Til Forsiden

 

EKG

 

EKG er et særdeles nyttigt værktøj til at præcisere problemet ved Akut Coronar Syndrom. Da det samtidigt er et ret uoverskueligt studie at komme i gang med, har jeg fra start af, prøvet at skære essensen fra og holde fast i den. Det er lykkedes og der er da efterhånden også en del kolleger og samarbejdspartnere, som har fået en kopi af mine notater. I det nedenstående har jeg prøvet at holde mig til det enkelte i karakteristikken i hver rytme. -"Keep it simple", om du vil.

Dertil er der skrevet nogle enkelte huskeregler, som jeg bruger. Disse huskeregler kan virke absurde og latterlige og det er ikke sikkert at du kan bruge dem, men de er altså taget med alligevel.
For at få gavn af dette, kræver det at man har en vis basalviden omkring EKG, samt at man er i stand til at danne bro imellem papiret og fysiologien i hjertet.

Jeg håber at dette vil hjælpe dig godt i gang med EKG læsning / tydning af de mest almindelige arytmier, på en enkel og måske lidt simplificeret måde.
Der er nogle af budskaberne som bliver gentaget i teksten, da det er vanskeligt at samle og koncentrere fakta i én lang køre.

 

 

Værsgo:

 

 

 

EKG - Basisviden

 

For at kunne finde det abnorme, er det en forudsætning at man kender det normale!

 

Helt grundlæggende er der i det normale EKG nogle bestemte rammer for hvad der skal være og hvad der ikke skal være.

Der skal være et bestemt antal takker, P + Q + R + S + T, samt evt. en ekstra T-tak og nogle enkelte tidsrammer i billedet.

Disse tidsrammer er bestemt til at være 0,12 - 0,22 sekund for PQ-intervallet, samt max. 0,12 for det samlede QRS-kompleks. Ligger et EKG uden for disse rammer, er der noget som ikke er normalt.

Takkernes benævnelse og intervallerne er beskrevet på illustrationen herunder.

 

For at kunne bruge EKGét til noget som helst, er det vigtigt at man forstår hvad de enkelte takker og intervaller symboliserer, rent fysiologisk.

 

P-takken - Er et udtryk for impulsudbredelse over atrierne (Forkamrene). Derfor kan man eksempelvis konkludere at atrierne ingen pumpeeffekt har, hvis der ikke findes nogen P-tak på EKGét.

 

 

PQ-intervallet - Er vigtig fordi at det giver et billede af om AV-knuden (Atrie Ventrikulær knuden) forsinker strømmen som den skal og ikke for længe. Denne forsinkelse er vigtig, da Atrierne trods alt skal have lidt tid (0,12 - 0,22 sekund) til at pumpe blodet ned i ventriklerne (Hjertekamrene). Modsat er for lang tid heller ikke godt og er et sygdomstegn.

I visse fora, benævnes PQ-intervallet som "PR-intervallet".

 

 

QRS-komplekset - Er et udtryk for ventriklernes sammentrækning og dermed hjertets egentlige pumpeeffekt. For at denne effekt er optimal, skal det foregå på ret kort tid (max 0,12 sekund). Tager det for lang tid, er den elektriske overledning i ventriklerne ikke i orden og vises som et breddeøget (Grenblok) og ofte voldsomt kompleks måske med "M-konfiguration" (Kaninører).

På det normale EKG, er Q-takken ubetydelig eller måske helt væk, hvorimod en stor Q-tak er et udtryk for en decideret skade på hjertet fra tidligere sygdom (ikke akut).

 

T-takken - Er et udtryk for hjertets "repolarisering", eller sagt på en anden måde, bliver cellerne nulstillet og dermed klargjort til en ny impuls. Hjertet har således ingen muskulær aktivitet under T-takken, men "genoplader" bare.

Cellerne kan ikke afgive nogen impuls uden først at være repolariseret, så denne repolarisering kan altid ses på EKGét. Dog kan T-takken være helt sammenvokset med hovedkomplekset og være svær at adskille.

I de første 2/3 af T-takken, hvor kun en del af cellerne er repolariseret, er hjertet sårbart over for et elektrisk stød og kaldes "Den vulnerable periode". Får man et elektrisk stød, eksempelvis 220 volt, i denne periode, kan der opstå arytmi eller måske endda hjertestop, op til et døgn efter hændelsen.

 

 

Den isoelektriske linie - Er den vandrette grundlinie, hvorfra de forskellige positive eller negative takker udspringer fra.

Denne grundlinie kan i visse tilfælde være vanskelig at placere. I disse vanskelige tilfælde, går man ud fra T-takkens afslutning, da hjertets celler netop er nulstillet her.

 

 

Et normalt EKG, bør desuden vurderes ud fra en længere strimmel, så det er muligt at sammenligne komplekserne i et samlet mønster. Der skal være ensartethed i forløbet og samme antal takker i de enkelte komplekser. -Dog kan der eksempelvis forekomme en enkelt ventrikulær ekstrasystole engang imellem, uden at det betyder noget.

 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

 

Karateristik af de enkelte rytmer

 

 

 

 

Sinusrytmerne - Er alle styret af Sinusknuden, er ensartede og regelmæssige.

 

 

Sinusrytme - SR

 

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Sinusbradykardi

 

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Sinustakykardi

 

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

 

 

Atrieflagren & Atrieflimmer - Er opstået ved at celler i atrierne afgiver impulser og er derfor ikke sinusstyret.

 

 

 

Atrieflagren - AFLA

 

 

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Atrieflimmer - AFLI

Bemærk: Atrieflimmer er den hyppigst forekomne tackycardi blandt voksne. Er ofte efterfulgt af embolier pga. thrombedannelse i atrierne, typisk som apoplexi.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

 

 

De supraventrikulære rytmer og ekstraslag - Er ikke sinusstyret, men fra atrierne eller AV-knuden.

 

 

SupraVentrikulær rytme

Bemærk: Supraventrikulær betyder ”Over ventriklerne”- Supra = Toyotas topmodel- toppen af hjertet. –Rytmen stammer et sted fra atrierne.

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

SupraVentrikulær Takykardi

 

 

 

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

SupraVentrikulær Ekstrasystoler

Bemærk: Ekstrasystolernes P-takker kommer fra samme sted i Atrierne (de er ens), i dette eksempel, men sådan behøver det ikke at være.

 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Supraventrikulær Nodal rytme – Nodal rytme

Bemærk: Nodal betyder knude = AV-knude. Rytmen stammer fra AV-knuden.

 

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Supraventrikulær Nodal Ekstrasystole – Nodal ekstrasystole

Bemærk: Den forventede systole bortfalder fra grundrytmen.

 

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

 

De ventrikulære ekstrasystoler - Er styret fra ventriklerne.

 

 

Ventrikulær Ekstrasystoler - VES

Bemærk: Ekstrasystolerne i det nederste eksempel kommer samme sted fra i ventriklerne (de er ens), mens de kommer fra forskellige steder i ventriklerne i det øverste eksempel (De er forskellige).

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ventrikulære Ekstrasystoler i Bigemini

Bemærk: Rytmen kan ofte skifte hos disse patienter.

 

 

 

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ventrikulære Ekstrasystoler i Trigemini

Bemærk: Rytmen vil ofte skifte hos disse patienter. Hvis VES kommer hver 4. gang, hedder rytmen: ”Sinusrytme med Ventrikulære Ekstrasystoler i Tetragemini”. (Billedet her under).

 

 

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tetragimini

 

 

 

 

 

 

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

 

Pacerytme - Styret af en kunstig Pacemaker.

 

 

Pacerytme

Bemærk: I dette eksempel er der 2 spikes for hver systole, en for atrierne og en for ventriklerne. – Oftest er der kun 1 spike pr systole.

 

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

 

AV-blokkerne - Resultatet af en syg AV-knude.

 

 

AV-Blok af 1. grad

Bemærk: AV-Blokkerne er som en gammel havelåge. AV-blok af første grad = Havelåge rusten i hængslerne, - det tager lidt mere tid at åbne den.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

AV-blok af 2. grad –Mobitz type 1

Bemærk: Når P-takken kommer for langt fra QRS-komplekset, udebliver systolen og rytmen starter forfra igen. Havelåge ruster mere og mere til, ruster fast og bliver smurt og processen starter forfra.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

AV-blok af 2. grad – Mobitz type 2

Bemærk: Type 2 er farligere for patienten end type 1, Da type 2 kan udvikle sig til AV-blok af 3. grad.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

AV-blok af 3. grad

Bemærk: Havelåge helt rustet til, - ingen kommer igennem den.

 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Grenblok - Dårlig elektrisk overledning i purkinjefibrene

 

Grenblok

Bemærk: Grenblok erkendes bedst i afledning V1, hvor den ofte fremstår med en "kaninører-agtig" form, såkaldt "M-konfiguration".

 

VIGTIGT!! Ved grenblok kan et EKG ikke anvendes til diagnosticering af AMI, uanset om der er ST-elevation eller ej! -Derfor er det utroligt vigtigt at være opmærksom på om der er grenblok, især da disse kan aftegne et EKG som netop ligner AMI, eksempelvis det viste herover.

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

 

Hjertestop - Rytmer som ikke bærer puls.

 

 

Ventrikulær Takykardi - VT

Bemærk: Begge rytmer er Ventrikulær Tackycardi, men har hver sin frekvens. Kan bære puls i visse tilfælde.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Asystoli

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ventrikelflimmer - VF

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tosade de Pointes

Bemærk: Bærer ikke puls, men ”Analyser” vil muligvis ikke støde på denne rytme, så måske skal der analyseres en ekstra gang eller stødes manuelt.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

 

Papirstrimmel

 

 

Frekvens. – Målt på papirstrimlen

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

AMI - Akut Myocardie Infarkt

 

Et AMI vil  i den akutte fase, oftest vise sig på et EKG i form af ST-elevation eller ST-depression.
I den hyperakutte fase kan det dog ses i form af negative T-takker (undtaget V1 og AVR) eller forhøjede T-takker.
Under alle omstændigheder vil T-taksforandringer være der hvor man bør starte med at lede efter AMI på EKGét.

 

J-punktet

J-Punktet er præcis der hvor QRS-komplekset slutter og stregen går over mod T-takken.
ST-Elevation / Depression er højdeforskellen mellem J-punktet og den isoelektriske linie!

 

 

 

 

Bagvægsinfarkt

Hos 90% af den danske befolkning, vil afledningerne: II + III + aVF afspejle bagsiden (Inferior) af hjertet, via den højre coronaraterie.

Patienter med bagvægsinfarkt (Inferior) er ofte meget dårlige først i forløbet, med lavt blodtryk, kvalme, opkast, er stærkt svedende og har det meget dårligt, men har paradoksalt, ofte et bedre outcome end patienter med forvægsinfarkt (Anterior). (Huskeregel: Bæ, bræk og bagvægsinfarkt). Bagvægsinfarkt (Inferior)  vil ofte ”trække ud” til siden (Lateralt). –Man kan i disse tilfælde se ST-elevation i både aVF, I, II, III og V5, V6.

 

Forvægsinfarkt

Patienter med Forvægsinfarkt (Anterior) har således ofte ikke så svære symptomer, men får oftest større men og dermed ringere livskvalitet, end patienter med Bagvægsinfarkt, i sidste ende. Forvægsinfarkt (Anterior) viser sig i V3, V4 og kan ”trække ud” i eksempelvis V2 eller V5.

Generelt siger man at der skal være ST-elevation i mindst 2 afledninger på EKGét, som anatomisk ligger ved siden af hinanden, før at vi, ud fra EKGét alene, kan formode at der er en infarkt.

 

Tombstone: I det tidlige forløb kan AMI vise sig som T-tak´s forandringer ved at forhøje T-takken. Er T-takken højere end 10 mm i de præcordiale afledninger, eller 5 mm i ekstremitetsafledningerne, er det et udtryk for AMI og skal behandles derefter, dog er dette ofte helt normalt hos teenagere. Den høje T-tak kan ligne en gravsten: Huskeregel =  Tombstone.

 

 

 

 

Forandringer i EKG ved AMI

Forandring i EKGét er meget karakteristisk ved AMI. Dette kan ændre sig på mange måder, men vil oftest vise sig som ST.forandringer.

Faktisk kan EKGét forandre sig fra det meget kritiske, til et normalt EKG i løbet af kort tid. Jeg har selv set en kraftig ST-elevation i flere afledninger, forandre sig til et helt normalt EKG på under ½ time. I nævnte tilfælde reagerede patienten meget positivt på medicinsk behandling. Ilt, Nitroglycerin, Acetylcalicylsyre, Plavix og ikke mindst Heparin som har en trombolytisk effekt.

 

Andre gange forsvinder ST-elevationen ikke, men EKGét kan alligevel forandre sig meget voldsomt. I eksemplerne herunder vises en ekstrem forandring på samme patient, inden for en time. Bemærk tidspunkterne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grenblok

I nogle tilfælde kan en grenblok vise et EKG med ST-elevation eller ST-depression, der ligner AMI så meget at det kan være meget svært at skelne. Grenblok viser sig oftest med en M-agtig og breddeøget karakter af QRS-komplekset – M-konfiguration. Se efter grenblok i afledning: V1.

Ved en venstresidig grenblok er hovedkomplekset under den isoelektriske linie i V1, samt oftest en kaninører-agtig M-konfiguration i V6.

Ved en højresidig grenblok er hovedkomplekset over den isoelektriske linie i V1, samt oftest en kaninører-agtig M-konfiguration ligeledes i V1. Huskeregel: Grenblok er som en blinklyskontakt: Venstre er nedad og højre er opad.

Hvis der er en grenblok, kan EKGét ikke bruges til at diagnosticere et AMI!

Set i lyset af ovenstående, må tilstedeværelsen af en eventuel grenblok være det logiske udgangspunkt for sin vurdering af et EKG i sammenhæng med AMI. -I hvert fald efter rytmebestemmelsen.

 

Vurdering af EKG ved AKS / AMI

Der findes ingen faste regler for hvordan man vurderer et EKG, så det drejer sig om at finde en logisk rækkefølge, så man ikke overser noget. Jeg vil prøve at lave en punktopstilling over den metode jeg selv anvender:

Fejlfortolkningsmuligheder

Der kan være flere muligheder for at der på et EKG er en aftegning som fejlfortolkes som et AMI eller måske et AMI som slet ikke bliver opdaget. Jeg vil i det efterfølgende nævne de mest almindelige:

 

Pericarditis

En af de fejlfortolkningsmuligheder som er meget svære at skelne fra et AMI, er Pericarditis, (en betændelsestilstand i hjertesækken), som af en eller anden årsag kan tegne ST-elevation på EKGét,. Faktisk kan det ligne så meget at det er umuligt at skelne på EKGét og for at det ikke er løgn, ligner patientens symptomer også et AMI. I visse tilfælde kan selv eksperter fejlvurdere en sådan patient, netop på grund af de store ligheder. Smerterne er ofte stillingsbetonet og kan ændre sig, eller måske endda forsvinde helt, hvis patienten ændrer stilling, eksempelvis læner sig frem- eller bagover.
Heldigvis ser vi ikke tilstanden så ofte, faktisk relativt sjældent, men nu er det endeligt lykkedes mig at finde et rigtigt godt eksempel.

Patientens tilstand var, smerter i brystet, trækkende lidt ud i venstre arm, en let følelse af åndenød, angst og uro. -Det ligner jo alt sammen et AMI, bortset fra at tilstanden var kommet krybende over nogle timer i stedet for den sædvanlige pludselige optræden. Patienten havde haft influenzalignende symptomer i nogle dage. EKGét ses herunder.

 

 

Herunder er et EKG fra samme patient, blot taget ½ time senere. Bemærk at den ellers så skråsikre LP12, denne gang har fejlfortolket diagnosen, uden at der er nævneværdige forskelligheder på EKGét. Dette understreger blot hvor vanskeligt dette tilfælde er at vurdere.

 

 

 

 

 

 

 

 

Elektrisk støj

Herunder et eksempel på at støj kan se underligt ud. LP12 opfordrede ligefrem til at kontrollere patienten og jeg kan i den forbindelse oplyse at denne var klar og vågen. Først på den 12 afledede udskrift var det tydeligt at der var system i galskaben (nederst).

 

 

 

 

 

 

 

STEMI / NON STEMI

ST-elevations AMI betegnes i den medicinske verden som ”STEMI” = ST Elevations Myocardie Infarkt. Dette billede viser typisk resultatet af et sygdomsforløb, hvor indersiden af karvæggen er brudt og blodpladerne (trombocytterne) uhæmmet klotter sig sammen om stedet og totalt blokerer karret.

Ami uden ST-elevation betegnes som ”NON STEMI” = NON ST Elevations Myocardie Infarkt. NON STEMI vil vise et EKG med markante ST-depressioner i stedet for eleveringer. Sygdomsforløbet her, adskiller sig ved at blodpladernes sammenklotning enten ikke er til stede, eller er begrænset så karret ikke er komplet blokeret. Ofte vil der være tale om en klot som frit drivende med strømmen, kiler sig fast i en forsnævring. Essensen ved NON STEMI er at blodkarret ikke er komplet blokeret og der trods alt kan trænge en lille smule frisk blod forbi.

 

De kliniske symptomer ligner hinanden og hospitalets endelige behandling er da også den samme: KAG (Koronar Angio Grafi) & PCI (Perkutan Coronar Intervention), eller CABG (Coronar Bypass operation), eller sagt på næsten dansk: Ballonudvidelse eller bypass-operation.

Forskellen er dog at STEMI skal behandles omgående, hvor NON STEMI godt kan vente op til 2 – 3 dage.

 

Intet er endegyldigt og det gælder også EKG. –Ved en meget markant ST-depression i de præcordiale afledninger, kan der være tale om afspejlinger fra bagvæggen og således vise et STEMI i bagvæggen i stedet for et NON STEMI i forvæggen. Dette ses bedst hvis man ser EKG-strimlen på hovedet, bagfra igennem papiret op mod lyset, men dette må siges at være ”langhåret” EKG-tydning. Nedenstående billede er et eksempel, hvor man til højre ser EKGét til venstre bagfra på hovedet. I dette tilfælde et STEMI i bagvæggen, selv om det ligner et NON STEMI i forvæggen.

Endelig kan en lungeemboli ændre EKGét så det ligner et AMI på en prik. Dog er der oftest flere afledninger med elevation ved lungeemboli end ved AMI, men det kan være næsten umuligt at vurdere præhospitalt, især da de kliniske tegn også ligner hinanden meget. Min erfaring siger mig dog at der er en tydelig tendens til at iltmætningen (Satuationen) falder støt og nådesløst ved lungeemboli, selv ved et stort ilttilskud, hvorimod at den oftest let kan holdes på et normalt leje ved AMI.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

EKGét ovenfor:

ST-elevation – OBS Akut Coronar Syndron

Bemærk: Voldsom ST-elevation i afledning: 2, 3, aVF, V4, V5 og V6. Voldsom ST-depression, Afspejlninger, i afledning: aVR, aVL, V1, V2 og V3. – ST-depression kan også være et udtryk for ischæmi. Denne patient gik kort efter over i Tosade de Pointes og derefter over i Ventrikelflimmer, Blev stødt i gang igen og fik en ballonudvidelse. –Patienten overlevede.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Q-takker

Hvis der er en Q-tak større end 1 lille tern, viser det ofte en ”gammel” hjerteskade, eksempelvis AMI. Hvis disse takker er større end 25 % af det samlede QRS-kompleks højde, er der helt sikkert tale om en gammel skade! Dette kaldes "Patalogisk Q-tak".

 –Dog kan der være små Q-takker i afledningerne: III, V1 & AVR i et normalt EKG, uden foregående sygdom. Gamle skader kan også vises som ST-depression.

Illustrationen herunder viser et typisk forandringsforløb ved AMI. Disse forandringer er permanente.

 

 

Herunder ses typiske blivende Q-taks forandringer efter en bagvægsinfarkt. Patologisk Q-tak

 

 

 

 

 

 

 

 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Ischæmi

Ischæmi betyder at der er så lidt blodgennemstrømning at vævets behov for ilt ikke bliver dækket. På EKGét kan det vise sig på flere måder, eksempelvis som ST-depression. En eller flere negative T-takker i afledningerne II, III, AVF, eller i de præcordiale afledninger, kan også skyldes Ischæmi.

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Afledningerne i et EKG

 

Afledningerne i et EKG kan opdeles i 2 grupper, de præcordiale- og ekstremitetsafledningerne.

 

De præcordiale afledninger er alle "V-afledningerne", V1, V2 osv. Det er dem der fysisk er placeret midt på brystet og ud i siden og de viser den del af hjertet som de "peger på".

På et traditionelt ventresidet EKG, er de præcordiale afledninger placeret således:

 

V1, V2 - Placeres over det 4. intercostale rum (mellem ribbenene) på hver side af Sternum (brystbenet) og præsenterer Septum (hjertets skillevæg).

 

V4 placeres over 5. intercostale rum neden for midten af Clavicula (kravebenet). V3 placeres over 5. ribben midt imellem V2 og V4.

V3 og V4 præsenterer hjertets anteriore del (forvæggen)

 

V5 og V6 placeres over 5. intercostale rum og fordeles så V6 sidder placeret lige neden for skulderleddet og V5 midt imellem V4 og V6.

V5 og V6 præsenterer et udsnit af hjertets laterale del (siden).

 

 

Ekstremitetsafledningerne kræver lidt forklaring. I starten undrede jeg mig over hvordan man kunne få flere afledninger på et EKG, end man fysisk satte ledninger på patienten. Det har sin simple forklaring i det man får en computer til at lave nogle gennemsnitlige beregninger af ekstremitetsafledningerne og disse kommer ud på EKGét som visuelle afledninger.

Ekstremitetsafledningerne placeres, som navnet siger, traditionelt på ekstremiteterne, oftest ved håndled og ankler. -Præhospitalt placerer man dem oftest på skuldre og hoftekam.

 

Ekstremitetsafledningerne består fysisk af 4 ledninger. En til hver skulder og en til venstre ben/hofte, samt en "stelledning" til at danne kredsløb. Sidstnævnte placeres traditionelt på højre ben/hofte, men kan i princippet placeres hvor som helst på patienten. -Prøv selv at flytte den og konstatér ved selvsyn at dennes placering er underordnet.

 

AVR (jeg husker avR som R = Right = højre) placeres på højre arm/skulder. AVR har i sig selv ikke nogen værdi til diagnose og takkerne vender oftest omvendt i denne afledning. Dette fænomen opstår fordi at den "ser" lige ned mod Sinusknuden og strømmen af samme årsag driver direkte væk fra afledningen. AVR har kun sin værdi som grundlag for de gennemsnitsberegninger som danner afledningerne I og II.

 

AVL (Jeg husker avL som L = Left = venstre) placeres på venstre arm/skulder. Både AVL og den gennemsnitsberegning som ligger imellem AVR og AVL, benævnt som afledning I (romertal 1), præsenterer udsnit af hjertets laterale del (siden).

 

AVF (jeg husker avF som F = Foot = fod) placeres på venstre ben/hofte. Både AVF og de tilhørende gennemsnitsberegninger, præsenterer den inferiore del af hjertet (bagvæggen). Disse gennemsnitsberegninger hedder II og III (romertal 2 og 3). II er gennemsnittet af AVR og AVF, III er gennemsnittet af AVL og AVF.

 

Skal man lave et sammendrag af teksten, ser essensen således ud:

V1 og V2 = Skillevæggen

V3 og V4 = Forvæggen

V5 og V6, samt I og AVL = Sidevæggen

II, III og AVF = Bagvæggen

 

Forvirret??? -Jeg har prøvet at illustrere tingene med tegningen nedenfor.

 

Illustrationen herunder viser hvordan ekstremitetsafledningerne "ser" hjertet, vist med de tynde pile fra afledningerne. Som det fremgår heraf, er afledningerne I + II + III gennemsnitsberegninger af de afledninger, som de er placeret imellem, på illustrationen. Disse er som nævnt foretaget af en computer.
Dette er årsagen til at man kan få flere afledninger på EKGét, end man fysisk sætter ledninger på patienten.

 

 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

 

QT-Interval - Vises i talform på LP12-EKGét

 

 

QT-Intervallet er normalt mindre end 0,48 sekund. Patienter med et QT-Interval større end 0,48 sekund, kan i visse tilfælde, spontant få rytmeforstyrrelser og gå over i "Tosade de pointes" og dermed hjertestop. Dette ses også hos ganske unge mennesker.
Årsagerne til forlænget QT-Interval, kan være eksempelvis genetisk (arveligt), eller et lavt kalium / magnesium indhold i kroppen. Visse medicintyper kan også give forlænget QT-Interval, som visse antihistaminpræperater, Citromax (antibiotika) og Cordarone.

 

Behandlingen mod kronisk forlænget QT-Interval, er pacemaker og / eller betablokker.

Tilstanden er ret sjælden.

 

Herunder et EKG som viser et forlænget QT-interval. At der nu og da kommer ekstrasystoler gør EKGét mere interessant.

 

Herunder vises essensen af problemet, da QT-syndromet i sig selv ikke giver gener. Bemærk at T-takken er så langt fremme at den ikke er afsluttet, inden at P-takken begynder (pilen). Hvis P-takken starter imens T-takken stadigvæk er i sin vulnerable periode, kan der ske rytmeforstyrrelser, i værste tilfælde konvertere til Tosade de Pointes.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

Printvenlig version

 

Der har været gentagne ønsker om at få en printvenlig udgave af denne side. Jeg har prøvet flere forskellige løsninger, men det har vist sig at det fungerer bedst hvis man konverterer siden til Pdf-format. Dette gøres let ved at anvende nogle af de konverteringsværktøjer som findes på nettet.

Denne side er gratis at anvende og fungerer glimrende: http://www.pdfmyurl.com/

Indsæt denne linie i feltet "Url":  http://www.mikandersen.dk/EKG.htm

Klik herefter på knappen til højre og gem filen som til sidst printes ud.