Mik-Andersen-banner-w.jpg
BB12.jpg

Slib krogen

 

2011 09 18 Mik Andersen 028w

Jeg har flere steder på disse sider, skrevet om vigtigheden af fiske med sylespidse kroge. Kroge eksisterer i mange kvaliteter og udformninger, men uanset hvor fint stål en krog er lavet af, kan man blive nødt til at slibe den.

Jeg hører jævnligt fra mine fiskekammerater, sætninger som denne: "Sidder du nu og sliber dine kroge igen"?, eller "Det er også dig og dine sygt spidse kroge". Måske er det "en af mine kæpheste", men jeg vil vurdere at spidse kroge, absolut giver flere fisk. I det lys er der god grund til at bruge lidt tid på at få det gjort. Faktisk tager det ikke ret lang tid at slibe en krog, men der er selvfølgelig lidt håndværk som skal læres, så måske driller det lidt i starten.

Det kan næsten ikke siges bedre end dette citat fra gode gamle Jens Ploug Hansen: "Krogene skal slibes så spidse, at det næsten gør ondt, bare at se på dem". -Jeg kan kun tilføje, at lærer man det ikke inden, så lærer man det når man vil til at fange sandarter. -Man får nemlig ikke en eneste sandart på land med en sløv krog.

Der skal bruges lidt værktøj i form af en slibesten og en pean.

Pean1w

Man kan godt undvære peanen, men den gør det hele meget lettere at styre og jeg vil absolut anbefale at bruge en.

Der eksisterer mange modeller af slibestene på markedet, men jeg foretrækker de billige enkle flade slibestene uden dikkedarer. Denne har godt nok en slids fræset ud på bagsiden, til at køre kroge i, men jeg bruger den aldrig. De kan som regel findes til 15 - 20 kroner i grejbutikkerne.

2011 09 18 Mik Andersen 053w

 

 

Teknikken

Det kan gøres på flere måder og jeg siger ikke at denne metode er den eneste rigtige, men jeg har brugt den i mange år og aldrig fundet et bedre alternativ. -Dermed ikke sagt at dette er den metode som fungerer bedst for dig. Jeg anvender samme metode på trekrogene, men for overskuelighedens skyld viser jeg teknikken med en enkeltkrog.

Slib væk fra krogen! Slib kun i samme retning som krogspidsen peger . -Aldrig modsat, da det vil ødelægge æggen og krogen dermed ikke bliver spids.

Vinkelen er vigtig. -Jo spidsere vinkelen er, jo mere "bider" krogen. -Til gengæld er en mere stump vinkel stærkere og mere holdbar. -Find den vinkel som passer bedst til dit fiskeri.

Slib fra flere sider. -Man kan næsten ikke slibe noget skarpt, hvis man kun sliber fra en side. Slib gerne så spidsen bliver trekantet eller firkantet i spids pyramideform.

Start med at spænde krogen fast i peanen, så du har et godt greb i krogen.

2011 09 18 Mik Andersen 001w

 

Find dernæst den vinkel som du ønsker at slibe krogen i.

2011 09 18 Mik Andersen 028w

 

Slib krogen med et fast greb og et jævnt tryk. Sørg for at holde retningen hele tiden, så slibningen bliver flad. Slib kun væk fra spidsen i retning af den sorte pil.

2011 09 18 Mik Andersen 031w

 

Hold retningen helt fast.

2011 09 18 Mik Andersen 033w

 

Når du når til enden af stenen, flyttes den væk fra krogen og hele bevægelsen gentages til der er slebet tilpas meget på denne side. Når siden er slebet færdig, vendes grebet og krogen slibes på samme måde på den anden side.

2011 09 18 Mik Andersen 038w

 

Jeg viser lige processen fra en anden vinkel, så det måske er lidt lettere at se.

2011 09 18 Mik Andersen 019 Slib krogenw

 

Når krogen er slebet færdig, er der en trekantet slibning, som gør krogen meget spids.

2011 09 18 Mik Andersen 040w

2011 09 18 Mik Andersen 039w

 

Set forfra, kan man se at slibningerne danner en trekantet spids.

2011 09 18 Mik Andersen 041w

 

En let måde at teste krogspidsen på, er ved at se om den kan bide i en fingernegl i en flad vinkel.

2011 09 18 Mik Andersen 047w

 

Som det ses, hænger krogen fast i neglen og kan sagtens holde vægten af peanen.

2011 09 18 Mik Andersen 050w

 

En nyslebet krog, er ret modtagelig overfor rust. Det er en god ide at male den hvor den er slebet med en sprittush, en såkaldt "Permanent Marker". Så holder det rusten væk i noget længere tid.

2011 09 18 Mik Andersen 058w

 

Måske finder du også siden om knuder til lystfiskeriet interessant: Lystfiskerknuder

Eller overvejer du at prøve at lave dine egne blink: Lav grejet selv

Under menupunktet "Fiskeglad" i menuen, øverst på siden, findes der mange andre sider om lystfiskeri.

Rigtig god læselyst.

Mvh Mik :-) 

 

Til toppen