Mik-Andersen-banner-w.jpg
BB14.jpg

Knuder til Lystfiskeri

 

Fælles for alle knuderne, er at de bør fugtes med vand eller spyt, inden at man strammer dem til!! Gør man ikke det, svækkes linen BETYDELIGT mere, uanset om det er den ene eller anden linetype!!

Knudemand

Følgende knuder er præsenteret:

½ Blodknude - Til montering af endegrej. En let knude at binde.

Uniknuden - Til montering af endegrej. Har lidt andre egenskaber end ½ Blodknude. Er samtidigt en god spoleknude.

Dobbelt Uniknude - Til sammenbinding af 2 liner. Også god til sammenbinding af liner med forskellig tykkelse.

Perfection Loop - Et godt loop. God til forfangsrod så man kan samle med "loop til loop" systemet.

Ophængerknude - Som navnet siger er den til montage af ophængere på en line.

Forenklet Rapala-knude -Supergod knude til fastbinding af flue på et forfang.

San Diego Jam Knude -God til kraftige liner og fluorocarbon.

Nail Knot - God i fremstillingen af loops på flueliner.

Palomar Knuden -God til at montere jigs på en Dropshot-rig.

Spoleknude - Til at binde linen fast i spolen. God til både fastspole og multihjul.

Flyline Loop - Sådan kan man lave et godt loop på en flueline.

Svejset loop - Loop på flueline sammensmeltet med krympeflex.

Braided Loop - Montage af et flettet loop på en flueline.

Pater Noster forfang - Bundsnøreforfang til fladfisk.

Not a Knot - Langt stærkere end knuder til alle fletliner.

 

Lad os kigge lidt på det

 

½ Blodknude

Blodknude lodretw

Den ½ Blodknude, eller Blinkknude som den også kaldes, er en af letteste knuder at binde og er samtidigt en ret stærk knude. Det er ikke underligt at det er en af de mest udbredte fiskeknuder overhovedet.
Den anvendes til at montere en krog eller anden agn i enden af linen. Jeg bruger den også til visse fluer.

Til toppen

 

 

Uniknuden

Uniknude lodretw

Uniknuden er en rigtig stærk knude, ligeledes til at binde endeagn fast med.

Til toppen

 

 

Dobbelt Uniknude

Uniknude Dobbelt lodretw

Den dobbelte Uniknude er fantastisk god til at binde liner sammen med, især hvis det er 2 forskellige liner som skal sammenføjes. Jeg bruger den til de fleste af mine forfang, uanset om det er et taperet flueforfang, jeg binder eller et stykke flourocarbon i enden af min tynde fletline til vertical jigging. Jeg synes at en Dobbelt Uniknude er noget lettere at styre end en Blodknude.

Til toppen

 

 

Perfection Loop

Perfection Loop2 lodretw

Perfection Loop er som det ligger i navnet beregnet til at lave et loop. Jeg anvender den som rod i mine taperede forfang, så det er let at montere dem på fluelinen via "Loop til Loop" systemet. Jeg kan også finde på at bruge et loop i spidsen af forfanget til Vertical Jigging, da det så er hurtigt og let at skifte jig. -I det hele taget bruger jeg den meget til mine "løse" forfang af alle afskygninger, både flueforfang og fladfiskeforfang.

Til toppen

 

 

Ophængerknude

Ophaengerknude lodretw

Ophængerknuden er som navnet siger, beregnet til ophængere. Jeg bruger den mest til ophængerfluer foran et blink eller en wobler, både når jeg troller, eller er på kysten. Den er også god til Gummimak over en pirk på en havtur. Ideen er at loopét skal være så stort at agnen kan "trækkes igennem", så der ikke skal bindes yderligere knuder og det samtidigt er let at skifte flue, jig, Gummimak eller hvad man nu bruger.
Man binder ophængerknuden direkte ud af hovedlinen (eller forfanget), så man får et loop uden at binde et løst stykke fast her på.

Til toppen

 

 

Forenklet Rapala-knude

Forenklet Rapalaknude lodretw

Den forenklede Rapala-knude er både lettere at binde og fylder væsentligt mindre end den originale Rapala-knude. Disse egenskaber gør den særdeles velegnet til fastgørelse af fluer på et forfang. Fluen vil med denne knude, hænge i en solid løkke og kunne bevæge sig meget frit. Det vil give fluen en meget levende gang i vandet og dermed en mere fristende præsentation end ved en helt fastbundet flue. Sagt med andre ord: Dette er en pokkers god flueknude!

Til toppen

 

 

San Diego Jam Knot

San Diego Jam Knot lodretw

San Diego Jam knuden kommer, som navnet siger, fra San Diego i Californien og er lavet til Big Game fiskeri. Den er velegnet til kraftige liner og skulle være særlig god til fluorocarbon, men fungerer glimrende til andre linetyper også. Det er en meget stærk knude med gode egenskaber i form af en ret høj knudebrudstyrke.
Den bindes traditionelt med alt fra 3 til 8 vindinger (snoninger) fordelt på den måde at jo tyndere linen er, jo flere vindinger bruger man. Til danske forhold og linedimensioner, vil man nok mest binde knuden med 5 - 7 vindinger, dog med undtagelse af forfang til gedder, bundet i tykke nylon eller fluorocarbonliner, hvor man kan nøjes med 3 - 5 vindinger.

Til toppen

 

 

Nail Knot

Nail Knot lodretw

Nail Knot er en lidt speciel knude fordi at man binder den udenpå en anden line. Jeg anvender den når jeg laver loops på mine flueliner. Den kræver lidt værktøj i form af en nål eller et stykke rør og den kan drille lidt i starten, men efter nogle gange tager det kun et øjeblik at binde den.

Til toppen

 

 

Palomar Knuden

Palomarknude lodretw

Palomar knuden er god til at fastbinde de lette jigkroge på en såkaldt "Dropshot Rig".

 

 

Spoleknude

Spoleknude lodretw

Som navnet siger er Spoleknuden beregnet til at binde linen fast til spolen. Selve knuden er ganske let at binde, men det er er til gengæld ikke ligegyldigt hvordan den vender, da linen helst skal have trækket "bagud". Det lyder selvfølgelig lidt kryptisk, men da det er en skydeknude er det let at løsne den fra spolen og vende den, uden at binde den op. -Ligesom en lasso. ( Dette gælder kun fastspolehjul ).
Bind knuden, stram den godt om spolen og prøv at trække linen henholdsvis den ene og den anden vej. Herefter er det ret tydeligt hvordan den skal vende.
Denne spoleknude har en fordel frem for, eksempelvis Uniknude, da den fylder mindre.

Til toppen

 

 

Flyline Loop

Nu og da har man brug for at lave et loop på en flueline. Jeg eksperimenterer en del med skydehoveder og da jeg altid samler mine flueliner med "loop til loop" systemet, skal der jo laves et loop i begge ender af dem. Desuden kan et loop blive slidt eller skadet på hvilken som helst flueline og så må der laves et nyt.

For at kunne lave et loop som beskrevet her, skal fluelinen have en flettet kerne (braided core). Det vil sige at kernen ligner en snor i stedet for en nylonfiskeline.

Tråden som anvendes til de omviklede "Nail Knots", skal være meget stærk. Her er "Kinesertråd" anvendeligt, men jeg bruger som regel fletline og det vil jeg absolut anbefale.

Limen som bruges til at lave en ny coatning uden på knuderne skal være en fleksibel type. Man kan anvende "Liquisole", "Aquaseal" eller tilsvarende, men denne type lim har en utrolig lang hærdningstid. Det har jeg slet ikke tålmodighed til, så hvor jeg kan anvende hurtigere typer lim, gør jeg det. Alternativt kommer jeg hærdemiddel i min Liquisole / Aquaseal.

Der eksisterer en lidt speciel lim der hedder "Loon UV Knot Sense", som hærder på få sekunder så snart at det rammes af stærkt UV-lys som solarielys eller lys fra en UV-lygte. Det hærder også i sollys, men det tager noget længere tid. Det er vældigt smart, men resultatet er ikke helt er så blødt som Liquisole.

IMG 8395

Et andet alternativ er "Loon Knot Sense", som hærder i løbet af 20 minutter. Denne type er god til at forsegle en knude, men limen svinder så meget under hærdningen at den ikke er egnet til at lave "coatning" med. Begge limtyper er vist her.

Knot Sense 02w

Liquisole og Aquaseal giver et blødere resultat end de ovenstående typer og det gør det mere fleksibelt og solidt. Det er ganske enkelt bedre, men også noget mere besværligt at have med at gøre.
Ulemperne er mange. Det er voldsomt dyrt. Det holder ikke længe, når først at der er taget hul på en tube, med mindre at det opbevares i fryseren. Det kan lime låget på tuben uhjælpeligt fast. Hærdetiden er enorm lang og det "løber", hvis man ikke hele tiden vender og drejer det limede emne. -Sidstnævnte kan dog løses med et særligt hærdemiddel som gør limen formstabil i løbet af et kvarter. Til gengæld giver det et super resultat og kan bruges til alt fra at reparere fluelinecoatning, loops og reparation af waders og gummistøvler, sågar sammenlimning af skosåler.

Liquisole00w

Gør alting lettere for dig selv ved at tage følgende foranstaltninger:

Liquisole02w

Start med at skrue låget, uden at anbryde folien i toppen af tuben.

Liquisole03w

Smør gevindet godt med vaseline eller hobbyolie, inden tuben tages i brug. Så er der en chance for at låget ikke limes fast.

Liquisole04w

Skru låget på tuben og fordel vaselinen godt i gevindet. Herefter kan du anbryde folien. Undgå dog at få lim på gevindet i det omfang at det er muligt.

Cotol240 1w

Cotol-240 er et hærdemiddel til Aquaseal og Liquisole. Det speeder processen voldsomt op og gør limen realistisk at bruge. Til et par waders kan det måske være ligegyldigt, men til en flueline kan det ikke nytte noget at limen "render" og er halvflydende i timevis. Ved at blande Cotol-240 i limen i et forhold 1 : 3, bliver limen formstabil i løbet af et kvarters tid og kan derefter hænges til tørre uden at det ændrer sig. Det er dyrt, men uundværligt. -Til gengæld har man hærder til mange mange flueliner!

Liquisole06w

Når du er færdig med at bruge limen, så læg den i en plastikpose og put den i fryseren. Så holder den MEGET længere!

Hvis man stikker enden af fluelinen ned i Acetone, opløses coatningen og er derefter let at skrælle af med et stykke tynd fletline eller med neglene.

Nå... Lad os komme i gang med at lave et loop.

Flyline loop lodretw

 

Til toppen

 

 

 

Loop på flueline med krympeflex

Med krympeflex kan man smelte coatningen sammen og lave et loop på sin flueline. Denne måde at lave loop på, har sin fordel i at det er hurtigt og solidt og fungerer også på liner med monofilkerner. Loopét er til gengæld lidt klodset og er ikke egnet til at trække igennem stangens øjer under fiskeriet. -Den vil helt enkelt hænge i øjerne og give en ujævn irriterende indtagning. Dermed er denne type loop ikke egnet til andet end spidsen af et skydehoved eller flueline, da denne ikke behøver at trækkes igennem stangøjerne under fiskeriet. Det er også det som jeg bruger dette loop til: Spidsen af mine skydehoveder.
Jeg bør nok oplyse at der er ret stor forskel på de materialer som fluelinernes coatning er lavet af og det påvirker også deres evne til at smelte sammen. Nogle liner er bare meget lettere at smelte sammen end andre!

Loop31 Small

Du skal bruge en skarp kniv, et skærebrædt, en saks, en lighter og et stykke gennemsigtigt krympeflex.

 

Loop32 Small

Stik fluelinen igennem krympeflexén.

 

Loop33 Small

Og tilbage igen så der dannes et loop.

 

Loop34 Small

Sådan. Loopet er inde i krympeflexén. Ret den til så den ikke snor sig, men ligger pænt. -Det giver det flotteste resultat.

 

Loop35 Small

Varm forsigtigt krympeflexén op med lighteren. Bevæg den hurtigt frem og tilbage under opvarmningen. Pas endelig på ikke at varme for meget, så kernen bliver overophedet og svag. Hellere varme ad flere gange end at give for meget varme. Overophedes linen, er det en ommer!

 

Loop36 Small

Rul og tryk linen sammen for at presse smeltestedet sammen og give loopét en fin form.

 

Loop37 Small

Så er den smeltet sammen. Bemærk at enderne ikke smeltet.

 

Loop38 Small

Krympeflexén fjernes. Klip den op i enden og pil den af linen. Det kan godt drille lidt og måske skal kniven i brug igen med forsigtighed.

 

Loop39 Small

Så er krympeflexén pillet af.

 

Loop40 Small

Enden som ikke er smeltet fast til hovedlinen, skal skæres til. Man kan godt smelte det helt sammen, men det er svært at gøre uden at overophede hovedlinen.

 

Loop41 Small

Det er let at skære stumpen af med kniven og skærebrædtet.

 

Loop42 Small

Stik et eller andet i loopét og lav en træktest. Kan den ikke holdt ved bordet, holder den heller ikke ved fiskevandet. Holder den ikke til trækket, må du klippe loopét af og prøve igen forfra.

 

Loop43 Small

Sådan ser det færdige resultat ud.

Til toppen

 

 

Braided Loop

Sædvanligvis vil jeg anvende et loop der er lavet af linens kerne, som vist højere oppe på denne side, men det kræver en line med flettet kerne. Ikke fordi at man ikke kan strippe coatningen af og lave et loop på en monofil kerne, men det dur ikke til praktisk fiskeri, da det har en tendens til at hugge i stangøjerne. Mange Sinktip, Intermediate- og Synkeliner, har en monofil line som kerne og det er disse liner som jeg anvender Braided Loops på.

Butt Leader01w

Braided Loop, Butt Leader, flettet loop, sok... Kært barn har mange navne og denne løsning har eksisteret i mange år. Man kan købe færdiglavede loops, som er klar til montage, men man kan også købe det flettede materiale på rulle, som man klipper passende stykker af. Det mest kendte materiale til afklipning, er nok klassikeren "Gudebrod Braided Mono Butt Leader", så hvis man søger på nettet efter dette, dukker der også andre alternativer frem. De færdiglavede loops som er lige til at montere, vil nok være det letteste at bruge for de fleste. Sådanne loops kan købes meget billigt på Ebay, hvor det ikke er unormalt at kunne finde dem til under en 50ér for 15 stk, inklusiv forsendelse. Uanset om man vælger den ene eller anden form, er det meget vigtigt at diameteren passer nogenlunde. Hvis diameteren er for stor, kan den slippe sit greb og falde af. Er diameteren for lille, kan man ikke montere den, da den simpelthen ikke kan skubbes over fluelinen. De sælges typisk i 20, 30, 35, 40, 50 og 80 punds udgaver og diameteren stiger med styrken. Det med størrelserne kan man godt fare vild i, men som hovedregel vil 35 lb (pund) kunne anvendes op til lineklasse 8 eller måske endda 9. Der over må der en 50 eller 80 lb braid til. Husk at en tyk sok ikke kan fungere på linens tynde ende, så hvis du vil have flettede loops i begge ender af et hjemmelavet skydehoved, må du have flere forskellige tykkelser for at det kan fungere. -Ellers risikerer du at loopet slipper linen under fiskeriet!

Nå... Lad os prøve at lave et loop af et stykke Gudebrod Butt Leader.

 

Butt Leader02w

Klip et passende stykke materiale af rullen og mål ud hvor tråderen skal stikkes ind.

 

Butt Leader03w

Stik tråderen ind og ud af fletmaterialet på de afmålte steder. Lav indstikstedet rigeligt langt nede.

 

Butt Leader04w

Træk forsigtigt enden ind i røret så der dannes et loop.

 

Butt Leader05w

Når loopet har den rigtige størrelse, klemmes materialet sammen og tråderen kan trækkes fri.

 

Butt Leader06w

Hvis loopet skal monteres på en meget tyk line, kan det være en fordel at trække den på et stykke glat metal inden det monteres på linen. Her har jeg slebet en cykeleger rund i spidsen og skubbet loopet på for at udvide det lidt inden montagen. Loopet kan let skubbes af cykelegeren igen.

Systemet har en selvspændende effekt, så når først materialet er skubbet på linen, holder det glimrende. -Jo mere man trækker i det, jo mere spænder det omkring fluelinen. Alligevel skal det sikres for at det ikke kan slippe sit greb. Nogle trækker en elastisk kappe hen over materialet, andre bruger Sekundlim. -Jeg foretrækker en lidt mere besværlig og også dyrere løsning, men jeg synes at det er besværet værd. Det er denne løsning som jeg vil gennemgå herefter.

 

Braided Loop01w

Loop klar til montage. Det er også sådan de ser ud når man køber dem færdiglavet. Om man vælger at købe de præfabrikerede eller laver dem selv er ligegyldigt, da det er det samme produkt man får ud af det. Det giver dog mere frihed at lave dem selv, da man selv bestemmer størrelsen på loopét og også kan lave dem ekstra lange, hvis man ønsker det.

 

Braided Loop04w

Diameteren skal passe! -Som det ses, er loopmaterialet lidt tyndere end selve fluelinen. Sådan skal det være.

 

Braided Loop05w

Spids enden til med en skarp kniv. Det letter arbejdet med at skubbe loopet på plads.

 

Braided Loop06w

Sådan! -En konisk spids som en blyant

 

Braided Loop09w

Tryk enden på sokken lidt sammen. Det er let at se at diameteren vokser, når sokken klemmes sammen.

 

Braided Loop10w

Stik fluelinen ind i sokken. -Det kan være lidt svært at komme i gang, men når først den er på plads, går det lettere. Det gør ikke noget at enden på sokken flosser lidt.

 

Braided Loop11w

Man kan ikke trække sokken hen over linen. Den skal skubbes!

 

Braided Loop12w

Et lille stykke ad gangen, så går det fint. Ikke noget med at give op, før den er helt på plads. Til tider kan en lidt harmonikaagtig bevægelse være en hjælp. Lad det være sagt med det samme: Det kan godt drille indtil man har lidt rutine, især hvis loopmaterialet er i den tynde ende i forhold til linen.

 

Braided Loop14w

Så er den på plads. Lineenden er skubbet helt op til den møder det sted hvor det flettede materiale ligger dobbelt. (Ved pilen).

 

Braided Loop15w

Bind en Nailknot med et stykke fletline.

 

Braided Loop16w

Spænd den fast tæt på enden af sokken.

 

Braided loop26w

Klip de strittende ender af sokken. Pas på ikke at klippe fletlinen over, da enderne skal bruges til binde halvtørn med.

 

Braided Loop18w

Bind nogle halvtørn i enderne af Nailknotén, så det sidder godt fast. Bind helt ud til enden af netmaterialet.

 

Braided Loop19w

Så er den klar til limning.

 

Braided Loop20w

Hæld en passende mængde Liquisole eller Aquaseal i en lille skål. Her har jeg valgt enden af en Coladåse som blandeskål.

 

Braided Loop21w

Tilsæt hærdemidlet Cotol-240. Ca. en 1/4 hærdemiddel. Man kan godt undvære hærdemidlet, men så går der meget lang til inden limen er formfast og loopet skal dermed vendes og drejes i timevis.

 

Braided Loop22w

Rør godt rundt i det, så det er grundigt blandet.

 

Braided Loop23w

Start med at mætte det stykke hvor netmaterialet ligger dobbelt. Prøv at lave et resultat som giver en "coatning" der ligner linen lidt. Undgå endelig at få lim på selve loopét, da det vil give en klodset linesamling som griber fat i stangøjerne!

 

Braided Loop24w

Tacklet i enden af sokken skal også dækkes med limen, så det er godt beskyttet.

 

Braided Loop25w

Sådan ser det færdige resultat ud. Den skal lige vendes og drejes i 10 - 12 minutter indtil limen er hærdet nok til at være formstabil. Derefter hænges den til tørring i et døgn.

Til toppen

 

 

Pater Noster forfang - Bundsnøreforfang til fladfisk

Pater Noster lodretw

Et bundsnøreforfang kan bindes på mange måder. Grunden til at jeg binder dem på denne måde, er at det er en let, pålidelig og enkel metode at gøre det på, samt at jeg godt kan lide at hele forfanget kun består af et enkelt stykke line. Desuden er der ingen kostbare dele i og det har jo også sin charme...
Du skal bruge ca. 130 cm line, 2 rørperler, 2 sugerør, kroge og bly.
Start med at binde de 2 tafsér med "Ophængerknuder" og lav dem ca. 15 cm lange. ("Ophængerknuden" kan godt drille lidt i starten, men man kan også bruge "Kirurgknuder" i stedet for ). Lav herefter et "Perfection loop" i begge ender.
Saml resten af forfanget som vist på billederne...

Til toppen

 

 

Not a Knot

Fælles for alle fletliner, er at knudebrudstyrken er relativt lav. Nogle knuder holder bedre end andre, men ingen har tilnærmelsesvis den styrke som en Not a Knot kan præstere. Det eneste det kræver er den lille metaldims som sættes imellem endegrejet og hovedlinen.

Not a Knot eksisterer i flere forskellige udformninger, men de fungerer alle på samme måde. Selv om den lille dims ser kryptisk ud, er den ganske let at anvende. Modellen herunder er sammenbygget med en svirvel og en hægte og det er ganske smart.

NotaKnot26w

Den klassiske udformning er lidt anderledes og det er den som jeg har valgt til billedserien herunder. Lad os se hvordan den fungerer.

Ringen er en såkaldt springring (som en lille nøglering) og den symboliserer endegrejet. I praksis er det selvfølgelig ligegyldigt om det er en wobler, spinner, blink, en hægte eller hvad du nu ønsker i enden af din hovedline.

BEMÆRK! -Når linen er snoet omkring skaftet som vist på den 3. Not a Knot herunder, skal der blot trækkes i linerne for at få dem under den fjedrende ende i øjet. Derefter er de i den position som ses på den 4. Not a Knot.
-Herefter snoes linerne blot endnu en omgang om skaftet og processen gentages.

NotaKnot302w

 

 

Hvad fisker du efter? -Måske kan du finde lidt inspiration til din næste fisketur, på en af disse sider:

Her er sider, fyldt med fisketips, præsentation af grejet, fisketeknikker og meget mere, altsammen serveret på en ukompliceret måde, med masser af illustrationer og billeder.

Put and Take fiskeri

Fiskeri efter havørred

Geddefiskeri

Sandartfiskeri

Aborrefiskeri

Makrelfiskeri

Fiskeri efter fladfisk

Fluefiskeri for nystartede

Dørgning / Trolling

Vertikalfiskeri efter sandart

 

Til toppen