Solvarme - Solfanger

”Jeg har slukket fyret, hver sommer, de sidste 30 år”. Meldingen kom fra Per, min kollega, en dag vi kørte en vagt sammen. Jeg spidsede ører, da mit gamle oliefyr, var ved at være en bekostelig affære, at holde kørende. Dels var den ved at være slidt og krævede jævnlige reparationer, men værre var, at oliepriserne var rendt løbsk.
Solvarme… Jeg kan huske, at min morfar eksperimenterede med det i 1970érne. Det var noget med nogle sortmalede radiatorer, i nogle store hjemmelavede, flade metalkasser, med et glaslåg. Dertil byggede han en kælder med en enorm akkumulatortank. Jeg tror aldrig, at det kom til at fungere. Til gengæld, husker jeg en håndværkermesse, i 1990érne, hvor en stand præsenterede nogle solfangerpaneler, hvor der blev lukket vand i den ene ende, så det dampede ud af den anden ende. Det virkede meget overbevisende! I hvert fald, blev jeg, med min kollegas udmelding, nysgerrig nok til at kigge lidt på tingene. Min søgen på nettet, var en blandet oplevelse, men en virksomhed skinnede igennem, ved at kunne sælge samlede pakker, med ”alt” hvad der skulle bruges, for at bygge et solvarmeanlæg. Jeg tænkte over tingene og efter at have ringet og fået en snak med virksomheden, valgte jeg at købe denne pakke: https://dbvvs.dk/produkt/solvarmeanlaeg-pakke-2
Selv om jeg har skruet mange rør sammen, har jeg ingen grundlæggende forståelse for VVS. Dermed var det lidt overvældende, at stå med en dynge komponenter, uden nogen form for diagram, manual, eller lignende. Jeg anede simpelthen ikke, hvordan anlægget skulle samles og da slet ikke, hvordan det fungerede. Der fulgte intet med, som forklarede noget som helst, bortset fra en manual over den elektriske styring! Jeg havde dog fået snakket mig til et udprint af tanken, så jeg kunne placere portene i den. Det viste sig at være klogt, da tanken rummer mange huller, som alle har sin særlige betydning for anlægget. Jeg valgte at kigge grundigt på tegningen og markere alle hullerne med en speedmarker, så tingene blev lette at overskue.
Det giver ikke mening, at gå i gang med et projekt, uden at have en plan. Så jeg ringede til virksomheden og bad om en forklaring. Erik fra DBVVS, tog sig god tid til at forklare, hvilken funktion hver enkelt komponent havde, hvordan de skulle forbindes og hvor de skulle placeres i anlægget. –Jeg ringede flere gange og oplevede, at han, tålmodigt, tog sig tid til at forklare tingene, hver gang. Jeg lavede mit eget diagram og kunne se, at jeg kom til at mangle rør og fittings.
Det var i den forbindelse, at jeg kom i kontakt med en virksomhed, der ligger nær min arbejdsplads i Struer: ”VVS – El – Køl Grossist”, https://www.vekgro.dk
Her faldt jeg i snak med Steen, hvilket viste sig heldigt. Jeg er generelt mistroisk, når folk vil sælge mig noget. Men det er relativt let at vurdere, om det er en sælger, man står overfor, eller om det er én som ved noget om tingene. Jeg var ikke i tvivl! Steen vidste, helt klart, noget om tingene, så jeg spurgte til hans baggrund. Med et lys i øjnene, kunne han oplyse mig, at han var uddannet, både VVS-Installatør, El-Installatør og køletekniker. Dermed stod jeg overfor en mand, med en usædvanlig veluddannet baggrund! Foruden det, havde han arbejdet en del med solvarme. Han spurgte ind til mit solvarmeprojekt og lyttede opmærksomt. Da jeg havde forklaret mig, påpegede han nogle mangler, særligt behovet for en elvandvarmer, i enden af systemet, så der også er varmt vand på gråvejrsdage. Set i bakspejlet, er det indlysende, men hvis vi ikke havde haft den snak, havde jeg været nødt til at ombygge mit anlæg senere. Jeg købte en 30 liter elvandvarmer og en ekstra cirkulationspumpe, samt de manglende fittings. Planen var lagt!

Det virkede logisk, at starte med at montere solfangerpanelerne på taget og trække rørene ned til fyrrummet. Der er ikke behov for nogen form for inddækning, hvor rørene skulle igennem tagstenene. Der blev boret passende huller, i toppen af ”buerne”, på tagstenene. Da rørene var forbundet, blev de fuget med kvalitetssilicone. Med andre ord, skulle panelerne monteres, så det passede med at rørene ramte toppen af buerne, på tagstenene.
Derefter var det jo bare, at samle tingene, efter diagrammet. Det bør nævnes, at solvarmekredsen, ikke må laves i Pexrør, men skal køres i metalrør, da det skal kunne modstå høj varme. Brugsvandet blev lavet i pexrør.
Solvarmekredsen skal frostsikres med den medfølgende væske. Det er lidt bøvlet, da det skal pumpes ind i bunden af systemet. Jeg forsøgte mig, med at hælde det i fra oven, men det skabte blot store luftlommer, så det fungerede ikke. I det hele taget, havde jeg meget besvær med at lufte systemet ud, men mere om det senere. I starten, kæmpede jeg med at få kredsløbet til at køre, med det resultat, at systemet overophedede. Luftbobler i væsken, gjorde, at pumpen ikke skabte cirkulation. Den elektroniske styring, tillader ikke manuel kontrol, så man kan ikke tvangsstyre pumpen. Det er lidt uheldigt i en situation, hvor systemet er overophedet, da pumpen slår fra, hvis der er 120 grader i toppen af solfangerpanelet. Dermed kan man jo slet ikke køle det ned, da pumpen, netop er eneste mulighed for at køle systemet. Ved at lave et åbent kredsløb, hvor væsken, via en slange, løb ned i en dunk, som min 12 volt pumpe også sugede væske fra, kunne jeg gennemskylle systemet. Til sidst, kom det til at fungere, selv om jeg aldrig helt fik udluftet systemet.

Efter en lang periode med høj solskin, hvor anlægget gav masser af varme, kom en gråvejrsperiode. Her kunne anlægget ikke levere varme nok, til at der var overskud til lidt gulvvarme i badeværelset, selv om det var midt sommer. De få solstrejf, varmede dog brugsvandet op, men det kolde gulv, irriterede mig. Det endte med, at jeg købte et ekstra panel, så der var 3, i stedet for 2. Dermed overloadede jeg systemet med 50%. Jeg var nu ikke så nervøs, da jeg sagtens kunne køle systemet ned, ved at trække varme ud til gulvvarmen i badeværelset. Skulle det knibe, kunne jeg bare åbne endnu en gulvvarmekreds i huset.

Det sidste solfangerpanel er monteret

Men, hvor det før var svært at udlufte systemet, viste det sig nu umuligt. Jeg forsøgte over 1½ døgn, men forgæves. Jeg kunne ikke lufte det nok ud, til at det kørte stabilt. Pumpen skummede konstant rundt i luftbobler og lavede mere larm, end cirkulation. Igen henvendte jeg mig til Steen, som solgte mig en automatisk luftudlader, særligt beregnet til solvarme. Det er vigtigt, at man får en luftudlader, som kan holde til den ekstreme varme, som et solvarmeanlæg producerer, særligt da den er placeret øverst, netop hvor der er afsindigt varmt. Forsøger man sig med en billigere model, som ikke er designet til varmen, vil den hurtigt gå i stykker. En time, eller to, efter monteringen af den automatiske luftudlader, var systemet helt udluftet og kørte perfekt.

Automatisk luftudlader

Solvarmeanlægget kørte fejlfrit og havde reelt produceret varmt brugsvand og en smule gulvvarme til badeværelset, fra maj og til slutningen af september. Men da jeg skrottede mit oliefyr og monterede en ”luft til vand” varmepumpe, blev det ombygget en sidste gang.

Solvarmeanlægget inden ombygningen

Kredse
Det forvirrende ved solvarme, er at man skal holde styr på 3 forskellige kredse, solvarmekredsen, brugsvandet og centralvarmekredsen.
Varmtvandsbeholderen er opbygget således, at det varme brugsvand, er i selve beholderen, således at den rummer 200 – 300 liter, eller hvor stor en beholder, man nu har. I beholderen, er der to spiraler, som ligger i vandet og danner de øvrige kredse. Brugsvandskredsen, kan bygges i Pexrør, eller galvaniseret jernrør.

For at kunne overskue tingene, delte jeg kredsene op i hvert sit diagram, så der ikke gik kludder i tingene. Med de 3 diagrammer til rådighed, samlede jeg bare én ad gangen og så var det såmænd ikke så galt. Hvis solvarmen har opvarmet brugsvandet, så det er varmere, end centralvarmen, trækkes varmen ud af beholderen og kan varme huset op. Denne kreds, kan bygges i sort rør, galvaniseret rør, eller Pexrør. Hvis varmekilden er en varmepumpe, skal rørene have en vis diameter, for at tingene fungerer.

Brugsvandskredsen

Solvarmekredsen
Solvarmekredsen er et lukket kredsløb, hvor solvarmevæsken bliver opvarmet af solvarmepanelerne og løber ned igennem den nederste spiral i beholderen og tilbage igen, via solvarmepumpen. Denne kreds, kan ikke bygges i Pexrør, da det skal modstå høj varme.

Centralvarmekreds
Centralvarmekredsen løber igennem varmekilden, (fyr eller varmepumpe) og ind i den øverste spiral og tilbage igen, via cirkulationspumpen. På den måde, kan centralvarmen, opvarme brugsvandet i beholderen, men også omvendt. Denne del af systemet, kan blive meget varm og må ikke laves i pexrør.

Bundspiral
Torben, en vores lokale VVS-mænd, har fulgt projektet lidt og gjorde mig opmærksom på, at jeg kunne trække restvarmen ud af solvarmen. Når det solvarmede vand er løbet igennem spiralen i varmtvandsbeholderen, er det stadigvæk lunt. Dermed er det smart, at lede det igennem en bundspiral i varmepumpens akkumulatorbeholder. På den måde, kan man, om sommeren, få ekstra varme til huset, også selv om varmtvandsbeholderen er under opvarmning.

Topspiral
Solvarmeanlægget skulle integreres med varmepumpen. Jeg fik Steen til at tegne et diagram, så tingene fungerede sammen. Det betød, at den ekstra cirkulationspumpe blev fjernet, men at centralvarmens cirkulationspumpe, altid skulle køre og dermed overtage al cirkulation i huset, herunder varmtvandsbeholderens topspiral. Så hvis temperaturen overstiger den indstillede værdi, eksempelvis 55 grader, åbnes en elektrisk styret ventil, så der kommer cirkulation i varmtvandsbeholderens topspiral. Denne ventil styres af solvarmens elektriske styring. Således trækkes der varme ud af varmtvandsbeholderen og over i akkumulatorbeholderen, som kan bruges til at varme huset op. Det gør også, at solvarmeanlægget ikke overopheder, samt at brugsvandet ikke bliver for varmt. Hvis det overstiger 60 grader, udskiller det meget kalk, som sætter sig i beholderen, så den kalker til. Dermed forkorter man levetiden på anlægget væsentligt. Modsat, skal brugsvandet helst varmes op til 55 grader, for at undgå infektion. Så det handler om at ramme sweetspottet mellem 55 og 60 grader. I praksis, varmer solvarmen vandet op, så det er varmest, sidst på dagen. Derefter køler det ned, selvfølgelig også afhængigt af, hvor meget varmt vand man bruger, så det er koldest om morgenen/formiddagen, indtil solvarmen igen hæver temperaturen.

Temperaturfølere og dykrør
For at solvarmen kan fungere, skal den elektriske styring, have informationer om temperaturen. Dertil er der placeret nogle dykrør, som følerne kan monteres i.
Oppe på taget, allerøverst i systemet, skal den første føler sidde. Når den når en passende temperatur, startes pumpen i solvarmekredsen. Jeg har justeret mit system, til at starte pumpen, når temperaturen er 3 grader højere på taget, end i beholderen.
I varmtvandsbeholderen, er der dykrør i top, midt og bund. Jeg måtte montere et ekstra dykrør i midten af beholderen, da jeg skulle bruge 2 følere der. Den ene er til solvarmens elektriske styring. Den anden er til en temperaturstyret ventil, som varmeanlægget skal bruge om vinteren, for at holde temperaturen oppe i varmtvandsbeholderen.
Solvarmens sidste føler, har jeg frit hængende i rummet, da den bare skal være koldere end de andre 2 følere. Det var nærliggende at placere den i bunden af varmtvandsbeholderen, men da solvarmespiralen, netop sidder i bunden, risikerer jeg, at den kortvarigt bliver varmere, end føleren i midten. Det kan virkelig lave kludder i tingene, så den er altså bare placeret i rummet, udenfor beholderen, hvor den ikke bliver varmere, end i midten af tanken.
Dykrøret i toppen, bruges af en føler til varmepumpen og har dermed ikke noget med solvarmen at gøre.
Kort sagt, er føler 1, placeret i toppen af solfangerpanelerne, føler 2 i midten af beholderen og føler 3 i rummet, udenfor tanken.

Der er mange historier om folk, som har dårlige erfaringer med solvarme. Nogle har aldrig fået det til at fungere og har skrottet systemet. Jeg kan godt forstå det! –Det har vist sig vanskeligt, at finde nogen, som ved hvordan et solvarmesystem skal skrues sammen, for at det fungerer. VVS-uddannelsen byder kun på et overfladisk kendskab til solvarme, så man må ikke regne med, at enhver VVS-mand, ved alt om det. –Langt fra! Find én som har forstand på solvarme, så tingene bliver skruet rigtigt sammen, første gang. Det er enormt frustrerende, at investere penge, tid og arbejde, i noget som ikke virker! Jeg var heldig at møde Steen, på det helt rigtige tidspunkt, så jeg fik rettet tingene til, inden jeg gik i gang. Hvis jeg også havde vidst, hvordan man bedst fik solfangervæsken, pumpet ind i systemet, havde det hele klappet, uden problemer.

Solvarmevæske
Som nævnt tidligere, skal solvarmekredsen frostsikres, så det ikke fryser til om vinteren. Men for at få væsken ind i kredsløbet, uden alt for mange luftbobler, er det en god ide at pumpe det rundt i systemet, måske i 5 – 10 minutter. Men for at det kan lade sig gøre, må man have en egnet pumpe, som kan levere tryk nok til at løfte vandtrykket op igennem solvarmepanelerne.

Solfangervæske pumpes ind

Jeg forsøgte mig først med en dykpumpe, men den kunne ikke lave tryk nok, til de mange højdemeters vandtryk. Dernæst prøvede jeg en boremaskinepumpe, men det virkede heller ikke særligt godt. Til sidst brugte jeg en lille 12 volts pumpe og den kunne lige klare opgaven. De 12 volt, til pumpen, blev leveret af en oplader til bilbatterier. Lige under solvarmepumpen, på mit system, sidder der 3 haner, hvor de 2 fører ud til hver sin slangestuds. Imellem dem, kan jeg spærre kredsløbet af, med den sidste hane. Så ved at pumpe væsken ind i den øverste hane, tvinges det op igennem solfangerpanelerne og ned igennem spiralen og ud ad den nederste hane. På den nederste hane, monterede jeg en slange, som ledte væsken ned i samme beholder, som min lille 12 volt pumpe, trak væsken fra. Således kunne jeg cirkulere væsken og prøve at skylle, så mange luftbobler ud, som muligt. Til sidst lukkede jeg den nederste hane og pumpede tryk på kredsløbet, inden jeg lukkede den øverste hane. Slutteligt åbnede jeg den midterste hane, så kredsløbet ikke var spærret af længere. Der skal være mellem 1 og 2 bar i kredsløbet. Resterende luft, tog den automatiske luftudlader sig af.

Pumpestationens haner

Dypkoger
Min beholder er monteret med en elektrisk varmespiral, som sidder i bunden. Hvis man ikke tænker sig om og bare forbinder den, så den kan varme vandet op, kan man komme rigtig galt afsted. Sætter man den til at varme og samtidigt cirkulerer centralvarmen igennem beholderen, begynder man jo at varme hele huset op med den elvarmespiral. Det kan give en enorm elregning! Mit bedste råd er, at lade være med at forbinde den.

Efter ombygningen

Økonomi
Mit solvarmeanlæg, (2023), har kostet 31155,80 kr, plus 2484,39 kr, i forbindelse med ombygningen til varmepumpen. Dertil skal siges, at jeg har samlet alting selv, så prisen er udelukkende for materialer. Jeg forventer, at anlægget holder i 30 år, men at pumpen skal skiftes nogle gange, i det tidsrum. Dertil kommer annodeskift, men det skulle også gøres på den gamle vandvarmer.
Jeg har beregnet, at jeg har sparet mindst 400 liter fyringsolie, i 2023, fra starten af maj, til og med september. Dermed ville anlægget have betalt sig selv, i løbet af 6 år, hvis jeg havde beholdt oliefyret, forudsat at oliepriserne er stabile. Men da jeg har skiftet oliefyret ud med en varmepumpe, går der nok nærmere 8-10 år, inden tallene er udlignet. 10 år er lang tid, at vente på en besparelse, men hvis det så er rent overskud, de efterfølgende to årtier, ser regnskabet ganske godt ud.
Men… Kan man ikke selv samle tingene, ser tallene noget anderledes ud! Det er et stort arbejde at samle anlægget og der går mange timer med det. Betaler man smeden timeløn, for at samle det, bliver det så dyrt, at det næppe kan hænge sammen, økonomisk. Jeg vurderer, at solvarme er for ”gør det selv-folk”, hvis det skal betale sig. Til gengæld bliver tingene, næppe mere ”grøn” og klimavenligt, end med solvarme.

Vil jeg anbefale solvarme til andre? –Hmm…! Det er et åbent spørgsmål, som jeg ikke kan give noget klart svar på. For mig, er det en god løsning, som jeg er rigtig glad for. Men jeg har ikke nogen problemer med de ulemper, som følger med. Jeg vil hellere oplyse fordele og ulemper og så må du selv vurdere, om det er interessant for dig.

Ulemper
Solvarme skal man nok kunne samle selv, for at der er økonomi i det. Det stiller nogle håndværksmæssige krav til dig.
Der skal bruges en del værktøj, for at kunne bygge anlægget, her iblandt en god pumpe til at få solvarmevæsken pumpet i systemet.
Solvarme virker kun i solskin, så varmen kommer ikke jævnt. Dermed må man leve med kolde perioder, med mindre, at man supplerer varmen med en aktiv varmekilde.
Man får grimme solfangerpaneler, eller vakuumrør, på den sydvendte side af huset.
Varmtvandsbeholderen fylder en del.
Fungerer primært i sommerhalvåret.
Der skal pilles lidt ved anlæggets haner, for at omstille fra vinter til sommer og omvendt.

Fordele
Billigt varmt vand.
Billig varme i badeværelset, om sommeren.
Grøn energi.
Lidt varmetilskud i vinterhalvåret.
Den energi som der produceres, bliver i huset, modsat strømproducerende solceller, hvor overskydende strøm, ryger ud på det offentlige netværk.

Beslutter du dig for at kaste dig ud et lignende projekt, er mit bedste råd, at alliere dig med én som har forstand på solvarme. Jeg valgte at købe hovedparten af mit anlæg hos https://dbvvs.dk , men måtte supplere anlægget med flere komponenter, for at det kunne fungere. Når det er sagt, var stumperne billige og jeg har bestemt ikke fortrudt købet. Jeg fik jo også mundtlig vejledning af Erik, så jeg nu ved, hvad hver enkelt komponent i anlægget "gør". Men jeg vil gerne gøre opmærksom på https://www.vekgro.dk , som også sagtens kan samle et tilbud på et komplet anlæg. De kan også levere det lidt dyrere system med vakuumrør, som er mere effektivt, hvis man ønsker det. Her kan man, i hvert fald, hente højt kvalificeret vejledning til sit anlæg, men om man får en decideret samlevejledning, ved jeg ikke. -Jeg vil dog tro, at man kan få et diagram. Om du vælger det ene, eller det andet, eller noget helt tredje, er helt op til dig, men går du gang, ønsker jeg dig god arbejdslyst.

Tak til:
Min kollega Per, for det gode tip om solvarme.
Erik fra DBVVS, for vejledning til opbygning af anlægget.
Steen fra VVS - El - Køl Grossist i Struer, for uvurderlig vejledning.
Torben for råd, tips og tricks.
Allan, for materialer.

Min svigerdatter og søn, købte et ældre hus, for noget tid siden. På et tidspunkt, spurgte jeg, hvad den store skabsfryseragtige kasse, i kælderen, var til. Da jeg fik oplyst, at det var et solvarmeanlæg, som aldrig var blevet samlet, vågnede jeg op. Jeg besluttede mig for, at give det en chance og prøve at gøre det færdigt.

Men der var nogle udfordringer. Der var ingen papirer, diagrammer, brugervejledning eller andre oplysninger, at finde. Virksomheden, der havde produceret anlægget, eksisterede ikke længere, så det virkede lidt uoverskueligt, at få begyndt.
Jeg havde godt set, at der lå nogle gamle, men ubrugte solfangerpaneler, på en palle, bag skuret. Pallen var godt mør af råd, så de havde ligget der i mange år.

Jeg allierede mig med Ronnie fra VVS - El - Køl Grossist, som jeg sendte nogle billeder, af komponenterne, under beholderen. Da vi efterfølgende talte sammen, havde han gennemskuet alle komponenterne og kunne hurtigt forklare, hvordan resten skulle samles. Jeg købte de manglende stumper.

Efter at have søgt lidt mere information, fandt jeg indehaveren af Djurs Solvarme, som havde lavet anlægget i sin tid. Han hedder Per og er en virkelig rar mand. Han blev lidt overrasket, da det er mange år siden, at han lukkede virksomheden og gik på pension. Men jeg kunne høre, at han syntes at projektet lød interessant. Han undrede sig, lige som jeg, over at anlægget aldrig var blevet samlet. Vi fik en god snak, hvor Per øste ud af sine erfaringer. Han sendte mig en brugervejledning og supplerede med et hav af information i telefonen. Desuden kunne han supplere med lidt stumper, bla de korrekte temperaturfølere. Vi har talt i telefonen, mange gange.

Som sagt, så gjort. Jeg fik anlægget samlet, så nu kører det også.
Jeg havde lidt bøvl med sensorerne. Der var monteret et par stykker i anlægget, hvoraf den ene ikke fungerede, sikkert fordi, at det var en forkert type, som elektronikken ikke kunne arbejde sammen med. Så var det jo heldigt, at Per havde sendt de korrekte med. 
Jeg lavede en begynderbrøler, da jeg fyldte hele anlægget op med solvarmevæske, uden at fortynde det. Det er et koncentrat, som skal tilsættes vand. Per undrede sig over, at temperaturen i panelerne, var for høj. Han havde regnet ud, hvad problemet var og spurgte mig, om jeg havde husket at tilsætte vand i solfangervæsken. Det havde jeg jo netop ikke. Problemet er, at væsken er for tyk, hvis den ikke blandes med vand. Dermed løber det langsommere i rørene og når ikke at flytte varmen fra panelerne. Dels får man ikke udnyttet anlægget optimalt, men man risikerer også, at det begynder at koge. Jeg kontaktede Ronnie, som oplyste, at væsken er et koncentrat, som skal fortyndes. Problemet blev hurtigt løst, ved at tappe væske af og fylde vand på.

De gamle, men ubrugte paneler.

Solvarmeanlægget, med beholder.

Et kaos af komponenter.

Efter lidt rengøring.

Styrepanelet.

Montage af beslag.

Den første.

Begge paneler er monteret og forbundet.

Og isoleret.

Tak til:
Ronnie fra VVS - El - Køl Grossist, for kompetent vejledning, tips og tricks.
Per Pløen Elklit - For kompetent vejledning, information og stumper.