havde kroget en af søens giganter og jeg har utvivlsomt haft kraftig hjertebanken. -Det gjorde det ikke bedre at jeg ikke kunne finde min Lipgrip og dermed var nødt til at håndlande bæstet. Behøver jeg at fortælle at jeg lovede mig selv, ALDRIG at glemme min Lipgrip fremover?
Det blev en lang og hård fight og da jeg endelig kunne få fat i gedden i et gællegreb, kunne jeg endelig se hvor stor den egentlig var. Wow! Langt over en meter, flotte proportioner og bomstærk.
Det lykkedes at pille wobleren ud af det enorme gab med en pean, uden at løfte fisken ud af vandet. Da jeg havde glemt mit kamera, ville det ikke give nogen mening at løfte den ud af vandet, så jeg valgte at slippe den løs igen med det samme. Fornærmet og træt svømmede geddemor væk og forsvandt i dybet med nogle kraftige slag med halen.
Den blev af gode grunde ikke fotograferet, målt eller vejet, men den var så bred over nakken at min hånd ikke kunne nå over den til et nakkegreb. -Slet ikke endda!
Intet foto, men billedet af den kæmpe store gedde sidder usletteligt for mit indre øje.
Fantastisk!
Dørgefiskeri, eller trolling som det ofte kaldes i moderne tid, hvor det engelske sprog har vundet indpas, er et udtryk for at man trækker sin agn efter et fartøj. Dørgning og trolling er dermed det samme. Alligevel vil fiskere som fisker i ferskvand, oftest anvende ordet "dørgning" frem for "trolling" og omvendt for saltvandsfiskere. Lad dig ikke forvirre af disse begreber, da de jo som sagt betyder det samme.
Dørgefiskeri er meget effektivt, da agnen konstant er i gang i effektiv fiskedybde. Til gengæld kræver dette fiskeri et fartøj til at færdes på vandet i form af en båd, en kajak eller en kano. Har man en båd til rådighed, kræver teknikken i sin enkleste form, egentlig ikke andet grej end det man står med på bredden. Derimod kan man optimere sit fiskeri ved at udbygge sine teknikker og sit materiel. Der eksisterer en stor mængde grej som netop er udviklet specielt til dørgefiskeri, lige fra store klodsede anordninger til bittesmå finesser. Nogle entusiaster har rigget sin båd til med materiel, elektronik og grej for en formue og har skabt et højteknologisk fiskefartøj som øger muligheden for fangst.
-Når det er sagt, vil jeg godt understrege at langt mindre kan gøre det og at fiskeglæden ikke nødvendigvis bliver større fordi at man sejler rundt i et stort dyrt fiskevidunder. Faktisk foretrækker jeg at jolle stille rundt i min lille båd, frem for at komme med på en stor toptunet og elektronisk hårdtpakket båd, men det er jo en smagssag.
Vær opmærksom på at der er en del særregler for dørgning / trolling. Dette gælder både i salt og ferskvand, samt lokale vande med egne tillægsregler. Det er DIN pligt at sætte dig ind i disse regler INDEN du går i gang med fiskeriet. Jeg vil ikke nævne nogle af disse regler her. Det er ikke fordi at jeg ikke vil oplyse eller hjælpe med det, men reglerne varierer meget fra fiskevand til fiskevand, så jeg tror at det vil skabe mere forvirring end gavn, hvis jeg begynder at remse nogle regler op. Søg disse informationer i den lokale fiskeriforening eller på internettet.
Det findes som sagt en del grej og teknikker til dette fiskeri og det er noget af det som jeg vil præsentere i det efterfølgende.
Som det fremgår på illustrationen herover, kan man sagtens dørge ved blot at trække sin agn efter en båd. På den måde kan man fiske ret effektivt uden at skulle investere i en masse grej.
Til søer er en robåd faktisk at foretrække frem for en motordrevet båd. Dette har sin forklaring i at hastigheden konstant varierer når man ror. Ved hvert tag med årerne, accelererer båden en smule, for derefter at falde i hastighed igen til næste tag.
Ydermere kan man skiftevis tage lidt hårdere fat i den ene åre frem for den anden og dermed få båden til at zigzagge lidt. Peger fiskestængerne ud til siden, vil denne zigzaggen blive forstærket, således at der skiftevis vil være mere fart på agnen i den ene side, frem for den anden. På den måde vil agnen skiftevis bevæge sig hurtigt og langsomt og kan være med til at provokere til hug.
Noget af det første ekstraudstyr man bør anskaffe sig som dørgefisker, er stangholdere til båden. Man kan sagtens lave dem selv, men det kan næsten ikke betale sig, hvis man kan leve med en billig plastikmodel.
Stangholdere eksisterer selvfølgelig i alle prisklasser, lige fra plastikmodellerne til flotte rustfri modeller og sågar speciallavede messingudgaver som smukt falder naturligt ind på klassiske gamle træbåde.
På min gamle balje, passer de sorte plastikmodeller glimrende. De er effektive og lette at bruge og har desuden en del justeringsmuligheder.
Modellen herover fra Berkley koster under 100 kroner og fungerer glimrende.
Den er i et plastikmateriale som hærder i solen og holder derfor ikke evigt, men til gengæld er den jo ikke dyr at skifte ud.
De leveres med to forskellige sokler så de kan monteres både på vandrette og lodrette flader.
Man skal dog tænke lidt over at modellerne ændrer sig lidt med tiden og det jo ikke er sikkert at en ny stangholder passer i skruehullerne fra den gamle.
Man risikerer derved at efterlade grimme skruehuller i båden som er synlige, selv efter at den nye stangholder er monteret.
⬅️ Så er der bid - en gedde.
Stænger og hjul
Til dørgning skal stængerne passe til agnen, præcis som ved alle andre fiskemetoder.
Ellers er der egentlig ikke andre særlige krav til dem.
Nogle foretrækker lange stænger, andre korte, nogle vil bruge meget kraftige stænger, andre mindre kraftige.
Til traditionelt havbrug, er lange bløde stænger det mest almindelige.
Disse er oftest glasfiberforstærket og bomstærke, men det stiller altså også krav til grejet hvis man anvender downrigger på stor dybde.
Stængerne er her ofte spændt så linen synger.
Jeg vil helst fiske ret kraftige stænger til saltvandsbrug og relativt lette stænger til ferskvand.
Helst vil jeg have stænger med et ret kort håndtag, da de så er lettere og hurtigere at få ud af stangholderene.
-Desuden fylder de lange håndtag godt til inde i båden.
⬅️ Stangen her til venstre, er egentlig en jigstang.
Til ferskvandsbrug vil det som regel være noget i retningen af dette som jeg vil anvende.
Den er ikke så lang og relativt blød.
Der er selvfølgelig grænser for hvor meget vægt den kan håndtere, så skal jeg i gang med store agn, må der kraftigere sager med i båden.
Hjulet som sidder på stangen er et lille multihjul. ➡️
Oftest foretrækker jeg denne type hjul til dette fiskeri, men det er en smagssag.
Et fastspolehjul fungerer lige så godt, så hvis det er det du har, så bare start med det.
Jeg kan ikke se nogen grund til at starte med at investere i nye hjul til dette formål, men dog skal bremsen fungere perfekt for ikke at få linen revet over.
Multihjul er noget stærkere i konstruktionen end fastspolehjul og er derfor det mest almindelige til havbrug.
I det hele taget stilles der større krav til holdbarheden på grejet til brug i saltvand og det bør man have i mente, hvis man vil på havet.
I saltvand fiskes der ofte hurtigere og dybere end i ferskvand og derfor er belastningen på grejet også større.
Ned i dybet
For at fiske effektivt, er det nødvendigt at få agnen ned i relevant fiskedybde. Til dette formål, kan det være nødvendigt med noget ekstra grej.
Man kan selvfølgelig anvende tunge slanke blink eller pirke. Disse vil naturligvis gå ret dybt ned i vandet og måske endda fiske effektivt, så det er bestemt en mulighed. Desværre er det lidt svært at styre disse ting i praksis og på lavere vand vil de ofte hugge i bunden. De vil i sagens natur synke som en sten i samme øjeblik at der ikke er fremdrift i båden mere og det er ikke så praktisk. Jeg dørger stort set aldrig med blink eller pirke i ferskvand, da det simpelthen giver for meget bøvl og mener kun at disse er relevante i saltvand.
Her til venstre en Bergmann pirk
Synk
Blyet med gummiindlægget herover er til at montere direkte på linen.
Man kan også godt anvende splithagl, men der skal ofte en del til for at opnå den ønskede effekt.
Disse vægtjusteringer giver ikke ret meget effekt, med mindre at man monterer en række af dem på linen, men bør alligevel nævnes her som mulighed for at fintune fiskedybden.
Splithagl
Her under er splithagl vist. De kaldes ofte for "klemmebly" da de klemmes fast på linen. I dag er de lavet af miljørigtige zinklegeringer og fylder noget mere end de gamle blyhagl gjorde. I praksis er de nye lige så gode som de gamle, men kræver ofte en tang eller en pean, da der er noget mere stive i metallet. Pas på ikke at skade linen når de klemmes på. Klemmer man for hårdt, ødelægger man linen.
Det underligt udseende stykke grej som er på illustrationen her til venstre er en tung metaldims som kaldes "Wiggler".
Den monteres i enden af hovedlinen med en svirvel eller en springring i bøjlen og forfanget monteres i øjet i den tynde ende af Wiggleren.
Wiggler fås i flere størrelser men anvendes typisk i 30 eller 50 grams udgaver.
Wiggler har en betydelig evne til at trække agnen ned, men stiller store krav til stang, hjul og line.
Systemet er billigt og er mest egnet i saltvand.
De to Wigglere herover vejer henholdsvis 30 og 50 gram.
Den lille trækker agnen ned i 4 - 5 meters dybde under almindelig dørgehastighed.
Den store arbejder sig ned i 6 - 7 meter.
Det er ret praktisk at have Wigglere i flere størrelser, så man er dækket ind og kan fiske i den ønskede dybde.
Princippet i montagen ses herunder. Når hugget falder, glider hovedlinen ud i forenden af Wiggleren og modstanden mindskes.
En mere let løsning er en "Snap on Diver" som ses her under. De er ganske fikse og er lette at arbejde med, da de kan monteres / afmonteres med et snuptag. Ved hjælp af en fjederbelastet lås, kan den monteres direkte på linen og pilles af på samme måde. Det er ganske smart og Snap on Diveren trækker da også effektivt ned i dybet.
De eksisterer i flere størrelser og de arbejder naturligvis dybere, jo større de er.
Ved at dreje soklen på Snap on Diveren, kan man få den til at trække ud til siden. -Desværre er det ikke helt stabilt og den kan begynde at vakle noget i vandet og endda snurre helt rundt. I det lys er anordningen kun egnet til at drive agnen ned i vandet og ikke særligt brugbart til at trække ud til siden.
Af en eller anden årsag er paravaner ofte ret dyre og Snap on Diver er ingen undtagelse her.
De er nemme at bruge, men også lidt dyre.
Mange fiskere sværger til en downrigger. En downrigger er et spil som man firer en tung genstand ned i den ønskede fiskedybde med. Den tunge genstand er typisk en stor jernkugle, (ofte kaldet "Cannonball"), med en halefinne eller en torpedo- eller fiskeformet støbejerns klump.
På genstanden (Cannonball) er monteret en kort wire med en klemme som holder fiskelinen fast indtil en fisk hugger og rykker linen fri. Herefter kan fisken fightes direkte med fiskestangen som normalt.
Fiskeri med en downrigger, kræver enten et ekkolod eller et særdeles godt kendskab til fiskevandet. Ellers risikerer man at Cannonballén bumler rundt på bunden og det fremmer ikke fiskeriet.
Et andet problem som kan opstå ved dørgning med en downrigger, er sammenvikling. Hvis man ikke hejser sin Cannonball op, efter fisken har hugget, risikerer man af fisken svømmer rundt om wiren under fighten. Sker det, er fisken så godt som tabt og måske endda dømt til en langsom død med et agn siddende i svælget. I det lys, er det klogt at spille riggen op så snart at hugget er faldet.
Mærket "Cannon" er et af de mest repræsenterede og de har bygget downriggere i mange år. Modellen herover er ret typisk med spil, wire, tæller og stangholder. Man kan således styre sin fiskedybde ved at dreje på håndtaget og holde øje med tælleren. Der findes tællere som viser meter, men ofte er det fod man regner med.
Downriggeren monteres i en medfølgende sokkel på hækken af båden, så man kan pille den af og tage den med hjem.
Her ses en såkaldt "Cannonball" og et par lineklemmer. Wiren fra downriggeren anhugges i topøjet og lineklemmen i øjet i halefinnen.
Jeg møder ofte folk med downriggere i søerne, men jeg mener ikke at man har nogen fordele af dem i ferskvand. Efter min bedste overbevisning er downriggere kun fornuftige at bruge i saltvand.
Til søbrug hvor man gerne vil fiske i nærheden af bunden er en tregangsrig det eneste rigtige. Tregangsriggen, eller trevejsrig som den også kaldes, har sin store force i at agnen konstant bevæger sig i nærheden af bunden, stort set uden at lave bundhug. Kun hvis der er høje planter, grene eller lignende eller meget grove skrænter, kan agnen hugge i bunden.
Oven i købet er riggen let og billig at fiske med, så det er svært at se nogle ulemper.
Riggen er opbygget af to stykker line som begge går ind til en kraftig hægte på en kraftig hovedline.
Den ene line er forfanget hvor er agnen monteret. Her er en wobler eller agnfisk velegnet.
På den anden line er der monteret et stykke "bly". Denne line skal være det tyndeste, så man kun mister blyet hvis det sætter sig fast i bunden.
Længderne af disse liner skal afpasses fiskeriet.
"Blyet" til denne rig skal være ret tungt. Samtidigt vil en lang slank form være at foretrække frem for en kompakt model, da den kompakte model vil have meget lettere ved at sætte sig fast i bunden.
Det som jeg anvender og har bedst erfaring med er den viste herunder. Den har jeg lavet af et stykke 10mm rundjern som jeg har boret et hul i. I hullet har jeg tilpasset et stykke cykeleger som hank. Jeg kan oplyse at der går cirka 171 mm af et stykke 10mm rundjern til 100 gram.
Laver man synk i samme form som herover, vil man kun sjældent miste et, da de har meget svært ved at sætte sig fast i bunden.
Det smarte ved tregangsriggen, er at afstanden fra bunden til agnen stort set er den samme under hele fiskeriet. Det gør det noget lettere at styre i forhold til at vanddybden ofte varierer meget under søfiskeri. Denne metode er eksempelvis meget velegnet til sandartfiskeri. En anden fordel ved systemet, er at man ikke nødvendigvis behøver et ekkolod for at fange fisk.
Her ses princippet hvor paravanerne trækker agnene ud til hver side, så der kan fiskes et bredt spor af.
Bemærk at linerne vil være meget længere i virkeligheden og at man dermed fylder enormt meget.
Man kan derfor ikke fortænke nogen i at komme til at sejle ind i linerne hvis man sejler et trafikeret sted.
Anvend derfor kun paravaner hvor der er meget god plads!
Paravaner og sideplaner er ofte brugt i forbindelse med dørgning.
Vær opmærksom på at der er forbud imod brug af paravaner i mange fiskevande!
Vær også opmærksom på at der skal være god plads omkring båden når der fiskes med paravaner.
Det er ikke smart at bruge disse i trafikerede vande!
-Man kan ikke regne med at de andre både ser paravanerne og det kan blive en dyr fornøjelse hvis en anden båd får linen i skruen.
Ideen med paravanerne er at styre retningen på agnen og de bruges oftest til at trække linerne ud til siderne så man får spredt sine agn over et bredt spor.
Nogle bruger også paravaner til at trække agnen ned i dybet.
Et eksempel herpå er den tidligere nævnte Wiggler.
Det som jeg vil fortælle om her er brugen hvor man spreder agnen.
Nogle paravaner arbejder nede i vandet, imens andre ligger i overfladen. Bemærk på billedet herover, hvor skarp en vinkel paravanen trækker linen ud fra båden (I den gule ring).
Der eksisterer et hav af paravaner på markedet.
De fleste er kun egnede i saltvand og det er da også her at de har deres force.
Nogle er indstillelige, andre ikke, nogle går dybt ned, andre bevæger sig kun i overfladen.
Nogle kan kun anvendes i den ene side, andre kan justeres til at kan bruges i både styrbord og bagbord side. Nogle kan kun arbejde sig lige ned i vandet og ikke ud til siderne.
De er oftest lavet i plastik, men kan, som Wiggleren, også være lavet i metal og andre kan sågar indeholde flamingo.
De sælges under navne som "Dipsy Diver", "Jet Diver", "Great White", "Walker Deep Diver", "Side Planer" eller bare paravaner. De svinger enormt i pris og kan være ufatteligt dyre.
-Man kan jo også bare gå i værkstedet og lave nogle selv.
Fisketaktik
Det er altid godt at have en plan! -Om det så er den som giver succes eller ej, er en anden sag. En god plan ved fiskeri, er at fiske hvor fiskene er og her kan et søkort være en hjælp. Fiskene befinder sig ofte langs skrænter og grunde og det kan man jo ikke umiddelbart se i overfladen. Har du et søkort til rådighed, vil det være klogt at kigge lidt på det inden fisketuren.
Ligeledes kan et ekkolod være en hjælp.
Ekkolod er faldet meget i pris de sidste mange år og er til at komme til for en overkommelig pris.
Hvis jeg skal dørge i et fiskevand som jeg kender rigtig godt, behøver jeg ikke noget ekkolod, men vil gerne have det med i mere ukendte vande.
Dørger man med flere stænger, er det klogt at spinne linerne på de øvrige stænger ind, så snart at hugget falder på en stang.
Ellers risikerer man at linerne bliver kludret sammen under fighten.
På samme måde er det smart at fortsætte fremdriften i båden, efter hugget, indtil de andre stænger er spinnet ind. Dette er for at undgå at linen til fisken bliver slap.
Fisken kan relativt let ruske sig fri af et agn ved en slap line, så det bør man forsøge at undgå.
Er man flere om bord, er disse ting noget lettere at styre.
Af samme årsag, dørger man aldrig med mere end to stænger, hvis man er alene i båden.
Tro mig... Sidder man alene med to stænger ude, er der pludselig travlhed nok, når der er bid.
Agn
Til dørgning kan man anvende rigtig mange forskellige agn. Til havbrug er blink, pirke og kystwoblere det mest almindelige. Til søbrug er woblere og agnfisk fine. Som det skinner igennem, kræver det heller ikke specielle agn at dørge, da man jo bare kan anvende de agn man har gode erfaringer med fra kastefiskeriet.
Det eneste man bør undgå, er agn som snurrer rundt. Spinnere uden køl kan sno linen helt enormt under dørgning og det vil give problemer når der spinnes ind. Vælger man alligevel at benytte agn som snurrer rundt, vil det være klogt at montere 3 - 4 svirvler efter hinanden lige før forfanget. Lejerne i svirvlerne vil kompensere for snoningen, i det mindste til en vis grad.
Woblere er i sin oprindelige udformning udstyret med en ske foran. Det er denne ske som får wobleren til at.... Øøøøh... Ja, woble. Skeen frembringer et vibrerende bevægelsesmønster når wobleren trækkes igennem vandet og det giver en illusion af at den svømmer. Så vidt jeg ved, var det Rapala (en fattig finsk fisker) som opfandt wobleren. Han forærede nogle stykker til folk som emigrerede til Amerika og de blev opdaget af forretningsfolk som opsøgte Rapala og fik en produktion startet. Som bekendt blev konceptet en succes.
Skeens størrelse og vinkel på wobleren har betydning for hvor dybt wobleren dykker ned under dørgning. Jo mere lodret skeen er i forhold til wobleren, jo højere i vandet går den og omvendt. En wobler med en lille ske som står næsten ret op, vil arbejde helt oppe i overfladen. Modsat vil en wobler med en stor vandret liggende ske, arbejde sig dybt ned i vandet. Desuden er densiteten på woblerne meget forskellige, så nogle er flydende og andre synkende.
Man kan som regel se på skeens udformning og vinkel om det er en wobler som arbejder i overfladen eller graver sig dybere ned. Der eksisterer endda woblere som ligefrem har en indstillelig ske (kaldes ofte indstillelig læbe). Mest kendt er den klassiske geddewobler fra Abu Garcia "Hi-Lo". Samme wobler er vist herunder, men med forskellige indstillinger på skeen.
Illustrationen herunder viser princippet. Bemærk at vinklen på skeen er forskellig.
Dørger man med en wobler direkte på stangen, uden brug af bly, downrigger eller paravane, vil spidsen på stangen vibrere rytmisk og fortælle at wobleren arbejder som den skal. Hvis den samler noget skidt op med krogen, vil stangspidsen straks reagere og ændre rytmen og fiskeren kan hurtigt se at noget er galt.
Lad os kigge lidt på nogle forskellige woblere med deres styrker og svagheder.
Hybridagn
Der er de seneste år kommet en del hybridagn på markedet. Det vil sige at de er en mellemting imellem woblere og jigs. Nogle af disse er meget vellignende og livagtige, andre ligner slet ikke noget som helst. Mange af disse hybridagn er meget velegnede til dørgning, især dem med en ske.
Geddeimitationen nedenfor er også et hybridagn i et gummiagtigt siliconemateriale og er glimrende til dørgning efter gedder. Da den er ret stor, har man også fravalgt de mindste byttefisk.
Blink
Blink er meget populære agn på havet efter ørreder og laks. Ofte anvendes de bag ved en attraktor i form af en såkaldt "dodger". En dodger er en blank metalplade som er bukket så den bevæger sig en del og dermed sender reflekser ud i vandet. Ideen er at laksen bliver nysgerrig over glimtene, måske fordi at en stime små fisk bevæger sig synkront og også udsender glimt. Når så laksen kommer nærmere, får den øje på blinket og hugger måske på det. Der eksisterer også elektriske attraktorer som udsender lysglimt.
Blink er ikke så velegnede til ferskvandsbrug, da dybden er lidt svær at styre. Et andet problem er at de går direkte til bunden når bådens fremdrift stopper.
I får lige et udvalg af blink her.
Naturlig agn
Dørgning med naturlig agn er nok mest brugt i geddefiskeriet. Hertil er skaller sikkert bedst repræsenteret, men andre arter ses også. Til dette fiskeri anvendes ofte store glideflod og måske endda også paravaner.
Spinnere og andre snurrende agn
Spinnere er, som nævnt tidligere, ikke uproblematiske at bruge til dørgning. En kølspinner vil fungere uden de store komplikationer, imens en almindelig model vil sno linen mere og mere.
Jeg har prøvet at få en line snoet så meget at den praktisk taget var umulig at spinne ind, da den simpelthen krøllede sammen i en masse snoninger.
Jeg vil ikke anbefale at dørge med spinnere, men hvis du absolut vil, så kan du afhjælpe snoningerne ved at montere flere svirvler efter hinanden.
Til snurrende agn, er en række svirvler velegnede. Lejerne i svirvlerne vil absorbere og afhjælpe en del af linens snoninger.
Nogle svirvler er monteret med en hægte. Disse kan let monteres i en række.
En almindelig svirvel kan monteres imellem to hægtesvirvler. Man kan også sætte flere svirvler sammen med springringe.
Agnløsner
Når man dørger i søer, er det næsten kun et spørgsmål om tid inden at et agn sætter sig fast i bunden. I den situation er en agnløsner guld værd. Den er let og billig at lave, hvis man har noget værktøj til rådighed og priserne til materialerne er dækket ind allerede første gang den redder en wobler op fra dybet.
Herunder ses hvordan den fungerer. Man spænder linen op, så lodret som muligt. De to grisehaleagtige snørkler vindes på linen og agnløsneren fires ned langs linen med snoren. Når den er helt nede ved agnen, trækkes den op og ned til en af kæderne fanger en krog. Herefter trækkes agnen fri. Er man lidt heldig, lykkes det og man har reddet sin wobler.
Få fisken op i båden.
Fisker man laks og ørreder, må der er net til! -Alt andet vil indebære at man mister rigtig mange fisk under landingen, så her er der ingen vej uden om et landingsnet, gerne med et langt skaft.
Bedst er et net med gummibelagte masker. Et net med gummibelagte masker et nemlig ikke nær så slem at vikle en wobler ud af, da krogene ikke så let hugger fast i sådanne net. Os der har kæmpet med at få et sammenviklet net rettet ud, med en wobler med tre trekroge og en utålmodig gedde, ved at det er træls! Det kan gå i hårknude i en grad som de færreste tror muligt, indtil de prøver det!
Et landingsnet er uundværligt for laksefiskeren. Er man derimod på søen efter gedder og sandarter, er et net ikke den bedste løsning. Her vil jeg foretrække en Lipgrip eller gællegreb.
Til søens rovfisk er en Lipgrip meget mere handy end et net. Samtidigt er det en skånsom løsning hvis man ønsker at genudsætte fiskene igen.
Der er lige en detalje som man bør notere sig ved gællegrebet! Nogle fiskearter har gællerne besat med glasskarpe pigge, eksempelvis gedder. Det er en ret dårlig ide at stikke fingrene ind i gællerne på sådan en fisk. Derfor skal man vide hvordan man tager et gællegreb uden at komme til skade. Det viser jeg på siden om geddefiskeri. Geddefiskeri
Jeg tager ofte gællegrebet, efter jeg har sat Lipgrippen i munden på fisken. Man kan også vælge at tage gællegrebet direkte nede fra vandet, men det er ikke helt ufarligt. Hvis en wobler stikker ud af fiskens mund med en eller to blotlagte trekroge, er jeg noget betænkelig ved at stikke en hånd ned til den. Begynder fisken at kaste sig rundt når hånden er nede ved gællelåget, er det bestemt ikke usansynligt at en trekrog sætter sig grundigt fast i hånden. I det tilfælde, er det pludselig et spørgsmål om hvem der har fanget hvem. En trekrog dybt i hånden er en barsk oplevelse i sig selv. Kaster en fisk sig rundt imens den sidder fast i den anden ende af wobleren, bliver oplevelsen ikke mindre barsk!
Pudsigt... Kun en uge efter at ovenstående blev skrevet, fangede jeg en lille pindegedde som jeg undervurderede.
Jeg holdt den i et nakkegreb i stedet for det sikre gællegreb eller Lipgrippen.
Resultatet blev at den pludselig vred sig fri og jeg fik en af woblerens trekroge sat dybt i fingeren.
Der var ikke andet at gøre end at klippe krogen over og trykke den igennem huden og trække den forlæns ud.
Som regel er det bedre at gøre det denne måde, frem for at trække krogen baglæns ud igen.
Dette glæder naturligvis kun hvis modhagen er gået ind under huden.
Sådan kan det gå når man bliver for nonchalant. -Kunne ikke lade være med at grine lidt af mig selv!
Som en opfølgning af situationen, lavede jeg en lille nødkasse til en eventuel tilsvarende situation i fremtiden.
I kassen er der en ren skævbider, spidstang og en pean, alle vaccumpakket i hver sin plastikpose.
Dertil nogle renseservietter og lidt forbindsstoffer.
Kassen er en solid plastikmadkasse som ligger i en plastikpose.
Det vil være nemt og hurtigt at bryde plastikposerne og komme til værktøjet i en given situation.
Billedet herunder viser efterfølgende krogstumpen som peger på indgangsstedet.
Efterskrift
Dørgning er meget effektivt!
Ingen tvivl om det!
Heldigvis er det ikke så svært at udføre i sin enkle form og det er også et fiskeri som man kan udvikle stille og roligt. Man kan selvfølgelig købe sig fattig i smart materiel, elektronik og grej, men det behøver man såmænd ikke. Faktisk kan man fiske meget effektivt med det grej som man også bruger til kastefiskeri, så det er ikke dyrt at komme i gang med at dørge.
Det eneste det kræver ud over almindeligt fiskegrej, er en båd..... Prøv det!
Har du en båd og er heldig at bo i nærheden af et godt sandartvand?
Så vil vertikalfiskeri måske interessere dig: Vertical Jigging
Er du en ørn til at filetere fiskene, eller driller det med udbeningen? Filetering af fisk
Menuen til venstre byder på flere lystfiskerrelaterede sider.