Fiskeoplevelse
På vej til en hyggeweekend i gode venners lag i Fredericia, var fristelsen for stor og jeg måtte bare en tur ned at fiske i Lillebælt. Jeg var taget afsted i god tid og kunne fiske en times tid inden jeg måtte videre. Vejret var fantastisk denne sensommerformiddag, med en let brise og højt vejr med spredte hvide skyer.
Solen stod højt og jeg fiskede mig tættere mod Lillebæltsbroen. Næsten henne ved broen stod en far og søn. De gik væk fra fiskepladsen med et frustreret udtryk og holdte en pause. Jeg kunne se på nummerpladen at de var tyske turister. -Jeg spurgte dem om de havde noget imod at jeg fiskede fra den plads de lige var gået fra. -Det havde de intet imod og jeg kastede mit tackel afsted. Bundbevoksningen stod højt på dette sted. Det vidste jeg fra tidligere og havde valgt et Stripperblink som endeagn og en Grå Frede som ophænger.
Efter få kast faldte hugget og en mindre ørred måtte på det tørre. Tyskerne gloede måbende...
Få kast efter var der hug igen og endnu en ørred måtte på land efter en kort fight. -Desværre var min tid ikke til yderligere fiskeri, så jeg slap ørreden løs og begyndte at afrigge min stang. Meget kort tid efter stod den tyske far og spurgte om han ikke måtte købe mit blink.
Det kunne han selvfølgelig godt og han tog glædestrålende imod min rig med flue og Stripperblink. Han fortalte at han og sønnen havde brugt en uges ferie på at fiske..... Uden det mindste hug, så det kom noget bag på dem at jeg havde fanget to fisk lige for næsen af dem.
Jeg håber inderligt at blinket bragte lykke og at de fangede et par ørreder!
Fiskeri efter havørred er nærmest en dansk nationalsport for lystfiskere. Vi har mange kilometer kyststrækninger i Danmark og en stor del af disse er meget velegnede til kystfiskeri efter havørreder. Især Jyllands østkyst, samt fjordene og øerne, byder på noget af verdens fineste havørredfiskeri.
For at komme godt i gang, er lidt viden om grejet og fiskens adfærd nødvendigt.
Havørred
Havørredens latinske navn er "Salmo Trutta". Det er den samme fisk som vi også kender under andre navne som bækørred og søørred og det skulle man ikke tro, da de slet ikke ligner hinanden. Selv kødets farver er forskellige, da søørreder og bækørreder som regel er lyse i kødet, hvor havørredens kød er laksefarvet, endda måske helt rød. Disse farveforskelle opstår på grund af føden. Havørreden tilpasser sig til det miljø som den lever i og ændrer udseende derefter. På den måde kan en "Salmo Trutta" præsentere sig som både den brune plettede bækørred og den sølvblanke havørred. Det vi vil koncentrere os om på denne side er havørreden i saltvand.
Fisken på billedet herover er en sølvblank havørred som den præsenterer sig smukkest. Når den om vinteren gør sig klar til at gå op i åerne for at føre slægten videre, får den en mørk kulør, "Gydedragt". Fisk med denne gydedragt, kaldes "farvede fisk" i lystfiskermunde og er ikke attraktiv som spisefisk. Efter gydningen er fiskene udmarvede og tynde efter det hårde arbejde. Disse kaldes ofte for "nedfaldsfisk" og har ikke nogen kulnarisk værdi. Med andre ord er det den sølvblanke havørred som lystfiskeren er interesseret i.
Havørredens æg udklækkes i ferske vandløb og de små fisk, kaldet "yngel", lever her af insekter, små krebsdyr og fisk, til de er vokset sig til en 15 - 20 cm. Herefter er de klar til et liv i saltvand og kaldes "smolt". Smolten vokser sig hurtigt stor i saltvandet og bliver herefter interessant for lystfiskeren.
Havørreden er ingen kostforagter og æder alt lige fra insekter, tanglopper, mysis og rejer til mindre fisk, heriblandt tobis og sild. Man skulle derfor tro at det er ligegyldigt hvordan og med hvad man fisker efter den, men sådan er det bestemt ikke.
En nyttig ting at vide, er at havørredens stofskifte falder med vandets temperatur. På et tidspunkt bliver vandet så koldt at ørredens stofskifte er så lavt at den ikke kan udskille salt nok til at leve i havvandet. Havørreden må så vælge om den vil svømme ud på dybt vand, hvor temperaturen er højere, eller om den vil søge ind hvor vandet er mere fersk. Det er nyttigt at vide for en lystfisker. I det tidlige forår hvor vandet er iskoldt, må man derfor lede efter ørrederne i relativt fersk vand, eksempelvis i nærheden af åens udløb i fjorden (husk fredningsbælterne), eller i brakvand. Hvis solen skinner bliver vandet i de såkaldte "badekar", hvor vandet er inddæmmet af revlerne, varmet hurtigere op end på dybere vand. Disse badekar er derfor oplagte fiskepladser når vandet er koldt og solen skinner.
Om foråret når børsteormene sværmer, holder havørrederne ædegilde. En børsteormsflue vil være et godt valg i denne situation, men det kan til tider være svært at få ørreden til at hugge, da den ofte vil være stopmæt. Ellers er der mange som mener at foråret er den bedste tid at fiske havørred. Det man håber på at fange her, er en såkaldt "overspringer", som ikke har brugt sin energi på at føre slægten videre. En overspringer er i fineste form og tykkelse og er en fin spisefisk.
Når vi er ved øgenavnene, kaldes en fin lille fisk som er lige omkring mindstemålet, for en "grønlænder". Dette underlige navn er opstået ved at de ligner de små flotte ørreder som engang blev købt til Danmark i store mængder fra Grønland.
Om sommeren er fiskeri i "den gyldne time" omkring sol opgang og nedgang, samt natten gode fisketidspunkter. Mørke agn er ofte fine her og fluefiskerne har ofte held med at fiske en sort flue helt oppe i overfladen, eksempelvis en skumflue eller en "Sort Cigar".
I efteråret er havørreden særligt grådig, da den skal æde sig stærk til en hård vinter med opgang imod åens strøm til parringen. Efteråret er tidspunktet hvor man kan forsøge sig med lidt af hvert.
Laks eller ørred?
Havørred og laks ligner hinanden ret meget og disse bliver da også let forvekslet. De mest iøjnefaldende forskelle er:
- Havørredens hale er omtrent lige bagtil, hvor laksens er buet.
- Havørredens mundvig ender ofte bag ved pupillen. Det gør en laks mundvig sjældent.
- Havørredens halerod er noget mere kraftig end laksens, som er ganske slank.
- En havørred har en del mørke pletter under sidelinien midt på fisken. Laksen har oftest ingen eller kun ganske få pletter under sidelinien.
Som det kan ses på de to billeder her under, ligner de to arter grangiveligt hinanden og det kræver et trænet øje at se forskellene.
Havørreden øverst, laksen nederst.
Det er faktisk svært at se og de kan ligne hinanden så meget at der skal en skælprøve til, for at afgøre sagen. Der hvor et problem kan opstå, er at mindstemålene er vidt forskellige, så i de fleste tilfælde er det bestemt ikke ligegyldigt om det er det ene eller det andet. I yderste konsekvens, kan en fejltagelse koste en bøde!
Fin sølvblank torpedo og en glad lystfisker.
Det kan virke uoverskuelig og håbløst når man står og ser ud over vandet. Mange har en tendens til at gå ud i vandet til det når helt op under armene for at kunne kaste så langt ud i vandet som muligt. Det er der absolut ingen grund til. Ørrederne går helt ind under land og kan sagtens nås med en kastelængde. Jeg går sjældent længere ud i vandet end til det når mig til det øverste af lårene. Samme taktik har lystfiskeren på billedet her valgt. -Ofte tager jeg på kystfiskeri helt uden at medbringe mine waders overhovedet.
Kystfiskeri er især hyggeligt når man er flere afsted. Fisketaktikken og verdenssituationen bliver vendt under afslappede former i godt selskab i pauserne. Det giver også mulighed for at lære nye teknikker og filosofier.
Fisketeknik
Havørrederne patruljerer konstant efter mad, enten alene, men også i flokke. Derfor kan det godt betale sig at fiske lidt videre på samme sted hvis man får et hug. Ellers handler det om at være opsøgende! Kommer der ingen hug efter 5 - 10 minutters kasten, så bevæg dig. Det kan sjældent betale sig at stå det samme sted og lave hundredvis af kast.
Prøv at fiske vanddybderne af bevidst, indtil hugget falder.
Det samme gælder indspinningshastigheden. Ikke noget med bare at kyle blinket ud og derefter mølle det ind igen! Husk på at din agn skal ligne noget levende og ikke noget mekanisk. Spinner du ind i et jævnt tempo, så vip med stangen så agnens hastighed bliver ændret hele tiden. Med rette agn er spinstop med passende mellemrum, det helt rigtige.
Med andre ord er variation nøgleordet i fiskeriet.
Hvis der er direkte modvind som på billedet herover, er der oftest en masse ålegræs og alt muligt andet skidt, som flyder rundt i vandet. Dette kan næsten umuliggøre fiskeriet, fordi at det sætter sig fast i krogen så snart at man begynder indspinningen. Hvis forholdene er sådan, så find et andet sted at fiske.
Havørrederne er hvor maden er! På havørredernes menukort, er rejer, tanglopper, tobis og andre små krebsdyr og fisk. Disse findes ofte hvor der er bevoksning.
Ålegræs og spredt bevoksning med tang og Sargassotang er gode udgangspunkter. Set fra stranden, er den såkaldte "leopardbund" et godt udgangspunkt. Herunder ses en typisk leopardbund.
Leopardbund. Grunden til navnet kræver vist ikke yderligere forklaring.
Et andet godt udgangspunkt, er strømskel. Strømskel findes oftest ved pynter og odder. Der hvor stærk strøm i vandet, mødes med mere stille vand ved et hjørne i landskabet, opstår en strømskel. Ørrederne vil gerne færdes omkring denne, da der ofte driver en masse føde med strømmen.
Et strømskel er faktisk ret let at se. På billedet herunder ses strømskellet tydeligt og som det også ses, har flere lystfiskere samlet sig ved det.
Bemærk hvor tydeligt strømskellet ses på billedet herover. En typisk fiskeplads til havørreder.
Intet er da skønnere end en dejlig sommeraften ved fiskevandet.
Agn og fiskemetoder
Havørreder kan fiskes med succes på mange måder. Jeg vil gennemgå nogle af de mest populære i det følgende.
Fiskeri med blink efter havørred er nok det mest udbredte og det er da ofte sådan at man fanger sin første havørred. Anvendelse af blink er nok også det mest tilgængelige, da man ikke er så påvirket af vind og kastelængde som eksempelvis med fluegrej. Desuden er en god stang på en 8 - 10 fod, samt et passende hjul til at overkomme at betale. Til havørredfiskeri vil jeg anbefale et fastspolehjul som kan rumme omkring 100 - 120 meter line. Som line anvender jeg oftest selv 0,17 mm Fireline, men mange bruger tyndere liner. Dog vil jeg klart anbefale fletline frem for monofilline, da følingen med agnen er langt bedre og chancerne for krogning ligeså.
Man fanger oftest bedst ved at lave en varieret indspinning, så man får levendegjort sit blink i vandet. Som nystartet lystfisker, lærer man hurtigt at affiske forskellige dybder, som anvist på siden "Kastefiskeri".
Man har mulighed for at forbedre sine fangstmuligheder ved fiskeri med blink, ved at anvende en såkaldt "ophænger", i form af en flue eller lignende. Princippet med ophængerflue er beskrevet længere nede på siden.
Blinkene herover hedder "Møre Silda" og har været i grejboksene siden 1955. De blev oprindeligt produceret af den norske producent "Remen", men sælges nu i "Blue Fox" sortiment. -En ægte klassiker!
De har en meget livlig vrikkende gang i vandet og ligner en svømmende lille fisk. De lidt voldsomme bevægelser laver en masse ballade i vandet og kan være det helt rigtige til aggressive havørreder. De eksisterer i flere størrelser, så der er lidt for enhver smag.
Endnu en klassiker i blinkrækken er "Toby" fra svenske "ABU Garcia". Også Toby har været i handelen i mange år og har vist sine fangstegenskaber. Toby har en vrikkende, vuggende livlig gang i vandet.
Danske Kent Andersen har opfundet mange agn til havørredfiskeri, heriblandt dette som hedder "Stripper". I dag produceres Stripper af "Hansen Grej". Stripperblinket er nok Kent Andersens største succes, der med sin stærkt vrikkende gang, ligner en svømmende fisk på en overdrevet måde.
Det mest specielle ved dette blink er at det ikke blot synker tungt mod bunden ved spinstop. Derimod begynder det at rulle ud til en af siderne og det kan ørrederne, til tider, slet ikke stå for og hugget falder ofte, netop ved spinstop. Af samme årsag skal dette blink fiskes på en lidt anden måde end de øvrige blink. Med Stripperblinket laver man ekstra mange og gerne lidt lange spinstop.
Stripper kan også anvendes omvendt, ganske enkelt ved at flytte krogen og så får den en helt anden gang og kaldes nu "Cola". Ydermere kan man bruge stripper som en slags gennemløbsblink ved at pille springringene af, trække linen igennem hullerne og binde den direkte i krogen.
Strippers eneste svaghed er at den ikke kan kastes så langt som de fleste andre blink.
Denne holografiske sag fra "Blue Fox" hedder "Trophy Trout" og er en af de mange S-formede blink der også har en vrikkende zigzag gang i vandet. Der eksisterer et utal af lignende blink og de kan alle fange havørreder.
Endnu en storfanger er "Sølvpil". Sølvpil er nærmest en mellemting imellem et blink, en pirk og en kystwobler. Sølvpil har eksisteret i mange år og bliver produceret af mange forskellige producenter i mange forskellige udgaver, heriblandt gennemløbsmodeller. Jeg ved faktisk ikke hvor Sølvpil oprindeligt kom fra! -Det vil sige, indtil for nyligt, hvor jeg blev kontaktet af Christian Møller, som kom med lidt baggrundsviden omkring Sølvpil. Uddrag af Christians anekdote: "Sølvpilen så sine første dage i kælderen til en villa på Oktobervej i Søborg. Ophavsmanden hed Gunnar, jeg har desværre glemt efternavnet. De første udgaver blev støbt i træforme, som gav en speciel brudt overflade, dette medførte dog at der hele tiden skulle fremstilles nye forme, derfor overgik Gunnar til gipsforme. Gunnar og hans kone var ivrige kystfiskere, og fangede en del ørreder, mest omkring Knarbro Klint i Isefjorden. Der er efterfølgende mange som har påstået at det var dem som opfandt Sølvpilen, men det VAR Gunnar. I dag produceres efter den oprindelige model af Steens Fiskegrej på Sj. Odde. Med til historien hører, at vi alle var medlemmer i Søborg Sportsfiskerklub, og flittigt testede Gunnars blink. De blev i øvrigt udført i 2 varianter, en som vejede 14 gram, og en der, så vidt jeg husker, vejede 18 gram."
Sølvpil har et mere afdæmpet bevægelsesmønster end de ovenstående blink, men den fanger rigtigt godt og er ofte mit førstevalg til havørred. I øvrigt kaster Sølvpil utroligt godt, men synker hurtigt og er derfor bedst hvor der ikke er for lavvandet.
Denne kystwobler hedder "Magic Minnow Seatrout". Den er velkastende og synker hurtigt. Den har en meget afdæmpet gang i vandet og skaber ikke meget larm. Alligevel er den et populært agn blandt kystfiskerne. Den fungerer bedst hvor vandet bliver hurtigt dybt.
Modellen her under hedder "Magic Minnow Goby" og produceres af Kinetic. Goby kaster også godt, men den har et meget livligt bevægelsesmønster på grund af sin lidt S-formede facon. Goby er også en populær kystwobler. Den er praktisk over høj bevoksning, da den går lidt højere end de fleste blink.
Denne flade kystwobler er ganske livlig. Den store flade wobler kan spinnes ganske langsomt ind og modeller som denne er derfor velegnet på lavt vand.
Gennemløbere
Gennemløbsblink er blevet meget populære blandt lystfiskerne og det er ikke uden grund. De fleste er meget lette at kaste langt med og når fisken er kroget, har den svært ved at komme fri. Traditionelle blink, er samlet med ringe og under visse omstændigheder, kan fisken opnå en brækstangseffekt med blinket og vride sig fri af krogen. Det undgår man med en gennemløber, da den bare vil glide op af linen, når vinkelen bliver skarp.
En af klassikerne, når vil taler gennemløbere, er "Sømmet". Sømmet ligner en tobis med sin lange tynde form og har for længst vist sit værd ved kysterne.
"Prøv lige den her", kom det fra Morten og Søren, to af Sjællands meget dygtige kystfiskere. Det gjorde jeg så og måtte sige mig imponeret. "Snurrebassen" har en ret speciel form og der er lagt nytænkning bag blinkets design. Den kaster fantastisk og har desuden en rigtig fin gang i vandet. Bedst af alt, er at den begynder at snurre rundt, mens den synker, ved et spinstop. Det gør den ekstra effektiv, da man konstant kan variere sit fiskeri og selv ved spinstop, ser den levende ud. Et virkeligt godt agn.
Nogle steder, har blinket nærmest kultstatus. Dette understreges, eksempelvis på Martins side: https://www.mrmazzo.dk/snurrebassen/
Gennemløbsblinket "Hollow Slim Jim" fra Blue Fox, er en typisk gennemløber med sin flade og lidt kedelige facon. Den har en lidt tilfældig gang og fungerer udmærket. Det fungerer på den måde at man stikker linen igennem et langsgående hul i gennemløberen, igennem en perle og binder linen direkte fast i krogen. Den kan kastes utroligt langt.
Kystfiskeri med spinnegrej er nok det mest udbredte i Danmark.
Det kan ofte betale sig at anvende princippet med en såkaldt "ophængerflue". Egentligt er ideen at få det til at se ud som om at blinket jager fluen. Om det er en form for misundelse eller om det bare er at fiske med flere forskellige agn, ved jeg ikke, men det hænder faktisk at ørrederne hugger på fluen frem for blinket!
Riggen ses her under, med blinket i enden og en ophængerflue et stykke oppe af linen.
Bombarda fiskeri
Floddet her under, kaldes som type et bombardaflod.
De eksisterer i flydende, intermediate og synkende modeller.
Bombardafloddene findes også i mange størrelser og farver, men til kystbrug er et flod omkring 15 - 20 gram nok det mest foretrukne.
Ideen med Bombardafloddet, som også er kastevægten, er at man kan fiske med flue, jighaler, rejer eller sildestrimler og samtidigt kaste meget langt. Bombardafloddet er nemlig meget velkastende og anseelige kastelængder opnås let, når bare man har en passende stang til fiskeriet. En 9 - 11 fods spinnestang med en kastevægt på 15 - 35 gram er glimrende.
Riggen er bygget op ved at man stikker hovedlinen igennem floddet og en perle og bindes i en svirvel. Forfanget bindes i svirvelen.
Billedet herover viser princippet i fiskeriet. Forfanget vil oftest være noget længere end illustreret her, typisk fra 1½ til 3 meter. Det smarte ved dette fiskeri er netop kasteegenskaberne. Her kan man fiske med flue i modvind og med en langt større kastelængde end selv den bedste fluefisker kan præstere.
Der er dog også ulemper ved systemet. For det første kræver teknikken lidt øvelse inden at man undgår kludder i linen. Man skal helst bremse kastet lige inden at riggen rammer vandet, for at strække forfanget ud.
En anden ulempe er at riggen er noget klodset og tager en del af fornøjelsen af fighten.
Bombardafiskeri kan være ret effektivt i kyndige hænder og er den foretrukne metode for mange dygtige kystfiskere.
Fluefiskeri
Fluefiskeri efter havørred er meget populært. Det er bestemt ikke uden grund, da dette fiskeri er en meget sjov måde at fange fiskene på, fordi at grejet er så følsomt.
Jeg vil ikke fortælle meget om grejet, men mest holde mig til et par enkelte fine fluer til havørred.
En stang i klasse 6/7 er meget passende til kystfiskeri. I kraftig vind, kan en lidt tungere klasse dog være en fordel.
Denne flue er en rejeimitation. Den ser noget busket ud, men får et helt andet udseende når den er i vandet, hvor den fremstår meget levende. Om det er denne flue eller andre tilsvarende rejeimitationer er nok ikke så vigtigt, men rejer er en af havørredernes livretter og dermed et godt agnvalg.
Af andre gode rejeimitationer kan nævnes: "Schæferreje", "Alive Reje", "Pattegrisen", "Olive Shrimp" og hvad de nu ellers hedder. Et par af dem ses herunder.
Andre gode forårsfluer er imitationer af børsteorm. Tandemfluen herunder er vanskelig at kaste med, men ganske effektiv.
Af tilsvarende mønstre, kan jeg nævne: "Magnus", "Wolly Bugger", "Mulle", "Black Hole Deamon" og diverse "Zonker" fluer. Nogle af dem er vist længere nede.
Der findes mange andre fine fluer til havørredfiskeri og det vil være uoverkommeligt at nævne dem her. Desuden er der mange forskellige meninger om hvilke fluer der er bedst.. Sådan set vil jeg hellere fortælle at jeg mener at du vil være bedst tjent med at vælge nogle få men gode fluer og så fiske med dem. Det kan sjældent betale sig at skifte flue på forfanget 20 gange på en fisketur. Fisk med de fluer du selv tror på.
Fluefiskeri efter havørred er sjovt.
En af de hyppigste bifangster i havørredfiskeriet er hornfisk. Det er særligt i maj hvor hornfiskene kommer ind fra havet, skrupsultne og bidevillige. Det skal man nu ikke være ked af, for selv om hornfiskene slet ikke har samme styrke som en havørred, kæmper de til den bitre ende. -Jeg synes at de er sjove at fange.
Endnu en hornbasse, trompetål, musikål, næbdyr eller hvad man nu kalder hornfiskene.
Det er dejligt at få et varmt måltid, når man er afsted i mange timer. Jeg medbringer ofte mit Trangiasæt i bilen, så jeg kan varme en dåse Skipperlabskovs, dåsebøf eller hvad jeg nu synes om den dag.
Jeg håber at dette har givet dig en ide om hvordan du kommer godt i gang med kystfiskeriet efter havørred. Vær indstillet på at have nogle nulture inden at det lykkes. Det er de færreste som har heldet med sig første gang det går på havørredfiskeri. Sæt dig godt ind i reglerne om fredningsbælter, fredningstider og mindstemål.
Knæk og bræk!
Mange kystfiskere, overvejer at begynde at fiske med flue. hvis det er noget, kan du prøve at kigge lidt på siden her: Fluefiskeri
Blandt kystfiskerne, er der mange hobbyfolk, som synes at det er sjovt at lave egne blink og gennemløbere: Lav grejet selv
I menuen i toppen af siden, findes der mange andre sider om lystfiskeri. Under menupunktet "Madlavning", findes der vejledninger af filetering af fisk og en side om Koldrøgning.
Har du en Webergrill, skulle du prøve at varmrøge nogle ørredfileter: Varmrøgede ørredfileter
Rigtig god læselyst.
Mvh Mik :-)