Fur - Danmarks skønneste ø
Siden her, præsenterer sig med mange billeder og ganske lidt tekst! Derfor er denne side er meget enkel, nærmest simpel og snart læst igennem, omtrent som et lille fotoalbum. Det er ikke nogen egentlig oplysningsside om Fur, men nærmere en visuel rundvisning på øen.
Jeg er kommet på Fur hele mit liv og er vokset op med den skønne natur som øen byder på. Jeg kommer stadigvæk meget rundt på Fur, især da min far bor på øen. På mine vandreture på Fur, tager jeg en del billeder. I samarbejde med Fur Turistinformation, bliver en del af disse billeder gjort tilgængelige for offentligheden, så genkender du nogle af denne sides billeder, er det grunden.
Fur ligger lige nord for Salling i Limfjorden og er cirka 7 kilometer lang fra øst til vest og cirka 5 kilometer bred fra nord til syd. Med sin lidt trekantede facon og omkring 22 kvadratkilometer er Fur ikke en kæmpestor ø. Til gengæld er der en stor variation i naturen og her er der masser af oplevelser i den retning. Jeg vil uden den mindste tvivl, påstå at Fur leverer noget af Danmarks absolut smukkeste natur.
Øen er ret flad i den sydlige ende og rejser sig mod nord i et kuperet terræn med høje stejle skrænter mod Limfjordens barske naturkræfter.
Der er under 1000 fastboende på Fur, men der eksisterer mange sommerhuse på øen, så i ferie og sommerperioderne, er der mange folk til stede. På Fur er der en dejlig campingplads, smukt beliggende i et fantastisk område med muligheder for mange timers vandreture i unik natur. Udover dette er der mange fritidshuse og en spejderlejr, som også samler mennesker til øen. Endeligt er der mange dagsrejsende som "lige skal kigge".
Fur blev i gamle dage stavet på denne måde: "Fuur". Denne stavemåde kan stadigvæk ses på øen.
Havnen byder også på liv og hygge til sejlerne og er midtpunkt for en række arrangementer, som eksempelvis Muslingefestival og Fur Rundt. Desuden er nogle af øens beværtninger placeret på havnen, men mere om det senere. Havnen danner også ramme om fiskeri, både erhvervsmæssigt og på fritidsbasis.
Af andre erhverv, bør udvindelse og bearbejdning af moler nævnes. Her er også landmænd, handlende, bygningshåndværkere, smede, mekaniker, vognmænd og truckværksted blandt øens erhvervsdrivende.
Af beværtninger, findes der kro, grill, hotel, øens berømte bryghus og sågar et pandekagehus.
For lystfiskere er der muligheder rundt om det meste af øen. I sæsonerne er der chancer for at fange laks og havørred.
Jeg vil i det efterfølgende lade tekst og billeder følges nogenlunde ad. På den måde kan du hurtigt danne et overblik over hvad der er at se på Fur, samt få syn for sagen i form af disse billeder.
Oplevelserne starter allerede inden man når til Fur.
Der er nemlig ingen bro, så man må tage færgen.
Billedet her er taget fra "Branden", med Fur i baggrunden.
Også dette billede er taget fra Branden.
Færgen "Sleipner" er på vej over sundet.
-Det tager kun et par minutter at sejle turen.
Afregningen for færgeturen foregår på den måde at man kun betaler for turen til øen og således ingenting for tilbagevejen.
Færgehavnen, set fra lystbådehavnens ydre mole.
Noget af det første man bemærker når man er kommet i land på Fur, er kroen. Her serveres der glimrende mad i store portioner, til en rimelig pris. Det anbefaler jeg gerne!
Drejer man til venstre efter færgelejet, kommer man ned på havnen. Noget af det første man passerer er "Skuret", som er en kombineret grillbar, bodega og iskiosk. Her møder man op som man er, uanset om det er i arbejdstøjet, sejlerklunset eller dagligdagstøjet. På trods af udseendet udefra og det beskedne navn, bliver man overrasket over stemningen indenfor. Her er en lysdæmpet hygge med masser af maritime effekter som understreger at det er sted hvor søens folk gerne kommer.
Et rigtigt hyggeligt sted, som man bare skal besøge! -Maden er dog ikke så god som i forgangs tider, men som man kan forvente i en grillbar.
Bevæger man sig lidt rundt på havnen, afslører bådene at her findes erhvervsfiskere, fritidsfiskere og fritidssejlere.
Kigger man godt efter, kan man stadigvæk se et stykke lokalhistorie i form af velbevarede motorsjægter, som var de lokale fiskeres foretrukne bådtype i en hedengangen tid.
Havnen er rigtig hyggelig, så det er ikke så underligt at den er godt besøgt af fritidssejlerne. Indkøbsmuligheder, turistinformation og spisesteder er i kort gåafstand fra båden.
Endnu et stemningsbillede fra havnen, taget fra den anden side.
I 2015 blev havneudvidelsen indviet, så der nu er mange ekstra pladser til alle Furs sejlende gæster.
Fiskeri eksisterer også på fritidsbasis. Her fanger man hummer og fisk i stedet for muslinger.
Gl. Præstegaard. Endnu en af Furs charmerende gamle gårde.
Fur Kirke.
Turistinformationen ligger belejligt bag ved kroen. Her finder du masser af materiale i form af foldere, bøger og bliver kvalificeret guidet af folk som harfingeren på pulsen i lokalområdet. Man kan også leje cykler her.
Fur Museum. Der er godt nok nogen embedsmænd som prøver at kalde det noget andet, men det ER Fur Museum.
Fur er kendt for sin store rigdom på fossiler (forsteninger). Der kommer mange fossiljægere som prøver lykken med hammer og mejsel og det sker ikke sjældent at der bliver fundet meget fine ting.
Fur Museum har selvsagt en imponerende samling af fossiler. En af kronjuvelerne er dette forstenede havskildpaddehovede.
Endnu et eksempel fra Museets samling. -Hvis man besidder blot den fjerneste interesse for fossiler og geologi, så MÅ man bare se museet. Her findes også gode illustrerede forklaringer på Furs specielle undergrund, fossilers dannelse og meget mere.
På Museet finder man også eksempler på krystaller, som det viste herunder.
Flere steder på Fur, ses de efterbehandlede molergrave, som giver spektakulære landskaber i form af de blotlagte molerskrænter. Her "Morten Thise" molergraven.
Det er som om at naturen prøver at opsluge de gamle molergrave. Denne grav har jeg tilbragt hundredvis af timer i som barn, men da så den helt anderledes ud.
Som en glemt kløft, råder der stilhed og ro over denne gamle grav. Svært at forestille sig at her har været masser af arbejdende mennesker og maskinstøj i en hedengangen tid.
De cirka 200 lag moler er brudt af mørke striber. Moleret er skabt i et urhav af kiselalger og de mørke striber er vulkanaske fra voldsomme vulkanudbrud i meget fjern fortid. Geologer og fossiljægere besøger ofte Fur, netop på grund af den sjældne undergrund som er blotlagt på denne måde.
Typisk efterbehandlet molergrav.
Molerudvindelsen giver spektakulære landskaber.
Lagene i moleret har mange farver og danner næsten surrealistiske mosaikker.
Cementsten kalder folkene i molergravene disse besynderlige skiferagtige lagdelte sten. Hvad deres geologiske navn er, aner jeg ikke.
Bevæger man sig ned i molergravene, er det som at træde ind i en anden verden. Virkelig en oplevelse.
Et virvar af stærke farver.
I molergravene finder man også de lagdelte skiferagtige sten som ofte byder på forsteninger.
Studerer man dem lag for lag efter at have kløvet dem, dukker der måske noget interessant frem.
Vejene i molergravene er nogle steder stabiliseret med rester fra molermursten. Det er dem som giver den flotte røde farve.
Flotte syn venter i gravene. Masser af farver i et spil som sjældent ses i naturen.
Dramatiske formationer i landskabet.
Skiltene klumper sig ofte sammen på Fur og de sælsomme navne kan man kun gætte oprindelsen på.
Et andet eksempel.
Endnu et.
Der er mange hyggelige gårde og husmandssteder som sammen med det smukke landskab, giver en Morten Korch-agtig stemning.
Endnu en af de smukke gårde.
Gården her hedder "Lundgaard". Den har faktisk været med i en gammel film, "Venus fra Vestø". I filmen kan man også genkende flere andre steder fra øen.
Her fra en anden vinkel i aftenlyset
Færker Vig, som ligger på Furs østside, danner en naturlig havn som ofte er besøgt af fritidssejlere. Her ligger man i læ for vestenvindens kræfter og samtidigt er der relativt dybt vand i den halvcirkelformede vig. Vigen er desuden besøgt af lystfiskere som fisker efter havørred og laks.
Bevæger man sig på den anden side af Færker Odde, som er øens østligste punkt, er man på den flade del af nordkysten. Jeg bør nok nævne at strømmene i vandet omkring selve odden, er utroligt kraftige og bør omgås med absolut dybeste respekt! Odden er her set fra nordkysten, ved badestranden nær parkeringspladsen.
En mindesten som fortæller lokalhistorie fra krigens tid, hvor modtagegrupper indfangede containere med materiel til sabotagebrug fra engelske flyvere. Her blev eksperimenteret med såkaldt "water dropping", hvor containerne blev droppet i fjorden og samlet op af grupperne.
Fantastisk solnedgang set fra nordkysten.
Endnu et eksempel.
-Og endnu et eksempel.
Jeg behøver vel ikke fortælle at jeg elsker disse solnedgange ved fjorden... ;-)
-Som rosinen i pølseenden, denne her.
Disse smukke aftener ved fjorden, giver en indre ro og lader tankerne svæve frit.
Fra øst, mod vest, rejser nordkysten sig, fra flad strand, til stejle skrænter. Her er der meget gode muligheder for at finde forsteninger. Mest udbredt er de forstenede søpindsvin "sippedejesten" og de såkaldte "vættelys" som er et forstenet stykke af en blæksprutte.
Da isen smeltede efter sidste istid, skar smeltevandet dybe furer i landskabet. Mest markant, ses det i det meget specielle landskab "Langsted Huller".
Her set fra vandet.
Langsted Huller set fra en anden vinkel med udsigt over fjorden og Livø i baggrunden.
Trappen fra stranden og op igennem Langsted Huller er diskret og kan godt overses.
Imellem parkeringspladserne ved Langsted Huller og "Den Røde Sten", er der en sti langs toppen af brinkerne. Man kan således gå i noget af Danmarks smukkeste natur, på stranden den ene vej og på brinkerne den anden vej. Fra stien er der flere bænke og mange udsigtspunkter.
De mange udsigtspunkter giver naturoplevelser i en klasse som ikke ses mange andre steder.
En af de opstillede bænke. Det er herligt at sidde en aften og grille sin medbragte mad, imens man nyder udsigten med en kølig pilsner.
Pragtfuldt at gå en tur på stranden en lun smuk dag.
Sjældne gange, på stille dage, særligt om morgenen, kan man opleve tæt havgus. Det giver en spektakulær oplevelse at gå i en horisontløs verden, hvor himmel og hav flyder sammen i én uendelig masse.
Langs med kysten er de imponerende molerklinter blotlagt direkte ned mod fjorden. Det er pragtfuldt at gå langs med de majestætiske lodrette klinter, hvor svaler flyver omkring og fanger insekter, og fjordens brusen høres mod stranden.
Brinkerne ved Parkeringspladsen ved Den Røde Sten. -Østklinten.
Kigger man mod vest fra omtrent samme sted, men nede fra strandkanten, ses denne kyststrækning.
Lidt henne af stranden, vest for parkeringspladsen, ligger "Den Røde Sten" som en klippe af rød sandsten der rækker ud af brinken mod fjorden.
Den Røde Sten.
Solnedgang set fra stenen.
Kyststrækningen ved Den Røde Sten er utroligt forskelligartet.
Ser man lidt nærmere på denne klint, aner man en fordybning ind i væggen. Det er en rest af en gammel mine, hvor svenskerne troede at de kunne udvinde jern, heraf navnet "Svenskehulen". Man kan ikke længere komme ind i skakten, da den efterhånden er eroderet væk. Stolleklint.
Stolleklint set fra stranden.
Visse steder er den sorte vulkanske aske ligefrem blotlagt i brinkerne.
Endnu længere mod vest, ligger "Store Knudshoved". En række imponerende molerklinter hvor molerlagene er krøllet voldsomt af ufattelige naturkræfter og visse steder nærmest står op i stedet for at ligge vandret.
Store Knudshoved.
Man kan sagtens gå til disse klinter langs stranden, men så må man være indstillet på en frisk spadseretur, da der ikke umiddelbart er mulighed for at parkere offentligt i nærheden. Man kan slå to oplevelser sammen i én og besøge Fur Bryghus, som nok er det nærmeste sted, rent parkeringsmæssigt.
Det er en særlig oplevelse at gå ved foden af disse skrænter.
Nordkystens barske klinter ved Store Knudshoved.
Store Knudshoved set fra stranden.
Molerlagene er vredet og krøllet så de står helt lodret visse steder.
Pudsig klippeformation ved Store Knudshoved.
Aftenstemning ved klinterne.
Jo.... Det er virkelig en ganske særlig oplevelse at gå en tur ved foden af disse klinter.
Imponerende ser nordkysten ud.
Endnu et stykke af nordkystens grove klinter og brinker.
Furs vestende hedder "Lille Knudshoved", men bliver oftest bare omtalt som "Knuden". Her set fra fjorden.
Lille Knudshoved. -"Knuden".
Sejler man rundt om "Knuden" og ser den fra vest/nordvest, ser den således ud.
Fur Bryghus.
I nærheden af Knuden ligger "Fur Bryghus", som efterhånden er kendt over store dele af landet for sine øl på flaske. Bryghuset har til huse i et gammelt molerværk fra 1927, som er restaureret i en grad så bygningen fremstår som ny. Den er smukt beliggende lidt lavt i landskabet og omkranset af skov.
For mig er det tankevækkende at se bygningen i denne stand. Da jeg var "knejt", husker jeg alt det indre i bygningen dækket af et tommetykt lag støv fra moleret. Vi legede ofte omkring og i bygningen, når der ikke blev arbejdet her.
Man skal ikke snyde sig selv for et besøg på bryghuset. Prøv eksempelvis at bestille en øl som falder i din smag, samt en bakke med snacks. Hvis du tror at du bare får serveret en skål med chips eller peanuts til din øl, bliver du overrasket.
Selve bryggeriet er synligt inde fra bygningen. Det ses bedst fra 1. sal igennem store ruder.
Bryggeriet byder på mere end øl og snacks. Man kan nyde sin frokost som er fremstillet af udsøgte varer. Her er også hyggelige lokaler til større forsamlinger. Desuden afholdes der jævnligt temaaftner, eksempelvis ålegilde eller vildtaften.
Furs vestkyst er markant anderledes en nordkysten. Her er flader landskabet mere og mere ud, jo længere mod syd man kommer.
En interessant attraktion er "Gammel Havn". Gammel Havn hed oprindeligt "Koldkilde Havn", blev bygget i 1911 som fiskerihavn. En streg i regningen var dog at havnen sandede til konstant på grund af den stærke strøm og til sidst opgav man havnen i 1956. Det har givet det noget besynderlige resultat, at der i dag ligger en havn som ikke er forbundet med fjorden, men ligger bag ved stranden. Billedet her er taget fra stranden.
Der er en udstilling om havnens historie og Furs fiskeri fra en svunden tid i det gamle fiskerskur ved parkeringspladsen.
Et kig ind i skuret med udstillingen om fiskeri fra en hedengangen tid.
Kører man op over Furs højderyg, er der en række fine udsigtspunkter, især fra oldtidshøjene. Mest populært er nok "Stendal Høje", som er Furs højeste punkt. Højen her kaldes ofte for "Bette Jenses Hyw", men det er egentlig ikke helt korrekt, da "Bette Jenses Hyw" lå på den nordlige side af vejen, hvor der nu er molergrav. -Højen eksisterer derfor ikke mere og den højeste af Stendal Høje har nu "arvet" navnet.
Lidt nede af vejen mod "Rødsten" ser man den sjove "Bispehue" som er en mange meter høj top af moler som rejser sig fra bunden af en molergrav. Man har ganske enkelt gravet uden om dette stykke og efterladt det som et monument der viser landskabets oprindelige højde, inden udvindelsen af moler.
Det ser ret specielt ud med en stor skrænt som brat rejser sig fra landskabet.
En solskinsdag hvor farverne vælter frem i mange nuancer, ligner gravene intet andet i Danmark.
Vejen ned til Rødsten er smal, stejl og kroget, men byder på fin udsigt.
Rødsten ligger i en dal på en smuk eng, med en lille bæk som risler stille forbi. Rødsten er en klippe af sandsten som rager ud af en bakke. Det fortælles fra gammel tid i et sagn at der boede en lille mystisk, klog og meget gammel mand med et stort skæg i hulen i Rødsten. Denne "bjergmand" skulle have reddet en stakkel fra galgen igennem en kryptisk historie, hvor bjergmanden kunne svare på hvad kongen tænkte. Besøg Rødsten og nyd det smukke landskab imens du tænker over om historien om den gamle bjergmand nu også er rigtig.
Mon det nu også kan passe, det med den bjergmand?
Rødsten ligger i smukt kuperet terræn som absolut er værd at gå en tur i.
Der er masser af muligheder for vandreture i det kuperede smukke landskab, som byder på et større stisystem.
Landbruget er rigt præsenteret på Fur.
Kun sjældent ses to helt forskellige erhverv præsentere sig så smukt, side om side. Landbrug i forgrunden, udvindelse af moler i baggrunden.
Vejen over Furs højderyg byder på fantastisk udsigt, men selve ruten er skam også ganske fin.
Her er udsigten fra Furs højderyg, nær "Smedie Høje".
Med Livø som baggrund, er det kuperede landskab og fjorden et smukt syn.
Udsigt ud over fjorden lige efter solnedgang.
Furs skønne campingplads hedder "Raakilde". Her finder man også en bistro og indkøbsmuligheder.
Raakilde byder på en naturskøn plads i naturskønne omgivelser. Stranden er i kort gåafstand.
Pladsen set fra den nederste del som er særlig frodig. En smuk have med masser af farver.
Endnu et eksempel. Ikke dårligt at sidde og vende verdenssituationen på bænken i solen med en kølig pilsner.
Pladsen har også et par hytter som man kan indlogere sig på, hvis man lige ikke har en campingvogn eller et telt til rådighed.
Afslapning langt fra stress og jag.
På Raakilde er der også muligheder for de mere aktive. Man må heller ikke glemme at der er rig mulighed for vandring i noget af Danmarks smukkeste natur, direkte fra pladsen.
Værtsparret på Raakilde har i 2013 fået lavet en gennemgribende ombygning af køkken, toilet og badefaciliteter, så tingene er i orden.
Sammen med køkkenet, er der mulighed for at sidde ved et bord og spise sin mad, mens man kan nyde den smukke udsigt.
Limfjorden har en fin bestand af sæler, så hvis man er sejler, kan disse opleves fra afstand.
Limfjordens store sælkoloni med rigtig mange individer.
Regitzes Minde ligger ved Harvarp Odde. Her kan man holde selskab. Man kan også bestille smørrebrød til at nyde hjemme.
En af overnatningsmulighederne på Fur er "Fur Strandhotel" som ligger centralt placeret, tæt ved kirken.
Prøv også at slå et sving ind forbi midten af øen hvor du finder "På Herrens Mark", hvor man kan få serveret pandekager, enten som frokost, eller dessert eller begge dele. Dette kan man nyde sammen med udsigten over Fur´s sydlige del.
En af husets pangekager. -Denne er en klassiker, fyldt med is og chokolade.
"På Herrens Mark". -Stedets kreative indehaver og datter som begge arbejder på stedet. Hele stedet er pyntet op med kunstneriske ting, lavet af vraggods.
Vinteren kan være barsk på Fur, men den frosne fjord giver et fantastisk lys.
Selv om det er koldt, er det bestemt en spadseretur værd.
Klinterne virker, om muligt, endnu mere rå om vinteren og vidner om en barsk natur.
Østklinten i vinterdragt.
Et næsten uvirkeligt væld af pastelfarver og alligevel hårde kontraster.
Lidt rolig vinterstemning fra havnen. -Langt fra sommerens lebend og virvar.
Fur Kirke en frostkold formiddag.
Jeg har i samarbejde med Fur Turistinformation, lavet denne poster som giver lidt overblik over hvor tingene kan opleves.
Jeg håber at denne side har givet et kort overblik over hvad der kan opleves på Fur. Ønsker du en mere præcis forklaring til de enkelte emner, vil jeg anbefale at spørge Fur Turistinformation. Kontaktoplysninger til Turistinformationen kan findes her, hvor der også findes kort og lidt nærmere beskrivelser: http://www.fursund.dk/
Mere dybdegående, nyt som gammelt, kan man læse om lokale begivenheder og historier på denne omfattende side: http://www.furnyt.dk