Lav grejet selv

Er man typen som godt kan lide at eksperimentere og gerne vil lave tingene selv, kan det være en fin hobby, at fremstille grejet i egen produktion. For mig ligger en stor del af lystfiskeriet, netop i værkstedet, hvor jeg gerne vil sætte mit eget præg på stumperne. Det er mest endegrejet som jeg roder med, men mange er glade for at lave alt muligt selv, lige fra fiskestangen, til spinnere og blink. Økonomisk, er der nu sjældent den store gevinst at hente og regner man tiden i værkstedet med i prisen, kan det slet ikke hænge sammen. Alligevel, er der noget spænende ved at fremstille tingene selv. I hvert fald tilbringer jeg en del tid på den måde, men det fremgår vist også ret klart, på disse sider. Flere af de viste ting, her på siden, kan også findes på nogle af de andre sider, men er blot samlet her, for overskuelighedens skyld.

Der er flere indgangsvinkler i grejmageriet. Måske ønsker man at kopiere et eksisterende agn, enten fordi at det er for dyrt at købe, eller måske slet ikke kan købes længere. Det kan også være at man selv har fået en ide og gerne vil prøve tingene af i virkeligheden og laver noget helt nyt.
Uanset hvad den enkeltes udgangsvinkel er, kan det være godt med lidt inspiration til fremstilling af tingene, både med teknikkerne og værktøjet. -Det er tankerne bag denne side.

Vil man selv lave forfang til bundmede, eller loops på flueliner, er det præsenteret på siden om knuder til fiskeriet: Knuder til lystfiskeri

Blink

Blink et et godt agn at begynde sin "grejmagerkarriere" med. Blink kan fremstilles på flere måder og kræver ikke et kæmpestort værktøjssortiment. Man må købe lidt fittings til sine blink, i form af springringe, kroge og måske svirvler. Ønsker man kulørte blink, må der også lidt maling til. Skal der øjne på blinkene, kan de købes løse til at klistre på, men jeg foretrækker bare at male dem på, med hvid og sort maling.
Jeg laver mine blink på to forskellige måder: Enten klipper/saver jeg blinket ud af et stykke metalplade, eller støber dem i en form. Der er fordele og ulemper ved begge metoder.

Det øverste af blinkene her under, er savet ud af et stykke rustfrit stålplade. Som det ses, har jeg lavet den noget mindre end originalen, som ligger nederst. Jeg synes at originalblinket var for stort og valgte at skalere tingene lidt ned. Det var en god ide og jeg fisker mere med mine små kopier i ferskvand og P&T, end originalstørrelsen.

Fordelen ved at lave blink i metalplade, er flere.
Det er billigt, da man nemt kan skaffe små stumper metalplader, for meget få penge.
Man kan også let variere vægten på blinkene, ved at anvende forskellige typer metal, samt forskellige tykkelser af plade.
Af værktøj, skal man bruge en nedstryger, en pladesaks, en skruestik, en fil og en boremaskine med lidt bor.
Dertil kommer maling og fittings.
Jeg bør nu nok indskyde at rustfrit stål, er meget hårdt og stiller store krav til værktøjet.
Messing, kobber og aluminium er meget lettere at arbejde med og er samtidigt rustfrit.
Almindelig jernplade, er let at arbejde med, men vil altså ruste.
Holder man sine blink tørre, når de ellers ikke er i gang med at fiske, kan jern nu fint anvendes.

Blinkene her, er lavet i almindelig galvaniseret jernplade, i en passende tykkelse. De er håndformede med en pladesaks, en båndsliber og en søjleboremaskine. Den hule facon, har jeg lavet ved at banke dem ned i et stykke træ, med en kuglehammer. Efterfølgende, er de malet med grundmaling, 2 slags fluoriserende maling og sidst et lag klar lak.

Ulemperne ved denne fremstillingsmetode, er at det er lidt besværligt, da man skal forme hvert eneste blink i hånden. Det kan også være svært at lave ensartede blink.

Fremgangsmåden er at save/klippe blinket ud af pladen. Så files det til og skarpe kanter laves runde. Hullerne bores. Til sidst bukkes blinket til, enten med skruestikken/en tang til hjælp, eller i fingrene, hvis blinket er lavet i tyndt materiale.

Skal det have en hul facon, må man banke det ud med en hammer og et hult underlag, eksempelvis en træklods med en rille.
Vælger man at støbe sine blink, er det langt lettere at lave dem ensartede. Til gengæld skal man lave en form og det kan byde på lidt udfordringer. Uanset hvor meget man anstrenger sig, slår intet en profesionel form i aluminium. Sådan en kan man jo købe, men så er man begrænset til at støbe præcis de blink, som findes i sortimentet af forme. -Det er dyrt og også lidt kedeligt, men giver flotte blink.
Det næstbedste, er at lave en form af støbesilicone. Det giver meget flotte resultater, men også siliconen er dyr at arbejde med.
Man kan også anvende gips som formmateriale. Det er billigt og giver rimelige resultater. En gipsform holder ikke til ret mange støbninger, men skal den egentlig det? -Hvis jeg laver 10 - 20 blink, får jeg sikkert aldrig brug for flere af den slags og så er gips egentligt godt nok. Af samme grund, plejer jeg at lave mine forme af gips, når jeg støber blink og små pirke.

Blink som er lange og tynde i materialet, er ikke egnet til støbning. Det kan lade sig gøre, men man må regne med en del støbefejl, da metallet ofte vil størkne, inden formen er fyldt, særligt når formen er kold.

Som støbemetal, er hvidmetal, zink og tin, det mest almindelige.
Førhen brugte man ofte bly og blylegeringer, men vælger man at gå i gang med det, skal man tage forholdsregler for giftige dampe. Særligt bly, iblandet antimon, var populært, da det var hårdere end rent bly. Typemetal, blandet med bly, mente mange var det bedste, mens andre foretrak metallet fra gamle afbalanceringsklodser, fra et autoværksted. Begge dele bestod primært af bly og var ret giftige. 
Sørg under alle omstændigheder for en god udluftning, mens du støber, da der næppe findes sunde dampe omkring smeltet metal.
Hvidmetal kræver en lidt høj temperatur, men vejer til gengæld ikke så meget som bly. Vægten alene, gør hvidmetal bedre egnet til fremstilling af blink, men legeringen er også stærkere end bly.
Tin er blødere end hvidmetal, men hårdere end bly. Til gengæld ved man ikke helt hvad det indeholder og det kan godt være legeret med bly. Hvidmetal må siges at være det bedste støbemetal til blink. -Desværre er det ret dyrt.

For at smelte metallet, må der en brænder til. Jeg har lavet en holder til en spritbrænder fra en fondue, så en suppeske fungerer som digel. Kniber det med varmen, kan jeg supplere med en gasbrænder. En decideret gasbrænder, vil dog være det mest effektive. Se hvad du kan få fat i.

Selv om der er godt gang i spritbrænderen, må jeg supplere med lidt varme fra blæselampen, som ligger på bordet. Ellers kan jeg ikke smelte hvidmetal og zink.

Den efterfølgende billedserie, viser hvordan det kan gøres. Til eksemplet her, fremstilles en lille gennemløbspirk.

Da jeg var tilfreds med faconen, skar jeg den løs og rundede enden af. Skabelonen er nu færdig
Til at holde sammen på gipsen. bruger jeg Legoklodser. Man kan også lave noget i træ, men jeg synes nu at Lego fungerer godt
Kom et lag modellervoks i bunden, glat det ud og tryk skabelonen ned i det, så det flugter kanten af skabelonen præcist
Tryk nogle styrehuller i voksen, med en pind, eller lignende. Smør voks og skabelon, godt med vaseline. -Ellers vil gipsen ikke slippe igen
Bland gipsen og hæld det i formen. Forsøg at vibrere luftboblerne ud, så gipsen er så massiv som muligt.
Når gipsen er størknet, pilles klodserne fra hinanden. Fjern voksen og smør vaseline på gipsen og skabelonen.
Når det er hærdet, kan formen skilles ad. Gør den godt ren og stil den til tørre. Formen kan ikke bruges til støbning, før at den er helt tør. Ellers vil damp ødelægge støbningen. Som det ses, har jeg skåret en tragt ud, så metallet kan hældes i formen. Jeg har også skåret udluftningsriller i enderne, samt riller til at holde tråden til gennemløbet.
For at tråden ikke bliver støbt fast i blinket, skal den smøres. Man kan sode den over et stearinlys, men jeg foretrækker at smøre med varmebestandigt fedt.
Tråden er et stykke rustfrit svejsetråd. Den smører jeg med varmefast fedt, inden støbningen.
Efter støbning, er det let at trække tråden ud af gennemløberen. Det plejer jeg at gøre mens den endnu sidder i formen, så jeg ikke kommer til at bøje gennemløberen uhensigtsmæssigt.
En støbning, lige fra formen, en færdigfilet og nederst, min træskabelon.
Så tidligt som muligt, inden metallet hærder helt, bøjes gennemløberen til sin endelige form. Det er bedst, hvis det forgår indenfor få timer efter støbningen, da nogle metaller bliver sprøde efter den tidsperiode.

De tre forskellige gennemløbere, er alle støbt i samme form. Jeg har bare savet og filet mere af de mindste. På den måde, kan man lave flere modeller ud af den samme støbeform. Overfladebehandlingen er lavet med pulverlak. Grunden til at jeg foretrækker pulverlak, er at det er utroligt stærkt og holder i årevis.

Her ses en anden model gennemløber, hvor Sølvpilblinket, har stået fadder. Jeg har aldrig set Sølvpil som gennemløber i handelen, så her er et eksempel på, hvordan jeg selv har sat mit præg på et, i forvejen, eksisterende agn. -Ved at lave den som gennemløber i stedet for et traditionelt blink.


Den lille gennemløber her, er et af mine yndlingsagn til ørreder.

Fladfiskeske

En fladfiskeske, behøver ikke koste mere end få kroner at lave. Det er egentlig bare at gå ind i en genbrugsbutik og købe et par skeer, save dem over, bore huller i dem og montere springringe. At bore huller i det rustfri stål, kan dog drille lidt, med mindre at man har bor i god kvalitet.

Jighoveder

Da jeg begyndte at fiske efter sandarter, med Vertical Jigging, havde jeg problemer med at finde egnede jighoveder i Danmark. Metoden var ret ny på det tidspunkt og grejet var alt andet end almindeligt. Så jeg bestemte mig for at lave dem selv, på trods af at det er lidt besværligt. Resultatet endte med at blive godt, så jeg anvender stadigvæk mine hjemmelavede jighoveder til mit fiskeri.

I dag kan man købe meget fine jigforme i aluminium, så man behøver ikke selv makke med tingene i jern, eller gips. Der findes mange fine forme på markedet. En del kan købes på denne webshop: http://www.bleigussformen-shop.de/  Husk at overveje prisen, sammmenholdt med behovet. -Man kan hurtigt købe værktøj og materialer, for et langt større beløb, end grejet koster. Oftest giver det mest mening, hvis man er flere som kan deles om formene.
Det er lidt omstændigt at lave metalformene selv og kræver også et velassorteret værksted. Alligevel viser jeg her, hvordan mine forme er lavet.

 

Som det ses, består formen af fire stykker metalplade, som er bearbejdet sindigt, så alle overflader i hulningerne, er størst ind mod midten. -Ellers kan man ikke skille formen ad efter støbningen.





Herunder et lille udvalg af de øvrige forme. Nogle bedre end andre.

Synk - Kastebly

Siden jeg var dreng, lavede vi vores egne fiskebly.

Ofte lavede vi bare formene i træ, som vi borede huller i, i samme størrelse som vi ønskede vore bly.

Man kan sagtens lave sine forme i træ, gips, eller hvad nu fantasien byder på, men jeg foretrækker at lave dem i jern.

Formen er lavet af to stykker bredt fladjern, som jeg har boltet sammen og boret i en søjleboremaskine. Efterfølgende er de små huller til øjerne, markeret med en nedstryger og derefter boret op med et lille bor.
Øjerne laves af rustfrit ståltråd. Jeg plejer at bruge eger fra et cykelhjul.


Så bukker jeg øjerne til, så det passer nogenlunde ned i formen.

Når formen er boltet sammen, stikker jeg øjerne i og banker dem til med en hammer.

For demonstrationens skyld, vises her kun et synk, men man kan selvfølgelig lige så godt fylde hele formen op. Ved at hælde mere, eller mindre støbemetal i hullerne i formen, kan man lave mange forskellige vægte i samme form.

En helt anden måde at lave synk på, er ved at tage et stykke rundjern og lave et øje i det. Egentlig kan man bare bore et hul og så er man klar, men jeg foretrækker at lave en lille bøjle som øje. Den laver jeg af et stykke eger fra et cykelhjul.

Man kan selvfølgelig lave dem i rustfrit stål, men jeg plejer bare at bruge jern, som jeg maler engang imellem, når de begynder at se trælse ud.
De lange slanke synk, er meget velegnede til dørgning, da de kun meget sjældent sætter sig fast.

Hægter

Man kan godt købe hægter i butikkerne, men kvaliteten svinger enormt. Ved at lave dem i fjederstål, eller rustfri svejsetråd, er man sikker på at kvaliteten er i orden. Det tager da heller ikke lang tid at lave sådan en hægte, i hvert fald når man har øvet sig lidt.

Det eneste værktøj det kræver, er en god spidstang og en skævbider.

Den viste modeller herunder, laver jeg med en "Not a Knot", men det kan man jo bare gøre som man vil.

Stangholdere

Stangholdere er lette at lave. En Y-formet pind, som er skåret spids, er principielt lige så anvendelig, som en dyr købt model er.


Disse købte stangholdere, kan justeres i længden. Det er såmænd ganske smart, men sjældent nødvendigt.

Denne stangholder, lavede jeg af et stykke rundjern, for mange år siden og den fungerer præcist lige så godt som de købte. Den er oven i købet mere solid og jorden skal være noget frosset, inden det ikke længere kan lade sig gøre at mokke den i.

Selve hovedet på holderen, har jeg betrukket med et stykke slange, for at undgå at ridse fiskestangen.

Den lille korte stangholder her, har jeg lavet af et stykke rustfrit stål. Jeg anvender den til P&T og bærer den i en skede i bæltet på mit fiskebasis. Den lidt særprægede udformning af hovedet, er netop på grund af den lave højde, så stangen ikke kan rykkes fri af en hidsig fisk. En fordel ved den lave højde, er at stangspidsen oftest peger ned i vandet, når stangen sidder i holderen. På den måde, kan vinden ikke trække i den løsthængende line, som det ofte sker ved placering i normalt udformede stangholdere.

Lav en markør

En markør er meget nyttig til søfiskeri. Finder man et hotspot, er det bare med at markere stedet, inden man driver væk og det er her en markør kommer til sin ret. De købte modeller er ret flade i profilen. Det gør dem mere stabile i bølgerne, så de ikke ruller sig unødigt ud, men det gør dem også vanskelige at se, hvis bølgerne er lidt høje. Derfor laver jeg mine med en mere kubisk profil.

Markører er ret dyre at købe, men lette, hurtige og billige at lave, så her giver det god mening at gå i værkstedet.

Tidligere lavede jeg dem i sammenlimede stykker liggeunderlag. Det fungerede godt, men var lidt besværligt at lave, da der går mange lag liggeunderlag, til en markør. Det er billigere og lettere, at lave dem i flamingo. Flamingo i denne tykkelse, er let at skaffe på en byggeplads, da det er det mest almindelige isoleringsmateriale under gulvet.

Det eneste værktøj man behøver, er en skarp lang kniv.


Profilen skæres let ud af en blok flamingo.

Et stykke murersnor og et tungt synk, udgør resten.

Hvis du godt kan lide at lave tingene selv, kunne du måske tænke dig at bygge en ovn til koldrøgning: Koldrøgning

Rigtig god læselyst.

Mvh Mik :-)

Til toppen