Karl Johan, Spiselig Rørhat 
Bolétus edúlis
Edúlis, af latin og betyder spiselig.
Beskrivelse:
Hatten er som regel mellem 7-15 cm i diameter, men den kan, hvis man har øjnene godt åbne, findes i en lille størrelse på 4-5 cm. Modsat kan den i sjældnere tilfælde træffes i store eksemplarer, op til 20-25 cm. Her har den dog i fleste tilfælde haft besøg af orme eller snegle.
Stokken er kraftig og hvidlig til brunlig. Den har et fint hvidligt net, der er tydeligst midt på stokken.
Rørene er på friske eksemplarer ofte hvide, hvor de senere skifter over i en mere gullig farve. Til sidst en mørkere, gul farve. Rørene er ofte mere svampede når de først har fået den gule farve, hvorimod de er mere faste som hvide.
Kødet er hvidt og fast, og det skifter ikke farve ved gennemskæring. Det har en mild og nøddeagtig smag.
Hvor og hvornår:
Karl Johan kan findes både under gran og bøg, sidstnævnte er dog mest hyppigt. Den findes gerne steder hvor skoven ikke er så tæt. I bøgeskov, hvor stammerne står med gode mellemrum. I granskov står den gerne ved stier, men også i lysninger, hvor der ofte er mos på jorden. Den er ofte godt camoufleret i bøgeskoven, hvor den falder godt ind med bladene. Den træffes også under eg.
Den findes fra august til oktober. Den er meget afhængig af vand, så den kommer ofte i/efter en periode med meget regn, hvor man til gengæld kan finde den i stort antal. Så man skal kigge lidt efter den.
! Der findes en ”tidligere udgave af Karl Johan”, der forekommer allerede fra juni. Den kaldes Sommer-Rørhat og minder så meget om Karl Johan, at nogle vil hævde at det er den samme. Den skulle dog være lidt lysere og mere tør på hatten. Den har samme anvendelige egenskaber som Karl Johan, hvilket vil sige at den er en alle tiders spisesvamp.
Anvendelse:
Karl Johan-svampen er en af de bedste spisesvampe der kan findes i de danske skove. Derudover er det en yderst kødfuld svamp, så finder man den inden ormene, har man en god kraftig svamp med masser af mad i.
Karl Johan er fremragende både i tilberedt og i rå tilstand, hvor den har en mild smag af nød. Den kan erstatte champignoner i salaten, men den er også særdeles god tilberedt på panden med lidt løg og noget bacon (evt. også fløde). Sidstnævnte er rigtig godt ovenpå en bøf!
OBS! Hvis ikke rørene er helt hvide og faste, pilles de af hatten, da de giver en lidt vammel konsistens! Det kan man gøre ved at køre tommelfingere rundt mellem hattens bund og rørene.
Forvekslingsmuligheder:
Karl Johan kan forveksles med Galde-Rørhat, som smager forfærdeligt. Det vides ikke med sikkerhed om den er svag giftig, men da den har så grim en smag, vil man aldrig indtage en mængde, der kan være farlig. Galde-Rørhat har et kraftigt brunt net på stokken. Hos ældre eksemplarer er rørene ofte rosa i farven.
Kommer der ved et uheld en Galde-Rørhat med i maden, kan denne ødelægge hele retten med sin bitre smag. Det kan derfor være en fordel at smage på de rørhatte, som man har stemplet som Karl Johan, hvis man ikke er en erfaren svampesamler. Man er ikke i tvivl, hvis man står med Galde-Rørhatten! Den smager rent udsagt af galde!
Læs mere om Galde Rørhat på denne side.
Historie:
Karl Johan har fået navnet efter den svenske konge Karl Johan XIV. Den svenske konge var helt vild med svampen, så den fik navnet efter ham.
Brunstokket Rørhat
Bolétus Bádius
Bádius af latin og betyder kastaniebrun.
Beskrivelse:
Hatten er 5-12 cm i diameter og er enten lys eller mørk kastaniebrun. Hatten kan være glat eller let slimet, og den kan også være tør.
Rørene er først helt bleggule og senere helt gule. Brunstokket rørhat kendes bl.a. på, at den blåner, hvis man trykker let på rørene.
Stokken er gulbrun og uden net. Den er glat og kan være tynd eller kraftig.
Kødet er hvidt til gulligt, men kan blåne svagt ved gennemskæring.
Hvor og hvornår:
Brunstokket Rørhat er meget almindelig i nåleskov, hvor den ofte kan høstes i flotte mængder. Har man fundet én Brunstokket Rørhat, kan det altså godt betale sig at kigge efter flere i nærheden.
Større eksemplarer er dog tit angrebet af orm. Brunstokket Rørhat findes både ved stierne og inde i tæt nåleskov. Den kan dog tit findes i græs i lysninger.
Brunstokket Rørhat findes fra august til langt hen i oktober.
Anvendelse:
Brunstokket Rørhat anvendes ikke i rå tilstand på grund af dens indhold af blåsyre, der kan give mavepine ved større indtagen. Den er dog en god spisesvamp når den er tilberedt. Er man heldig at finde nogle mindre faste eksemplarer, har man en rigtig god spisesvamp, der kan anvendes tilberedt som Karl Johan. Især stokken er værdifuld. Pil rørene fra, da de giver en vammel konsistens i maden, hvis der er mange af dem. Det er klart, at på helt små eksemplarer kan det være svært at skille dem fra hatten, men så er de også faste og giver ikke den vamle konsistens.
Forvekslingsmuligheder:
Brunstokket Rørhat kan muligvis forveksles med andre rørhatte uden net og som blåner, men den er meget let at kende, når man først har fundet den nogle gange. Den kan dog kun forveksles med andre spiselige rørhatte. I værste tilfælde står man bare med en svamp, der ikke har samme smagsegenskaber som Brunstokket Rørhat. Den kan ikke forveksles med uspiselige rørhatte!
1. 
2.
3.
1. Ikke værst.
2. Pragteksemplarer af Brunstokket. Her er rørene helt fine og helt lysegule, næsten hvide.
3. Når Brunstokket Rørhat når denne størrelse, er den ofte ikke særlig værdifuld. Kødet i hatten har også mistet sin faste konsistens.
Punktstokket Indigo-Rørhat
Bolétus luridifórmis
Af latin: form som B. luridus.
Beskrivelse:
Hatten er 5-15 cm og mat mørkebrunt filtet og tør.
Rørene er tydeligt røde i mundingerne, men ellers er selve rørene gule.
De er meget fine og mundingerne er meget små.
De blåner tydeligt ved berøring, og de er ikke bundet til stokken. Der er en hul rand mellem stokken og rørene.
Stokken er kraftig som hos Karl Johan.
Stokkens bund er gullig, men resten af stokken er rødlig.
Det ligner, at den er dækket af en masse små røde prikker.
Kødet er tydeligt gult, men man skal være hurtig til at se det, for så snart man skærer i kødet blåner det lynhurtig og kraftigt. Den har et stort indhold af blåsyre.
Den ser giftig ud ved gennemskæring, men det er den nu ikke.
Hvor og hvornår:
Punktstokket Indigo-Rørhat findes naturligt i bøgeskov. Dog også i granskov. Den findes både på sandet bund, som vindblæste, tørre skrænter eller lignende, men også i dybt bøgeløv. Den træffes enkeltvis eller i små flokke, men man skal være heldig, hvis man finder den i større mængder.
Den kan findes allerede fra juni og helt til oktober, men den er mest almindelig i august-septemper.
Anvendelse:
Punktstokket Indigo-Rørhat har et rigt indhold af blåsyre, så den kan ikke spises i rå tilstand, da større mængder kan give slemme maveproblemer som diarré. Ellers er det en fremragende spisesvamp med en helt unik konsistens. Den er noget mere fast i kødet end Karl Johan, og det gør den yderst delikat i madretten. Kan anvendes ligesom Karl Johan i varmretter!
Forvekslingsmuligheder:
Den kan forveksles med andre Indigo-Rørhatte, der dog har net på stokken, f.eks. Netstokket Indigo-Rørhat som også er en god spisesvamp. Den kan ikke forveksles med giftige rørhatte.
OBS! Bemærk dog at den svagt giftige Satans Rørhat også har røde rørmundinger, men den er hvid til askegrå på hatten. Derudover lugter den ret grimt.
Rødsprukken Rørhat
Bolétus páscuus
Páscuus kommer fra latin og betyder eng, græsmark
Beskrivelse:
Hatten er typisk 3-10 cm i diameter. Den kan variere i farven fra lys til en mørkere brun, men har et rødt skær da laget under hathuden er rødt. Den sprækker og får lyse og rødlige farver. Derfor navnet Rødsprukken Rørhat. Hatten er tør og med en blød konsistens. Stokken er gul, men altid dækket af en tydelig rød farve. Den er tynd, sjældent tykkere end 1-1,5 cm og glat. Rørene er grove i det, og de er først gule, senere olivengrønne. De bliver hurtigt svampede. Kødet kan variere fra en meget lys gul til en almindelig gul farve.
Hvor og hvornår:
Der kan næppe passere et efterår, uden at Rødsprukken Rørhat har vist sig i skoven. Den forekommer normalt i bøgeskoven, men kan også findes under andre løvtræer og nåletræer. Den er en af de mest normale rørhatte i Danmark og gror i forskellige jordbunde. Rødsprukken Rørhat er tidligt ude og kan allerede findes i juli. Derfra er den størst i tal i august-september.
Anvendelse:
Rødsprukken Rørhat er ikke blandt de bedste spisesvampe. Den er kedelig i sin smag og har en blød konsistens. Derudover er den et hit blandt orme. Den kan dog bruges til at blande i retten med andre svampe som en blandsvamp. Her tilrådes det at fjerne rørene. Spises ikke rå!
Forvekslingsmuligheder:
Rødsprukken Rørhat forveksles ofte med Dugget Rørhat, og det kan til tider være svært at skelne mellem dem. Dugget Rørhat har en rødbrun stok, men sprækker ikke. Derudover findes der en sjældnere rørhat; Hvidsprukken Rørhat, men den har ikke den røde farve i hatten, og stokken er ikke i samme grad rød. Både Dugget Rørhat og Hvidsprukken Rørhat er spiselige, men uden store kulinariske egenskaber.
Hvidsprukken Rørhat
Bolétus porosporus
Porosporus betyder muligvis noget i nærheden af rigelig forråd.
Beskrivelse:
Hatten er ca. 4-9 cm bred, tør, filtagtig og brun i forskellige grader. Den er opsprækket i felter, hvor fugerne er hvide. Stokken er typisk 1-1,5 cm tyk og omtrent 4-6 cm høj. Den er lige eller svajet, gul foroven og nedefter hvid til brun. Den kan have et strejf af rød farve. Rørene er meget ujævne, grove, uensartede og kantede. De er først gule, senere mere olivengrønne. De blåner ved tryk. Kødet er mest lyst og bleggult og med en mild smag.
Hvor og hvornår:
Hvidsprukken Rørhat finder man i løvskoven, fra sensommeren til længere ud på efteråret. Den forekommer både enkeltvis og i mindre flokke. Den kan findes hist og her i landet.
Anvendelse:
Spiselig, men ikke anbefalingsværdig.
Forvekslingsmuligheder:
Hvidsprukken Rørhat kan hurtigt forveksles med Rødsprukken Rørhat. Hvidsprukken Rørhat adskiller sig dog ved at mangle den røde farve i hatten, og til dels på stokken.
Den kan muligvis også forveksles med Filtet Rørhat, men denne mangler sprækkerne i hatten, samt den har et groft mønster på stokken. Både Rødsprukken Rørhat og Filtet Rørhat kan spises.
< < - - Her er Rødsprukken Rørhat og Hvidsprukken Rørhat sammenlignet.
Bemærk, at Hvidsprukken Rørhat mangler den røde farve i hatten.
Dugget Rørhat
Bolétus pruinátus
Pruinatus kommer af latin og betyder rimdækket.
Beskrivelse:
Hatten er typisk 3-8 cm i diameter. Farven er mørkebrun med variationer, især med rødlige nuancer. I modsætning til sin nære slægtning Rødsprukken Rørhat, sprækker hatten ikke på Dugget Rørhat. På unge eksemplarer kan man ane et hvidligt, dugget skær. Stokken er i samme størrelsesorden som hos Rødsprukken Rørhat. Rørene er gule og blåner svagt. Kødet er gult og blåner svagt. Smagen er mild.
Hvor og hvornår:
Dugget Rørhat findes både i løv- og nåleskove fra midten til slutningen af efteråret.
Anvendelse:
Dugget Rørhat er spiselig, men er ikke værd at gå efter. Finder man den ung og uden orm i, kan den bruges som blandsvamp.
Forvekslingsmuligheder:
Dugget Rørhat kan let forveksles med Rødsprukken Rørhat og muligvis også med Filtet Rørhat. De er alle spiselige med samme halvkedelige smagsegenskaber.
Filtet Rørhat
Bolétus subtomentósus
Subtomentosus er en latinsk sammensætning og betyder næsten filtet.
Beskrivelse:
Hatten er 4-10 cm i diameter og tør. Den er lysebrun til mørkebrun og filtet. Lidt ruskindsagtig at se på. Stokken er 1-2 cm tyk og ca. 5-10 cm høj. Farven er hvid, gul til mere orangebrun. Den har ofte et aflangt netmønster som er tydeligst på den øvre del af stokken. Øverst har den gerne nogle lamelagtige forbindelser til rørene. Rørene er gule, men skifter hos ældre eksemplarer til at være mere olivengrønne. De er kantede og let blånende. Kødet er lyst, gulligt og har en mild smag. Det kan være svagt blånende.
Hvor og hvornår:
Filtet Rørhat støder man på både i løvskoven og i nåleskoven. Den kan findes enkeltvis eller i mindre flokke. Man kan finde den fra august til sent på efteråret.
Anvendelse:
Filtet Rørhat har ikke de store smagsegenskaber, men den er lidt bedre end Rødsprukken Rørhat og Dugget Rørhat, da den virker mere fast, og den er lettere at finde uden orm. En okay blandsvamp, især som ung.
Forvekslingsmuligheder:
Den kan forveksles med Dugget Rørhat, men de adskilles ved den røde farve og mønsteret på stokken.
Brungul Rørhat
Súillus lúteus
Luteus kommer af latin og betyder gul
Beskrivelse:
Hatten er på voksne frugtlegemer 5-10 cm i diameter. Den er kendetegnet ved at være hvælvet, hvor den i midten har en forhøjning. Hatten er lys til mørk brun, mørkest omkring midten. Den har et fint skællet mønster. I fugtigt vejr er hathuden meget slimet.
Stokken er som regel kort, hvilket vil sige, at den som regel virker lidt kort i forhold til hattens størrelse. Typisk 3-8 cm høj og 1-2 cm tyk. Den er dækket af en hinde, først hvid, enten ren eller med et violet skær. Senere mere brunlig. Hinden dækker på unge frugtlegemer rørene, men på ældre frugtlegemer vil det stykke af hinden, som har dækket rørene, være trukket tilbage, og den egentlige stok kommer øverst til syne. Denne er gul og har små, mere eller mindre tydelige mørke pletter. Man kan også finde ældre frugtlegemer, hvor næsten al hinden er væk, enten fordi den er slidt af eller spist af snegle.
Rørene er fine, runde og gule. På ældre frugtlegemer kan de have en mere brunlig farve.
Kødet er hvidt eller med gullige nuancer. Smagen er mild.
< < - - To ældre eksemplarer af Brungul Rørhat.
Her kan man se resterne af hinden på stokken.
Øverst på stokkene kan man også se de mørke pletter.
To unge eksemplarer af Brungul Rørhat. - - > >
Her ses hinden, der dækker for rørene.
Hvor og hvornår:
Brungul Rørhat er meget almindelig under fyrretræer i sandet bund. Den kan også findes under gran, men det er noget sjældnere. Ofte kan man finde den langs sandede stier, hvor den kan findes i mindre eller større antal. Den findes som regel i september-oktober, men den kan også træffes allerede i august.
Anvendelse:
Brungul Rørhat er en udmærket spisesvamp. Den spises dog ikke rå! Inden den tilberedes, er det en god idé at fjerne den slimede hathud med en skarp kniv, da denne kan være knap så delikat i maden. Evt. kan hinderesterne også fjernes fra stokken!
OBS: Der er rapporteret om folk, der har udvist allergiske reaktioner overfor Brungul Rørhat. Vil man være hel sikker ved at spise den, kan man evt. starte med at spise den i en begrænset mængde. Man skal dog ikke være bange for at prøve.
Forvekslingsmuligheder:
Brungul Rørhat er svær at forveksle med andre rørhatte! Den kan dog, indtil man har fundet den et par gange i skoven, forveksles med Lærke-Rørhat, som også er spiselig. Lærke-Rørhatten vokser kun under lærketræer.
Lærke-Rørhat
Súillus grevillei
Súillus er en betegnelse for slim-rørhattene
Grevillei kommer af Robert Kaye Greville (1794-1866), som var en skotsk botaniker.
Beskrivelse
Hatten er typisk 5-10 cm i diameter. Farven kan variere fra en næsten citrongul til orangebrun farve, og i fugtigt vejr er den meget slimet. I tørt vejr er den lettere klistret. Stokken er 4-9 cm høj og smal. Ikke tykkere end 2 cm. På den øverste fjerdedel af stokken er en tydelig, hvidlig til gullig ring. Over ringen er stokken gulbrun til gul, og under ringen er den gulbrun. Rørene er tydelige og først gule, senere mere gulbrune. Rørene er tydelige; ikke så fine som hos Karl Johan, men heller ikke ligeså grove som hos Rødsprukken Rørhat. Kødet tydeligt gult og med en mild smag.
Hvor og hvornår
Lærke-Rørhat vokser kun i samliv med lærk. Dog kan Lærke-Rørhatten findes op til 20 meter fra sit værtstræ. Den er ret almindelig, og den findes typisk fra august til oktober.
Anvendelse
Lærke-Rørhat er en god blandsvamp, bedre end f.eks. Rødsprukken Rørhat. Den slimede hathud kan man trække af med en skarp kniv, da den er yderst udelikat i maden.
Forvekslingsmuligheder
Lærke-Rørhat er svær at forveksle med andre rørhatte pga. dens voksested under lærk. Der er rørhatten Brungul Rørhat, som normalt vokser under fyr, der kan ligne den meget. Den har dog mindst de samme spiselige egenskaber. Det er voksestedet, der er afgørende.
🔽Her kan man se farvevariationen Lærke-Rørhattene.
◀️Her er Brungul Rørhat sammenlignet med en Lærke-Rørhat. De kan godt ligne hinanden meget. Mere end de endda gør her på billederne. Ringen på Lærke-Rørhattens stok stammer fra et slimet slør der har dækket rørene.
Ringen hos Lærke-Rørhat er ofte mere fritaget fra slørrester end hos Brungul Rørhat.
Broget Rørhat
Súillus variegátus
Det er latin og Súillus betyder lille svin og variegatus betyder broget.
Beskrivelse:
Hatten er gulbrun med lidt mørkere brune skæl. Hatten er typisk 4- ca. 10 cm i diameter, men findes større. Den er tør i det, men er i fugtigt vejr fedtet/klæbrig. Stokken er solid, typisk 1-2 cm tyk og ca. 4-8 cm høj. Stokken har samme farve som hatten, måske lidt lysere og til tider gullig! Rørene er mørkere end resten af svampe-legemet. Farven er et sted mellem mørk brungul til noget, der ligner olivenfarvede, og så blåner de ved berøring.
Kødet er lyst, hvidt til gulligt og blåner ved gennemskæring.
Hvor og hvornår:
Broget Rørhat findes i fyrreskoven, på sandet bund. Det gælder for Súillus-slægten (slim-rørhattene), at de udelukkende gror i nåleskovene. Broget Rørhat findes så kun under fyr, ligesom Lærke-Rørhat udelukkende findes under lærk.
Broget Rørhat er almindelig i Danmark og findes sædvanligvis fra september til oktober. Den kan dog findes både lidt før og lidt senere.
Anvendelse:
Broget Rørhat hører ikke blandt de bedste af rørhattene. Den er dog udmærket som blandsvamp. Den gør sig dog mere værdifuld end f.eks. Rødsprukken Rørhat, da den er noget kraftigere og mere solid i det! Broget Rørhat spises ikke rå, som andre rørhatte, der blåner!
Forvekslingsmuligheder:
Hulstokket Rørhat kan ligne, da den også har en skællet hat. Den kendes dog på sin hule stok og de mere uregelmæssige rør, som er lettere nedløbende og ofte underinddelte. Derudover har rørene været inddækkede af en hinde, som der ofte kan ses rester af! Den er derudover ikke blånende og vokser udelukkende under lærk! Hulstokket Rørhat er også spiselig.
Broget Rørhat kan også forveksles med Kornet Rørhat, som også vokser under fyr. På unge eksemplarer kendes den på hvide mælkedråber, som udskilles fra rørene. Rørene er mere lysegule hos Kornet Rørhat. Kornet Rørhat blåner ikke! Kornet Rørhat er også spiselig, endda anset for en god spisesvamp. Det har dog vist sig, at nogle synes overfølsomme overfor den med resultat af maveproblemer.
Kan muligvis forveksles med Grovporet Rørhat, som også er spiselig. Den blåner dog heller ikke, har noget lysere rør og er ret slimet.
Grovporet Rørhat
Súillus bovinus
Bovinus kommer fra latin og betyder noget med ko. På engelsk har den også navnet Jersey Cow Mushroom.
Beskrivelse:
Hatten er gul, orange til gulbrun. Den er glat og slimet og hvælvet. Diameteren er oftest 4-8 cm. Stokken er ± 1 cm tyk og ca. 4-8 cm høj. Den har hattens farve, eller måske lidt lysere i det og den vil ofte være krum eller ulige. Rørene er meget grove, og de er underopdelte. De er kantede og ujævne, og de nedløber lidt ad stokken. Farven varierer fra næsten hvid til gul, og på ældre eksemplarer mere olivengrønne. Kødet er hvid til gulligt med en mild smag. Kødet blåner ikke
Hvor og hvornår:
Grovporet Rørhat finder man kun, hvor der er fyrretræer. Den indgår ikke i mutualistisk symbiose med andre træer. Man vil ofte træffe den i flokke og oftest, hvor jordbunden er sandet. Grovporet Rørhat findes fra august til langt ud på efteråret.
Anvendelse:
Grovporet Rørhat er uden nogen særlig smag. I madlavningen bliver den ofte smattet. Den kan bruges som blandsvamp, men den er ikke værd at lede efter.
Forvekslingsmuligheder:
Kan måske umiddelbart forveksles med Broget Rørhat, men den blåner og er både mørkere og kraftigere i det.
Hulstokket Rørhat
Boletínus cávipes
Fra latin, hvor cavi betyder noget med hul og pes betyder fod
Beskrivelse:
Hatten er typisk 4-10 cm i diameter. Den er filtet og skællet og ret blød/ufast. Farven ligger mellem de gule og bruner toner. Derudover kan den have lidt hvælvede former. Stokken er ca. 3-8 cm høj og sjældent mere end 1 cm tyk. Farven minder meget om hattens. Øverst på stokken kan ofte ses spor af det slør, som har dækket rørene. Rørene er gule og grove, kantede. Derudover er de også underopdelte og nedløber lidt ad stokken. Kødet er hvidt til gulligt med en mild smag.
Hvor og hvornår:
Hulstokket Rørhat vokser kun under lærketræer. Den findes hist og her i landet fra august og ud på efteråret.
Anvendelse:
Hulstokket Rørhat er spiselig, men ikke særlig fantastisk. Den har en uattraktiv konsistens, og uden den store smag. Kan måske bruges som blandsvamp i mangel på bedre.
Forvekslingsmuligheder:
Den kan minde om Broget Rørhat (og Grovporet Rørhat). Den adskiller sig dog især fra dem ved at have den hule stok. Fælles for de tre er, at ingen af dem har særlige værdier med hensyn til madlavningen.
Peber-Rørhat
Chalciporus (boletus) piperatus
Boletus af latin og betyder rørhat. Piperatus af latin og betyder peber.
Beskrivelse:
Peber-Rørhat er Danmarks mindste rørhat!
Hatten er typisk 2-5,5 cm i diameter, men kan godt træffes større. Farven er i de brune nuancer. Man kan sige, den er kanelfarvet. Hatten er blød og hvælvet. Stokken er ofte spinkel, 0,3-1 cm i diameter, og enten holder den nogenlunde samme tykkelse fra roden til rørene, eller også er den en anelse tykkere oppe under hatten. Stokkens højde kan variere fra få centimeter til 8 cm. Stokken er tit gul i bunden og fast.
Rørene er grove og kanelfarvede til mere rødbrune. De er svampede/bløde. Kødet er gult, kraftigst i stokken og fast. Smagen er stærk, men ikke på en ubehagelig måde. Det er en krydret smag, peberagtig.
Hvor og hvornår:
Peber-Rørhat kan både findes i løv- og nåleskov og er ret almindelig i Danmark. Den findes fra august til oktober.
Anvendelse:
Hvorvidt Peber-Rørhatten er spiselig eller ej er der lidt uenighed om. Dette skyldes nok dens skarpe smag. Der er nogen, som bruger den som krydderisvamp. Noget andet er, at man nok sjældent finder en større mængde, da den ikke er ret stor. Den anføres derfor til spiselig i form af krydderi. Altså som erstatning for f.eks. peber.
Forvekslingsmuligheder:
Peber-Rørhatten kan ikke forveksles med andre svampe her i Danmark pga. dens specielle smag, dens gule kød og dens kanelfarvede hat og rør.
Brun Birke-Rørhat
Léccinum scábrum
Beskrivelse:
Hatten er typisk 4-11 cm bred, men kan findes større. Den er brun i forskellige varianter, fedtet og mere eller mindre halvkugleformet. Stokken er 7-2 cm høj og 1-3 cm tyk. Den er hvid til lysebrun og tildækket af mørke skæl. Minder faktisk lidt om en birkestamme. Rørene er hvide, senere mere grå eller gullige. De er grove i det. Kødet er hvidt og blødt. I stokken kan det være lidt trævlet. Smagen er mild.
Hvor og hvornår:
Brun Birke-Rørhat finder man kun i samliv birk. Den kan forekomme enkeltvis eller i mindre grupper. Den kan findes fra sensommeren og godt ud på efteråret. Den er ret almindelig i Danmark.
Anvendelse:
Brun Birke-Rørhat må ikke spises rå. Tilberedt er det en okay spisesvamp. Konsistensen er ikke ret indbydende, da den bliver ret blød. Den egner sig nok bedst som blandsvamp.
Forvekslingsmuligheder:
Der findes en række forskellige birkerørhatte, som kan være vanskeligt at skelne fra hinanden. Det umiddelbare mest tydelige kendetegn for Brun Birke-Rørhat er nok, at kødet ikke skifter farve ved gennemskæring. For de andre birkerørhatte gælder samme spiselighed som hos Brun Birke-Rørhat.
Rød Birke-Rørhat
Léccinum versipélle
Beskrivelse:
Hatten er typisk 4-15 cm bred, men kan findes op til noget større end det. Den er hvælvet eller halvkugleformet. Farven er orange eller orangebrun. Stokken er ca. 8-15 cm høj og et par cm tyk. Den er hvid med sorte skæl. Rørene er tætte og hvide til gråbrune. Kødet er hvidt, men tager farve ved gennemskæring eller sneglegnav. Smagen er mild.
Hvor og hvornår:
Rød Birke-Rørhat finder man kun i samliv med birk, enten enkeltvis eller i mindre grupper. Den kan findes fra august og godt ud på efteråret.
Anvendelse:
For Rød Birke-Rørhat gælder det samme som med andre birkerørhatte, nemlig at den ikke må spises rå, men er en fin som blandsvamp ved tilberedning.
Forvekslingsmuligheder:
Der findes en rørhat ved navn Orange Aspe-Rørhat, som kun gror under bævreasp (poppel), der kan ligne Rød Birke-Rørhat lidt. Den er dog mere sjælden. Den har samme anvendelsesmuligheder. Derudover findes rørhatten Rustrød Ege-Rørhat, som kun findes i samliv med egetræer. Den er sjælden i Danmark. Denne er også spiselig. En anden sjælden rørhat med rød/orange hatfarve er Fyrre-Rørhat, som også er spiselig. Denne findes kun i samliv med fyrretræer.
Andre svampe
Krystal-Støvbold
Lycopérdon perlátum
Lycoperdon stammer fra de græske ord lykos, som betyder ulv og perdomai, som betyder fise. Perlatum stammer fra det latinske ord perlatus, som betyder meget bred.
Beskrivelse:
Krystal-Støvbolden er ikke til at inddele i hat og stok. Den har sin egen specielle form. Frugtlegemet er 3-7 cm højt og 2-4 cm bredt. Formen minder lidt om en pære. Frugtlegemet er dækket af en masse små, krystallignende skæl, som man let kan gnide af.
Farven er hvid, men med alderen vil farven skifte til en mere gullig og til sidst brun farve. Når frugtlegemet er brunt, er det modnet, hvormed toppen sprækker, og sporerne vil strømme ud. Finder man en brun Krystal-Støvbold, der ikke er sprækket, kan man træde på den, således den ”eksploderer” ud i en sky af sporestøv.
Kødets konsistens minder mest af alt om en skumfidus.
Hvor og hvornår:
Krystal-Støvbolden finder man både i løv- og nåleskov. Den findes for det meste i små eller større grupper. Den kan oftest findes fra august til oktober.
Anvendelse:
Krystal-Støvbolden er spiselig så længe, at kødet er hvidt hele vejen igennem. Er det gulligt eller brunt, skal man ikke spise den! Den kan spises både rå og tilberedt, men den bliver aldrig nogen fantastisk spisesvamp. Dog kan den fint bruges som blandsvamp.
Blander man Krystal-Støvbolden sammen med de andre spisesvampe på svampeturen, vil man hurtigt opleve, at de krystallignende skæl er overalt.
Forvekslingsmuligheder:
Der findes en række forskellige støvbolde, som ligner Krystal-Støvbolden.
Disse er også spiselige, så længe kødet er hvidt!
Den kan umiddelbart ikke forveksles med noget farligt.
Dog skal man være opmærksom på, at der findes den almindelige bruskbold, som også støver efter samme princip.
Den ligner dog ikke Krystal-Støvbolden på form, og den er langt mere hård. Derudover er den kraftig skællet.
Almindelig Kantarel
Cantharéllus cibárius
Kommer fra latinske cantharum, hvilket betyder bæger. Cibarius: beregnet til ernæring
Beskrivelse:
Hatten er 3-7 cm i diameter. De kan godt findes mindre, men så er der meget arbejde i form af rensning, i forhold til det man får ud af det. Hatten hos den Almindelige Kantarel er meget specifik. Der er ingen form for symmetri i dens form, og den er ujævn. Dog kan hatten godt være rund på små eksemplarer. Hatten er fast og farven varierer fra helt hvidgul til orange-gul.
Stokken er 0,5-1,5 cm tyk og typisk 3-6 cm høj. Den er fast, og farven varierer fra næsten helt hvis til orange-gul.
Lamellerne er også i en særlig grad specifikke hos Almindelig Kantarel. Der er ingen form for symmetri, og de er nærmest rosinagtige. Dog kan lamellerne hos yngre eksemplarer være en anelse symmetriske. Lamellerne er en glidende overgang fra stokken, og farven er typisk også en overgang fra stokkens farve til hattens farve.
Kødet er gul-hvidt, i nogle tilfælde næsten helt hvidt. Smagen er lidt skarp i rå tilstand. Lugten er abrikosagtig.
Hvor og hvornår:
Almindelig Kantarel findes ofte i en sandet skovbund. Den er almindelig under bøg og under grantræer. Den kan også findes under eg. Almindelig Kantarel træffes ofte på skrænter. Rundt i Danmark findes den i plantager med mager jord, især i Vestjylland, men den er almindelig i hele landet.
For Almindelig Kantarel er svampesæsonen lang. Den kan findes allerede i juni og helt frem til sidst i oktober. Måske endda ind i november. Almindelig Kantarel topper dog i august.
Anvendelse:
Almindelig Kantarel er en yderst velset spisesvamp, som også handles en del på svampemarkedet. Den skal tilberedes, da den ikke smager godt i rå tilstand. Den kan tilberedes på mange måder, og en simpel måde er, at riste den (dem) i lidt smør på panden. Så lige ovenpå noget ost på et stykke ristet franskbrød. Det smager rigtig godt, og kantarellens smag skinner tydeligt igennem.
Forvekslingsmuligheder:
På grund af Almindelig Kantarels specifikke egenskaber, er den svær at forveksle med andre svampe. Der er dog én forvekslingsmulighed. Dette er Orange-kantarellen, som også er spiselig, men absolut ikke med den samme smagsværdi. Orange-kantarellens lameller er meget mere typiske, symmetriske end hos Almindelig Kantarel. Hatten hos Orange-kantarel er også noget mere rund, og stokken er mere mager, tynd.
Almindelig Kantarel kan altså ikke forveksles med noget farligt, og har man fundet Almindelig Kantarel og Orange-kantarel et par gange, kan man så småt godt skelne dem fra hinanden.
Orange-Kantarel
Hygrophóropsis aurantiaca
Hygrophórus er græsk og betyder vokshat, -opsis kommer også af græsk og betyder lignende. Aurantiaca er latinsk og betyder orange.
Beskrivelse:
Hatten er typisk 2-6 cm i diameter og kan variere fra typisk orange til en mere lys gullig farve. Hatten er tør, og randen bøjer oftest ned over lamellerne. Stokken er tynd, ofte ikke mere end en halv centimeter tyk, sjældent i nærheden af 1 cm tyk. Stokken er sej, og farven varierer fra gul-orange til kraftig orange. Lamellerne er nedløbende ad stokken, og varierer fra gul-orange til orange. Lamellerne er spaltede, hvilket vil sige, at de deler sig i to.
Kødet er orange til mere hvidligt og sejt.
Hvor og hvornår:
Orange-kantarellen er meget almindelig og hører til i nåleskoven, hvor den ofte træffes i større flokke. Den findes ofte i bunker af grannåle og mindre, visne grangrene.
Orange-kantarellen kan findes fra august og hen i november.
Anvendelse:
Orange-kantarellen er spiselig, men den har en knap så tiltalende konsistens. Den er enten sej eller alt for vandet og smager i det hele taget ikke af ret meget. Derudover er den ofte angrebet af insektlarver. Den kan i mangel på bedre buges som blandsvamp. Spises ikke rå!
Forvekslingsmuligheder:
Orange-kantarellen forveksles gerne med Almindelig Kantarel, som er en langt bedre spisesvamp end Orange-kantarellen. Har man fundet begge dele nogle gange, kan man efterhånden kende dem fra hinanden. Orange-kantarellen kan med de nedløbende lameller og den specielle nedbøjede hatrand ikke forveksles med andet end Almindelig Kantarel, som endda er en langt bedre spisesvamp end Orange-kantarellen.
NB: Det skal dog nævnes at der er en lamelsvamp ved navn Plettet Flammehat, som ovenfra umiddelbart kan ligne Orange-kantarellen. Den har en lidt stærkere gul-orange farve, og den har ikke nedløbende lameller. Derudover kendes Plettet Flammehat på at den hurtigt får nogle brunlige, karakteristiske pletter på lamellerne! Plettet Flammehat har en bitter smag, som gør den uanvendelig til madlavning!
Tragt-Kantarel
Cantharéllus tubaefórmis
Tubaeformis kommer af latin og betyder trompetlignende.
Beskrivelse:
Hatten er 2-4 cm bred, lysebrun til mørkebrun og glat med mulige rynker. Den er tør og har en speciel form. Den er enten rund eller usymmetrisk bølget og krummer ned over lamellerne. I midten har den en fordybning. Stokken er ret karakteristisk. Den er gul til brunlig og glat og ca. 0,3-0,8 cm bred. Den kan være både rund og flad. Lamellerne er lysebrune til lysegrå og let nedløbende. De sidder spredt og ligesom en del af hatten. Til tider kan de være forbundet på tværs. Kødet er hult i stokken og har omtrent samme farve som det ydre.
Hvor og hvornår:
Tragt-Kantarellen kan både findes i løvskoven og i nåleskoven. Den fremstår sjældent alene, men findes for det meste i mindre eller især større flokke. Den findes som regel lidt senere på sæsonen, altså ud på efteråret.
Anvendelse:
Tragt-kantarellen er en udmærket spisesvamp. Den spises dog ikke i rå tilstand. Der skal dog mange til, før det ligner noget efter tilberedningen.
Forvekslingsmuligheder:
Tragt-Kantarellen er meget karakteristisk, men kan forveksles med sin nære slægtning Grå Kantarel, som er mere grå, og har en noget mere mørk gråbrun stok. Den kan også spises, men er ikke nær så god. Der findes også en anden lignende svamp ved navn Gul Trompetsvamp. Den er dog mere gul over det hele. Og det hele går lidt mere ud i et på svampen. Den er også spiselig. Tragt-Kantarellen skulle ikke kunne forveksles med noget giftigt.