Bundsnørefiskeri efter flade er næsten noget af det mest traditionsbundne fiskeri som man kan bedrive og metoden er stort set uændret i generationer. I de senere årtier er man dog blevet mere opmærksom på muligheden med at anvende attraktorer på sine forfang, men grundliggende er det stadigvæk et Pater Noster forfang som man bruger. Fiskeriet kan sagtens foregå fra stranden, men det er ofte lettere at nå fiskene fra en båd eller en mole. Spinnefiskeri efter de flade er også et sjovt fiskeri.
Fiskene
De fladfisk som man fisker efter er typisk rødspætter, skrubber og isinger, men nogle gange er man heldig at fange pighvarrer og slethvarrer, men disse findes oftest på større dybder og fanges med tobis eller fiskestrimler i stedet for orm.
Fiskeriet foregår på skrænter, banker, i tidevandsrender, odder, ved havneudløb, moler, høfder og endda på den åbne kyst. Som det forstås, er det ikke umuligt at finde fladfiskene, men der er selvfølgelig gode steder og dårlige steder, så lokalkendskab er en god hjælp.
Fanger man først en fladfisk, vanker der ofte flere samme sted, da fladfisk er både sociale og nysgerrige, så i stedet for at blive skræmt når der er ballade, vil de andre også være med til festen.
Fladfisk er ikke glade for stærk strøm, så vandvendingerne, hvor det skifter fra lavvande til højvande eller omvendt, er gode tidspunkter at fiske på. Ellers kan man med fordel fiske høfder, moler, odder og banker af i læsiden når der er stærk strøm.
Nu er fladfisk jo ikke bare fladfisk, da der jo er en del arter og det er jo ikke helt ligegyldigt hvilken fisk man står med, når mindstemålet skal holdes. Men for hulen hvor er de da svære at skelne fra hinanden.... Eller hvad? -Det er de i hvert fald hvis man ikke ved hvad forskellene er, så en forklaring er på sin plads....
http://www.hi-fiske.dk/saltvand.htm -Webmasteren på denne geniale side, har givet mig lov til at anvende illustrationerne, så med tak, kan jeg nu vise de gode illustrationer af de flade. Jeg har dog modificeret nogle af billederne, så jeg synes at de ligner bedre.
I det efterfølgende er der ofte brugt betegnelserne "højrevendt" eller "venstrevendt". Det betyder i alt enkelthed at hvis man ser fisken for sig, med nakken øverst og dermed gælleåbningen nedad, vil fisken, hvis den er højrevendt, have hovedenden pegende mod højre og visa versa.
Ising
Isingen bliver sjældent over 40 cm lang og er en af de mindre fladfisk.
Med sin aflange form, minder den lidt om rødspætten i facon, men kan let kendes på at midterlinien slår en tydelig halvcirkelagtig bue bag ved hovedet over brystfinnen. Den har desuden en mørk linie langs overgangen fra krop til finner.
Isingens overside er brun, rødbrun eller sandfarvet, kan have mørke pletter, måske endda røde pletter som en rødspætte. Undersiden er hvid og skindet er glat på begge sider.
Den foretrækker sandbund, hvor den kan gemme sig og kan leve helt ned til 150 meters dybde, men kan også sagtens fanges fra kysten.
Lever i saltvand.
Skrubbe
Skrubben bliver sjældent over 50 cm lang.
Også skrubben har en aflang form som minder om rødspætten, men kendes let på sit grove skind, som på oversiden er besat med pigge. Den kan både være højre og venstrevendt. Krydsninger mellem skrubbe og rødspætte er almindelig og kaldes "Leps".
Skrubbens overside kan variere meget i farverne og kan have et tydeligt camoflagemønster, endda med røde pletter som en rødspætte. Undersiden er oftest hvid, men kan have mørke pletter eller endda være helt brun.
Den findes i saltvand, men foretrækker en ret lav saltkoncentration og er almindelig i brakvand og endda i ferskvand. Lever oftest på relativt lavt vand på vanddybder mindre end 25 meter.
Rødspætte
Normalt bliver rødspætten ikke over 50 cm lang.
Den har en aflang form, er altid højrevendt og har et glat brunt skind med røde / orange pletter.
Har desuden en række benknuder bag øjnene.
Undersiden er hvid og glat.
Lever i saltvand, helt ned til 200 meters dybde.
Findes på sand eller lerbund.
Slethvar
Slethvaren bliver normalt ikke større end 70 cm lang.
Den har en lidt mere rund form end rødspætten og er venstrevendt.
Den har som regel skæl, men pigge kan forekomme og det kan være vanskeligt at skelne den fra pighvarren for uøvede. Det gør det ikke lettere at der ofte findes krydsninger mellem slethvar og pighvar.
Farven er grålig med brune nuancer.
Findes på sandbund på dybder ned til 50 meter.
Pighvar
Pighvaren bliver normalt ikke større end 70 cm lang.
Pighvaren har en cirkelrund form og er venstrevendt.
Skindet er besat med pigge og er grå / brun med pletter som varierer efter bundens farve.
Lever på sandbund ned til 70 meters dybde.
Jeg håber at det gav lidt overblik over de mest almindelige arter.... Der findes flere fladfisk end de nævnte, blandt andet tungerne og flynderne, men da disse oftest fanges af specimenfiskere, mener jeg ikke at de er relevante her...
Fælles for dem alle, er at de er fremragende spisefisk.
Hvis man fisker fra stranden er ret kraftige stænger med en god kastevægt sagen til traditionel fiskeri med et "Pater Noster-forfang".
Disse stænger benævnes ofte som "Surfcasting stænger". De er meget lange og kraftige og kan kaste rigtigt langt med de tunge lodder og forfang med agn.
Mindre kan nu også gøre det, så kan man få fingrene i de gamle forældede glasfiberstænger til kystbrug, er man nu godt hjulpet, for selv om de er tunge, har de en enorm "rygrad" og kan sagtens holde. Desuden kaster de faktisk langt, de gamle glasfiberstænger.
Pas i øvrigt godt på dine fingre når du kaster ud, for hvis linen vikler sig om en finger, kan den let skrælle huden af. -Der er knald på sådan et kast.
Mindre kan dog også gøre det og almindelige spinnestænger er fine, til fiskeri med en fladfiskeske og efterhængt agn. På samme måde, fisker mange efter pighvar, med fiskestrimler, eller tobis som agn, også på almindelig spinnegrej.
Hjulet er en smagssag, så om man vælger fastspolehjul eller multihjul, gør ingen praktisk forskel, men er man begynder er fastspolehjulet en klar fordel. Der skal, i sagens natur, være en vis linekapacitet med ret kraftig line, hvis man fisker surfcasting.
Til surfcasting, hvor der kastes med tunge vægte, er et multihjul noget mere behageligt for fingrene at anvende.
Jeg vil anbefale en god kraftig fletline som hovedline. Med de kraftige kast er der også et enormt slid på den yderste meter line og her er det en god ide at påbinde en meter almindelig kraftig monofilline som "slagline". Denne påbindes med en dobbelt Uniknude.
Desuden er en stangholder næsten et must. Det skal være en ret stor stangholder til de store stænger og det er ofte en fordel at lave noget selv i jern eller træ, da dem man køber oftest er for små. Det kan godt drille at stikke et spyd i en strand med sten, så nogle gange er et stativ som står oven på stranden det bedste.
Teknikken er enkel: Kast ud. Spænd linen op, så du kan se om der er bid. Flyt agnen en gang imellem hvis ikke der sker noget. Når der kommer bid, så giv et modhug så fisken kroges.
Fra båd
Fra en båd er det noget lettere at nå de flade og det er selvfølgelig ikke nødvendigt med de store surfcastingstænger. Almindelige fiskestænger til spinnefiskeri er oftest glimrende, men fisker man et sted med meget strøm eller stor dybde må der kraftigere sager til, eksempelvis en almindelig pirkestang.
Teknikken er den samme som fra land.
Læsiden
Fladfisk er som sagt ikke ret glade for stærk strøm. I Vandvendingerne, hvor strømmen er meget svag, er der størst chance for fangst. Er strømmen til stede, kan man lige så godt fiske hvor der er størst chance for at fange fiskene. De vil ofte flytte sig til et sted hvor strømmen ikke generer dem, typisk i et hul, eller bag ved en forhøjning i bunden.
Fisker man fra land, er det bedst at fiske i læsiden af en pynt, en mole, en havnekaj eller i et hul. Fisker man fra en båd, gælder det samme ved bankerne på bunden.
Med andre ord: Fisk i læsiden! Illustrationerne herunder viser hvor fiskene står. De sorte pile illustrerer strømmen i vandet.
Oftest fisker man med et forfang med 2 krogtafser.
Nogle vælger det gode gamle simple forfang med 2 kroge og et pyramidesynk, uden andre dikkedarer. Andre foretrækker et moderne forfang med perler, glimmer, spinnerblade og kulørte kugler. Alle de sidstnævnte ting kaldes "attraktorer", eller "reklame" og skal gøre agnen så synlig som muligt og på den måde vække de flades nysgerrighed.
Fælles for alle disse forfang, er at de som type kaldes et "Pater Noster forfang" eller et "bundfiskeforfang" / "Bundmedeforfang".
Man kan sagtens binde dem selv og har du lyst til at prøve det, er der en gennemgang til et billigt og godt forfang på siden om knuder til lystfiskeriet. Du finder den i menuen, øverst på siden, eller ved at klikke her: Pater Noster forfang
Her ses et typisk købt bundfiskeforfang med perler, spinnerblade og kulørte kugler. De kan købes i de fleste grejbutikker.
Sørg for at have rigeligt med forfang med, da de ofte hænger fast i bunden og går i stykker.
Der skal selvfølgelig noget synk på forfanget og de kan veje alt fra 35 - 150 gram, alt efter forholdene.
Desuden kan de have et hav af udformninger, hvor nogle er designet til at kaste langt med.
Andre er designet til at gribe fast i bunden med lange ankerarme, pigge eller andet.
Nogle gange er det en fordel at agnen flytter sig lidt, andre gange er det bedst at den bliver liggende hvor man har placeret den og alt i alt er det en smagssag.
Personligt kan jeg bedst lide de synk som jeg selv laver, måske mest fordi at "sådan gjorde vi da jeg var dreng". De er fremstillet på en helt traditionel måde og har den velkendte cylindriske form.
Dette synk er en af mine hjemmestøbte. Jeg vil nedenfor vise hvordan de laves....
Placer bøjlerne i formen. Her til højre er der kun vist en enkelt bøjle, men der skal selvfølgelig en i hver form. Skil formen ad og pil de færdige synk ud. Hvis de binder lidt, kan de let vippes ud med en skruetrækker.
Smelt dit støbemetal og fyld den ønskede mængde metal i hvert hul. På den måde kan du lave mange forskellige vægte i samme form.
Spinnefiskeri efter flade
Spinnefiskeri efter de flade er absolut mest effektivt. Så frem for at medefiske med stillestående agn, kan det ofte betale sig at spinnefiske de flade på det tørre. Jaeh... Sådan set er det egentligt en mellemting at spinnefiske i traditionel forstand og at medefiske, da man stadigvæk skal bruge agn. Om agnen er sandorm, børsteorm, Gulp eller hvad man nu ønsker, er måske mindre vigtigt, men der skal lokkemad på krogen.
Til spinnefiskeri anvender man ofte en pirk eller et tungt blink som kastevægt, måske endda uden krog monteret. Selve tacklet kan være et almindeligt Pater Noster-forfang som beskrevet ovenfor, men det er en god ide at plastre forfanget til med perler, knapper, spinnerblade, flash eller hvad man nu kan finde af farvestrålende gejl og glimmer. Alle disse attraktorer er med til at tiltrække fiskens opmærksomhed og vil ofte forøge chancerne for fisk.
Nogle anvender endda foderkurve med hakkede orm eller lever til at danne et duftspor.
Teknikken er enkel. Find et egnet sted, hvor fiskene er lige ved foden, enten fra en båd, en havnekaj, en mole eller lignende. Kast ud og lad tacklet synke ned til bunden. Herefter spinnes der nogle meter ind og lad tacklet synke til bunds igen. Vent et øjeblik og gentag processen. Mærkes der bid, stoppes indspinningen. Når man kan mærke at fisken trækker i linen, gives der modhug og fisken kroges. Det lyder let, men kræver lidt føling med grejet, som dog hurtigt kommer med erfaringen.
Leonard Muys er ekspert i at fiske fladfisk. Leonard er en alsidig fisker som griber udfordringerne som de kommer. Han har fisket i rigtig mange år og er kendt med fiskevandene over det meste af landet, ferske som salte. Leonard kommer oprindeligt fra Holland, men har boet i Danmark i mange år. Han er stadigvæk en ivrig skribent i hollandske fiskemagasiner, hvor han er anerkendt for sin ekspertise. Her hjemme i Danmark arbejder han også med at udbrede fisketeknikker, blandt andet med fiskefilm.
Leonard spurgte mig en dag om jeg kendte til en "Fladfiskeske"? -Det kunne jeg ikke påstå, da jeg ikke engang havde hørt begrebet før. Leonard undrede sig over at vi i Danmark ikke anvender disse skeer, da de er meget kendt i udlandet. Han har selv fisket med dem i 20 år og ved hvor effektive de er.
Han sendte mig en ske, samt nogle øvrige effekter til fiskeriet. De er præsenteret herunder...
Fladfiskeske
Dette er en fladfiskeske. Den fungerer som kastevægt, attraktor og synk og er egentlig ret velkastende med en god spinnestang. Det som er smart ved skeen, er at den løfter sig fra bunden under indspinning. Det gør at man går fri af det meste bundfnidder, så man lettere kan føle kontakten, hvis en fisk piller ved agnen. Ganske smart!
En attraktor
Den underlige dimmer herunder, er en attraktor som også er med til at løfte agnen fra bunden ved indspinning. Perlerne er selvlysende og kan "lades op" med kraftigt lys, eksempelvis en lommelygte. Af samme årsag hedder det særprægede stykke grej "Spin´n Glow". Den kan med fordel monteres efter skeen.
Kunstfærdig attraktor
En anden attraktor er denne sag. Med sine perlemorsfarvede perler og guldfarvede propeller, er den absolut med til at synliggøre riggen. Også denne kan monteres efter skeen.
Agn
Som agn er sandorm nu nok den evige klassiker som aldrig slår fejl. Mindst lige så godt er børsteorm, men også muslinger og rejer kan anvendes.
Sandorm og børsteorm skaffes lettest ved at finde et sted hvor sandbunden bliver blotlagt for vand når det er lavvande. Så kan de let graves op med en spade. Grav hvor de karakteristiske sandpølser er, for der er der helt sikkert mindst en sandorm. Ormene pakkes ind i nogle stykker avispapir med 5 - 15 orm i hver pakke. Hvis man pakker dem op og sorterer de døde orm fra en gang om dagen, kan ormene sagtens holde sig i flere dage et køligt sted, gerne i et køleskab.
Man kan også købe ormene men de er blevet ret dyre..
Et andet glimrende alternativ er de kunstige orm fra firmaet "Berkley" som går under navnet "Gulp".
Gulp er glimrende agn og selv om at en pose med 10 stk. er hamrende dyr, skal det siges at de godt kan holde til endda nogle fisk og at de virker fint i halveret tilstand.
En fordel ved Gulp er at man ikke behøver at tænke på at holde ormene levende.
En anden fordel er at man ikke behøver at skifte agn hele tiden.
Ydermere kan muslingekød eller rejer anvendes. Nogle muslingearter er faste i kødet, imens andre må bindes ind i et stykke hårnet for at blive på krogen.
I mangel af andet, kan strimler af svinelever anvendes.
Det kan være en fordel at sætte 2 forskellige slags agn på tacklet, så man, om jeg så må sige, serverer lidt for de kræsne indtil man ved hvad der fanger den dag.
Det er nu ikke så tosset at komme hjem med en god fangst af fladfisk. De hører til en af mine favoritter når der skal guffes fisk. Friske fiskefileter.... Uhmmm. :-)
Fladfisk er lette at filetere med den rette teknik. Se på siden om filetring af fisk, hvordan du kan gøre. Fileter en fladfisk
Er du glad for fiskeriet på kysten, kunne det måske interessere dig at læse om kystfiskeri efter havørred: Havørredfiskeri
Eller hvad med sommerfiskeri efter makrel: Makrelfiskeri
I menuen til venstre for siden, findes der mange andre sider om lystfiskeri.
Rigtig god læselyst.
Mvh Mik :-)