Mik-Andersen-banner-w.jpg
BB07.jpg
 

Motorsave - Værd at vide for begynderen

 

m IMG 4804

Motorsave

Der er rigtig mange mennesker i Danmark, som har en, eller måske flere, motorsave. For nogle er det en nyttig hjælper til havearbejdet, mens andre har savene som deres vigtigste arbejdsredskab. De professionelle skovbisser ved selvfølgelig alt om kæder, drivhjul og sværd. De fleste skovarbejdere ved også hvordan man justerer saven, så den yder sit bedste. Noget anderledes, er det for folk, som blot bruger saven engang imellem. For en stor del af hobbyfolket, vil det være en udfordring at skulle købe en kæde som passer til deres sav, uden at spørge en fagmand. Da mange mennesker fortetrækker at selv skaffe stumperne og montere dem og måske holde gang i en ældre sav, må der lidt viden til. Der eksisterer forbløffende lidt information på dansk, på internettet. Det er i den forbindelse, at denne side er blevet til.

Lad mig starte med at fastslå, at der skal en vis mekanisk snilde til at arbejde med en motorsav. Det vil være urimeligt at forgøgle en teoretisk dygtig person, uden praktiske evner, til at skille en maskine ad og samle den igen, uden at det vil give nogle udfordringer. Er man en praktisk type som er vant til værktøj og mekanik, stiller tingene sig anderledes an og det er nok her målgruppen for denne side skal findes.

I forbindelse med motorsave, er der en lang række kryptiske begreber, som kræver lidt forklaring. Det er målet med denne tekst, at beskrive tingene, så begreberne bliver lettere at gennemskue, så læseren kan skaffe reservedele som passer til saven. 

Motorsave findes i flere forskellige klasser. De billigste hobbysave, kan erhverves for små penge og vil dække de flestes behov, eksempelvis til havearbejde. Hobbysave er oftest ret små.
Mellemklassen for motorsave, kaldes for "Farmersave" og er af noget højere kvalitet og har mere motorkraft. De findes i små og mellemstore størrelser. Farmersave er passende til folk som har et lidt større behov end havearbejde, eksempelvis folk med en brændeovn, eller en større grund med lidt træer, som skal holdes rydeligt.
Eliten indenfor motorsave, kaldes for "Skovsave". Skovsave er meget dyre, men også bomstærke, med masser af kræfter og god holdbarhed. Skovsave findes i alle størrelser, lige fra bittesmå topkapningssave, til kæmpestore buldrebasser, beregnet til enorme træer.
Med denne viden i bagagen, er det klart at man ikke kan sammenligne en billig hobbysav, med en skovsav, selv om de ligner hinanden og har samme motorstørrelse. Langt fra! Er man vant til en skovsav, vil en hobbysav fremstå noget slap og svag under brug. Modsat vil en skovsav være direkte farlig for en person, som er vant til an hobbysav.
For nogle vil en gammel brugt skovsav være et bedre køb, end en ny farmersav. -For andre vil det omvendte være tilfældet. -Men en gammel sav kræver reparationer og vedligeholdelse og det stiller krav til ejerens fingerfærdigheder og viden. Særligt det sidste er relevant, da der er en del begreber som man må have styr på, for at tingene fungerer. Helt almindelige sliddele, skal passe præcis til saven! Ellers kan det ganske simpelt ikke køre sammen. Tre ting skal i hvert fald passe sammen! -Drivhjulet, sværdet og kæden. Lad os kigge lidt på tingene.

 

m 2011 01 21 Mik Andersen 083

 

Drivhjul - Rim Sprocket

Drivhjulet er monteret på koblingstromlen og trækker kæden. Den er dermed leddet mellem motoren og kæden. Det er nødvendigt at drivhjulet passer på koblingstromlen. Der findes forskellige størrelser og udformninger, afhængigt af fabrikat og model. Sørg for at købe et drivhjul som passer til din sav.
Det er afgørende at drivhjulet har samme tandstørrelse som kæden og sværdet, eksempelvis "3/8", eller "325". Til gengæld er det ligegyldigt med sporvidden, da drivhjulet passer til alle sporvidder. Der eksisterer også forskellige udgaver af drivhjulene, hvor nogle har plads til flere tænder end andre. En typisk betegnelse vil være "325-7", som betyder at den passer til en  325" kæde og har 7 tænder. Havde der stået "325-8", ville den have en større diameter og rumme en tand mere, hvilket betyder en større hastighed på kæden. Gearer man sin kædehastighed op, er det ikke givet at motoren kan trække kæden. Dette er egentlig kun relevant hvis man arbejder med en relativt lille sværdstørrelse, på en stor sav.

m IMG 4779

De underlige tal og brøker, kommer fra det amerikanske tommesystem. Tommemål betegnes ofte efterfulgt at et citationstegn, eksempelvis 1/4", som betyder en kvart tomme. Det som gør det hele forvirrende, er at nogle gange betegnes tingene med tal og decimaler, andre gange med en brøk. "325" kommer af at det er 0,325 tomme, der tales om. 3/8" er større end 0,325". Da de fleste drivhjul i mellemklassesavene har 7 tænder, uanset om der er tale om "3/8", eller "325", ændrer det ved savens egenskaber. Da der er tale om det samme antal tænder, altså 7 tænder i drivhjulet, er det det samme antal tænder pr motoromdrejning, som passerer sværdet. Men da drivhjulet i 3/8", har en større diameter, vil kædehastigheden være højere, i hvert fald hvis motoren kører med samme omdrejningstal. Det er her, at man skal vurdere hvad der fungerer bedst til saven, manden og arbejdsopgaven. Kan saven trække en opgearing af kædehastigheden? Saver man i blødt, eller hårdt træ? Hvor lang er sværdet i forhold til savens maskinkraft? Hvor hårdt filer man rytterne ned? På billedet ovenfor, kan man se forskellen på størrelsen af en 3/8" og en 325", begge med 7 tænder.

m IMG 4786

Drivhjulet bliver slidt og skal skiftes som alle andre sliddele. På billedet herover, ses et nyt drivhjul ved siden af et nedslidt. For at skifte den, skal koblingen afmonteres, da den sidder på bagsiden af denne. Bemærk at en del drivhjul eksisterer som en fast integreret del af koblingstromlen, som altså også må skiftes i disse tilfælde. Bemærk også at svingkoblingens inderste del, oftest er påskruet med linksgevind! Den afmonteres lettest med en luftnøgle. Alternativt kan man afmontere tændrøret og komme et stykke tyndt reb ned igennem tændrørshullet, så stemplet støder op mod rebet og forhindrer motoren i at dreje rundt. Herefter kan koblingen adskilles med en topnøgle eller lignende.

m IMG 4777

 

Kæder og file

Savkæder findes i mange kvaliteter. Bruger man sin sav jævnligt, bør man kun købe kæder i høj kvalitet.

m IMG 4790

Kæden skal passe til både sværdet og drivhjulet. Længden af kæden, bredden (sporvidden) af drivtænderne og drivtandstørrelsen må nødvendigvis passe sammen, for at saven kan fungere. De skærende led er udformet med to takker hver. Den forreste tak hedder "rytteren" og bestemmer spåntykkelsen. Den bagerste er den skærende del af leddet. Den skærende del, falder lidt i højden bagud og bliver dermed lavere, efterhånden som den files ned. For at saven fortsat kan skære, må der derfor files lidt af rytteren med en fladfil, i passende grad med at tanden files ned. Til det formål, findes der specielle file med afrundede kanter, samt filelærer til at styre rytterens højde. Er rytterne for høje, kan saven ikke skære. Er rytterne filet for lave, hugger saven voldsomt og bliver farlig at arbejde med.

Den skærende del af leddet, files med en rundfil i korrekt størrelse. Eksempelvis vil en "3/16" - 4,8 mm passe fint til en "325" kæde. Lidt mere kompliceret er det med 3/8 kæderne, hvor tændernes størrelse varierer i forhold til sporvidden. Helt galt går det med "Low Profile" kæderne. En 3/8" 0,058 - 1,5 mm, vil sædvanligvis passe sammen med en 7/32" -5,5 mm fil, men nogle foretrækker at file den med en 3/16" fil.

m IMG 4787

Der findes forskellige hjælpemidler til at styre filen, lige fra skinner som monteres på filen, til ruller som placeres på kæden. Der eksisterer også mange maskinelle løsninger til at slibe, fræse, eller file kæden.

m IMG 4775

Det er meget vigtigt at kæden files rigtigt, for at saven skærer godt. Vinkelen på tværs af tanden og æggens vinkel må passe omhyggeligt. Er æggen for skarp i vinkelen, holder den ikke til meget. Er den for stejl, skærer den dårligt. Det handler om at finde en fin mellemvej.

Pitch - tandstørrelse er afstanden mellem midten af 3 nitter, divideret med 2. Eksempelvis 0,325". Det er yderst vigtigt at både drivhjulet, kæden og sværdet er af samme type, da det ellers ikke passer sammen! Man kan altså ikke montere en "3/8" kæde på et "325" sværd, da kæden ikke vil passe i næsehjulet. Det samme gælder selvfølgelig kæden og drivhjulet.

De mest almindelige størrelser er "325" og "3/8".

"1/4" ses nogle gange på meget små save, eksempelvis mindre elkædesave. "404" kan findes på de helt store skovsave, men er ualmindelige i Danmark.

Bemærk at der findes specielle varianter af kæderne i "Low Profile", eksempelvis "3/8 Low Profile". Low Profile-kælderne er sædvanligvis benævnt som "Low Profile", "LP", "Picco", "Micro", eller "Pixel". Disse kæder passer ikke på standardsværd og omvendt!

"3/8" kæderne er oftest udformet med tænder i "Full Chisel", altså tænder med skarp vinklet kant. "325" kæderne er oftest udformet med tænder i "Semi Chisel", altså tænder med en afrundet kant.

Kigger man godt efter på kædens skærende led, kan størrelsen være stemplet i dem. Hvis ikke tandstørrelsen er direkte er beskrevet, eksempelvis 325, er der måske et enkelt tal. Dette tal indikerer hvilken størrelse tanden har. Se listen herunder:

Skæretand nummer 1 = 1/4"

Skæretand nummer 2 = .325"

Skæretand nummer 3 = 3/8"

Skæretand nummer 4 = .404"

Skæretand nummer 6 = 3/8" Picco

 

m IMG 3772

 

File

5/32" - 4 mm rundfil

3/16" - 4,8 mm rundfil

7/32" - 5,5 mm rundfil

6" - 15,24 mm fladfil

m IMG 4796

 

Sværd

Sværdet skal passe til motorsaven, for det overhovedet kan monteres. Lykkes det at få knoklet et forkert sværd på en sav, risikerer man at den ikke smører kæden, eller måske slet ikke kan fungere sammen med kædestrammeren.
Der er lavet smørekanaler i sværdet, så motorsavens oliepumpe, kan smøre kæden. Disse kanaler kan være udformet forskelligt, afhængigt af fabrikatet, så et sværd til det ene fabrikat, passer ikke nødvendigvis til et andet. På samme måde er der boret huller til kædestrammertappen. Også disse kan være forskelligt udført. Mange "aftermarket" -producenter, laver sværd og kæder til mange forskellige save. Navne som "Oregon" og "Ozaki", klinger bekendt i motorsavsverdenen og producerer sværd, kæder og tilbehør til et enormt udvalg af save. Disse dele kan være af samme høje kvalitet som originale reservedele. Visse save er endda originalmonteret med sværd og kæder af disse fabrikater.

Længden af sværdet bør også passe sammen med motorstyrken. Det er ikke meget bevendt at have et voldsomt langt sværd på en sav, som slet ikke kan trække kæden rundt, når der saves. Modsat vil et kort sværd, ikke give mening på en meget svær skovsav. Længden opgives også i amerikanske tommer og er et cirkamål for den del af sværdet, som er foran motorblokken. Rigtig mange hobbysave, er monteret med et 16" sværd, men kortere typer findes også. Professionelle save, skovsavene, arbejder typisk med sværdlængderne 11", 13", 15", 18", 22", 24" 28" og opefter. I Danmark er det lidt usædvanligt at se sværdlængder over 28". Sværdlængderne afstemmes med størrelsen på motorsavene, så en skovarbejder har flere forskellige størrelser at arbejde med.

m IMG 4807

Langt størstedelen af sværd, har et næsehjul. Næsehjulets rullelejer kan smøres igennem smørehuller i siden af sværdet. Dette gøres med en lille fedtsprøjte med konisk spids. Tænderne i næsehjulet, skal passe til kædens tandstørrelse. Dette er sædvanligvis opgivet med tekst på sværdet, med betegnelser i amerikanske tommemål, eksempelvis "3/8", eller "325".

Sporvidden af rillen i sværdet, skal også passe til kæden. Dette kan være opgivet i enten tommemål og/eller milimetermål.

Gauge - sporvidde er bredden på sporet i sværdet. Eksempelvis 0,058" = 1,5 mm. Det er yderst vigtigt at sporvidden er korrekt, så kæde og sværd passer sammen! De mest almindelige størrelser, er 0,043" (1,1 mm), 0,050" (1,3 mm), 0,058" (1,5 mm) og 0,063" (1,6 mm). Ser man godt efter på drivtænderne, kan man måske se et tal, stemplet ind i tanden. Tallet indikerer sporvidden. Se listen herunder:

Drivtand nummer 1 = .043" (1.1mm)

Drivtand nummer 3 = .050" (1.3mmm)

Drivtand nummer 5 = .058" (1.5mm)

Drivtand nummer 6 = .063" (1.6mm)

Antallet af drivtænder opgives ofte som "DL" (Drive Links), "Tangs", eller "Links".

 

Motor - Generelt

Motoren på en motorsav er en to-taktsmotor. For at holde vægten nede, er den luftkølet. Det vil sige at der er køleribber på cylinderen og oftest en blæser monteret på svinghjulet. For at saven køles korrekt, må alle skjold og dæksler være monteret, under brug. Skjoldenes udformning kontrollerer luftstrømmen fra blæseren og holder saven nedkølet.

Cylinder og topstykke, er oftest udformet i ét stykke. Stempelet vil blive slidt under brug og slides oftest op, længe inden cylinderen er nedslidt. Dermed kan man oftest nøjes med at skifte stempel og stempelring, hvis der ikke længere er kompression nok. Bundpakning og indsugningspakningerne, skiftes ved samme lejlighed.

 

m IMG 3707

 

Tændingssystemet

Tændingssystemet på en motorsav er relativt simpelt konstrueret. Sædvanligvis kan man ikke engang justere tændingstidspunktet, da det er fast. På krumtapakselen er der en not, som forhindrer svinghjulet i at sidde forkert, da det kun kan samles på én måde. Hvis noten mangler, eller er hugget over, er der intet til at styre hjulets placering. Det sidstnævnte er sjældent, men kan forekomme. Hvis ikke hjulet sidder korrekt, kan motoren ikke køre.

Udover svinghjulet, findes der en tændspole. Tændspolen skal fungere, for at producere strøm nok til en gnist. Op ad svinghjulet, sidder spolekernen. Spolekernen skal være meget tæt på svinghjulet, for at fungere. Jo tættere den er, des mere strøm produceres der. Modsat er det yderst vigtigt at den ikke rører ved svinghjulet! Spolekernen kan justeres, så vær opmærksom på at gøre det korrekt. Til hjælp med at holde afstanden mellem spolekerne og svinghjul, foretrækker mange at anvende søgerblade, som placeres mellem disse, indtil skruerne er spændt fast.

Fra tændspolen går tændledningen op til tændrørshætten. Det er præcis her, at problemet med langt størstedelen af tændingsfejlene findes. Oftest er det forbindelsen mellem ledningen og tændrørshætten som er dårlig. Løsningen er tit at skifte ledningen og genbruge hætten. Virker det ikke, må man lede efter fejlen andre steder, eksempelvis tændspolen.

Forbløffende ofte, er der fejl med On/Off-kontakten. Disse tændingskontakter, On/Off, Run/Kill-kontakter, eller hvad man nu ønsker at kalde dem, er monteret udenpå savens skjold, så man kan komme til dem. Det gør dem udsat for vibrationer, støv, vind og vejr, hvilket kan få dem til at gå i stykker. De er lette at måle igennem med et Ohm-meter.

 

m IMG 3775

 

Karburator

På de fleste anerkendte fabrikater, er der monteret karburatorer i høj kvalitet, eksempelvis "Walbro". Med årene bliver membranerne stive og karburatoren begynder at fungere dårligt, måske så motoren slet ikke kan køre. Er man fingernem og god til mekanik, kan det ofte repareres for små penge. Mit bedste råd vil være at finde ud af hvilken model det drejer sig om, helt enkelt ved at afmontere karburatoren og kigge på teksten. Søg herefter på internettet, eksempelvis Ebay.com og se om man kan få et reparationskit. De findes gerne under navne som "Carb kit", sammen med karburatorens navn og type. I kittet kommer der membraner, pakninger og andre smådele. Det er sjældent at nåleventiler og lignende fejler noget, så jeg plejer bare at skifte pakninger og membraner. Sørg for at samle tingene korrekt, så pakningerne sidder rigtigt. Hoveddysen kan godt stoppe til. Det er ikke givet, at den kan blæses ren med trykluft, så det kan være en god ide at drive et tyndt stykke ståltråd igennem. Til det formål, plejer jeg at anvende et stykke guitarstreng.

Det kan være vanskeligt at se om pakningen ind mod cylinderen sidder som den skal, men gør den ikke det, kommer det ikke til at fungere. Vær derfor meget omhyggelig, når karburatoren monteres igen.

m IMG 4771

Bemærk at brændstofslangerne kan blive utætte med tiden. Går saven eksempelvis ud, når tanken er halvt fuld, er det ofte bare en utæthed i slangen, som så må udskiftes.

I enden af brændstofslangen, inde i tanken, sidder der et filter med et vægtlod. Vægtloddets funktion er at trække brændstofslangen ned i benzinen, uanset hvordan saven vender. Falder filteret af slangen, vil motoren gå ud, hver gang enden af slangen ikke kan nå ned i benzinen.

 

m 2011 01 21 Mik Andersen 017 

 

Benzin

Der skal blandes specielt to-taktsolie i benzinen. En to-taktsmotor har ingen oliesump, eller motorolie og smøres udelukkende af olien i benzinen. To-taktsolie eksisterer i flere forskellige typer og kvaliteter. Generelt kan man opdele dem i såkaldt "Outboat-olie" og almindelig to-taktsolie. Outboatolie har sit navn efter påhængsmotorer til mindre både, men er generelt beregnet til to-taktsmotorer som er vandkølede. Almindelig to-taktsolie er beregnet til luftkølede motorer, som arbejder ved en meget højere drifttemperatur. Det er en dårlig ide at anvende outboat-olie til en luftkølet motor, og omvendt!

To-taktsolie findes i mange kvaliteter. Nogle er mineralsk olie, andre semi-, eller fuldsyntetiske typer. Lad være med at anvende olie af ringe kvalitet!

De fleste motorsave skal have iblandet 2% to-taktsolie i benzinen. Enkelte foreskrives en lidt større mængde olie, med det er sjældent.
Nu kan man let fristes til at tro at lidt ekstra olie, må være godt for saven. Denne form for "godhed", er dog en bjørnetjeneste, da det vil efterlade en del slagger inde i motoren, som vil begynde at køre dårligt. Hold dig til de foreskrevne mængder!

m IMG 4802
Det letteste er at blande en større mængde to-taktsbenzin ad gangen. Den med at først hælde ren benzin i savens tank og derefter en sjat to-taktsolie, dur ikke! Bland en mængde to-taktsbenzin som svarer til den mængde du regner med at skulle bruge i løbet af sæsonen, eller måske bare nok til at fylde din benzindunk til formålet, eksempelvis 5 liter.

1 liter = 10 deciliter = 100 centiliter = 1000 mililiter.

For at ramme 2%, må man have et målbæger, eller lignende. Nogle oliedunke, har en skala på siden. I en liter totaktsbenzin, skal der være 0,2 deciliter = 2 centiliter = 20 mililiter olie.

1 liter - 2 centiliter

3 liter - 6 centiliter

5 liter - 10 centiliter = 1 deciliter

10 liter - 2 deciliter

 

Justering af karburator på motorsav

For at justere karburatoren, skal det være muligt at kunne justere på de forskellige skruer. Oftest kan det gøres med en lille skruetrækker med lang skaft, men der findes også specielt udformede justereskruer som kræver specialværktøj. Den nederste skruetrækker herunder, er et eksempel på specialværktøj, beregnet til justereskruer på en karburator.

m IMG 4800

 

m IMG 4803

 

Der er sædvanligvis 3 justereskruer, H, L og I.

H - High speed, er skruen længst væk fra motoren.

L - Low speed, er skruen tættest på motoren.

I - Idle, er tomgangsskruen.

 

Den justering jeg anvender, er beskrevet herunder. Bemærk at den ikke vil fungere på alle motorer! Nogle karburatorer, kan slet ikke justeres.

Grundjustering

I justeres lidt højt, så motoren går for hurtigt i tomgang. Oftest er ind mere og ud mindre omdrejninger på tomgangsskruen. De to øvrige skruer virker omvendt tomgangsskruen, så ud er mere og ind er mindre.
H og L skrues helt ind og løsnes 1½ omgang. Så burde saven kunne starte. Kan den ikke det, er der noget galt. Måske trækker den falsk luft, tænder ikke, eller mangler benzin.

Start saven og lad den varme op.

Juster tomgang, så kæden ikke flytter sig og motoren kører jævnt.

Low sped justeres inden High speed. Start med at skrue L langsomt ind. På et tidspunkt, begynder omdrejningstallet at falde. Begynd straks at justere udad igen. Juster langsomt udad, til
omdrejningstallet igen begynder at falde. Gør det nogle gange, så du får en fin fornemmelse af, hvor grænserne er. Slut med at justere udad og stil den præcist hvor omdrejningerne begynder at falde. Nu er Low speed justeret korrekt.

High speed justeres ved at give motoren fuld gas. Juster på skruen (H) til motoren tager flest omdrejninger og skru den straks udad igen. Når motoren begynder at 4-takte, justeres skruen yderligere en 1/8 udad. High speed er nu justeret korrekt.

Til sidst justeres tomgangen.

Skru tomgangsskruen ud og ind nogle gange. Den stilles midt mellem yderpunkterne, hvor omdrejningstallet begynder at stige i den høje ende og hvor motoren begynder at hoste i den lave ende.

 

m 2011 01 21 Mik Andersen 090

 

Tilbehør og specialværktøj

Anvender man kun sin sav til grene og buske, kræves der ikke meget ekstra værktøj. Fælder man større træer, er det en fordel med lidt ekstra i kassen.

Et af de mest almindelige stykker værktøj er multinøglen til tændrør og kædeskjold, med en skruetrækker i enden af skaftet.

m IMG 4788

 

En fedtsprøjte med konisk spids, til at smøre kædehjulet i sværdet, giver en bedre smøring end olie gør.

m IMG 4812

 

Fældekiler og en stor hammer er næsten et must, når store træer skal fældes.

m IMG 4810

 

Et fældejern kan også være praktisk, både under fældningen og til at vende stammer som ligger på jorden.

m IMG 4809

 

Reparerer man selv sine save, skal der lidt specialværktøj til. Her er det en top til at afmontere en kobling.

m IMG 4797

 

Den hjemmelavede aftrækker herunder, er beregnet til afmontage af oliepumpens drivhjul.

m IMG 4798

 

m IMG 4805

God arbejdslyst.

Mvh Mik